Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

arbejde mellem afdelingernes socialrådgivere og kommunernes sagsbehandlere. Man forestiller sig, at kriminalforsorgens medarbejdere indtræder som ad hoc medlemmer af kommunernes behandlergrupper i sager, der vedrører kriminalforsorgens klienter. En sådan ordning skulle for det første skabe sikkerhed for, at kriminalforsorgens og kommunens planer omkring klienten ikke går i hver sin retning, og for det andet vil det for kommunernes behandlergrupper betyde, at man får en person med i arbejdet, som må formodes at have et indgående kendskab til klientens forhold, hvorved det saglige grundlag for de beslutninger, der skal træffes, yderligere styrkes. Man må imidlertid være opmærksom på de praktiske problemer, der kan opstå i forbindelse med den foreslåede decentralisering af arbejdet i afdelingerne. En decentralisering kan få den uheldige konsekvens, at det kan volde vanskeligheder at komme i forbindelse med den lokale medarbejder, hvilket igen kan føre til, at man ofte på forhånd opgiver at forsøge at få et samarbejde igång i konkrete sager. Det er derfor en afgørende forudsætning for den foreslåede ordning, at der ikke sker nogen forringelse af kommunikationsmulighederne. Udvalget har i en udtalelse til direktoratet for kriminalforsorgen anbefalet, at ungdomspensionen Ringgården forsøgsvis etableres som en afdeling under centralkontoret i København, således at denne afdeling dækker samme distrikt som Københavns kommunes 6. socialkontor (Matthæusgade). Det er herved tanken, at Ringgården skulle indgå i et nærmere samarbejde med socialkontoret i overensstemmelse med de ovenfor anførte principper. Et formaliseret samarbejde har allerede i nogen tid fundet sted i Århus-området, hvor såvel ungdomspension Skejby som kriminalforsorgens afdeling samarbejder efter ganske bestemte retningslinier med Århus kommune. Århus kommune har endvidere indledt et mere formaliseret samarbejde med forsorgskontoret i statsfængslet på Kragskovhede. 7.4.3.2. Anstalt - primærkommune 7.4.3.2.1. Samarbejdets indhold Anstalternes interesse i et nærmere samar- 104 bejde med primærkommunerne vil i første omgang være sager vedrørende kontanthjælp, herunder hjælp, der ydes med sigte på en erhvervsmæssig (gen) indpasning, hvilke sager efter bistandslovens ikrafttræden afgøres i primærkommunerne, jfr. bistandslovens § 42, stk. 1. Ansøgninger om hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder til motorkøretøjer, der indgår i denne virksomhed, afgøres dog i amtskommunens revaliderings- og pensionsnævn efter indstilling fra kommunernes sociale udvalg, jfr. §42, stk. 3. Særligt for så vidt angår hjælp til beklædning bemærkes, at det i almindelighed ikke volder vanskeligheder at få tilsagn fra kommunerne om hjælp til beklædning i forbindelse med løsladelse. Derimod er det kun i sjældnere tilfælde lykkedes at opnå en sådan hjælp på et tidligere tidspunkt, hvilket især er uheldigt, når de indsatte skal på udgang, indlægges på hospital el. lign. Efter at udgangsinstituttet har manifesteret sig som et naturligt led i strafudståelsen, er det ikke længere således, at en anstændig privat påklædning knytter sig specifikt til løsladelsestidspunktet. Spørgsmålet er af direktoratet for kriminalforsorgen rejst over for socialstyrelsen. Et andet problem vedrørende beklædningshjælp kendes især i varetægtsinstitutionerne, hvor de indsatte ofte løslades af politiet eller retten uden forudgående varsel, således at der meget hurtigt skal træffes afgørelse om ydelse af hjælp til beklædning. Københavns fængsler har på et tidspunkt over for Københavns magistrat rejst spørgsmålet om muligheden af, at Københavns fængsler efter aftale med Københavns kommune kunne bevilge hjælp til beklædning i disse situationer mod efterfølgende refusion fra kommunen. Københavns kommune kunne imidlertid ikke acceptere en sådan ordning, idet man fortolkede forsorgslovens § 5, stk. 2, således, at der ikke er hjemmel til en sådan kompetenceoverdragelse. Denne bestemmelse er ikke gentaget i bistandsloven, hvorefter der formelt ikke skulle være noget til hinder for at træffe aftaler af denne karakter. Udvalget skal anbefale, at der lokalt søges indgået aftaler om, at kriminalforsorgen kan bevilge hjælp til beklædning mod efterfølgende refusion fra kommunerne. Udover kontanthjælpsituationerne er det
naturligvis yderst vigtigt, at anstalternes forsorgsmedarbejdere indgår i et nærmere samarbejde med såvel den tilsynsførende som vedkommende kommune, når der bliver tale om forud for løsladelsen at opstille en egentlig behandlingsplan for den indsatte. 7.4.3.2.2. Samarbejdets form Med hensyn til samarbejdsformen i forholdet mellem anstalterne og primærkommunerne bemærkes, at et egentligt formaliseret samarbejde formentlig kun kan tænkes med visse større kommuner, der har et ikke ubetydeligt antal af kriminalforsorgens klienter boende. Samarbejdet med landets ovrige kommuner må i det væsentlige forme sig fra sag til sag, men det vil være nærliggende at forestille sig, at et formaliseret samarbejde i visse kommuner, vil kunne fremstå som forbillede for samarbejdsrelationerne andre steder. I en cirkulærskrivelse af 8. januar 1973 fra kriminalforsorgen og socialstyrelsen til samtlige revalideringscentre og kriminalforsorgens anstalter og afdelinger anbefaledes et nærmere samarbejde imellem kriminalforsorgens anstalter og repræsentanter for revalideringscentrene. Det samarbejde, der siden har fundet sted med revalideringscentrene har været særdeles udbytterigt, og udvalget vil derfor anbefale, at dette samarbejde fortsætter uændret, efter at revalideringssager overgår til behandling i den primærkommunale socialforvalting. Hovedlinierne i den opstillede samarbejdsmodel vil endvidere med fordel kunne anvendes i samarbejdet mellem kriminalforsorgens anstalter og primærkommunerne i øvrigt. Det kan således anbefales som en mulighed blandt flere, at der - med visse kommuner generelt, med andre kommuner fra sag til sag — træffes aftale om, at vedkommende forsorgsmedarbejder i anstalten varetager den forberedende sagsbehandling, og derefter forelægger sagen i kommunens sociale udvalg. Såfremt der er tale om en fjerntliggende kommmune, kan anstalten eventuelt efter aftale lade sig repræsentere ved kriminalforsorgens lokale afdeling. 7.4.4. Samarbejdet med arbejdsformidlingen Arbejdsformidlingen integreres ikke i det enstrengede sociale system. Behovet for samarbejde med arbejdsformidlingen kan efter udvalgets opfattelse fortsat mest hensigtsmæssigt løses i den form, der har fundet udtryk i det udkast til cirkulære, der er beskrevet ovenfor p. 93 f., og som forventes udsendt inden udgangen af 1975. Udvalget vil dog påpege, at der ofte er tale om en kombination af sociale og erhvervsmæssige problemer, og at forbindelsen med arbejdsformidlingen i mange tilfælde med fordel kan etableres via kommunerne. 7.5. Visse problemer vedrørende de indsattes gældsforpligtelser Det fremhæves til stadighed, bl. a. af de indsatte selv, at de ofte store gældsforpligtelser, private og/eller offentlige, der påhviler de indsatte, er den største belastning ved løsladelsen og ofte en faktor, der tvinger dem ud i ny kriminalitet. Udvalget er orienteret om, at nogle anstalter og afdelinger har forsøgt at lette de indsattes gældsforpligtelser ved at rette henvendelse til kreditorerne med henblik på at opnå en moratorieordning, eventuelt kombineret med en frivillig akkord. I den overvejende del af de tilfælde, hvor dette har været forsogt, er det lykkedes at opnå en særdeles gunstig ordning med de indsattes kreditorer, jfr. neden for p. 173. Der er imidlertid efter udvalgets opfattelse også andre veje, man kan gå for at reducere de indsattes gældsforpligtelser ved løsladelsen. Under strafudståelsen, hvor de indsatte ikke har mulighed for at oppebære en normal arbejdsløn, synes det ikke rimeligt, at det offentlige i samme periode fortsætter med at kræve bestemte ydelser erlagt af de indsatte. Der tænkes i denne forbindelse især på de indsattes bidragsgæld. Udvalget foreslår på denne baggrund, at de indsatte fredes i udståelsestiden, således at der ikke kummuleres bidrag i denne periode og således, at den ved frihedsberøvelsen allerede opståede gæld til det offentlige stilles i bero så længe frihedsberøvelsen varer. Herudover vil udvalget anbefale, at også den bidragsgæld, der bestod ved indsættelsen samt den gæld, der eventuelt senere vokser efter løsladelsen, søges saneret i det omfang, det er muligt. En anden form for offentlig gældsforplig- 105
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?