Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
træderne, således at de forskelle, man måtte<br />
finde i tallene, udelukkende kan føres tilbage<br />
til forskelle i sanktionernes effekt.<br />
De få undersøgelser, som har taget hensyn<br />
til dette problem, viser, at foranstaltninger i<br />
frihed er i det mindste lige så effektive som<br />
fængselsbehandling.<br />
Wilkins (Leslie T. Wilkins, A small Comparative<br />
Study of the Results of Probation.<br />
British Journal of Delinquency, 1957-58,<br />
vol. 8, p. 201-209) fandt ingen signifikant<br />
forskel i recidivhyppigheden gennem en 3års<br />
opfolgningsperiode hos en gruppe på 31<br />
personer dømt til probation og en anden<br />
gruppe på 31 personer dømt til anden sanktion<br />
(fængsel).<br />
Babst & Mannering (Probation versus Imprisonment<br />
for Similar Types of Offenders,<br />
1965, J. Res. Crime and Delinquency 60)<br />
udførte en opfølgningsundersøgelse af 5.274<br />
voksne mænd og sammenlignede recidivhyppigheden<br />
gennem en 2-års periode for dem,<br />
som havde fået probation, og dem som efter<br />
fængselsdom var løsladt på prøve. Når type<br />
af aktuel kriminalitet, tidligere kriminalitet<br />
og civilstand holdtes konstant, var graden af<br />
»succes« ved anvendelsen af probation omtrent<br />
den samme som ved anstaltsbehandling<br />
for recidivister og signifikant bedre for førstegangsovertrædere.<br />
Hammond (Home Office (United Kingdom)<br />
, The Sentence of the Court. A Handbook<br />
for Courts on the Treatment of Offenders,<br />
London HMSO 1964) fandt, at den<br />
observerede tilbagefaldshyppighed for probations-domte<br />
i 1956 stort set var lig den,<br />
som fandtes for anstaltsdømte i forhold til<br />
forventet tilbagefaldsrisiko, som beregnedes<br />
ud fra karakteristika hos de domfældte.<br />
Ved en fornyet gennemgang af en tidligere<br />
undersøgelse om probation fandt Hammond<br />
(Cambridge Department of Criminal Science,<br />
The Results of Probation (London,<br />
Macmillan 1958)), at når man tog hensyn<br />
til den forventede tilbagefaldsrisiko, var effektiviteten<br />
af probation omtrent den samme<br />
som af anden behandling for så vidt angår<br />
førstegangsovertrædere, men noget bedre for<br />
recidivister end forventet. Også i hans home<br />
office-undersøgelse fandtes recidivister at<br />
klare sig bedre under probation end førstegangsovertrædere.<br />
Det mest signifikante fund i Hammonds<br />
home office-undersøgelse var, at bøder og<br />
150<br />
betinget dom uden tilsyn var mest effektive<br />
af alle sanktioner.<br />
Endelig skal omtales Bengt Börjesons undersøgelse<br />
(Om påföljders verkningar,<br />
Stockholm 1966). Dette er den indtil nu<br />
eneste skandinaviske undersøgelse af sanktionernes<br />
virkninger, der konsekvent tager sit<br />
udgangspunkt i selve tilbagefaldsrisikoen og<br />
søger at holde denne konstant.<br />
Börjesons materiale bestod af samtlige<br />
421 unge i Göteborg, der var født i årene<br />
1937—39, og som var registreret for lovovertrædelser<br />
begået i alderen 18-20 år og idømt<br />
en straf på mindst 40 dagbøder. Om disse<br />
unge blev der fra sagsdokumenterne anvendt<br />
så udførlige baggrundsoplysninger som muligt<br />
om i alt 39 variable eller kriminalitetsfaktorer,<br />
som kunne tænkes at stå i relation<br />
til kriminalitet. Han forsøgte derefter at beregne<br />
betydningen af hver enkelt variabel<br />
for tilbagefaldet i løbet af de næste 3 år. På<br />
basis af den enkelte lovovertræders placering<br />
i forhold til disse 39 variable blev de<br />
421 personer inddelt i 9 risikokategorier -<br />
fra den kategori, hvor sandsyndigheden for<br />
tilbagefald var minimal til den kategori, hvor<br />
sandsynligheden for tilbagefald var meget<br />
stor. Inden for hver af disse 9 kategorier<br />
sammenlignede Börjeson de lovovertrædere,<br />
som var idømt forskellige typer af sanktioner<br />
for derved at undersøge, om sanktionens<br />
art syntes at spille nogen rolle for tilbagefaldet.<br />
Hovedresultatet af Börjesons undersøgelse<br />
var, at sanktioner der ikke var frihedsberøvende<br />
- som bøde og betinget dom - alt andet<br />
lige gav mindre tilbagefald end frihedsberøvende<br />
sanktioner. Af de ikke frihedsberøvende<br />
sanktioner var der en tendens til, at<br />
de, som var kombineret med tilsyn, gav mindre<br />
tilbagefald end de, som ikke var kombineret<br />
med tilsyn.<br />
I sin gennemgang af forskningen nævner<br />
Sparks (cit. ovenfor) 2 nyere undersøgelser<br />
til støtte for det synspunkt, at probation<br />
meget vel kan anvendes mere liberalt på bekostning<br />
af fængsel. Mueller (California<br />
Board of Corrections, the Board of Corrections<br />
Probation Study, Final Report, Sacramento,<br />
California, 1956) fandt, at 20 pet. af<br />
alle nyindsatte mandlige voksne henvist til<br />
Californiens fængselsmyndigheder kunne<br />
have været dømt til probation i stedet for<br />
fængsel, da risikoen for tilbagefald under
Change language