Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
at finde en - eventuelt bedre egnet - bolig.,<br />
og i form af hjælp til indskud og etablering i<br />
övrigt. De økonomiske midler må primært<br />
søges hos de sociale myndigheder, subsidiært<br />
fremskaffes af kriminalforsorgens egne<br />
midler.<br />
10.5.2. Arbejde<br />
Udvalget er af den opfattelse, at der sjældent<br />
er nogen realitet i vilkår om arbejde<br />
som et middel til at pålægge eller forbyde<br />
klienten at tage et bestemt arbejde.<br />
Man er derimod opmærksom på, at tilpasning<br />
- eventuelt gentilpasning - til arbejdsmarkedet<br />
kan være af afgørende kriminalitetsforebyggende<br />
betydning. Forsorgsarbejdet<br />
på dette område må derfor tillægges<br />
megen vægt.<br />
Dette gælder ikke kun i den aktuelle arbejdsløshedssituation,<br />
men det må erkendes,<br />
at denne ikke gør opgaven lettere. Ved skrivelse<br />
af 28. november 1974 til kriminalforsorgens<br />
afdelinger og pensioner har direktoratet<br />
for kriminalforsorgen stillet en række<br />
spørgsmål på baggrund af den stigende arbejdsloshed.<br />
Af en opgørelse af de indkomne<br />
besvarelser fremgår, at rubriceringen af klienter<br />
i gruppen »uden arbejde« er vanskelig<br />
og måske uhensigtsmæssig, idet den omstændighed,<br />
at en person er uden arbejde, ikke i<br />
sig selv indicerer, at han er arbejdssøgende.<br />
Adskillige afdelinger har været opmærksom<br />
herpå i deres besvarelse. Med det forbehold,<br />
at nogle afdelinger kan have undladt denne<br />
sondring, udgør andelen af arbejdssøgende<br />
pr. 4. december 1974 i de forskellige afdelinger<br />
fra 12 pct. til 66 pct. af klientmassen.<br />
Der er for de fleste afdelingers vedkommende<br />
tale om en markant forskel i forhold<br />
til tallet pr. december 1973.<br />
Forsorgsudvalget afgav i 1971 en betænkning<br />
vedrørende samarbejdet mellem fængselsvæsenet<br />
og visse andre offentlige myndigheder<br />
angående den erhvervsmæssige service.<br />
På baggrund af forsorgsudvalgets overvejelser<br />
af behovet for og strukturen af et<br />
samarbejde med arbejdsformidlingskontorerne<br />
blev der udarbejdet udkast til en<br />
model vedrørende samarbejdet mellem arbejdsformidlingskontorerne<br />
og kriminalanstalterne,<br />
jfr. foran p. 105.<br />
Det fremgår af den ovennævnte opgørelse<br />
af arbejdsledigheden blandt klienterne, at<br />
det ikke i den aktuelle situation har været<br />
166<br />
muligt at intensivere kontakten med de lokale<br />
arbejdsformidlingskontorer, men at<br />
samarbejdet hidtil har fungeret godt. Udvalget<br />
lægger megen vægt på, at dette samarbejde<br />
fortsættes og udbygges.<br />
Der har hidtil ikke her i landet været gjort<br />
nogen bevidst indsats for at indrette eller<br />
motivere arbejdspladser til at kunne modtage<br />
kriminalforsorgens klientel. Problemet<br />
er nu taget op af direktoratet for kriminalforsorgen<br />
i et samarbejde med LO og Dansk<br />
Arbejdsgiverforening.<br />
Uanset at man er opmærksom på, at størsteparten<br />
af kriminalforsorgens klientel er<br />
velfungerende i beskæftigelsesmæssig henseende,<br />
ser man med forventning hen til resultaterne<br />
af dette samarbejde.<br />
10.5.3. Uddannelse<br />
Udvalget kan tilslutte sig de betænkeligheder,<br />
der i tidens løb har været fremført mod<br />
at anvende vilkår i for<strong>bind</strong>else med uddannelse,<br />
særligt når henses til, at kriminalforsorgen<br />
intet specielt uddannelsestilbud har<br />
for så vidt angår klienter i frihed.<br />
Udvalget er opmærksom på, at mange indsatte,<br />
prøveløsladte og betinget dømte af forskellige<br />
grunde udgør en forsømt gruppe i<br />
den nederste del af uddannelsessystemet.<br />
Dette forhold er for så vidt angår indsatte<br />
taget op i betænkning nr. 683/1973 om<br />
undervisning, erhvervsuddannelse og fritidsaktiviteter<br />
for indsatte i fængselsvæsenets<br />
anstalter. Hovedsynspunktet er her, at kriminalforsorgen<br />
bør tilstræbe, at de indsatte får<br />
tilbud om undervisning i samme omfang<br />
som landets øvrige borgere. I videst muligt<br />
omfang bør denne undervisning ske ved deltagelse<br />
i almindelige undervisningsaktiviteter<br />
uden for fængslerne, men i tilfælde, hvor<br />
sikkerhedsmæssige eller andre særlige fængselsmæssige<br />
forhold kræver det, bør undervisningen<br />
etableres inden for kriminalforsorgens<br />
rammer, (p. 15).<br />
Med udgangspunkt i dette hovedsynspunkt<br />
er der nu iværksat forsøg med en ændret<br />
struktur i statsfængslet i Nyborg som<br />
lukket undervisningsanstalt og statsfængslet<br />
på Søbysøgård som åben undervisningsanstalt.<br />
Denne struktur forudsætter en meget tidlig<br />
og meget nøje tilrettelagt uddannelsesplan<br />
for den enkelte indsatte. Det må forventes,<br />
at forslagets gennemførelse vil be-
Change language