Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
udarbejdes indstilling om genindsættelse.<br />
Hele proceduren forudsætter således bl. a.<br />
klientens tilstedeværelse. Den mere erfarne<br />
klient kender proceduren og er klar over,<br />
hvorledes han skal begå sig for at undgå at<br />
blive genindsat. Dette indebærer, at han er i<br />
stand til at klare sig så længe, at tidspunktet<br />
for genindsættelse forhales og muligheden<br />
herfor dermed forpasses.<br />
De mindre erfarne klienter, der oftest er<br />
identiske med de egentlige sociale tabere,<br />
formår ikke på samme måde at holde sig<br />
skjult eller forhale situationen tilstrækkeligt<br />
længe til at undgå en genindsættelse.<br />
Praksis viser således, at det er den mest<br />
erfarne og mest kriminalitetstruede gruppe,<br />
der drager fordel af systemet, medens det er<br />
den mindre belastede del af klientelet, der<br />
rammes. - Det er formentlig det modsatte,<br />
der er hensigten med de hidtil gældende regler.<br />
På denne baggrund skal udvalget understrege,<br />
at en opretholdelse af det nuværende<br />
sanktionssystem nødvendigvis af hensyn til<br />
retssikkerheden må føre udvalget til at<br />
kræve større ligelighed og konsekvens i vilkårshåndhæ<br />
velsen.<br />
Dette krav er imidlertid ensbetydende<br />
med en risiko for flere tilfælde af genindsættelse<br />
og straffuldbyrdelse og dermed i strid<br />
med herskende intentioner og det af udvalget<br />
anlagte hovedsynspunkt.<br />
Hertil kommer, at det næppe er realistisk<br />
at forestille sig, at kravet i praksis kan gennemføres<br />
med en ud fra retssikkerhedssynspunkter<br />
tilfredsstillende konsekvens.<br />
Denne opfattelse har sammenhæng med<br />
den af ombudsmanden påpegede uklarhed i<br />
grundlaget for beslutningerne af, om indberetning<br />
skal finde sted. Der er en stærk formodning<br />
for, at - yderligere - instruktion til<br />
afdelingerne ikke vil kunne afhjælpe problemet,<br />
primært fordi det ikke er muligt objektivt<br />
at skelne mellem grundlaget for henholdsvis<br />
fuldbyrdelse/genindsættelse på den<br />
ene side og tilsynsophævelsen på den anden<br />
side. Hertil kommer nogle faktorer, som omtales<br />
i de 2 nærmest følgende afsnit.<br />
Udvalgets principielle indstilling må herefter<br />
være, at kravet om klarhed i grundlaget<br />
for en beslutning om frihedsberøvelse må<br />
medføre, at kun kriminelt recidiv, bevist og<br />
konstateret under sædvanlige straffeproces-<br />
54<br />
suelle garantier, bør kunne føre til dette indgreb.<br />
10.2.2.6. Om potentiel konflikt mellem<br />
to sider af et arbejdsområde<br />
Det erkendes, at i så godt som ethvert behandlingsarbejde,<br />
der indeholder kompetence<br />
til at yde en økonomisk eller anden<br />
form for hjælp, findes der også kontrol. Man<br />
må kontrollere rigtigheden af klientens oplysninger,<br />
man må løbende konstatere, om<br />
klienten opfylder betingelserne for støtte,<br />
om behandlingsplanen følges, og om den bør<br />
korrigeres. Ved manglende samarbejdsvilje<br />
kan sanktionen for klienten være ganske følelig:<br />
man fratager ham f. eks. støtten helt,<br />
eller giver eventuelt en støtte på et lavere niveau.<br />
Den i den nuværende sociale lovgivning<br />
indbyggede kontrol er genstand for stærk<br />
kritik i disse år (jfr. herved Bent Rold Andersen,<br />
Grundprincipper i socialpolitikken,<br />
1971, og socialreformkommissionens betænkninger)<br />
. Man må imidlertid formentlig indtil<br />
videre acceptere en vis kontrol som en integrerende<br />
del af ethvert behandlingsarbejde.<br />
Det eksisterende retsgrundlag for tilsyn og<br />
vilkår pålægger imidlertid afdelingernes sagsbehandlere<br />
yderligere kontrolforpligtelse og<br />
indberetningspligt, der kan medføre frihedsberøvelse<br />
for klienten.<br />
Formelt er kompetencen til at træffe afgørelse<br />
om sagens indbringelse for retten ved<br />
betingede domme henlagt til anklagemyndigheden,<br />
til hvem indberetning sker. Herved<br />
tilsløres det, at afgørelsen reelt er sagsbehandlerens,<br />
uden at dette har været hensigten.<br />
Der erindres tillige om, at man ved indberetningen<br />
ofte vælger formuleringen »reaktion<br />
efter myndighedens eget skøn«, da<br />
anmodningen om fuldbyrdelse kan vanskeliggøre<br />
fortsat tilsyn for det tilfælde, at retten<br />
ikke efterkommer anmodningen.<br />
En positiv effekt af samarbejdet mellem<br />
sagsbehandler og klient bygger på et tillidsforhold.<br />
Det er fra forsvarerside i udvalget<br />
fremhævet, at også samarbejdet mellem klient<br />
og forsvarer bygger på et tillidsforhold,<br />
og at det for forsvarerinstitutionen ville<br />
være et utænkeligt brud på dette tillidsforhold,<br />
om forsvareren havde en tilsvarende<br />
kontrol- og indberetningsforpligtelse.<br />
Udvalget ønsker at påpege, at der i den<br />
eksisterende ordning er indbygget en poten-
Change language