Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
de opregnede vilkår at medtage det i kommissionsflertallets<br />
udkast til pkt. 5 nævnte<br />
vilkår vedrorende anden lægelig kur end<br />
psykiatrisk behandling.<br />
Formålet med behandlingsvilkåret var at<br />
tilvejebringe et supplement til reglerne i<br />
straffelovens §§ 16 og 17, jfr. § 70 (nu §§<br />
16 og 69, jfr. § 68), hvis anvendelsesområde<br />
det ikke var meningen at begrænse. Erfaringen<br />
havde vist, at der i en række tilfælde,<br />
hvor de nævnte bestemmelser ikke blev<br />
bragt i anvendelse, ville være behov for behandling<br />
af den lettere del af de psykiske lidelser,<br />
herunder visse neurotiske tilfælde og<br />
karakterdefekter.<br />
Hvad angår adgangen til anbringelse på<br />
hospital pointerer kommissionen (betænkning<br />
1955, p. 32), at det er muligheden for<br />
helbredelse, som skal begrunde et pålæg; en<br />
anbringelse skal ikke i forste række tjene<br />
noget sikrende formål. Det fremhæves, at<br />
muligheden for helbredelse vil være til stede<br />
i et ikke helt ubetydeligt antal tilfælde i<br />
sager, hvor der hidtil var idomt straf. Det<br />
udtales, at når adgangen til at iværksætte en<br />
hensigtsmæssig behandling fremhæves i<br />
loven som en reaktionsform på lige fod med<br />
straf, vil det sikkert i nogle tilfælde være<br />
forsvarligt og rimeligt at afstå fra en strafanvendelse,<br />
som ellers ville have været den<br />
mest nærliggende sanktion.<br />
Kommissionen fremhæver, at det almindelige<br />
hospitalsvæsen benyttes ved pålæg om<br />
indlæggelse til behandling, samt at det i et<br />
vist omfang også vil være hensigtsmæssigt,<br />
at ambulant behandling sker i tilknytning til<br />
et hospital. Behovet for at søge gennemført<br />
en yderligere udbygning af mulighederne for<br />
at henvise domfældte personer til ambulant<br />
psykiatrisk behandling fremhæves. Kommissionen<br />
fandt dog ikke, at forslagets gennemforelse<br />
burde afvente en forbedring af behandlingsmulighederne.<br />
9.5.2. Indhold og udformning<br />
Kommissionen fremhæver som ufravigelige<br />
forudsætninger for anvendelse af pålæg<br />
efter nr. 5. at der foreligger en lægeerklæring,<br />
og at der er konkret mulighed for at<br />
iværksætte den egnede behandling.<br />
Behandlingsvilkåret kan formuleres såvel<br />
i form af et betinget som et ubetinget vilkår.<br />
Vilkåret skal udformes konkret, således at<br />
det i dommen eller resolutionen angives, om<br />
138<br />
behandlingsformen skal være ambulant eller<br />
eventuelt forbundet med mulighed for ophold<br />
på hospital. Den ambulante behandling<br />
skal så vidt muligt foretrækkes ud fra princippet<br />
om mindst mulig begrænsning i den<br />
dømtes personlige frihed.<br />
Som det også er tilfældet ved vilkår nr. 4<br />
er varigheden af ophold på hospital ikke begrænset<br />
af nogen tidsfrist, bortset fra at anbringelsen<br />
for så vidt angår prøveløsladte<br />
ikke kan overstige reststraffens længde<br />
(straffelovens § 39, stk. 2, pkt. 3).<br />
Spørgsmålet om udskrivning kan imidlertid<br />
af den domfældte indbringes for retten<br />
efter reglen i straffelovens § 59, stk. 2.<br />
Også her skal det bemærkes, at gennemforelse<br />
og opretholdelse af beslutning om anbringelse<br />
på hospital efter denne regel kun<br />
kan gennemføres mod den pågældendes vilje<br />
ved sanktionstrussel efter straffelovens § 60.<br />
Tvangsindlæggelse eller tilbageholdelse forudsætter,<br />
at betingelserne i sindssygelovgivningen<br />
er opfyldt. Der henvises herom til justitsministeriets<br />
skrivelse af 6. juli 1962 til<br />
indenrigsministeriet, direktoratet for statshospitalerne.<br />
Skrivelsen er aftrykt som bilag 6<br />
til betænkning nr. 519/1969, der p. 38 refererer<br />
og uddyber disse problemer.<br />
9.5.3. Anvendelsesområde<br />
Som omtalt var tanken med vilkåret i nr.<br />
5 at imødekomme det eksisterende behov for<br />
lægelig behandling af den psykiske unormalitet,<br />
som giver sig udslag i kriminelle handlinger,<br />
og som endnu består på dommens tid,<br />
og som ikke kan imodekommes gennem anvendelse<br />
af reglerne i straffelovens §§ 16 og<br />
17 (nu §§ 16 og 69, jfr. § 68). Reglen fandtes<br />
navnlig at kunne få betydning med hensyn<br />
til psykiske lidelser af ikke-varig karakter,<br />
men behandling kunne også være indiceret<br />
over for varigere tilstande, hvor disse<br />
ikke var af en sådan karakter, at der var<br />
grundlag for at anse tiltalte for strafuegnet.<br />
(Betænkning 1953, p. 32).<br />
Behandlingsvilkåret blev i 1974 anvendt<br />
over for 6,8 pct. af de betinget tilsynsdømte<br />
(72 af 1.066). Kun i ét tilfælde var tilknyttet<br />
vilkår om hospitalsbehandling (<strong>bind</strong> II, bilag<br />
4, 69 ff).<br />
I 1973 blev behandlingsvilkåret anvendt<br />
over for 96 personer, svarende til 5,8 pct. af<br />
de prøveløsladte med tilsyn. I 4,6 pct. af til-
Change language