Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

9.2.4. Fritid
9.2.4.1. Indhold og udformning
Pålæg om anvendelse af fritid kan udformes
som en generel bemyndigelse til tilsynsmyndigheden,
eller som et mere specificeret
forbud eller påbud i dommen eller resolutionen.
I det omfang vilkåret har været anvendt i
praksis, har det oftest været formuleret som
et generelt pålæg om at efterkomme tilsynsmyndighedens
bestemmelser om hensyn til
anvendelse af fritiden. Specificeret kan vilkåret
udformes f. eks. som et forbud mod at
holde til på bestemte beværtninger o. lign.
9.2.4.2. Anvendelsesområde
Straf felovskommissionen anfører (betænkning
1953, p. 75), at en egentlig forsorg
ikke opnås ved forbud, men kun ved at
byde lovovertræderen på noget nyt og bedre,
som kan udfylde hans tid.
1 1969-betænkningen påpeges, at vilkår
vedrørende fritidsanvendelse er et indgreb i
anvendelsen af den tid, den pågældende
netop skulle have til fri rådighed, og vilkåret
føles derfor antageligt særligt vidtgående -
som en særlig »umyndiggørelse« (p. 30).
Endvidere påpeges, at anvendelsen af dette
vilkår må forudsætte, at den pågældendes
kriminalitet har nær forbindelse med de påvirkninger,
han har været udsat for i kraft af
sin hidtidige fritidsanvendelse. Om en sådan
nærmere forbindelse ekisterer er som regel
usikkert. Af disse grunde anbefaler 1969-betænkningen
stor tilbageholdenhed med anvendelsen
af dette vilkår.
Af årsberetning for Dansk forsorgsselskab
1971 fremgår, at vilkåret slet ikke har været
anvendt. Vilkåret forekommer heller ikke i
1974-undersøgelsen vedrørende betingede
tilsynsdomme (bind II, bilag 4, p. 69 ff)
eller i undersøgelsen af prøveløsladte (bind
II, bilag 3, p. 53).
9.2.5. Vilkår om samkvem med bestemte
personer
9.2.5.1. Indhold og udformning
Som tidligere anført tjener hovedgruppen
af særvilkår det formål at effektivisere et påkrævet
resocialiseringsarbejde. Vilkåret om
samkvem med bestemte personer falder
1-9"
uden for denne hovedgruppe, idet vilkåret
tjener snævrere kriminalpræventive formål
(se ovenfor p. 116 f).
Ifølge straffelovskommissionen kan dette
vilkår i praksis kun forekomme i forbuddets
form, ikke som påbud.
Vilkåret kan udformes som en generel bemyndigelse
til tilsynsmyndigheden eller som
et forbud mod samkvem med en bestemt,
navngiven person. Straffelovskommissionen
fremhæver (betænkning 1953, p. 75), at
denne sidste udformning kan virke urimeligt
nedsættende for den person, der nævnes i
dommen. Tillige fremhæves, at der kun i
yderst sjældne tilfælde bør gives forbud mod
samkvem med familiemedlemmer. Som en
mellemform kan forekomme formuleringer,
hvorefter den pågældende ikke kan modtage
besøg af børn under 18 år eller tage ophold
hos personer, hos hvem der opholder sig
børn under denne alder. Endvidere kan det
hedde, at den pågældende ikke uden tilsynsmyndighedens
samtykke må tage drenge/
piger under 18 år i sin tjeneste (se herved
1969-betænkningen, der som bilag 4 har aftrykt
justitsministeriets cirkulærskrivelse af
18. august 1967 om formulering af særvilkår
vilkår nr. 2, 3 og 4)).
Et forbud mod at have samkvem med en
bestemt person antages at omfatte såvel personlig
som skriftlig og telefonisk kontakt
(betænkning nr. 519/1969, p. 31).
9.2.5.2. Anvendelsesområde
Formålet med et samkvemsforbud kan
tænkes at være at beskytte den domfældte
mod en tredjemands formodede negative
indflydelse. I 1969-betænkningen erindres
om, at man ikke derigennem har mulighed
for at forhindre, at den pågældende tredjemand
opsøger den person, som man onsker
at beskytte gennem vilkåret.
Det primære anvendelsesområde for vilkåret
har været prøveløsladte, der er dømt
for sædelighedsforbrydelse. Et forbud kan
udformes på forskellig måde. Se herom og
om anvendelsesområdet nærmere betænkning
nr. 519/1969, p. 31.
Det anføres i betænkningen, at de problemer,
der foreligger vedrørende fastsættelse
og udførelse af de her omtalte vilkår, er ømtålelige
og kræver så omhyggelig en undersøgelse
og overvejelse som muligt fra både
retsmyndighederne og tilsynsmyndigheden.
31