Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
38, stk. 4, således som denne bestemmelse<br />
for tiden fortolkes i praksis.<br />
Efter § 38, stk. 4, er prøveløsladelse som<br />
et yderligere selvstændigt krav betinget af<br />
den domfældtes accept af de til løsladelsen<br />
knyttede vilkår. Som udvalgets forslag er udformet,<br />
bor den domfældtes accept af prøveløsladelsen<br />
samt motivation for at indgå i et<br />
samarbejde ikke længere være en selvstændig<br />
betingelse, men bør indgå som et moment<br />
blandt andre hensyn i utilrådelighedsbedommelsen.<br />
Det officialprincip, der i øvrigt<br />
gælder for straffuldbyrdelsen, bør også<br />
finde anvendelse på dette område. Denne<br />
indstilling er helt på linie med de synspunkter,<br />
der er kommet til udtryk i Nordisk straf -<br />
feretskomités betænkning nr. 3/1970 om<br />
provelosladelse, p. 14 f.<br />
10.4.4.2. Langtidsstraffede<br />
Udvalget har drøftet persongrupper,<br />
inden for hvilke særlige hensyn gør sig gældende,<br />
og den foreslåede ordning derfor<br />
måske ikke er tilstrækkelig. Man har især<br />
tænkt på den lille gruppe personfarlige<br />
blandt langtids- og livstidsfangerne.<br />
For så vidt angår de langvarigt tidsbestemt<br />
fængselsstraffede er der et meget langt tidsrum<br />
mellem tidspunktet for mulig prøveløsladelse<br />
efter udståelse af halvdelen af straffetiden<br />
(straffelovens § 38, stk. 2) og tidspunktet<br />
for mulig prøveløsladelse efter udståelse<br />
af to tredjedele af straffetiden (straffelovens<br />
§ 38, stk. 1). Dette lange tidsrum<br />
kan tænkes anvendt til at indhøste erfaringer<br />
med den pågældendes adfærd i frihed<br />
ved udstationering i medfør af straffelovens<br />
§ 35, stk. 2, på vilkår, hvis overtrædelse som<br />
reaktion vil have en øjeblikkelig tvangsmæssig<br />
tilbageførsel til anstalten. De således indhøstede<br />
erfaringer vil danne et rimeligt sikkert<br />
grundlag for overvejelserne af, om det<br />
er forsvarligt at løslade den pågældende på<br />
prove efter § 38, stk. 1 under den nu foreslåede<br />
model for kriminalforsorg i frihed, eller<br />
om løsladelse eventuelt bør finde sted på et<br />
senere tidspunkt.<br />
Dette udstationeringsprincip kan også<br />
tænkes anvendt i forhold til livstidsfanger,<br />
hvor man er relativt ubundet af tidspres (benådningssager).<br />
Tillige kan udstationeringsprincippet tænkes<br />
anvendt i relation til domfældte med alvorligere<br />
sædelighedskriminalitet for herved<br />
164<br />
at få grundlag for at bedømme risikoen ved<br />
løsladelse.<br />
Kan en risiko for gentagen kriminalitet<br />
herefter ikke ganske afvises, kan et polititilhold<br />
med hjemmel i straffelovens § 265 erstatte<br />
vilkår, f. eks. om ikke at tage ophold<br />
hos personer, hos hvem der opholder sig<br />
børn under 18 år (se nærmere nedenfor p.<br />
167 f).<br />
Et udvalgsmedlem har ment, at afgørende<br />
hensyn taler for at bevare adgangen til i enkelte<br />
tilfælde at fastsætte vilkår for løsladelse<br />
af langtidsstraffede, uden at medlemmet<br />
dog har fundet fuldt tilstrækkelig anledning<br />
til at afgive særudtalelse vedrørende<br />
dette punkt.<br />
10.4.5. Tiltalefrafald<br />
Af udvalgets undersøgelse fra maj 1974<br />
fremgår, at af 1.066 tilfælde af tilsyn af kriminalforsorgen<br />
havde kun 8 tilfælde deres<br />
retlige grundlag i tiltalefrafald.<br />
Det kan således konstateres, at et ændret<br />
grundlag for så vidt angår anvendelsen af tiltalefrafald<br />
i for<strong>bind</strong>else med undergivelse af<br />
tilsyn af kriminalforsorgen kvantitativt kun<br />
vil betyde uendelig lidt.<br />
For disse tilfælde, samt for tilfælde, hvor<br />
undergivelse af børne- og ungdomsforsorg<br />
findes fornødent i for<strong>bind</strong>else med tiltalefrafald,<br />
foreslår udvalget et retligt grundlag,<br />
der er parallelt til det foreslåede grundlag<br />
for så vidt angår betinget dom, således at der<br />
i denne henseende sker en ligestilling. Opmærksomheden<br />
henledes på, at sagen efter<br />
forslaget kun kan genoptages i tilfælde af ny<br />
kriminalitet.<br />
Der henvises til udvalgets lovudkast til<br />
retsplejelovens §§ 723 og 723 a med kommentarer,<br />
p. 27 og p. 31, og for så vidt angår<br />
undergivelse af børne- og ungdomsforsorg til<br />
det nedenfor p. 174 ff anførte.<br />
10.4.6. Benådning<br />
Det er udvalgets opfattelse, at det retlige<br />
grundlag for reaktioner over for betinget benådede<br />
personer bør svare til grundlaget for<br />
så vidt angår prøveløsladte. Udvalget henstiller,<br />
at justitsministeriet i sin benådningspraksis<br />
følger de samme retningslinier, som<br />
angivet ovenfor vedrørende løsladelse på<br />
prøve.