Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

entens totale situation. Hvis det f. eks. ved hjælp af en tæt tvungen tilsynskontakt kombineret med en tvungen antabusindtagelse lykkes at holde en vrangvillig klient kriminalitetsfri (i hvert fald for så vidt angår kendt kriminalitet) i en prøve- og tilsynstid på 1 år, vil mange måske mene, at disse tvangsmotivationer har haft en god effekt. Imidlertid har de meget sandsynligt haft en meget dårlig effekt, idet sådanne tvangsforanstaltninger ofte vil fremkalde eller øge den kriminelles negative indstilling til samfundet og til de mennesker, som vil hjælpe ham. Dvs. at de interpersonelle forstyrrelser og den dårlige sociale tilpasning, som der er enighed om i vidt omfang er medvirkende til kriminel adfærd, forøges som følge af den ud fra en snæver synsvinkel succesrige »behandling«. Hertil kommer, at der antagelig ikke kan ses bort fra, at fastsættelse af vilkår om alkoholistbehandling eller psykiatrisk behandling af nogle kan opleves som en stempling som alkoholiker eller psykisk afgivende og derigennem have en negativ indflydelse på domfældtes oplevelse af sig selv. Endvidere skaber man en forventning hos klienten om hjælp på det pågældende område. Kan denne ikke imødekommes, fører det antagelig til frustration. Det er på baggrund af sådanne betænkelige virkninger på behandlingssituationen, at det er blevet hævdet, at den negative motivationsfaktor tvang specielt i form af trussel om frihedsberøvelse er en uhensigtsmæssig og måske tillige skadelig motivationsfaktor, hvis anvendelse frembyder vægtige betænkeligheder. I arbejdet med kriminelle har man gang på gang måttet konstatere, at den netop domfældte klient og klienten i prøveløsladelsessituationen i ikke ubetydelig grad overvurderer sin egen situation (jfr. bl. a. Flemming Balvig og Ole Dalå i En interviewundersogelse af indsatte og personale på danske ungdomsfængsler - tabelværk, august 1969, Sociologisk Institut ved Københavns universitet. Undersøgelsen er kort omtalt i Fængsler og fanger, p. 101, jfr. p. 181 ff). På trods af den faktiske situation ser han optimistisk på egne muligheder for at klare sig kriminalitetsfrit i fremtiden og mangler ganske indsigt i egne personlige og sociale problemer. Det er bl. a. på denne baggrund, at det er 156 blevet hævdet, at sanktionsmuligheden kan være en nødvendig mild pression som et led i den pædagogiske påvirkningsproces og behandlingsforløbet. Udvalget kan tilslutte sig det ovenfor refererede videre effektivitetsbegreb og finder, at det inden for den frie kriminalforsorgs område passende kan bestemmes således, at formålet med forsorgsarbejdet må være at modvirke tilbagefald i kriminalitet ved i størst muligt omfang at styrke klientens selvtillid og selvdisciplin og styrke hans evne til at vurdere sig selv i sociale og samfundsmæssige sammenhænge og udmønte denne erfaring i praksis. Jfr. herved også Europarådets standard minimumsregler art. 59: »a law-abiding and self-supporting life.« Man må erkende, at denne målsætning ikke legitimerer videre indgreb end de, der i dag foretages i kriminelles livsførelse, men tværtimod må medfore, at man afskærer nogle af de indgreb, der kun kan anses for effektive ud fra en mere snaiver målsætning om at holde klienten fri af kriminalitet. Udvalget kan endvidere tilslutte sig de refererede betænkeligheder ved anvendelsen af trussel om frihedsberøvelse som motivationsfaktor. Det nuværende system har i udpræget grad været behersket af en tro på tvang som det eneste, der virkede motiverende. På den anden side må man erkende, at en vis form for mild pression undertiden kan være nødvendig. På denne baggrund skal udvalget udtale som sin opfattelse, at tvang i behandlingsarbejdet bør begrænses til et minimum og i hvert fald ikke bør bestå i trussel om frihedsberøvende foranstaltninger. Man bør derfor rette blikket bort fra tvang i form af frihedsberøvelse og forsøge at finde nye veje til at motivere klienterne ved at drage lære af de erfaringer, man på fagligt plan har indhøstet inden for området. Forsorgsarbejdet bør fra at være overvejende sanktionsorienteret blive problemorienteret. Der skal i denne for<strong>bind</strong>else erindres om, at der med hjemmel i forsorgsloven §§42 og 43 under visse betingelser kan foretages tvangsmæssige frihedsberøvende foranstaltninger af et halvt til 1 års varighed over for alkoholister, der afviser behandlingskur eller ikke overholder givne kurmæssige forskrifter.
Bistandsloven (lov nr. 333 af 19. juni 1974) ophæver disse tvangsregler over for alkoholister. I bemærkningerne til lovens afsnit 8, der omhandler hjælpeforanstaltninger uden samtykke, udtales blot, at reglerne i forsorgsloven om tvangsmæssig anbringelse af alkoholikere, erhvervs- og subsistensløse m. fl., der i praksis kun yderst sjældent anvendes, foreslås ophævet. 1 socialreformkommissionens 1. betænkning nr. 543/1969 var det foreslået, at det senere blev taget op til overvejelse, om reglerne i forsorgsloven om tvangsmæssig forsorg burde opretholdes (p. 185), men hverken denne betænkning eller kommissionens 2. betænkning, nr. 644/1972 indeholder en redegørelse for forslaget om at slette disse regler. Der er kun publiceret meget lidt om disse reglers anvendelse og effekt. Hverken Tyge Haarlev (Administrativ frihedsberøvelse, Kobenhavn 1948, p. 125 ff og p. 170 ff) eller Borum (Juristen 1960, p. 72 ff og p. 482 ff og Juristen 1961, p. 451 ff) omtaler formålet med eller behovet for de tilsvarende regler i den dagældende forsorgslov §§316-17. Læge Hans Adserballe, Statshospitalet ved Århus, institut for psykiatrisk demografi, har i Ugeskrift for Læger 1973, nr. 19. p. 877 ff, givet en oversigt over disse paragraffers historie og anvendelse. Det fremgår heraf, at tvangsbestemmelserne kun har været brugt i meget begrænset omfang (i årene 1961-67 kun 6 tvangsbehandlingssager i Københavns kommune), og at behandlingsresultaterne efter tvangsindlæggelse har været beskedne. Den praktiske administration af paragrafferne har vist sig at være besværlig, og en uvilje mod at anvende dem har været udbredt. Om paragraffernes eventuelt præventive virkning udtaler Hans Adserballe (p.881): »Har paragraffernes tilstedeværelse haft præventiv virkning? Denne opfattelse fremhæves af og til som et argument til støtte for tvangsregler over for misbrugere, og der blev også peget herpå i betænkningen fra 1958 (udvalget angående forsorgen for de i forsorgslovens kapitler 24-27 omhandlede personer, betænkning nr. 208/1958 — udvalgets tilføjelse). §§ 42-43 er da også af og til anvendt i »alkoholpædagogikken« med understregning af over for patienterne, at de meget vel kunne risikere tvangsindlæggelse på sindssygehospital, hvis de ikke ville følge en disulfiramkur eller andet korrektiv. Der kan nok findes eksempler på, at denne fremgangsmåde tilsyneladende har haft succes. Dette kunne dog næppe alene forsvare opretholdelsen af sjældent anvendte tvangsparagraffer med tvivlsom terapeutisk virkning, hvortil kommer, at betingelser og trusler ikke længere anses for hensigtsmæssige i den lægelige alkoholistterapi. Nogle ville endog fremføre, at selve muligheden for tvangsindlæggelse kunne skræmme patienter bort fra ambulant behandling.« Adserballe fremhæver, at der i den lægelige alkoholistbehandling har været en udvikling fra institutionel langtidsbehandling til frivillig ambulant behandling, og at en adækvat udbygning af det frivillige behandlingsapparat og en fuld accept i samfundet af alkoholikeren formentlig vil kunne mindske et muligt savn af tvangsbestemmelserne. Han fremhæver tillige, at man i behandlingen af misbrugere af euforiserende stoffer i Danmark hidtil er veget tilbage for en lovmæssig udvidelse af adgangen til tvangsbehandling. 10.2.2.9. Om at gå fra en tilsynsorienteret til en bistandsorienteret indsats Under arbejdet i udvalget har det ofte været fremhævet som en meget uhensigtsmæssig ordning, at kriminalforsorgens afdelinger formelt først kan yde en indsats på et tidspunkt, hvor samfundets reaktion over for den pågældendes kriminalitet ofte allerede har forårsaget væsentlige personlige og sociale problemer. Det er opfattelsen, at tilbud om bistand bør formidles til de klienter, der har brug herfor, uanset om disse formelt er undergivet tilsyn, og at formidlingen bør ske på det gunstigst mulige tidspunkt, der sjældent vil være sammenfaldende med domstidspunktet eller tidspunktet for løsladelse på prøve. Jo tidligere indsatsen finder sted, jo mindre vil der være slået i stykker for klienten, og jo mindre vil behovet være for en videregående forsorgsmæssig indsats. Udvalget kan tilslutte sig denne opfattelse og finder derfor, at forsorgsarbejdet ikke som i dag entydigt bør være rettet mod de klienter og sættes ind på det tidspunkt, hvor 157
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?