Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
delse på prøve ikke må være utilrådelig. Udgangspunktet<br />
for overvejelserne er motivudtalelser<br />
til straffeloven af 1930 (betænkning<br />
afgivet af straffelovskommissionen af 1917,<br />
1923, motiver sp. 118), hvori det hedder, at<br />
løsladelse på prøve er et vigtigt og regelmæssigt<br />
led i straf fuldbyrdelsen. Praksis har udviklet<br />
sig således, at prøveløsladelse anses<br />
for utilrådelig, såfremt risikoen for recidiv<br />
til ikke blot bagatelagtig kriminalitet skønnes<br />
at være væsentlig, og såfremt forsorgsmæssige<br />
foranstaltninger ikke kan forventes<br />
at nedsætte denne risiko tilstrækkeligt.<br />
Ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet<br />
er der altså tale om de samme kriterier som<br />
ved betinget dom. Den ændrede formulering<br />
af § 39, stk. 1, hvorefter tilsyn »kan« fastsættes<br />
som vilkår, er ikke udtryk for en afvisning<br />
af disse kriterier, men tilsigter alene<br />
at tydeliggøre, at tilsyn kun skal anvendes,<br />
når der er et konkret behov herfor. Afvejelsen<br />
skal altså foretages endnu mere konkret<br />
end tidligere (jfr. straffelovrådets udtalelse,<br />
F. T. 1972-73, tillæg A, sp. 5184).<br />
Om særvilkår gælder det samme som ved<br />
betinget dom.<br />
8.2.3.3. Pønall præget formål<br />
Et effektivt tilsyn med de pligter, det pålægger<br />
den dømte, betyder et indgreb i hans<br />
personlige frihed. Alt efter karakteren af<br />
eventuelt tilknyttede særvilkår med yderligere<br />
pligter og indgreb opleves tillægsvilkår<br />
utvivlsomt i mangfoldige tilfælde som straf.<br />
I denne sammenhæng kan det spørgsmål rejses,<br />
om tillægsvilkår (tillige) anvendes med<br />
s traf formål.<br />
Det skal først bemærkes, at der kun et enkelt<br />
sted i forarbejderne findes en omtale af,<br />
at tillægsvilkår kan tjene dette formål.<br />
I straffelovskommissionens betænkning<br />
over forsorgsdomme og betingede domme<br />
fra 1953 hedder det om den foreslåede forsorgsdom:<br />
»Præventive grunde kræver som<br />
regel heller ikke fastsættelse af nogen straf<br />
(i for<strong>bind</strong>else med forsorgsdommen, udv.<br />
anm.). Forsorgsforanstaltningerne er et indgreb<br />
i lovovertræderens personlige frihed i<br />
prøvetiden og derfor egnede til at bestyrke<br />
den opfattelse, at dommen ikke blot er en<br />
advarsel, men udløser en følelig reaktion.«<br />
(Betænkning 1953, p. 17).<br />
Det er imidlertid tvivlsomt, om denne udtalelse<br />
er en bestemmelse af formålet med<br />
forsorgsdommen eller blot en konstatering af<br />
dens faktiske virkning, som fører til, at kommissionen<br />
finder straffastsættelse unødvendig.<br />
I den givne sammenhæng forekommer<br />
den sidste mulighed mest nærliggende. Det<br />
er formentlig også forsorgsdommens faktiske<br />
virkning, der får kommissionen til at anbefale<br />
denne sanktions udskillelse fra de betingede<br />
domme. Synspunktet er, at den undertiden<br />
i offentligheden rejste kritik af antallet<br />
af betingede domme ikke skal kunne rettes<br />
mod de tilfælde, hvor der virkelig er truffet<br />
bestemmelse om følelige indgreb (betænkning<br />
1953, p.16).<br />
For så vidt angår betinget dom er det forekommet,<br />
at retten i tilfælde med flere sigtede<br />
i samme sag, hvoraf én skønnes at have<br />
behov for forsorgsmæssige foranstaltninger,<br />
en anden ikke, har givet tilsyn og særvilkår<br />
til begge udfra en lighedsbetragtning. Denne<br />
praksis omtales kritisk i kriminalforsorgsudvalgets<br />
betænkning (betænkning nr.<br />
519/1969,p.16).<br />
Om særvilkår hedder det imidlertid i<br />
1969-betænkningen, p. 25, at der i »formålstjenlig«<br />
ligger en angivelse af, at bestemmelsen<br />
ikke kan benyttes til i vilkårsform at<br />
fastsætte restriktioner med rent »pønalt<br />
sigte«. Der foreligger ikke undersøgelser til<br />
belysning af, om tillægsvilkårene anvendes<br />
med pønalt sigte.<br />
8.2.3.4. Konklusion<br />
Ovenstående gennemgang af de kriterier,<br />
der skal være vejledende for anvendelsen af<br />
tillægsvilkår fører til, at formålet groft kan<br />
skitseres således: Formålet er specialpræventivt,<br />
ved at holde sig underrettet om domfældtes<br />
forhold og ved indvirkning på hans<br />
personlige, arbejdsmæssige og sociale problemer,<br />
at mindske risikoen for ny kriminalitet.<br />
8.2.4. Den dømtes pligter og rettigheder<br />
8.2.4.1. Det rene tilsynsvilkår<br />
Der var allerede i de oprindelige regler<br />
adgang til i dommen eller resolutionen at<br />
fastsætte særlige vilkår, som f. eks. afholdspålæg<br />
eller betaling af erstatning, men ved<br />
straffeloven af 1930 blev der givet tilsynsmyndigheden<br />
en meget vid kompetence til at<br />
give den dømte forskrifter med hjemmel i et<br />
rent tilsynsvilkår. Dette kommer klart til ud-<br />
17
Change language