17.07.2013 Views

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

en ordning, hvorefter det ved straffedom<br />

kan pålægges børne- og ungdomsforsorgens<br />

myndigheder at undergive en person en forsorg,<br />

som disse myndigheder ikke finder indiceret<br />

i det pågældende tilfælde. Under hensyn<br />

hertil foreslås det at opretholde den nuværende<br />

ordning, hvorefter spørgsmålet om,<br />

hvorvidt en tiltalt skal undergives børne- og<br />

ungdomsforsorg, alene kan afgøres af børneog<br />

ungdomsforsorgens myndigheder, medens<br />

det i en betinget dom kan fastsættes som vilkår,<br />

at den dømte — medens han er undergivet<br />

forsorg — overholder de forskrifter, forsorgsmyndigheden<br />

meddeler ham« (F. T.<br />

1960-61, tillæg A, sp. 570-71).<br />

Kombinationen af betinget dom og børneog<br />

ungdomsforsorg forudsattes også fremover<br />

at få ret begrænset praktisk betydning.<br />

I tilfælde, hvor en straffesag mod en ung<br />

fandtes at burde afgøres med hans inddragelse<br />

under børne- og ungdomsforsorg,<br />

skulle dette fortsat ske gennem et — mindre<br />

indgribende - tiltalefrafald. Domsformen<br />

tager sigte på to mindre grupper af tilfælde:<br />

1) Tilfælde, hvor den sigtede ikke i retten<br />

afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis<br />

rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende<br />

omstændigheder. Betinget tiltalefrafald<br />

er da uanvendeligt, jfr. retsplejelovens<br />

§ 723 a, stk. 3.<br />

2) Tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke<br />

finder, at sagen kan afgøres med tiltalefrafald<br />

og derfor rejser tiltale med påstand<br />

om straf, men hvor domstolene<br />

trods anklagemyndighedens standpunkt<br />

finder, at der bør gøres (endnu) et forsøg<br />

med børne- og ungdomsforsorg.<br />

9.8.2. Indhold og udformning<br />

Det fremgår af ovenstående, at hverken<br />

anklagemyndigheden i for<strong>bind</strong>else med et<br />

betinget tiltalefrafald eller retten i for<strong>bind</strong>else<br />

med en betinget dom kan anordne<br />

denne form for forsorg. Kompetencen hertil<br />

ligger alene hos børne- og ungdomsforsorgsmyndigheden.<br />

Anvendelsen af denne form<br />

for betinget tiltalefrafald eller dom forudsætter<br />

derfor, enten at tiltale på afgørelsestidspunktet<br />

er undergivet børne- og ungdomsforsorg,<br />

eller at der gennem en erklæring<br />

fra børne- og ungdomsforsorgens myndigheder<br />

foreligger sikkerhed for, at han i<br />

tilfælde af tiltalefrafald eller domfældelse<br />

inddrages under forsorg (F. T. 1960-61, tillæg<br />

A, sp.571).<br />

Børne- og ungdomsforsorgens virksomhed<br />

har i sin nuværende form hjemmel i lov om<br />

børne- og ungdomsforsorg fra 1964, nu socialministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 413 af 28.<br />

august 1970.<br />

Hovedgrundlaget for børne- og ungdomsforsorgens<br />

virksomhed er familievejledningen,<br />

jfr. lovens §§ 18 og 19, der må betragtes<br />

som en forebyggende foranstaltning. Det<br />

bærende princip i familievejledning er tilbud<br />

til familier, som må antages i særlig<br />

grad at trænge dertil, og frivillighed i familiernes<br />

samarbejde med borne- og ungdomsværnene<br />

gennem familievej lederne (se til<br />

dette og det følgende bilag 12, p. 207 ff).<br />

Viser der sig i arbejdet med en familie<br />

behov for videregående foranstaltninger<br />

over for barnet eller den unge, end hvad<br />

bl. a. familievejledningen kan tilbyde, skal<br />

børne- og ungdomsforsorgen træde til, jfr.<br />

lovens § 1. Et behov for børneforsorgsforanstaltninger<br />

kan f. eks. give sig udtryk i den<br />

unges kriminalitet. Hjemmelen til at iværksætte<br />

hjælpeforanstaltninger må søges i lovens<br />

kap. 4. Det fremgår af § 27, stk. 3, at<br />

beslutninger om hjælpeforanstaltninger kun<br />

kan træffes af børne- og ungdoms værnet,<br />

når de er påkrævet af hensyn til barnets eller<br />

den unges tarv, og at hjælpeforanstaltninger<br />

så vidt muligt skal iværksættes i samarbejde<br />

med forældremyndighedens indehaver. De<br />

hjælpeforanstaltninger, der kan blive tale<br />

om, er nævnt i § 27, stk. 2, hvor i denne for<strong>bind</strong>else<br />

særligt skal fremhæves § 27, stk. 2,<br />

nr. 2, beskikkelse af tilsynsværge, og nr. 6,<br />

anbringelse uden for hjemmet. De tilsvarende<br />

regler findes med enkelte ændringer i<br />

lov om social bistand §§ 28, 32 og 33.<br />

Straffelovens § 57, stk. 1, nr. 8, åbner<br />

efter sin formulering » . . . børne- og ungdomsforsorg,<br />

eventuelt af nærmere angivet<br />

art« mulighed for efter forhandling med forsorgsmyndigheden<br />

mere detaljeret at fastlægge<br />

vilkårets indhold. I praksis anvendes<br />

vilkåret kun i to formuleringer.<br />

Den ene formulering er tiltalefrafald eller<br />

betinget dom på vilkår af børne- og ungdomsforsorg.<br />

Dette vilkår skal ifølge rigsadvokatens<br />

cirkulære af 4. august 1966, pkt.<br />

12 mindst indebære beskikkelse af tilsynsværge<br />

i for<strong>bind</strong>else med tiltalefrafald. Noget<br />

tilsvarende må antages at gælde, såfremt vil-<br />

143

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!