Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

ler tilsynsmyndigheden at formidle inddrivelsen af erstatningen, idet der derved kan skabes uoverstigelige hindringer for etablering og bevarelse af en positiv holdning hos klienten over for de sociale støtteforanstaltninger, som er tilsynets primære funktion. 9.7.3. Anvendelsesområde Det fremgår af betænkning nr. 519/1969 (p. 40), at erstatningsvilkår næppe kan tænkes anvendt i forbindelse med prøveløsladelser, men derimod nok i forbindelse med betinget dom eller betinget tiltalefrafald. Ovenfor er refereret synspunkter, der udtrykker betænkelighed ved at anvende erstatningsvilkår over for berigelseskriminelle, idet der kan være en risiko for, at den pågældende ser sig nødsaget til at fremskaffe erstatningsbeløb ved ny berigelseskriminalitet. I betænkning nr. 519/1969 fremhæves da også (p. 40f), at hovedområdet for dette vilkår måtte være volds- og hærværkssager o. lign., men at der i disse sager sjældent blev tale om betinget dom. Af udvalgets undersøgelse af betinget dom med tilsyn fremgår, at vilkår om erstatning er anvendt i 10 tilfælde blandt 1.066 betinget tilsynsdømte. 9.8. Særvilkårsgruppe 8, jfr. straffelovens §57, stk. l,nr. 8 Vilkåret er formuleret således: »at den domte efter bestemmelse af børrie- og ungdomsforsorgens myndigheder undergives borne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere angivet art, og efterkommer de forskrifter, forsorgsmyndigheden meddeler ham.« 9.8.1. Oprindelse og formål Et retligt grundlag for at undergive børn og unge borneforsorg som led i en kriminalretlig sanktion blev herhjemme tilvejebragt ved loven af 1. april 1905, som hjemlede justitsministeren adgang til at frafalde tiltale over for personer mellem 14 og 18 år bl. a. på betingelse af, at den pågældende undergives »et dertil skikket tilsyn . . .«. Straffeloven af 1930, § 30 opretholdt adgangen til at anvende betinget tiltalefrafald over for unge lovovertrædere. Hjemmelen til at betinge et tiltalefrafald af undergivelse af børne- og ungdomsforsorg findes nu i retsplejelovens § 142 723, stk. 1, nr. 1-2, jfr. retsplejelovens § 723 a, stk. 2. Indtil midten af 1950-erne kunne der efter fast praksis ikke fastsættes vilkår om børneforsorg i betingede domme. Straffelovskommissionen fandt (betænkning 1953, p. 36), at hele spørgsmålet om hensigtsmæssige foranstaltninger over for unge lovovertrædere burde tages op til en samlet bedømmelse. Dette skete ved kommissionens betænkning nr. 232 fra 1959 om ungdomskriminaliteten. Straffelovskommissionen fremhæver (betænkning nr. 232/1959, p. 36), at man ikke ønsker at stille forslag om en dyberegående omlægning af den gældende kompetenceordning i forhold til børne- og ungdomsforsorgen. Reaktionsformen over for de unge bør i nogenlunde samme omfang som hidtil fastlægges gennem tiltalefrafald og børneværnsafgørelser. Derimod fremhæver kommissionen (p. 35), at »efter de gældende regler har domstolene ingen mulighed for at træffe bestemmelse om iværksættelse eller opretholdelse af foranstaltning i henhold til forsorgsloven, hvis anklagemyndigheden har ment at burde rejse tiltale mod en person, som opfylder betingelserne for at inddrages eller forblive under forsorg. Denne ordning føles i nogle tilfælde mindre tilfredsstillende . . . «. Tvivl om hensigtsmæssige foranstaltninger over for unge bor efter kommissionens opfattelse naturligt henskydes til rettens afgørelse. Straffelovskommissionen fandt det ikke tilfredsstillende at bygge på en kombination af betinget dom og børne- og ungdomsforsorg, men fandt at domstolene burde have adgang til selv at anordne børne- og ungdomsforsorg, hvorfor man foreslog reglerne herom knyttet til den foreslåede »dom til forsorg« i form af en dom til børne- og ungdomsforsorg. Kommissionen lagde vægt på at udforme sit forslag således, at der ikke skete noget væsentligt indgreb i børneværnsudvalgenes kompetence (p. 37). Kommissionens forslag til dom til børne- og ungdomsforsorg er formuleret og kommenteret i betænkning nr. 232/1959, p. 74ff. I tiden efter 1953 forekom betinget dom med vilkår om børne- og ungdomsforsorg i begrænset omfang. Ved lovændringen (nr. 163 af 31. maj 1961) fandt man det »rigtigst ikke på nuværende tidspunkt at gennemføre
en ordning, hvorefter det ved straffedom kan pålægges børne- og ungdomsforsorgens myndigheder at undergive en person en forsorg, som disse myndigheder ikke finder indiceret i det pågældende tilfælde. Under hensyn hertil foreslås det at opretholde den nuværende ordning, hvorefter spørgsmålet om, hvorvidt en tiltalt skal undergives børne- og ungdomsforsorg, alene kan afgøres af børneog ungdomsforsorgens myndigheder, medens det i en betinget dom kan fastsættes som vilkår, at den dømte — medens han er undergivet forsorg — overholder de forskrifter, forsorgsmyndigheden meddeler ham« (F. T. 1960-61, tillæg A, sp. 570-71). Kombinationen af betinget dom og børneog ungdomsforsorg forudsattes også fremover at få ret begrænset praktisk betydning. I tilfælde, hvor en straffesag mod en ung fandtes at burde afgøres med hans inddragelse under børne- og ungdomsforsorg, skulle dette fortsat ske gennem et — mindre indgribende - tiltalefrafald. Domsformen tager sigte på to mindre grupper af tilfælde: 1) Tilfælde, hvor den sigtede ikke i retten afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende omstændigheder. Betinget tiltalefrafald er da uanvendeligt, jfr. retsplejelovens § 723 a, stk. 3. 2) Tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke finder, at sagen kan afgøres med tiltalefrafald og derfor rejser tiltale med påstand om straf, men hvor domstolene trods anklagemyndighedens standpunkt finder, at der bør gøres (endnu) et forsøg med børne- og ungdomsforsorg. 9.8.2. Indhold og udformning Det fremgår af ovenstående, at hverken anklagemyndigheden i forbindelse med et betinget tiltalefrafald eller retten i forbindelse med en betinget dom kan anordne denne form for forsorg. Kompetencen hertil ligger alene hos børne- og ungdomsforsorgsmyndigheden. Anvendelsen af denne form for betinget tiltalefrafald eller dom forudsætter derfor, enten at tiltale på afgørelsestidspunktet er undergivet børne- og ungdomsforsorg, eller at der gennem en erklæring fra børne- og ungdomsforsorgens myndigheder foreligger sikkerhed for, at han i tilfælde af tiltalefrafald eller domfældelse inddrages under forsorg (F. T. 1960-61, tillæg A, sp.571). Børne- og ungdomsforsorgens virksomhed har i sin nuværende form hjemmel i lov om børne- og ungdomsforsorg fra 1964, nu socialministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 28. august 1970. Hovedgrundlaget for børne- og ungdomsforsorgens virksomhed er familievejledningen, jfr. lovens §§ 18 og 19, der må betragtes som en forebyggende foranstaltning. Det bærende princip i familievejledning er tilbud til familier, som må antages i særlig grad at trænge dertil, og frivillighed i familiernes samarbejde med borne- og ungdomsværnene gennem familievej lederne (se til dette og det følgende bilag 12, p. 207 ff). Viser der sig i arbejdet med en familie behov for videregående foranstaltninger over for barnet eller den unge, end hvad bl. a. familievejledningen kan tilbyde, skal børne- og ungdomsforsorgen træde til, jfr. lovens § 1. Et behov for børneforsorgsforanstaltninger kan f. eks. give sig udtryk i den unges kriminalitet. Hjemmelen til at iværksætte hjælpeforanstaltninger må søges i lovens kap. 4. Det fremgår af § 27, stk. 3, at beslutninger om hjælpeforanstaltninger kun kan træffes af børne- og ungdoms værnet, når de er påkrævet af hensyn til barnets eller den unges tarv, og at hjælpeforanstaltninger så vidt muligt skal iværksættes i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. De hjælpeforanstaltninger, der kan blive tale om, er nævnt i § 27, stk. 2, hvor i denne forbindelse særligt skal fremhæves § 27, stk. 2, nr. 2, beskikkelse af tilsynsværge, og nr. 6, anbringelse uden for hjemmet. De tilsvarende regler findes med enkelte ændringer i lov om social bistand §§ 28, 32 og 33. Straffelovens § 57, stk. 1, nr. 8, åbner efter sin formulering » . . . børne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere angivet art« mulighed for efter forhandling med forsorgsmyndigheden mere detaljeret at fastlægge vilkårets indhold. I praksis anvendes vilkåret kun i to formuleringer. Den ene formulering er tiltalefrafald eller betinget dom på vilkår af børne- og ungdomsforsorg. Dette vilkår skal ifølge rigsadvokatens cirkulære af 4. august 1966, pkt. 12 mindst indebære beskikkelse af tilsynsværge i forbindelse med tiltalefrafald. Noget tilsvarende må antages at gælde, såfremt vil- 143
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?