Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
lene at undlade denne fremgangsmåde, jfr.<br />
justitsministeriets cirkulære af 25. august<br />
1966.<br />
8.1.2. Baggrunden for indførelsen af reglerne<br />
Den strafferetlige debat i det forrige århundrede<br />
var præget af et skift fra absolutte<br />
til relative straffeteorier. Fra at betragte<br />
straf som et mål i sig selv, et nødvendigt<br />
onde til gengæld for den udviste skyld,<br />
trængte mere formålsbestemte betragtninger<br />
sig på. Oprindelig havde man især straftruslens<br />
advarende virkning over for enhver<br />
mulig forbryder for øje — straffens generalpræventive<br />
effekt. »Men efterhånden som<br />
generalpræventionen vandt fodfæste, lå det<br />
spørgsmål nær, i hvilken grad straffens almindelige<br />
afskrækkende evne tog af ved afvigelser<br />
til gunst for enkelte forbrydere eller<br />
grupper af forbrydere. Når straffen ikke længere<br />
var en etisk nødvendighed, men forfulgte<br />
praktiske formål, var det naturligt at<br />
rette opmærksomheden mod det forhold, at<br />
den foreskrevne straf i mangfoldige tilfælde<br />
ikke havde nogen heldig virkning på det<br />
punkt, hvor dens følger var lettest at iagttage:<br />
hos lovovertræderen, men tværtimod<br />
forekom uegnet til at sikre samfundet en duelig<br />
medborger efter endt fuldbyrdelse«<br />
(Waaben, Betingede straffedomme, København<br />
1948,p.2).<br />
Med sådanne synspunkter var vejen åben<br />
for en individualisering af de strafferetlige<br />
sanktioner.<br />
Sin spæde begyndelse har de strafferetlige<br />
nydannelser herhjemme i benådningsinstituttet,<br />
der fra gammel tid var velkendt som en<br />
exceptionel gunst fra den øverste statsmyndighed,<br />
jfr. nu grundlovens § 24. Med et friere<br />
syn på straffens væsen og formål blev<br />
det muligt at anvende benådning i nye former,<br />
nemlig derved at der knyttedes betingelser<br />
til. Den betingede benådning for hele<br />
straffetiden eller en del deraf, er således en<br />
forløber for henholdvis den betingede dom<br />
og den betingede løsladelse i dens nuværende<br />
form. Den betingede benådning for en<br />
del af straffetiden legaliseredes herhjemme<br />
ved kgl. anordning af 1873 angående fuldbyrdelsen<br />
af strafarbejde i fællesskab. Det er<br />
værd at bemærke ,at den betinget benådede<br />
indtil udlobet af den ved dommen bestemte<br />
straffetid stadig var undergivet anstaltens til-<br />
110<br />
syn. 1 begyndelsen udøvedes tilsynet af den<br />
stedlige politimester, men fra 1891 overlodes<br />
tilsynet til et fængselsselskab, dvs. at der ved<br />
siden af kontrolfunktionen åbnedes mulighed<br />
for en støttende og vejledende virksomhed.<br />
- Efter anordningen kom den betingede<br />
benådning dog kun til anvendelse, såfremt<br />
straffetiden oversteg 6 år. Dette forhold<br />
medførte, at ordningen kun fik ringe praktisk<br />
betydning. Se betænkning afgivet af forsorgsudvalget<br />
af 22. december 1924 angående<br />
foranstaltninger til forebyggelse af tilbagefald<br />
i kriminalitet, 1932, p. 43 ff.<br />
Af langt mere vidtrækkende betydning<br />
blev den diskussion, der i sidste halvdel af<br />
forrige århundrede førtes blandt europæiske<br />
strafferetsteoretikere (især von Liszt og i<br />
Norden Torp, Hagerup og Getz) og som<br />
førte til, at man herhjemme indforte regler<br />
om betinget dom i loven af 1. april 1905.<br />
Diskussionen havde sin baggrund i en<br />
stigende skepsis over for frihedsberøvelse,<br />
specielt den kortvarige, som et hensigtsmæssigt<br />
kriminalpolitisk instrument. »En kortvarig<br />
indespærring kunne i almindelighed ikke<br />
afskrække og langt mindre forbedre. Erfaringen<br />
viste tværtimod, at afbrydelsen af en<br />
persons borgerlige liv, socialt og økonomisk,<br />
og hans omgang med det højst uensartede<br />
klientel i fængslerne var egnet til at mindske<br />
hans pligtfølelse og fremme hans dårlige<br />
instinkter. Det blev klart, at straffens general-<br />
og specialpræventive formål ikke forskelsløst<br />
lod sig omsætte til ét universalmiddel:<br />
frihedsstraf, og at navnlig den kortvarige<br />
måtte søges erstattet af andre midler.«<br />
(Waaben, Betingede straffedomme, p. 6).<br />
Med denne indstilling som baggrund for<br />
indførelse af reglerne om betingede domme<br />
er det nødvendigt at fremhæve den betingede<br />
doms dobbelte funktion: dels at undgå<br />
frihedsberøvende indgreb, dels at udøve en<br />
positiv påvirkning. Ønsket om at reducere<br />
de kortvarige frihedsstraffes antal førte til<br />
den tanke, at en del kriminelle betingelsesvist<br />
burde spares for afsoning, således at det blev<br />
lagt i deres egen hånd, om straffuldbyrdelsen<br />
skulle ske. En fastsat straf kunne udtrykke<br />
graden af samfundets misbilligelse,<br />
og når den i en vis prøvetid stod som en<br />
trussel for lovovertræderen, ville der heri<br />
ligge et virksomt motiv for en lovlydig vandel.<br />
I dette - at der under vilkår af straffri<br />
vandel ikke skal foretages videre, dvs. i
Change language