Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

8. kapitel
Beskrivelse af prøvetid, tilsyn og særvilkår
Terminologien i denne betænkning er den
samme, som anvendes i Stephan Hurwitz:
Den danske kriminalret, almindelig del, 4.
reviderede udgave ved Knud Waaben, København
1971.
Ved hovedvilkår forstås vilkåret om, at
den pågældende i en prøvetid ikke begår
strafbart forhold. Dette vilkår er efter loven
obligatorisk, jfr. straffelovens §§ 39, stk. 1,
og 56, stk. 3.
Ved tillægsvilkår forstås tilsyn og eventuelle
særvilkår, der kan være knyttet til en
prøveløsladelse, betinget dom m. v., jfr.
straffelovens §§ 39, stk. 2, og 57, stk. 1.
Ved særvilkår forstås de i straffelovens §
57, stk. 1, nr. 1) til 8) opregnede vilkår,
samt øvrige individuelle vilkår, jfr. § 57, stk.
1, 2. pkt.
8.1. Den historiske baggrund for at iværksætte
kriminalforsorg i frihed
8.1.1. Indledning
Muligheden for at iværksætte forsorg i
frihed ved hjælp af tilsyn og anvendelse af
særvilkår har sit legale grundlag i reglerne
om betinget tiltalefrafald, jfr. retsplejelovens
§§ 723 og 723 a, betinget dom, jfr. straffelovens
§§ 56-61, iværksættelse af tilsyn m. v.
i medfør af straffelovens § 68, løsladelse på
prøve fra fængsel, jfr. straffelovens §§ 38-
40, og betinget benådning, jfr. straffelovens
§ 40 a og § 61 a.
1 dette afsnit skal der blot gives en kortfattet
oversigt over den historiske baggrund
for indførelsen af reglerne, samt et rids over
den udvikling disse har gennemgået indtil
deres nuværende udformning. Det nærmere
indhold af begreberne tilsyn og særvilkår er
beskrevet p. 114 ff. Om den faktiske anvendelse
af vilkårene gennem de senere år henvises
til p. 123 ff.
Redegørelsen vil blive koncentreret om
reglerne om prøveløsladelse og især betinget
dom, da der vedrørende disse områder findes
tilgængeligt materiale om de tanker, man
har gjort sig vedrørende reglernes hensigtsmæssige
udformning, tanker, som også har
præget udformningen af reglerne på de øvrige
områder. Reglerne om betinget benådning
vil kun sporadisk blive omtalt på grund
af dette instituts særegne karakter og forholdsvis
snævre anvendelsesområde. Uden
for redegørelsen holdes baggrunden for indførelsen
af reglerne om iværksættelse af tilsyn
m. v. over for personer, der er straffri i
medfør af § 16, eller over for hvem anden
retsfølge end straf er fundet formålstjenlig
jfr. § 69, idet disse er uden væsentlig betydning
for en historisk beskrivelse.
Uden for den historiske beskrivelse holdes
endvidere tiltalefrafald mod vilkår om undergivelse
af børne- og ungdomsforsorg, se
herom p. 142 ff og p. 174 ff.
Med hensyn til kompetencen vedrørende
udøvelse af tilsyn m. v. henvises til lov nr.
114 af 28. februar 1973 om statens overtagelse
af tilsyn med betinget dømte m. v., og
til betænkning nr. 631/1972 om den fremtidige
fordeling af arbejdsopgaverne på kriminalforsorgens
område mellem Dansk forsorgsselskab
og fængselsvæsenet. For så vidt
angår unge varetages tilsynet i en vis udstrækning
af børne- og ungdomsforsorgen.
Det er ikke udelukket, at tilsyn kan etableres
uden om de almindelige tilsynsmyndigheder,
men dette praktiseres meget sjældent.
Justitsministeriet har henstillet til domsto-
109