Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
uanset at tilsynet varierede fra 25 tilfælde og<br />
6,71 kontakter pr. måned for »intensivt« tilsyn<br />
til 125 tilfælde eller flere og 0,48 kontakter<br />
pr. måned i »minimum«-gruppen. Et<br />
sporgeskema, som uddeltes til et mindre<br />
antal af dem, som ikke recidiverede, viste, at<br />
de, som havde fået »intensivt« eller »idealistisk«<br />
tilsyn, havde en større tendens til at<br />
synes, at tilsynsperioden havde været til<br />
hjælp for dem end dem, som havde fået<br />
»normalt« eller »minimum« tilsyn. Ikke<br />
desto mindre var der ingen af dem, som<br />
havde fået »intensivt« tilsyn, som angav den<br />
tilsynsforende som den signifikante faktor<br />
for »succes«, men tilskrev dette forhold - ligesom<br />
de, der havde fået mindre tilsyn -<br />
deres egen orientering bort fra kriminalitet<br />
og den stötte, de havde fået af familie og<br />
venner.<br />
Sparks (cit. ovenfor) drager to »provisoriske<br />
slutninger« af sin gennemgang af<br />
forskningen på dette område: »Den første<br />
er, at en betydelig del af dem, som nu får<br />
probation, lykkes, selv om de kun får nominelt<br />
tilsyn og »behandling«. Det kan meget<br />
vel være således, at majoriteten af disse<br />
kunne gennemføres lige så effektivt med<br />
bøder, tiltalefrafald eller anden nominel foranstaltning,<br />
som ikke indebærer noget tilsyn.<br />
Den anden er, at en almindelig, ikke-diskriminerende<br />
reduktion af antallet af tilsyn pr.<br />
tilsynsforende sikkert ikke giver nogen signifikant<br />
forskel i den almindelige tilbagefaldshyppighed<br />
for personer under tilsyn ... En<br />
del dømte kan have nytte af et mere intensivt<br />
tilsyn, men majoriteten behøver det formodentlig<br />
ikke. Særligt de dømte, som har<br />
en god prognose (i betydningen, at de sikkert<br />
ikke recidiverer, hvad man end gør ved<br />
dem), kan lige så godt undergives nominelt<br />
tilsyn.«<br />
10.2.2.4. Om kriminologien som<br />
beslutningsgrundlag<br />
De i det foregående afsnit omtalte forskningsresultater<br />
synes med sikkerhed at føre<br />
til, at man ikke har grundlag for at antage,<br />
at tvangsmæssige elementer i det kriminalforsorgsmæssige<br />
arbejde har recidivhæmmende<br />
effekt.<br />
En isoleret konklusion af disse kriminologiske<br />
overvejelser, kombineret med traditionelle<br />
retssikkerhedshensyn, jfr. nedenfor, må<br />
således blive, at man i relation til spørgsmå-<br />
152<br />
let om anvendelse af tvang må vælge den<br />
mindst indgribende foranstaltning i tilfælde<br />
af manglende overholdelse af de fastsatte<br />
vilkår, idet man ikke i kriminologien kan<br />
finde grundlag for at anvende frihedsberøvelse<br />
i sådanne tilfælde.<br />
10.2.2.5. Om retssikkerhed og konsekvens<br />
Indledningsvis skal refereres en udtalelse<br />
af folketingets ombudsmand i skrivelse af 7.<br />
januar 1975 til justitsministeriet, direktoratet<br />
for kriminalforsorgen, om nogle generelle<br />
spørgsmål vedrørende grundlaget for og<br />
fremgangsmåden ved udfærdigelse af beslutninger<br />
om genindsættelse af prøveløsladte<br />
på grund af rene vilkårsovertrædelser.<br />
Ombudsmanden fremhæver, at en beslutning<br />
om genindsættelse i ganske særlig grad<br />
påkalder, at retssikkerhedshensyn tillægges<br />
stor vægt. »Dette beror naturligvis allerede -<br />
og navnlig - på, at der er tale om en beslutning<br />
om frihedsberøvelse. Der er imidlertid<br />
grund til at tilføje, at genindsættelse har fået<br />
en særlig placering i den straffuldbyrdelsesmæssige<br />
sammenhæng, efter at prøveløsladelse<br />
gennem de senere år i mindre og mindre<br />
grad er blevet afhængig af en konkret<br />
vurdering og nu bevilges ret regelmæssigt,<br />
når to tredjedele af straffetiden er udstået;<br />
denne udvikling må påregnes at bidrage til<br />
en ændring af de dømtes oplevelse af genindsættelse<br />
i retning af, at genindsættelsen er en<br />
»straf« for tilsidesættelse af løsladelsesvilkårene.«<br />
Dette forhold må naturligvis give anledning<br />
til den principielle opfattelse, at forvaltningsprocessen,<br />
som danner grundlag for en<br />
beslutning om genindsættelse, søges tilrettelagt<br />
under særlig hensyntagen til retssikkerhedsbetragtninger<br />
- dette gælder bl. a. kravene<br />
til bevissikring og muligheden for den<br />
løsladte, inden afgørelsen træffes, at blive<br />
gjort bekendt med grundlaget for eventuel<br />
genindsættelse og at gøre sine synspunkter<br />
herpå gældende.<br />
Til belysning af retssikkerheden skal her<br />
erindres om de undersøgelser, der foreligger<br />
om sanktionernes anvendelse i praksis (p.<br />
122 ff). De viser, at sanktion i form af frihedsberøvelse<br />
kun finder sted i meget begrænset<br />
omfang, men til gengæld markant<br />
forskelligt for så vidt angår henholdsvis prøveløsladte<br />
(50-60 genindsættelser årligt, 18<br />
genindsættelser i et halvår af 1974 - kompe-
Change language