Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10.3.3. Særvilkår<br />
Udvalget har nøje gennemgået hvert enkelt<br />
særvilkår, dets formål, indhold og anvendelsesområde<br />
(9. kapitel).<br />
Udvalget har overvejet, hvorledes man<br />
mest hensigtsmæssigt iværksætter hjælpeforanstaltninger<br />
inden for hvert særvilkårs område.<br />
Udvalgets overvejelser og forslag fremgår<br />
af det nedenfor p. 165 ff anførte.<br />
På denne baggrund er det udvalgets opfattelse,<br />
at en gennemførelse af det fremtidige<br />
forsorgsarbejde efter de af udvalget angivne<br />
retningslinier, såvel med hensyn til forsorgsarbejdets<br />
generelle struktur og indhold som<br />
med hensyn til anvisningerne inden for hvert<br />
enkelt særvilkårs område, vil gøre det ikke<br />
alene ubetænkeligt, men tillige hensigtsmæssigt<br />
at ophæve det hidtidige grundlag i form<br />
af sanktionsbelagte særvilkår, jfr. dog herved<br />
udvalgets forslag til ny § 265, stk. 2, for så<br />
vidt angår det hidtidige samkvemsvilkår i<br />
medfør af straffelovens § 57, stk. 1, nr. 1.<br />
10.4. Konsekvenser<br />
10.4.1. Generelle kriminalpolitiske<br />
konsekvenser<br />
Ved bedømmelsen af de konkrete virkninger<br />
af forslaget må de mulige forløb af prøvetiden<br />
undersøges. I nedenstående skitse er<br />
angivet de 4 mulige forløb.<br />
1. mulighed. Klienten samarbejder med kriminalforsorgen<br />
og holder sig fri af ny kriminalitet.<br />
Hverken under den eksisterende<br />
eller den foreslåede ordning er her grundlag<br />
for reaktion.<br />
2. mulighed. Klienten samarbejder, men recidiverer<br />
alligevel i prøvetiden. Under begge<br />
ordninger vil kun kriminaliteten give anledning<br />
til reaktion.<br />
3. mulighed. Klienten nægter at samarbejde,<br />
men holder sig alligevel fri af ny kriminalitet.<br />
Under den eksisterende ordning vil klientens<br />
manglende samarbejde i form af rene<br />
vilkårsovertrædelser, kombineret med en<br />
i-ii<br />
formodning om væsentlig recidivrisiko, isoleret<br />
kunne føre til genindsættelse eller fuldbyrdelse.<br />
Efter forslaget vil ingen reaktion<br />
være mulig. Dette er den afgørende forskel<br />
på de to ordninger. At klienten holder sig<br />
kriminalitetsfri viser, at han har skønnet rigtigt<br />
i, at han kan klare sig uden bistand fra<br />
kriminalforsorgens side. Hans manglende<br />
samarbejdsvilje i sig selv skal derfor ikke<br />
kunne medføre sanktioner. Manglende samarbejdsvilje<br />
skal kun kunne medføre sanktioner,<br />
såfremt den giver sig udslag i kriminalitet,<br />
jfr. nedenfor under 4.<br />
4. mulighed. Klienten nægter at samarbejde<br />
og recidiverer i prøvetiden. Under den eksisterende<br />
ordning medfører forholdet sanktioner<br />
i form af en samlet straf for det nye og<br />
det tidligere pådømte forhold. Denne ordning<br />
opretholdes uændret. Men forslaget<br />
peger på muligheden for at tillægge klientens<br />
manglende samarbejdsvilje betydning<br />
ved domfældelsen, især ved det store valg<br />
mellem betinget og ubetinget straf.<br />
Afgørelsen af i hvilket omfang personlig<br />
eller social inadækvat adfærd skal have konsekvenser<br />
for den pågældende, er således<br />
efter forslaget henlagt til domstolene.<br />
Grundlaget for afgørelsen vil på denne måde<br />
blive tilvejebragt under hensyntagen til<br />
sædvanlige, straffeprocessuelle garantier.<br />
Herved imødekommes det krav om större<br />
retssikkerhed omkring og klarhed til grundlaget<br />
for eventuel reaktion, som såvel straffelovsrådets<br />
(se p. 121) som folketingets<br />
ombudsmand (folketingets ombudsmands<br />
beretning for året 1974, p. 186-189) har<br />
givet udtryk for, og som udvalgets indberetningsundersøgelse<br />
dokumenterer behovet for<br />
(se ovenfor p. 124 ff).<br />
Efter den nuværende praksis benyttes genindsættelses-<br />
og fuldbyrdelsesmuligheden<br />
ikke alene som pression. I et vist omfang benyttes<br />
genindsættelse af prøveløsladte også<br />
som præventiv foranstaltning i tilfælde af<br />
kriminalitetstruende personlig eller social<br />
udglidning.<br />
Efter forslaget vil muligheden for at bruge<br />
genindsættelse som præventiv foranstaltning<br />
bortfalde ud fra den principielle opfattelse,<br />
at inadækvat adfærd, kombineret med mistanke<br />
om kriminalitet, ikke i sig selv er tilstrækkeligt<br />
klart grundlag for frihedsberøvelse<br />
og ikke — med dennes erkendte nega-<br />
161