17.07.2013 Views

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

være grund til at tro, at et pålæg netop her<br />

er et rimeligt skridt, og at pålægget i for<strong>bind</strong>else<br />

med den tilsynsførendes arbejde gør<br />

det muligt at opnå et resultat.<br />

Daværende universitetslektor Erik Christensen<br />

udgav i 1957 en undersøgelse af de<br />

kriminalretlige reaktioner over for unge lovovertrædere<br />

i Århus 1954—55: Unge lovovertrædere.<br />

Afhandlingens kap. VIII (p. 81-<br />

108) er udformet som en uddybning af og<br />

kommentar til de af straffelovskommissionen<br />

i 1953 foreslåede særvilkår.<br />

Erik Christensen anfører (p. 97) om de<br />

generelt formulerede vilkår inden for området,<br />

at der efter hidtidig erfaring »snarere er<br />

grund til at befrygte, at sådanne generelt formulerede<br />

tilsynsvilkår alene tillægges pædagogisk<br />

betydning, uden at selskabet føler sig<br />

forpligtet til en særlig indsats i de anførte<br />

henseender. Faren herfor bør modvirkes<br />

ved, at sådanne bemyndigelser kun meddeles<br />

i de tilfælde, hvor forsorgsselskabet i for<strong>bind</strong>else<br />

med § 56-undersøgelsen både har påvist<br />

et behov herfor og dokumenteret de<br />

praktiske muligheder«. For så vidt angår det<br />

generelle arbejdsvilkår anføres (p. 95), at<br />

dette vilkår undertiden kan medføre den<br />

misforståelse, at tilsynet er forpligtet til at<br />

anvise passende beskæftigelse, og at der ikke<br />

i denne henseende påhviler ham selv noget<br />

ansvar. Om specificerede arbejdsvilkår anfører<br />

Erik Christensen, at forbud mod at søge<br />

beskæftigelse på bestemte arbejdspladser<br />

kun bør anvendes i meget sjældne undtagelsestilfælde,<br />

hvor der dels foreligger meget<br />

betydelig recidivrisiko, og hvor forsorgsselskabet<br />

er i stand til at skaffe andet passende<br />

arbejde, hvad der selv under arbejdsmæssig<br />

højkonjunktur erfaringsmæssigt frembyder<br />

betydelige vanskeligheder. Også tillægsvilkår<br />

med hensyn til opholdssted vil efter<br />

Erik Christensens opfattelse formentlig kun<br />

undtagelsesvis være indiceret.<br />

I justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets<br />

§ 57 hedder det blot, »at den foreslåede<br />

præcisering af tilsynsvilkåret bør<br />

medfore, at andre særvilkår, navnlig vilkår<br />

om den pågældendes ophold og arbejde, bør<br />

anvendes i videre omfang, end det nu sker«.<br />

I 1969-betænkningen (p. 28) anføres, at<br />

spørgsmålet om anvendelse af opholds- og<br />

arbejdsvilkår naturligvis må bero på en konkret<br />

vurdering på grundlag af de oplysninger<br />

og indstillinger, der foreligger i personunder-<br />

1-9<br />

søgelsen eller - i prøveløsladelsessager - i<br />

det materiale, vedkommende anstalt forelægger<br />

justitsministeriet. Om vilkåret om ophold<br />

hedder det, at vilkåret vil være begrundet,<br />

når den pågældende ikke har fast<br />

bopæl, vagabonderer eller har bopæl i et<br />

uheldigt miljø eller kan påregnes at ville<br />

søge bopæl i et sådant miljø. Navnlig er der<br />

grund til at undersøge vilkårets anvendelse<br />

som middel til at fremme godt eller hindre<br />

dårligt miljøskifte. Om arbejdsvilkåret hedder<br />

det, at dette naturligvis navnlig vil være<br />

indiceret over for personer med hang til lediggang,<br />

løsgængeri eller lignende og personer<br />

med ustabile arbejdsforhold i tilfælde,<br />

hvor et bestemt arbejde rummer en særlig risiko<br />

for tilbagefald. Udvalget fremhæver<br />

unge lovovertrædere og alkoholmisbrugere<br />

som personkategorier, hvor der typisk må<br />

formodes at være indikation for de nævnte<br />

vilkår. Endvidere fremhæves det, at de omtalte<br />

vilkår har et forholdsvis større anvendelsesområde<br />

over for prøveløsladte end<br />

over for betinget dømte. Endelig anfører udvalget:<br />

»der vil meget ofte i lovovertræderens<br />

forhold være grundlag for at kombinere<br />

vilkår om opholdssted med vilkår om arbejde,<br />

fordi ustabilitet på det ene område<br />

som regel smitter af på det andet, uden at<br />

man umiddelbart kan pege på, hvor de primære<br />

vanskeligheder ligger. I praksis anvendes<br />

de to vilkår ganske overvejende i kombination,<br />

og udvalget finder, at der er anledning<br />

til at fremhæve risikoen for, at sammenkædningen<br />

af de to vilkår bliver for stereotyp«<br />

.<br />

Det skal bemærkes, at i standardformularerne<br />

til prøveløsladelsesresolutioner er vilkår<br />

om ophold og arbejde altid anført tillige<br />

med tilsynsvilkåret.<br />

I 1971 anvendtes vilkår om ophold og arbejde<br />

i 56 pct. af de betingede tilsynsdomme<br />

(årsberetning fra Dansk forsorgsselskab<br />

1969, p. 49) i 1974 i 701 af 1.066 betingede<br />

tilsynsdomme, dvs. 66 pct. (<strong>bind</strong> II, bilag 4,<br />

p. 69 ff). 88 pct. af de prøveløsladte med<br />

tilsyn i 1973 havde vilkår om ophold og arbejde.<br />

I 1972 var andelen ligeledes 88 pct., i<br />

1971 85 pct. (<strong>bind</strong> II, bilag 3, p. 52 f).<br />

Med hensyn til valget mellem en generel<br />

og speciel udformning af de omhandlede vilkår<br />

kan anføres, at 1969-betænkningen i almindelighed<br />

foretrækker en generel bemyndigelse<br />

til tilsynsmyndigheden til nærmere at<br />

129

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!