Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

udarbejdes indstilling om genindsættelse. Hele proceduren forudsætter således bl. a. klientens tilstedeværelse. Den mere erfarne klient kender proceduren og er klar over, hvorledes han skal begå sig for at undgå at blive genindsat. Dette indebærer, at han er i stand til at klare sig så længe, at tidspunktet for genindsættelse forhales og muligheden herfor dermed forpasses. De mindre erfarne klienter, der oftest er identiske med de egentlige sociale tabere, formår ikke på samme måde at holde sig skjult eller forhale situationen tilstrækkeligt længe til at undgå en genindsættelse. Praksis viser således, at det er den mest erfarne og mest kriminalitetstruede gruppe, der drager fordel af systemet, medens det er den mindre belastede del af klientelet, der rammes. - Det er formentlig det modsatte, der er hensigten med de hidtil gældende regler. På denne baggrund skal udvalget understrege, at en opretholdelse af det nuværende sanktionssystem nødvendigvis af hensyn til retssikkerheden må føre udvalget til at kræve større ligelighed og konsekvens i vilkårshåndhæ velsen. Dette krav er imidlertid ensbetydende med en risiko for flere tilfælde af genindsættelse og straffuldbyrdelse og dermed i strid med herskende intentioner og det af udvalget anlagte hovedsynspunkt. Hertil kommer, at det næppe er realistisk at forestille sig, at kravet i praksis kan gennemføres med en ud fra retssikkerhedssynspunkter tilfredsstillende konsekvens. Denne opfattelse har sammenhæng med den af ombudsmanden påpegede uklarhed i grundlaget for beslutningerne af, om indberetning skal finde sted. Der er en stærk formodning for, at - yderligere - instruktion til afdelingerne ikke vil kunne afhjælpe problemet, primært fordi det ikke er muligt objektivt at skelne mellem grundlaget for henholdsvis fuldbyrdelse/genindsættelse på den ene side og tilsynsophævelsen på den anden side. Hertil kommer nogle faktorer, som omtales i de 2 nærmest følgende afsnit. Udvalgets principielle indstilling må herefter være, at kravet om klarhed i grundlaget for en beslutning om frihedsberøvelse må medføre, at kun kriminelt recidiv, bevist og konstateret under sædvanlige straffeproces- 54 suelle garantier, bør kunne føre til dette indgreb. 10.2.2.6. Om potentiel konflikt mellem to sider af et arbejdsområde Det erkendes, at i så godt som ethvert behandlingsarbejde, der indeholder kompetence til at yde en økonomisk eller anden form for hjælp, findes der også kontrol. Man må kontrollere rigtigheden af klientens oplysninger, man må løbende konstatere, om klienten opfylder betingelserne for støtte, om behandlingsplanen følges, og om den bør korrigeres. Ved manglende samarbejdsvilje kan sanktionen for klienten være ganske følelig: man fratager ham f. eks. støtten helt, eller giver eventuelt en støtte på et lavere niveau. Den i den nuværende sociale lovgivning indbyggede kontrol er genstand for stærk kritik i disse år (jfr. herved Bent Rold Andersen, Grundprincipper i socialpolitikken, 1971, og socialreformkommissionens betænkninger) . Man må imidlertid formentlig indtil videre acceptere en vis kontrol som en integrerende del af ethvert behandlingsarbejde. Det eksisterende retsgrundlag for tilsyn og vilkår pålægger imidlertid afdelingernes sagsbehandlere yderligere kontrolforpligtelse og indberetningspligt, der kan medføre frihedsberøvelse for klienten. Formelt er kompetencen til at træffe afgørelse om sagens indbringelse for retten ved betingede domme henlagt til anklagemyndigheden, til hvem indberetning sker. Herved tilsløres det, at afgørelsen reelt er sagsbehandlerens, uden at dette har været hensigten. Der erindres tillige om, at man ved indberetningen ofte vælger formuleringen »reaktion efter myndighedens eget skøn«, da anmodningen om fuldbyrdelse kan vanskeliggøre fortsat tilsyn for det tilfælde, at retten ikke efterkommer anmodningen. En positiv effekt af samarbejdet mellem sagsbehandler og klient bygger på et tillidsforhold. Det er fra forsvarerside i udvalget fremhævet, at også samarbejdet mellem klient og forsvarer bygger på et tillidsforhold, og at det for forsvarerinstitutionen ville være et utænkeligt brud på dette tillidsforhold, om forsvareren havde en tilsvarende kontrol- og indberetningsforpligtelse. Udvalget ønsker at påpege, at der i den eksisterende ordning er indbygget en poten-
tiel funktionskonflikt mellem to sider af et arbejdsområde, der er defineret ved de samme regler. Udvalget finder, at en hensigtmæssig reaktion på klientens udglidning eller anden deviation med det formål at bevare og styrke et etableret tillidsforhold bør være en mere intens og påtrængende behandlingsindsats og ikke som nu en opgivelse af sagen ved dens overgivelse til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene eller til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, for så vidt angår prøveløsladte. 10.2.2.7. Om medarbejderholdninger Den netop omtalte potentielle konflikt mellem funktionen som sagsbehandler og funktionen som kontrollant har som refleks en forskel i medarbejderopfattelser. At dette er tilfældet fremgår af udtalelser såvel fra udvalgsmedlemmer som fra de landsdækkende grupper af forsorgsmedarbejdere. Nogle sagsbehandlere tror på og arbejder med kontrol og tvang i bistandsarbejdet, andre giver udtryk for, at de to funktioner ikke bør og ikke hensigtsmæssigt kan kombineres. Det skal påpeges, at de konstaterede divergerende medarbejderholdninger i deres konsekvens for klienterne frembyder en betænkelig forskelsbehandling af klienterne. Den sidstnævnte holdning har inden for den sidste halve snes år gjort sig gældende med stadig stigende styrke inden for alt behandlingsarbejde. Den hviler på en etisk-faglig holdning af afstandtagen fra tvang og på en rationel erfaringsmæssig erkendelse af det uhensigtsmæssige i anvendelse af tvang i form af trussel om frihedsberøvelse. 10.2.2.8. Om tvang som motivationsfaktor Det er fremhævet, at værdien af sanktionsbelagte tillægsvilkår ikke så meget består i den faktiske effektuering af sanktionen, som i sanktionsmuligheden som led i en pædagogisk behandlingsproces. Under den eksisterende ordning er det således, at i hvert fald en del af forsorgsarbejdet foregår på grundlag af sanktionsbelagte vilkår i medfør af straffelovens § 57. T forarbejderne til § 57 hedder det, at retsmyndighederne skal være opmærksomme på, »om det resocialiseringsarbejde med den pågældende, som eventuelt findes påkrævet, kan tænkes gennemført på frivilligt grundlag i henhold til et rent tilsynsvilkår eller må forudsætte fastsættelse af nærmere vilkår, hvis tilsidesættelse medfører virkninger efter forslagets § 60.« Argumentationen for ordningen er altså den, at er klienten ikke motiveret for et resocialiseringsarbejde, som findes påkrævet, må han tvinges ind i det under truslen om sanktioner, i sidste instans frihedsberøvelse, i medfør af straffelovens § 60. Spørgsmålet om tvang som en hensigtsmæssig motivationsfaktor har været et omdiskuteret emne i udvalget. Diskussionen her er imidlertid blot et spejlbillede af den debat om disse problemer, som inden for de sidste år har været aktuel inden for pædagogikken, psykologien og psykiatrien. (Se hertil <strong>bind</strong> II, hele bilag 6 om tvang og motivation). Debatten vedrører målsætningen med behandlingsarbejdet og primært spørgsmålet om, med hvilke midler man mest hensigtsmæssigt når det eller de opstillede mål. En del af debatten har været præget af et principielt ønske om i videst muligt omfang at undgå tvang i behandlingsarbejdet. Men også ud fra en rationel betragtning har man på det eksisterende erfaringsgrundlag fundet det uhensigtsmæssigt at anvende tvang i form af frihedsberøvelse. Ud fra denne såvel principielle som pragmatiske holdning har problemstillingen været, hvorledes man finder motivationsfaktorer, som fører til den samme effekt som - eller snarere bedre effekt end — tvang, og i denne for<strong>bind</strong>else, hvad man forstår ved effekt. Overført på kriminalforsorgens område kan problemstillingen illustreres således. Erfaringsmæssigt kan man ved anvendelse af tvang i en periode afholde folk fra at foretage uønskede handlinger: indtagelse af alkohol, narkotiske stoffer, ny kriminalitet osv. Dette er imidlertid efter udvalgets opfattelse et alt for snævert effektivitetsbegreb for en kriminalforsorg i et moderne samfund. Man må operere med et betydeligt videre effektivitetsbegreb, som kan være vanskeligt at fastlægge i positive termer, men som i hvert fald indebærer, at man ved afvejningen af, hvilke motivationsfaktorer, der bør tages i anvendelse, også overvejer faktorernes eventuelle skadelige virkninger, dels på længere sigt og dels også på kort sigt på individets hele spektrum af relationer til andre mennesker og samfundet, dvs. på kli- 155
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?