Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

trollere de specielle forhold hos den dømte, som kan føre til iværksættelse af et betinget vilkår. 8.2.5.2. Retsplejelovens § 1004 Såfremt den dømte unddrager sig tilsynet, eller der i øvrigt er rimelig grund til at antage, at han har overtrådt de fastsatte vilkår, kan tilsynet begære ham anholdt med hjemmel i retsplejelovens § 1004, stk. 1. Er overtrædelsen af en sådan karakter, at genindsættelse eller fuldbyrdelse af straf stiller sig som en nærliggende mulighed, kan han begæres fængslet efter reglens stk. 3, såfremt visse nærmere angivne fængslingsgrunde foreligger; se nærmere om indholdet af og anvendelsesområdet for den pågældende bestemmelse, nedenfor. Her skal blot fremhæves, at formålet udover en retlig undersøgelse vedrørende vilkårsovertrædelse er at retablere det afbrudte tilsynsforløb. 8.2.5.3. Indberetningspligt Overtræder den dømte de fastsatte vilkår, har tilsynsmyndigheden pligt til at indberette dette med henblik på eventuel reaktion. Det hedder herom i forarbejderne til § 60: »der bor vel tilkomme tilsynsmyndigheden en vis adgang til ved mindre vilkårsovertrædelser at afgøre sagen med en irettesættelse af den pågældende, men med hensyn til vilkårsovertrædelser af betydning bør indberetning ske til anklagemyndigheden med henblik på sagens indbringelse for retten.« (F. T. 1960-61, tillæg A, sp. 574). Om sagen skal indbringes for retten tilkommer det alene anklagemyndigheden at afgore. For så vidt angår proveløsladte sker indberetning til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, der er den kompetente myndighed med henblik på reaktioner. Det er altså overladt til tilsynsmyndighedens skøn, om indberetning skal finde sted. Forarbejderne giver ingen vejledning for dette skøn bortset fra, at vilkårsovertrædelsen skal være af betydning. Fra justitsministeriets side lægger man vægt på, at indberetning foretages, såfremt vilkårsovertrædelsen er af en sådan karakter, at den dømte nu er ude i en særlig risiko for kriminalitet. 8.2.5.4. Konstatering af vilkårsovertrædelse Det er en forudsætning for, at sanktioner i anledning af vilkårsovertrædelse kan komme 120 på tale, at overtrædelsen konstateres på en for den dømte betryggende måde. Ved betinget dom var ordningen indtil 1961 den, at anklagemyndigheden kunne træffe bestemmelse om straffens fuldbyrdelse. Kun efter den dømtes begæring skulle spørgsmålet bringes for retten. Udfra retssikkerhedssynspunkter (F. T. 1960-61, tillæg A, sp. 574) gennemførtes den nugældende ordning, hvorefter bevisbedømmelse og sanktionsfastsættelse altid sker ved retten med de heraf følgende procesgarantier. For så vidt angår prøveløsladelse er den kompetente myndighed justitsministeren (direktoratet for kriminalforsorgen). Det fornødne grundlag for at træffe afgørelse i disse sager tilvejebringes jævnligt ved, at tilsynsmyndigheden begærer reglerne i retsplejelovens § 1004 anvendt. Den prøveløsladte har ingen mulighed for at kræve indenretlig konstatering af, hvorvidt vilkårsovertrædelse foreligger. Af redegørelse for fængselsdirektoratets praksis i sager om genindsættelse (F. T. 1972-73, tillæg A, sp. 5215-16) fremgår, at af 24 tilfældigt udvalgte sager, der førte til genindsættelse, havde retsplejelovens § 1004 været anvendt i 9 tilfælde. Af udvalgets undersøgelse vedrørende den faktiske anvendelse af retsplejelovens § 1004 m. v. (bilag 8, p. 141 ff) fremgår, at af 18 sager, der førte til genindsættelse, havde retsplejelovens § 1004 ifølge indberetningerne kun været anvendt i 5 tilfælde. 1 alle 5 tilfælde var der tale om anholdelseseller fængslingsbegæringer, der resulterede i genindsættelse, uden at der forelå ny kriminalitet. Kun i ét tilfælde fremgår det af indberetningerne til justitsministeriet, at der havde været forsøgt forudgående anholdelse eller fængsling. 1 dette tilfælde ønskedes anholdelse efter § 1004, stk. 1. Denne begæring tilbagekaldtes, da kontakt opnåedes på anden måde, og først efter denne kontaktetablering besluttedes det at indberette til genindsættelse. Ved anvendelse af § 1004 har den prøveløsladte haft lejlighed til at udtale sig og er gjort bekendt med begrundelsen for en eventuel sanktion. I andre tilfælde kræves mindst én alvorlig vilkårsovertrædelse, efter at overholdelsen af det pågældende vilkår er blevet indskærpet af tilsynsmyndigheden (ved et pålæg).
Om proceduren i sidstnævnte tilfælde skal anføres følgende: Under genindsættelsesproceduren er der ingen ret til aktindsigt, da sagen falder inden for strafferetsplejen, jfr. lov om offentlighed i forvaltningen, § 6, men aktindsigt gives dog i vidt omfang efter en konkret bedømmelse af dens hensigtsmæssighed, såfremt den pågældende anmoder derom. Der er ingen ret til at afgive udtalelse i sagen (kontradiktion) , men adgang hertil gives, såfremt den dømte selv har henvendt sig. Om selve afgørelsen gælder, at der ikke er pligt til at begrunde denne. Begrundelse gives dog rent faktisk i resolutioner om genindsættelse. Disse sendes til politiet og forkyndes for de pågældende. Der er ingen klageadgang. Der er sædvanlig mulighed for at indbringe afgørelsen til folketingets ombudsmand. Vejledning om denne klageadgang gives på begæring. I straffelovrådets udtalelse af 5. januar 1973 (F. T. 1972-73, tillæg A, sp. 5187) hedder det herom, at »hensynet til retssikkerheden også - og måske i endnu højere grad - taler for at henlægge kompetencen til domstolene i disse sager. Bevistvivl vil således snarere kunne foreligge, hvor der rejses spørgsmål om genindsættelse på grundlag af andre vilkårsovertrædelser end nyt strafbart forhold, end hvor den pågældende i prøvetiden har begået nyt strafbart forhold.« Når kompetencen ikke er overført ved lovændringen i 1973 skyldes det, at spørgsmålet »ikke kan afgøres uden mere indgående drøftelser med bl. a. de tilsynsførende organer og retterne.« Ved overvejelse af spørgsmålet om kompetenceoverførsel bør det også fremhæves, at vilkårsovertrædelse ofte vil betyde, at den pågældende er i en kriminalitetstruet situation, hvor hurtig indgriben kan være nødvendig. 8.2.5.5. Sanktionerne § 60 indeholder en opregning af de sanktioner, retten kan anvende i tilfælde af rene vilkårsovertrædelser ved betinget dom. Indtil straffelovændringen i 1973 indeholdt § 40 om prøveløsladelse en næsten tilsvarende opregning for alle tilfælde af vilkårsovertrædelse, altså også nyt strafbart forhold. Ved lovændringen udskiltes kompetencen i tilfælde af nyt strafbart forhold til domstolsafgørelse, jfr. stk. 1, medens justitsministeren fortsat har kompetencen ved overtrædelse af tillægsvilkår, jfr. stk. 2. Stk. 2 indeholder sanktionerne i tilfælde af rene vilkårsovertrædelser. Disse er nu i det væsentlige parallelle til sanktionerne ved betinget dom. Sanktionerne er: 1) tildeling af advarsel 2) ændring, herunder skærpelse af vilkårene og forlængelse af prøvetiden (indtil 5 år) 3) betinget dom: straffuldbyrdelse prøveløsladelse: under særlige omstændigheder indsættelse til udståelse af reststraffen. Medens de under 1) og 2) nævnte sanktioner er ensbetydende med, at prøvetiden kan fortsættes, eventuelt under skærpede vilkår, er sanktionerne under 3) udtryk for en hel eller delvis opgivelse af prøvetidens muligheder. Imidlertid giver loven for så vidt angår prøveløsladelse adgang til hurtigt at tillade fornyet løsladelse på prøve, idet kravet om, at den dømte skal have udstået to tredjedele eller halvdelen af straffetiden, ikke gælder, når det drejer sig om udståelse af reststraf, jfr. herved straffelovens § 40, stk. 6. Sammen med genindsættelsesreglen er bestemmelsen tænkt praktiseret på den måde, at man hurtigt genindsætter den dømte for derefter, så hurtigt som forsvarligt, at løslade ham på prøve igen, hvorefter man ofte vil have standset en påbegyndt social deroute med muligt kriminelt recidiv til følge. Adgangen til hurtig prøveløsladelse benyttes ikke meget i praksis. I 1971 blev der efter denne regel prøveløsladt i alt 5 personer. I 1972 også 5, i 1973 i alt 6 og i 1974 i alt 4. (<strong>Kriminalforsorg</strong>en 1971-1974, tabel E.2.). En ganske tilsvarende mulighed består for så vidt angår betinget dom, idet retten har mulighed for som sanktion at anvende kombinationsdom efter § 58 (jfr. henvisningen hertil i § 60, nr. 3). Herved kan retten give en kort ubetinget straf i for<strong>bind</strong>else med en fortsat betinget dom. Det vides ikke, om bestemmelsen anvendes med dette formål for øje. Sagsbehandlingens varighed vil ofte forspilde formålet. Det er af direktoratet for kriminalforsor- 12!
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?