Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

ad 2
I udtrykket massivt tilbud er indeholdt
nogle afgørende forudsætninger.
Den første forudsætning er, at kriminalforsorgen
i frihed struktureres på en sådan
måde, at den for klienten betyder et overbevisende
og vægtigt tilbud om bistand og for
domstolene et realistisk alternativ til frihedsstraf.
Se om principperne for og hovedlinierne
i den foreslåede strukturelle opbygning
af forsorgsarbejdet 5. kapitel, p. 62 ff. Den
ændrede struktur materialiseres ved et tæt
samarbejde med det fremtidige sociale system,
jfr. 7. kapitel, p. 101 ff.
Den anden forudsætning er, at den domfældte
virkelig gøres bekendt med de relevante
tilbud. Da dette forhold er af afgørende
betydning, må modtagelse af vejledning
i initialfasen gøres til en pligt for den
domfældte.
Endelig finder udvalget, at tilbud om bistand
bør formidles til klienterne på det tidligst
mulige tidspunkt, hvor de reelt har
brug herfor. Tilbuddet bør bl. a. af denne
grund tildels frigøres fra den formelle tilsynsperiode
(jfr. nedenfor p. 164 ff).
ad 3
Forslaget er ikke ensbetydende med en
ordning uden hensyntagen til sanktionsmulighed
over for social inadækvat adfærd. Ved
udtrykket en vis mulighed for negativ motivation
forstås, at såfremt klienten i tilsynstiden
nægter at acceptere eller gøre brug af
kriminalforsorgens massive tilbud om bistand,
og såfremt en social inadækvat adfærd
resulterer i ny kriminalitet, kan en
mulig reaktion være, at dette forhold vil
blive inddraget i rettens overvejelser i forbindelse
med den ny domfældelse, særligt
ved det store valg mellem betinget og ubetinget
straf. Jfr. herved straffelovens § 80, der
åbner mulighed herfor.
I klientens bevidsthed om denne mulighed
ligger en vis pression; men det skal understreges,
at en skærpelse af praksis ikke
tilsigtes, ligesom praksis ved løsladelse på
prøve ikke bør berøres heraf (se herom
nedenfor p. 162 og 163).
10.3.2. Tilsynsbegrebet
Man har i udvalget drøftet, hvorledes man
mest hensigtsmæssigt udskiller de persongrupper,
der ikke alene kan modtage, men
også skal konfronteres med kriminalforsorgens
tilbud, og på hvem der skal oprettes
charteques. Følgende modeller kan tænkes:
1) Alle personer, der modtager en betinget
sanktion (betinget dom eller betinget tiltalefrafald)
eller løslades eller benådes
på prøve, er som sådanne automatisk kriminalforsorgens
klienter.
2) De ovenfor nævnte persongrupper vurderes
i hvert enkelt tilfælde af medarbejdere
ved kriminalforsorgen i frihed, der
herefter foretager en udskillelse af de
klienter, overfor hvem bistand findes påkrævet.
3) Retten, henholdsvis justitsministeriet
eller anstalterne, udskiller som hidtil de
klienter, hvor bistand findes påkrævet.
Der er enighed om, at løsningen skitseret
under 1) er for vid og vil medføre ressourcespild.
I betragtning af den foreslåede mulighed
for skærpet reaktion i medfør af § 80 forekommer
modellen skitseret under 3) mest
hensigtsmæssig.
Af såvel terminologiske som lovtekniske
grunde finder udvalget det hensigtsmæssigt
at bevare tilsynsbetegnelsen for den udskilte
gruppe af domfældte, dog med et væsentligt
ændret indhold.
Retten, henholdsvis justitsministeriet
(den enkelte anstalt), skal søge at udskille
de tilfælde, hvor der klart er en sammenhæng
mellem den pågældendes personlige
eller sociale situation og hans kriminalitet.
Denne vurdering skal foretages helt konkret.
Det skal herefter undersøges, om den pågældendes
totale situation — bedømt som en helhed
og ikke blot ud fra snævrere kriminalitetsforebyggende
synspunkter - kan forbedres
og styrkes gennem relevante tilbud om
bistand. Kun i så fald bør tilsyn foranstaltes.
Grundlaget for denne vurdering er for så
vidt angår betinget sanktion som nu en personundersøgelse,
eller oplysninger tilvejebragt
af kriminalforsorgen om hidtidig kontakt
med den pågældende. For så vidt angår
prøveløsladte og benådede er grundlagets
oplysninger tilvejebragt under anstaltsopholdet
samt oplysninger fra kriminalforsorgen i
frihed om tidligere kontakt med den pågældende.
Domfældte, der således undergives tilsyn,
159