Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
straffetruslen - ligger naturligvis et i høj<br />
grad positivt moment. Men lige fra den betingede<br />
doms første tid har man bemærket<br />
en mulighed for at tilføje aktive momenter i<br />
øvrigt. Vigtigst var det i så henseende, at der<br />
meget tidligt blev peget på tilsynet som<br />
en egnet støtteforanstaltning i prøvetiden.<br />
Denne tanke havde imidlertid ikke i særlig<br />
grad heldet med sig i Europa på de første stadier<br />
af den betingede doms udbredelse. Den<br />
danske lov fra 1905 udgjorde her et pionerarbejde<br />
på Kontinentet ved at bestemme, at<br />
»udsættelsen kan betinges af, at den domfældte<br />
inden en fastsat frist yder den forurettede<br />
tilbudt erstatning, og efter omstændighederne<br />
af, at han undergiver sig en nærmere<br />
bestemt moralsk forsorg.« I denne bestemmelse<br />
er det altså ikke udtrykkeligt sagt,<br />
at forsorgen består i tilsyn; men det var en<br />
selvfølge — her som i andre lande, hvor forsorgstanken<br />
vandt opmærksomhed — at tilsynet<br />
måtte være det vigtigste tillægsvilkår.<br />
Andre vilkår kunne komme på tale over for<br />
særlige grupper af lovovertrædere, således<br />
vilkår om afholdenhed fra spiritus eller om<br />
indmeldelse i en afholdsforening, forbud<br />
eller påbud om bopæl eller ophold på et bestemt<br />
sted osv. Tillægsvilkårene gjorde det<br />
muligt at sætte ind med positiv stötte, hvor<br />
man kunne frygte svage punkter hos lovovertræderen;<br />
men til gengæld blev overtrædelsen<br />
af vilkårene i princippet en grund til<br />
straffens fuldbyrdelse på linie med ny kriminalitet.<br />
(Fremstillingen bygger på straffelovskommissionens<br />
betænkning om forsorgsdomme<br />
og betingede domme, 1953, p. 8).<br />
Med reaktionen mod især de kortvarige<br />
frihedsstraffe som baggrund faldt det naturligt<br />
i Danmark som i andre kontinental-europæiske<br />
lande ved indførelsen af betinget<br />
dom at vælge den form for betinget dom,<br />
som består i betinget udsættelse af en fastsat<br />
strafs fuldbyrdelse. I modsætning hertil og<br />
med en anden baggrund havde instituttet i<br />
England og Amerika fået den form, at selve<br />
straffastsættelsen blev udsat i for<strong>bind</strong>else<br />
med iværksættelse af forsorg (henholdsvis<br />
betinget dom med udsat straffuldbyrdelse og<br />
betinget dom med udsat straf fastsættelse).<br />
I diskussionen for og imod betingede<br />
domme kom også det synspunkt til udtryk,<br />
at allerede det at udsætte en person for straffeprocessens<br />
faktiske handlingsforløb kan<br />
være for indgribende, selv om dommen rent<br />
faktisk kun resulterer i en lidet indgribende,<br />
betinget dom. Synspunktet fandtes især relevant<br />
for så vidt angår unge førstegangslovovertrædere.<br />
I loven af 1. april 1905 om betingede<br />
domme fik justitsministeren adgang<br />
til at frafalde tiltale over for personer mellem<br />
14 og 18 år, blandt andet på betingelse<br />
af, at den pågældende undergives »et dertil<br />
skikket tilsyn gennem en i sådant øjemed<br />
virkende forening eller på anden måde.«<br />
Herved legaliseredes - ganske vist på et snævert<br />
område - en administrativ praksis, der<br />
havde udviklet sig op mod århundredeskiftet,<br />
nemlig anklagemyndighedens adgang til<br />
at undlade tiltale i de tilfælde, hvor de bevismæssige<br />
forudsætninger er til stede for at<br />
antage, at domfældelse vil kunne ske; se hertil<br />
Stephan Hurwitz: Den danske strafferetspleje,<br />
3. forkortede og reviderede udgave.<br />
København 1959, p. 215 ff.<br />
8.1.3. Perioden 1905-1930<br />
Perioden var præget af en livlig debat og<br />
et omfattende arbejde med at forsøge at gennemføre<br />
reformer af den gældende straffelovgivning<br />
(jfr. 3 betænkninger med straffelovudkast<br />
af 1912, 1917 og 1923 og 3 lovforslag<br />
af 1924, 1928 og 1929), men på det<br />
her omhandlede område skete der ingen udvikling.<br />
- Et forsøg på ved kgl. anordninger<br />
af 1913 og 1927 at udvide adgangen for betinget<br />
løsladelse løb ud i sandet; fangerne<br />
kunne kun få eftergivet et meget kort tidsrum,<br />
og dette medforte, at resolutionerne i<br />
praksis blev udfærdiget uden vilkår. Instituttet<br />
havde stadig karakter af en undtagelsesforanstaltning,<br />
og anordning af tilsyn<br />
fandt sjældent sted. Den midlertidige lov af<br />
1905 om betingede domme opretholdtes i<br />
uforandret skikkelse ved en ny midlertidig<br />
lov nr. 63 af 1. april 1911. Adgangen til<br />
»efter omstændighederne« at undergive den<br />
pågældende »en nærmere bestemt moralsk<br />
forsorg« blev, bortset fra i Københavnsområdet,<br />
ikke benyttet i synderlig udstrækning.<br />
For så vidt angår anklagemyndighedens adgang<br />
til at frafalde tiltale blev regler herom<br />
ganske vist optaget i retsplejeloven af 1916,<br />
men der blev ikke givet en almindelig adgang<br />
til at gøre tiltalefrafaldet betinget.<br />
8.1.4. Straffeloven af 1930<br />
Straffeloven af 1930 betegnede et mar-<br />
111
Change language