Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

fastsætte de begrænsninger, som denne finder fornøden i tilsynstidens skiftende faser (p. 29). Også straffelovskommissionen (betænkning 1953, p. 27) finder den generelle udformning hensigtsmæssig, men ud fra den begrundelse, at det undertiden vil være af værdi, at en for stærk specifikation af pålæggene ikke finder sted, idet det kan have psykologisk betydning, at domfældte ikke i for høj grad opfatter dommen som tvang til forandringer i hans forhold. Heroverfor kan anføres 1969-betænkningens ønske (p. 29) om i visse tilfælde at foretrække en sådan specifikation med den begrundelse, at specifikationen kan forebygge, at den pågældende indtager en negativ holdning over for tilsynsmyndigheden, da det ikke er denne, der har truffet beslutningen om de særlige indgreb i hans forhold. Det er af det foreliggende statistiske materiale ikke muligt at udskille de tilfælde, hvor dommen eller resolutionen detailudformer vilkårene om ophold og arbejde. Det er af direktoratet for kriminalforsorgen over for udvalget oplyst, at dette kun forekommer i ganske sjældne tilfælde, hvor det må anses for formålstjenligt at sikre mulighed for, at det kan pålægges den pågældende at afholde sig fra beskæftigelse af en bestemt art, som erfaringsmæssigt har vist sig at være en kriminogen faktor. 9.2.3. Vilkår om uddannelse 9.2.5.1. Indhold og udformning Bestemmelsen åbner mulighed for at udforme vilkåret som en generel bemyndigelse til tilsynsmyndigheden til at udforme uddannelsespålæg. Straffelovskommissionen synes imidlertid at forudsætte, at vilkåret altid gives som et specificeret pålæg om at påbegynde eller tilendebringe en bestemt lærlinge- eller anden uddannelse (betænkning 1953, p. 74). Pålæg angående uddannelse omfatter også mindre vidtgående bestemmelser om pligt til at følge faglige aftenkurser osv. Dette kan også betragtes som et pålæg om anvendelse af fritiden. Erik Christensen (Unge lovovertrædere, p. 96) nævner muligheden for positivt at pålægge den domfældte at tage ophold på en arbejdsteknisk ungdomsskole og forblive der, indtil passende beskæftigelse er sikret. 130 Erik Christensen bemærker, at det efter straffelovskommissionens forslag ikke er helt klart, om et sådant vilkår hører hjemme under vilkårsgruppe nr. 1 eller snarere under vilkår nr. 2 om anbringelse på institution, men anfører, at den omstændighed, at disse skoler ikke omtales i betænkningens afsnit om hjem og institutioner tyder på, at kommissionen vil opfatte et sådant vilkår som henhørende under vilkårsgruppe 1. 9.2.3.2. Anvendelsesområde Straffelovskommissionen anfører, at da pålægget er af ret indgribende karakter og kan kræve et betydeligt offer fra lovovertræderens side, bør det kun anvendes, såfremt der foreligger fyldige oplysninger om praktiske, herunder specielt økonomiske, muligheder for en uddannelse, samt om tiltalte og hans families stilling hertil. I Erik Christensens materiale var i 8 tilfælde givet sådanne vilkår. Forsorgsselskabet gjorde ikke i noget tilfælde brug af denne særlige bemyndigelse. (Unge lovovertrædere, p. 94). I 1969-betænkningen anføres, at vilkår om uddannelse kun er anvendt i begrænset omfang og fortsat bør anvendes med varsomhed. Man peger dog på, at vilkår om lærlingeuddannelse kan overvejes i tilfælde, hvor den pågældende har afbrudt en sådan uddannelse kort tid før dens afslutning, og hvor kriminaliteten skønnes at have sammenhæng med manglende arbejdsmæssig stabilitet efter afbrydelsen, (p. 29 - jfr. iNordskov Nielsen i Juristen 1969, p. 420). Endvidere påpeges, at dette særvilkår eller vilkår om fortsat specialarbejderuddannelse kan være hensigtsmæssig i forbindelse med en prøveløsladelse, efter at den pågældende i fængslet har påbegyndt en sådan uddannelse eller oplæring. Dette særvilkår er ikke særligt udskilt i årsberetningerne fra Dansk forsorgsselskab. I 1974 anvendtes vilkår om uddannelse i 16 af 1.066 betingede tilsynsdomme, dvs. i 1,5 pct. af tilfældene (bind II, bilag 4, p. B 69 ff). Over for løsladte på prøve anvendtes vilkåret i forbindelse med vilkår om ophold og arbejde i henholdsvis 16, 13 og 21 tilfælde i perioden 1971-73 (bind II, bilag 3. p. 53).
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og udformning Pålæg om anvendelse af fritid kan udformes som en generel bemyndigelse til tilsynsmyndigheden, eller som et mere specificeret forbud eller påbud i dommen eller resolutionen. I det omfang vilkåret har været anvendt i praksis, har det oftest været formuleret som et generelt pålæg om at efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelser om hensyn til anvendelse af fritiden. Specificeret kan vilkåret udformes f. eks. som et forbud mod at holde til på bestemte beværtninger o. lign. 9.2.4.2. Anvendelsesområde Straf felovskommissionen anfører (betænkning 1953, p. 75), at en egentlig forsorg ikke opnås ved forbud, men kun ved at byde lovovertræderen på noget nyt og bedre, som kan udfylde hans tid. 1 1969-betænkningen påpeges, at vilkår vedrørende fritidsanvendelse er et indgreb i anvendelsen af den tid, den pågældende netop skulle have til fri rådighed, og vilkåret føles derfor antageligt særligt vidtgående - som en særlig »umyndiggørelse« (p. 30). Endvidere påpeges, at anvendelsen af dette vilkår må forudsætte, at den pågældendes kriminalitet har nær forbindelse med de påvirkninger, han har været udsat for i kraft af sin hidtidige fritidsanvendelse. Om en sådan nærmere forbindelse ekisterer er som regel usikkert. Af disse grunde anbefaler 1969-betænkningen stor tilbageholdenhed med anvendelsen af dette vilkår. Af årsberetning for Dansk forsorgsselskab 1971 fremgår, at vilkåret slet ikke har været anvendt. Vilkåret forekommer heller ikke i 1974-undersøgelsen vedrørende betingede tilsynsdomme (bind II, bilag 4, p. 69 ff) eller i undersøgelsen af prøveløsladte (bind II, bilag 3, p. 53). 9.2.5. Vilkår om samkvem med bestemte personer 9.2.5.1. Indhold og udformning Som tidligere anført tjener hovedgruppen af særvilkår det formål at effektivisere et påkrævet resocialiseringsarbejde. Vilkåret om samkvem med bestemte personer falder 1-9" uden for denne hovedgruppe, idet vilkåret tjener snævrere kriminalpræventive formål (se ovenfor p. 116 f). Ifølge straffelovskommissionen kan dette vilkår i praksis kun forekomme i forbuddets form, ikke som påbud. Vilkåret kan udformes som en generel bemyndigelse til tilsynsmyndigheden eller som et forbud mod samkvem med en bestemt, navngiven person. Straffelovskommissionen fremhæver (betænkning 1953, p. 75), at denne sidste udformning kan virke urimeligt nedsættende for den person, der nævnes i dommen. Tillige fremhæves, at der kun i yderst sjældne tilfælde bør gives forbud mod samkvem med familiemedlemmer. Som en mellemform kan forekomme formuleringer, hvorefter den pågældende ikke kan modtage besøg af børn under 18 år eller tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder. Endvidere kan det hedde, at den pågældende ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke må tage drenge/ piger under 18 år i sin tjeneste (se herved 1969-betænkningen, der som bilag 4 har aftrykt justitsministeriets cirkulærskrivelse af 18. august 1967 om formulering af særvilkår vilkår nr. 2, 3 og 4)). Et forbud mod at have samkvem med en bestemt person antages at omfatte såvel personlig som skriftlig og telefonisk kontakt (betænkning nr. 519/1969, p. 31). 9.2.5.2. Anvendelsesområde Formålet med et samkvemsforbud kan tænkes at være at beskytte den domfældte mod en tredjemands formodede negative indflydelse. I 1969-betænkningen erindres om, at man ikke derigennem har mulighed for at forhindre, at den pågældende tredjemand opsøger den person, som man onsker at beskytte gennem vilkåret. Det primære anvendelsesområde for vilkåret har været prøveløsladte, der er dømt for sædelighedsforbrydelse. Et forbud kan udformes på forskellig måde. Se herom og om anvendelsesområdet nærmere betænkning nr. 519/1969, p. 31. Det anføres i betænkningen, at de problemer, der foreligger vedrørende fastsættelse og udførelse af de her omtalte vilkår, er ømtålelige og kræver så omhyggelig en undersøgelse og overvejelse som muligt fra både retsmyndighederne og tilsynsmyndigheden. 31
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129: være grund til at tro, at et pål
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?