Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

tryk i den af forsorgsudvalget i 1932 afgivne betænkning, især i dens forslag til udformning af den tilsynsbog, som skulle udleveres den dømte. Uafhængigt af om der ved dommen var fastsat særvilkår, indeholdt bogen en opregning af pligter, den dømte måtte underkaste sig, samt plads til at anføre de særlige forskrifter, tilsynsmyndigheden måtte give (betænkning 1932, p. 157). Tilsvarende skulle en proveløsladt have udleveret et løsladelsespas. Efterhånden kom man ind på i dommen og resolutionen at fastsætte vilkår i videre omfang. Denne praksis medførte, at der opstod tvivl om tilsynsmyndighedens kompetence i denne relation, se f. eks. Ammundsen i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1960, p. 290 ff, med de der anførte eksempler. Under diskussionen af problemet fremhævedes på den ene side hensynet til den domtes retssikkerhed, der i denne relation tilsiger, at den dømte ikke af den tilsynsførende, bor være undergivet vilkårlige forpligtelser, men kun forpligtelser hjemlet i dom eller resolution. På den anden side fremhævedes hensynet til et effektivt tilsynsforløb, der efter omstændighederne krævede en ret udstrakt kompetence hos tilsynsmyndigheden. Ved lovændringen i 1961 søgte man at forene de to synspunkter. Nok fik tilsynsmyndigheden mulighed for en videre kompetence, men kun med hjemmel i de i dommen eller resolutionen anførte særvilkår. 1 § 57 er opregningen af særvilkår formuleret som et supplement til tilsynsregien. Denne sammenhæng skal efter bemærkningerne til § 57 (F. T. 1960-61, tillæg A, sp. 568) forstås således, at »tilsynet i sig selv kun indebærer, hvad begrebet sprogligt udtrykker, dvs. at den dømte undergives et kontrolmæssigt tilsyn med den deraf følgende forpligtelse til at holde sig i kontakt med tilsynet efter dettes nærmere bestemmelse, jfr. forslaget til § 59, stk. 1,« (om tilsynsmyndighedens kompetence, udv. anm.). I betænkningen om vilkår ved betingede domme og prøveløsladelser (betænkning nr. 519/1969, p. 14) hedder det: »De forskrifter, den tilsynsforende herefter kan give den, der er under tilsyn, omfatter navnlig pålæg om at give oplysning om bopæl og arbejdssted og om at indfinde sig hos den tilsynsførende eller modtage dennes besøg. Der er 118 grund til at understrege, at tilsynet - udover disse pligter - betyder et tilbud til den pågældende om støtte med hensyn til løsning af sociale og personlige problemer. For tilsynsmyndigheden må tilsynsvilkåret antages i alle tilfælde at indebære en pligt til at give det lige nævnte tilbud om støtte, til at søge tilbud accepteret og til - i bekræftende fald - at søge støtte gennemført.« Om tilsynsmyndighedens forpligtelser, eller set fra den dømtes synsvinkel: hans rettigheder i henhold til et rent tilsynsvilkår, findes i øvrigt kun få bemærkninger. I betænkningen om forsorgsdomme hedder det: »Samtidig må det dog betones, at også disse sager kan kræve betydelig indsats fra tilsynets side. Ikke blot skal der opnås og vedligeholdes en ydre for<strong>bind</strong>else og en menneskelig kontakt med klienten; men den tilsynsførende skal søge at iagttage ethvert behov for yderligere støtte og efter evne foranledige, at sådan støtte ydes i rimeligt omfang.« (Betænkning 1953, p. 25). I bemærkningerne til § 57 (F. T. 1960-61, tillæg A, sp. 568-69) hedder det blot herom: »Herudover vil tilsynet praktisk set betyde et tilbud om støtte med hensyn til løsning af sociale og personlige problemer.« Om nogen ret for klienten i så henseende tales der ikke direkte. Med hensyn til tilsyn som foranstaltning efter straffelovens § 68 henvises til bemærkninger herom p. 173 ff. 8.2.4.2. Særvilkår Med hensyn til anvendelsen og fortolkningen af de enkelte særvilkår henvises til 9. kapitel. Her skal kun fremsættes nogle foreløbige bemærkninger. Som loven er formuleret, er der intet til hinder for at anvende et eller flere særvilkår uden fastsættelse af tilsyn. I praksis fastsættes særvilkår næsten undtagelsesfrit i for<strong>bind</strong>else med tilsyn (vilkår om erstatning indtager dog lidt af en særstilling). Formålet med disse særlige vilkår er netop at effektivisere en behandlingsindsats på specielt svage punkter, og denne effektivisering kræver kontrol i form af tilsyn. Særvilkår forudsætter, at tilsynsmyndigheden råder over, eller kan formidle den støtte, som det konkrete indhold af vilkåret måtte kræve. Som tidligere nævnt betød 1961-lovens opregning af særvilkår en kraftig beskæring
af tilsynsmyndighedens kompetence til på egen hånd alene med hjemmel i tilsynsvilkåret at give sanktionsbelagte pålæg. Efter § 59, stk. 1, kan tilsynet kun meddele forskrifter, der er nødvendige til gennemførelse af sådanne vilkår, som har hjemmel i dommen eller resolutionen. I almindelighed formuleres vilkårene i ret generelle vendinger (ofte i overensstemmelse med straffelovens formulering), således at der overlades tilsynsmyndigheden særdeles vide beføjelser. Det forekommer ligeledes, at vilkårene formuleres på en sådan måde, at det overlades til den tilsynsførende myndighed at afgøre, hvorvidt det pågældende vilkår overhovedet skal effektueres (betinget vilkår). Denne adgang til at overlade kompetencen til tilsynsmyndigheden er begrundet i et praktisk behov, for at tilsynsmyndigheden kan tilpasse tilsynets foranstaltninger efter den dømtes aktuelle forhold. Ifølge § 59, stk. 2, kan de ved dommen fastsatte tillægsvilkår senere på begæring af anklagemyndigheden eller den dømte ved retskendelse ændres, også i skærpende retning, uden at vilkårsovertrædelse har fundet sted. Bestemmelsens anvendelighed forudsætter imidlertid en hurtig sagsbehandling, som ikke i praksis kan gennemføres. En tilsvarende adgang til ændring i skærpende retning findes ikke for så vidt angår prøveløsladelse, men fra dansk side var man i den nordiske strafferetskomité indstillet på at indføre en regel herom, se betænkning afgivet af den nordiske strafferetskomité om prøveløsladelse, nr. 31, 1970, p. 21. Adgang til at ophæve vilkår kræver ingen udtrykkelig lovhjemmel for så vidt angår prøveløsladelse. Denne følger af almindelige forvaltningsretlige principper. Indtil 1. april 1973 har tilsynsmyndigheden kunnet få sine udgifter til iværksættelse af særvilkår dækket af den såkaldte »sagsom kostningskonto«, der principielt var uden loft. Det har kunnet dreje sig om ganske betydelige beløb, f. eks. til specialistbehandling og institutionsophold. Den tidligere finansieringsordning har medført, at tilsynsmyndigheden i videre omfang end aktuelt påkrævet har været nødsaget til at indstille særvilkår for at kunne få udgifterne til eventuelt senere opståede behov dækket. Ordningen er bortfaldet ved statens overtagelse af Dansk forsorgsselskabs arbejdsområde og afløst af en ordning med rammebevillinger til hver enkelt afdeling. 8.2.4.3. Sammenfatning Som tidligere omtalt har tillægsvilkår ikke et straffende men et støttende formål. Af de domfældte opleves sådanne vilkår imidlertid ofte som en ubehagelig indskrænkning i deres handlefrihed, og alt efter karakteren af vilkåret og den intensitet, det gennemføres med, kan der blive tale om ret betydelige indgreb i deres livsførelse, stigende til institutionsanbringelse. Vilkårene kan dog ikke direkte gennemtvinges, men en tilsidesættelse kan udløse sanktioner. Der kan antagelig heller ikke ses bort fra, at fastsættelse af vilkår vedrørende alkoholistbehandling eller psykiatrisk behandling af nogle kan opleves som en stempling som alkoholiker eller psykisk afvigende og derigennem have en negativ indflydelse på den domfældtes oplevelse af sig selv. Men her over for står, at man ved tilsyn undgår mange af de åbenbart negative følger af frihedsstraf, herunder især fængselsopholdets risiko for umyndiggørelse og passivitet. Den dømte bevarer adgangen til at føre et mere normalt liv, herunder f. eks. ved at arbejde til fuld løn. 8.2.5. Den kontrollerende funktion Set fra tilsynsmyndighedens side betyder afgørelsen, at den gennem kontrol skal påse, at den dømte overholder de pålagte forpligtelser, og ad denne vej søge at afhjælpe hans personlige og sociale problemer. Gennemførelsen er tænkt effektiviseret gennem truslen om i sidste instans at indberette til sanktion. 8.2.5.1. Den løbende kontrol Den tilsynsførende skal i tilsynstiden kontrollere, at den dømte overholder de fastsatte vilkår og lever inden for de rammer, som disse fastlægger. Til brug herfor kan han afkræve den dømte de nødvendige oplysninger og inden for visse rammer efterprøve disses rigtighed. Med hjemmel i et rent tilsynsvilkår kan han afkræve den pågældende oplysning om bopæl og arbejdssted og kræve kontakten opretholdt. Han skal påse, at ubetingede særvilkår straks iværksættes og kon- 19
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117: delse på prøve ikke må være uti
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?