Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

(lighedens bestemmelse om ophold og/eller arbejde«, (betænkning nr. 519/1969, p. 28 og p. 55). Om det nærmere indhold af dette generelle vilkår udtales i betænkningen p. 29: »Tilsynsmyndigheden vil på grundlag af denne generelle formulering kunne forbyde den pågældende at bo et bestemt sted eller i et bestemt område, eller forbyde ham at arbejde på en bestemt arbejdsplads eller i et bestemt fag, men sådanne forbud må forudsætte, at tilsynsmyndigheden har pligt til om fornødent at skaffe ham anden bolig eller beskæftigelse. Tilsynsmyndigheden er endvidere bemyndiget til at give den pågældende pålæg om at tage ophold i et bestemt område, således at det inden for dette overlades til den dømte selv - eventuelt med bistand fra tilsynsmyndigheden - at finde frem til en ny bopæl; viser klienten manglende evne eller vilje til selv at fremskaffe egnet bopæl, må tilsynsmyndigheden dog være berettiget til at meddele pålæg om bestemt bopæl. Tilsynsmyndigheden kan ligeledes pålægge ham at tiltræde i en bestemt arbejdsplads.« Det fremgår af ovenstående, at tilsynsmyndigheden med hjemmel i det generelle vilkår kan udstede såvel forbud som påbud (henholdsvis negativt og positivt udformede pålæg). Også i dommen og resolutionen kan vilkårene udformes specifikt på begge måder. Medens adgangen til at nedlægge forbud ikke giver anledning til overvejelser af retlig karakter, må adgangen til at give påbud kommenteres yderligere. Straffelovskommissionen udtaler, (betænkning 1953, p. 75), at der i almindelighed må udvises større forsigtighed med at foreskrive end med at forbyde et bestemt opholdssted. 1 1969-betænkningens udtalelse om, at tilsynsmyndigheden dog i visse tilfælde må være berettiget til at meddele pålæg om en bestemt bopæl ligger skjult et afgrænsningsproblem over for vilkår nr. 2 om påbud om ophold i egnet hjem eller institution. Afgrænsningen er af betydning i det omfang, et påbud om ophold kun kan antages at have hjemmel i vilkår nr. 2, idet vilkåret derved er undergivet de tidsmæssige betingelser, der er angivet for denne vilkårsgruppe (§ 128 57, stk. 1, nr. 2: en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år, og for så vidt angår prøveløsladelse §39, stk. 2: vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid). Om denne vilkårsgruppe (nr. 2) udtaler straffelovskommissionen (betænkning 1953, p. 27): »Disse pålæg kan efter deres formål være nært beslægtede med de forannævnte, men er som regel væsentligt mere indgribende. Der er dog ikke udelukkende tænkt på egentlig frihedsberøvende foranstaltninger. Efter omstændighederne kan der blot være tale om at anvise bopæl i et bestemt privat hjem eller institution, uden at der herved gøres noget skår i den dømtes adgang til at fortsætte i sit arbejde og disponere over sin fritid; disse pålæg kan naturligvis ligge på grænsen til de under nr. 1 nævnte om opholdssted.« 1 betænkning nr. 519/1969 (p. 29) hedder det herom: »Et vilkår om opholdssted kan ikke i sig selv indebære en pligt til at tage ophold på en institution, såsom optagelseshjem eller ungdomspension, idet sådanne anbringelser må være udtrykkeligt hjemlet i dommen eller resolutionen, jfr. herved straffelovens § 57, stk. 1, nr. 2. Tilsynsmyndigheden må dog i henhold til et vilkår om opholdssted kunne pålægge den pågældende at tage ophold på et herberg, sømandshjem, svendehjem eller lignende, hvor der alene er tale om at give husly; dette synes i hvert fald at måtte gælde, når sædvanlig bopælsmæssig placering ikke er mulig.« 9.2.2.2. Anvendelsesområde Straffelovskommissionen udtaler (betænkning 1953, p. 26), at en udtrykkelig fremhævelse af foranstaltninger kan bevirke, at de forskellige muligheder for at meddele pålæg moder større opmærksomhed ved fastsættelsen af retsfølgen. Umiddelbart herefter fremhæver kommissionen, at de specielle pålæg også kan friste til brug i utide, og at man ganske særligt ved vilkårene i gruppe 1 nødvendigvis må være på vagt over for en rutinemæssig praksis. Endvidere, at der skal
være grund til at tro, at et pålæg netop her er et rimeligt skridt, og at pålægget i forbindelse med den tilsynsførendes arbejde gør det muligt at opnå et resultat. Daværende universitetslektor Erik Christensen udgav i 1957 en undersøgelse af de kriminalretlige reaktioner over for unge lovovertrædere i Århus 1954—55: Unge lovovertrædere. Afhandlingens kap. VIII (p. 81- 108) er udformet som en uddybning af og kommentar til de af straffelovskommissionen i 1953 foreslåede særvilkår. Erik Christensen anfører (p. 97) om de generelt formulerede vilkår inden for området, at der efter hidtidig erfaring »snarere er grund til at befrygte, at sådanne generelt formulerede tilsynsvilkår alene tillægges pædagogisk betydning, uden at selskabet føler sig forpligtet til en særlig indsats i de anførte henseender. Faren herfor bør modvirkes ved, at sådanne bemyndigelser kun meddeles i de tilfælde, hvor forsorgsselskabet i forbindelse med § 56-undersøgelsen både har påvist et behov herfor og dokumenteret de praktiske muligheder«. For så vidt angår det generelle arbejdsvilkår anføres (p. 95), at dette vilkår undertiden kan medføre den misforståelse, at tilsynet er forpligtet til at anvise passende beskæftigelse, og at der ikke i denne henseende påhviler ham selv noget ansvar. Om specificerede arbejdsvilkår anfører Erik Christensen, at forbud mod at søge beskæftigelse på bestemte arbejdspladser kun bør anvendes i meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor der dels foreligger meget betydelig recidivrisiko, og hvor forsorgsselskabet er i stand til at skaffe andet passende arbejde, hvad der selv under arbejdsmæssig højkonjunktur erfaringsmæssigt frembyder betydelige vanskeligheder. Også tillægsvilkår med hensyn til opholdssted vil efter Erik Christensens opfattelse formentlig kun undtagelsesvis være indiceret. I justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets § 57 hedder det blot, »at den foreslåede præcisering af tilsynsvilkåret bør medfore, at andre særvilkår, navnlig vilkår om den pågældendes ophold og arbejde, bør anvendes i videre omfang, end det nu sker«. I 1969-betænkningen (p. 28) anføres, at spørgsmålet om anvendelse af opholds- og arbejdsvilkår naturligvis må bero på en konkret vurdering på grundlag af de oplysninger og indstillinger, der foreligger i personunder- 1-9 søgelsen eller - i prøveløsladelsessager - i det materiale, vedkommende anstalt forelægger justitsministeriet. Om vilkåret om ophold hedder det, at vilkåret vil være begrundet, når den pågældende ikke har fast bopæl, vagabonderer eller har bopæl i et uheldigt miljø eller kan påregnes at ville søge bopæl i et sådant miljø. Navnlig er der grund til at undersøge vilkårets anvendelse som middel til at fremme godt eller hindre dårligt miljøskifte. Om arbejdsvilkåret hedder det, at dette naturligvis navnlig vil være indiceret over for personer med hang til lediggang, løsgængeri eller lignende og personer med ustabile arbejdsforhold i tilfælde, hvor et bestemt arbejde rummer en særlig risiko for tilbagefald. Udvalget fremhæver unge lovovertrædere og alkoholmisbrugere som personkategorier, hvor der typisk må formodes at være indikation for de nævnte vilkår. Endvidere fremhæves det, at de omtalte vilkår har et forholdsvis større anvendelsesområde over for prøveløsladte end over for betinget dømte. Endelig anfører udvalget: »der vil meget ofte i lovovertræderens forhold være grundlag for at kombinere vilkår om opholdssted med vilkår om arbejde, fordi ustabilitet på det ene område som regel smitter af på det andet, uden at man umiddelbart kan pege på, hvor de primære vanskeligheder ligger. I praksis anvendes de to vilkår ganske overvejende i kombination, og udvalget finder, at der er anledning til at fremhæve risikoen for, at sammenkædningen af de to vilkår bliver for stereotyp« . Det skal bemærkes, at i standardformularerne til prøveløsladelsesresolutioner er vilkår om ophold og arbejde altid anført tillige med tilsynsvilkåret. I 1971 anvendtes vilkår om ophold og arbejde i 56 pct. af de betingede tilsynsdomme (årsberetning fra Dansk forsorgsselskab 1969, p. 49) i 1974 i 701 af 1.066 betingede tilsynsdomme, dvs. 66 pct. (bind II, bilag 4, p. 69 ff). 88 pct. af de prøveløsladte med tilsyn i 1973 havde vilkår om ophold og arbejde. I 1972 var andelen ligeledes 88 pct., i 1971 85 pct. (bind II, bilag 3, p. 52 f). Med hensyn til valget mellem en generel og speciel udformning af de omhandlede vilkår kan anføres, at 1969-betænkningen i almindelighed foretrækker en generel bemyndigelse til tilsynsmyndigheden til nærmere at 129
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?