Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

naturligvis yderst vigtigt, at anstalternes forsorgsmedarbejdere
indgår i et nærmere samarbejde
med såvel den tilsynsførende som
vedkommende kommune, når der bliver tale
om forud for løsladelsen at opstille en egentlig
behandlingsplan for den indsatte.
7.4.3.2.2. Samarbejdets form
Med hensyn til samarbejdsformen i forholdet
mellem anstalterne og primærkommunerne
bemærkes, at et egentligt formaliseret
samarbejde formentlig kun kan tænkes med
visse større kommuner, der har et ikke ubetydeligt
antal af kriminalforsorgens klienter
boende. Samarbejdet med landets ovrige
kommuner må i det væsentlige forme sig fra
sag til sag, men det vil være nærliggende at
forestille sig, at et formaliseret samarbejde i
visse kommuner, vil kunne fremstå som forbillede
for samarbejdsrelationerne andre steder.
I en cirkulærskrivelse af 8. januar 1973
fra kriminalforsorgen og socialstyrelsen til
samtlige revalideringscentre og kriminalforsorgens
anstalter og afdelinger anbefaledes et
nærmere samarbejde imellem kriminalforsorgens
anstalter og repræsentanter for revalideringscentrene.
Det samarbejde, der siden
har fundet sted med revalideringscentrene
har været særdeles udbytterigt, og udvalget
vil derfor anbefale, at dette samarbejde fortsætter
uændret, efter at revalideringssager
overgår til behandling i den primærkommunale
socialforvalting. Hovedlinierne i den
opstillede samarbejdsmodel vil endvidere
med fordel kunne anvendes i samarbejdet
mellem kriminalforsorgens anstalter og primærkommunerne
i øvrigt. Det kan således
anbefales som en mulighed blandt flere, at
der - med visse kommuner generelt, med
andre kommuner fra sag til sag — træffes aftale
om, at vedkommende forsorgsmedarbejder
i anstalten varetager den forberedende
sagsbehandling, og derefter forelægger sagen
i kommunens sociale udvalg. Såfremt der er
tale om en fjerntliggende kommmune, kan
anstalten eventuelt efter aftale lade sig repræsentere
ved kriminalforsorgens lokale afdeling.
7.4.4. Samarbejdet med arbejdsformidlingen
Arbejdsformidlingen integreres ikke i det
enstrengede sociale system.
Behovet for samarbejde med arbejdsformidlingen
kan efter udvalgets opfattelse
fortsat mest hensigtsmæssigt løses i den
form, der har fundet udtryk i det udkast til
cirkulære, der er beskrevet ovenfor p.
93 f., og som forventes udsendt inden udgangen
af 1975. Udvalget vil dog påpege, at
der ofte er tale om en kombination af sociale
og erhvervsmæssige problemer, og at forbindelsen
med arbejdsformidlingen i mange tilfælde
med fordel kan etableres via kommunerne.
7.5. Visse problemer vedrørende de indsattes
gældsforpligtelser
Det fremhæves til stadighed, bl. a. af de
indsatte selv, at de ofte store gældsforpligtelser,
private og/eller offentlige, der påhviler
de indsatte, er den største belastning ved løsladelsen
og ofte en faktor, der tvinger dem
ud i ny kriminalitet.
Udvalget er orienteret om, at nogle anstalter
og afdelinger har forsøgt at lette de indsattes
gældsforpligtelser ved at rette henvendelse
til kreditorerne med henblik på at
opnå en moratorieordning, eventuelt kombineret
med en frivillig akkord. I den overvejende
del af de tilfælde, hvor dette har været
forsogt, er det lykkedes at opnå en særdeles
gunstig ordning med de indsattes kreditorer,
jfr. neden for p. 173.
Der er imidlertid efter udvalgets opfattelse
også andre veje, man kan gå for at reducere
de indsattes gældsforpligtelser ved
løsladelsen. Under strafudståelsen, hvor de
indsatte ikke har mulighed for at oppebære
en normal arbejdsløn, synes det ikke rimeligt,
at det offentlige i samme periode fortsætter
med at kræve bestemte ydelser erlagt
af de indsatte. Der tænkes i denne forbindelse
især på de indsattes bidragsgæld. Udvalget
foreslår på denne baggrund, at de indsatte
fredes i udståelsestiden, således at der
ikke kummuleres bidrag i denne periode og
således, at den ved frihedsberøvelsen allerede
opståede gæld til det offentlige stilles i
bero så længe frihedsberøvelsen varer.
Herudover vil udvalget anbefale, at også
den bidragsgæld, der bestod ved indsættelsen
samt den gæld, der eventuelt senere vokser
efter løsladelsen, søges saneret i det omfang,
det er muligt.
En anden form for offentlig gældsforplig-
105