Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

efter 6 måneders forløb - på landsbasis 31,7
pct. En undersøgelse af recidivet blandt betinget
dømte (Vagn Greve, tilsynsklienters recidiv,
Dansk forsorgsselskabs årsberetning
1967, p. 57 ff) viser, at recidivet for denne
gruppes vedkommende i reglen skete relativt
kort efter tilsynets etablering.
Recidivsituationen, hvor der efter forslaget
kan være tale om at anvende § 80 i den
foreslåede retning, vil altså typisk indtræffe
meget hurtigt efter prøveløsladelsen eller
den betingede domfældelse. Netop i denne
siuation, hvor personlig og socialt inadækvat
adfærd har resulteret i ny kriminalitet,
vil klienten - belært af sine egne netop erhvervede
erfaringer om, at han ikke kan
klare sig uden støtte fra kriminalforsorgen -
ofte være positivt motiveret for at modtage
de tilbud, han har i klar erindring, og bør
derfor fra et specialpræventivt synspunkt
have en betinget dom. Med det nærhedsprincip,
der danner grundlag for den foreslåede
modelstruktur for en kriminalforsorg i frihed,
er mulighederne for netop i denne situation
at udnytte den positive motivation optimale.
Det er bl. a. på denne baggrund, at det
ovenfor p. 159 blev understreget, at en skærpelse
af praksis ikke tilsigtes.
Udvalget har i denne forbindelse overvejet,
hvorvidt undladelse af at anvende mere indgribende
foranstaltninger i tilfælde af vilkårsovertrædelser
vil føre til øget anvendelse
af ubetingede straffe inden for det område,
hvor betingt dom for øjeblikket traditionelt
anvendes.
Selv om en moderat forrykkelse af grænsen
mellem betinget og ubetinget dom i retning
af færre betingede domme - og dermed
flere ubetingede domme - skulle blive
en konsekvens af udvalgets forslag, er der i
udvalget enighed om, at en sådan retstilstand
- på et således mere afklaret grundlag
- vil være at foretrække fremfor den nuværende
retstilstand.
Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at
de foreslåede strukturelle ændringer i kriminalforsorgens
arbejdsområde - herunder
navnlig tidligtprincippet - tværtimod at
medføre en udvidelse i anvendelsen af de
ubetingede straffe vil tilsige en udvidelse i
antallet af betingede straffe.
Udvalget har herved tillige lagt vægt på
den udvikling, som har fundet sted i de seneste
år i retning af en betydelig udvidelse i
antallet af betingede domme på grundlag af
markante udtalelser fra folketinget, folketingets
retsudvalg samt den øverste anklagemyndighed.
Jfr. herved rigsadvokatens meddelelse
nr. 1 af 28. januar 1974 vedrorende
mindre berigelsesforbrydelser.
10.4.4. Prøveløsladelse
10.4.4.1. Efter ny kriminalitet
Vælger retten i recidivsituationen al
idømme en ubetinget frihedsstraf, skal forløbet
undersøges frem til prøveløsladelsessituationen.
Praksis har udviklet sig således, at
prøveløsladelse anses for utilrådelig, såfremt
risikoen for recidiv til ikke blot bagatelagtig
kriminalitet skønnes at være væsentligt, og
såfremt forsorgsmæssige foranstaltninger
ikke kan forventes at nedsætte denne risiko.
(8. kapitel, p. 116 f).
Forslaget indebærer ikke en ændring af
utilrådelighedsbedømmelsen og er dermed
ikke i sig selv udtryk for nogen skærpelse af
den nuværende prøveløsladelsespraksis.
På baggrund af de foretagne overvejelser
er udvalget dog stemt for at acceptere en
eventuel kvantitativ udvidelse af afslagstilfældene
i medfør af § 38, stk. 1, men finder
på den anden side, at de synspunkter, som er
anført ovenfor vedrørende betinget dom.
også vil gøre sig gældende på dette område
med den konsekvens, at der ikke efter udvalgets
opfattelse vil blive tale om noget behov
for at afslå den ordinære prøveløsladelse i
videre omfang end det for tiden er tilfældet,
idet det for udvalget har været en forudsætning,
at der ikke sker nogen omfortolkning
af utilrådelighedskriteriet i straffelovens §
i-n* 163