Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

problemer kunne løses mere effektivt, såfremt alle medarbejdere i de kommunale socialforvaltninger under deres uddannelse havde fået et større kendskab til kriminalforsorgens organisation og arbejdsopgaver. Den misforståede sammenligning mellem særforsorgen og kriminalforsorgen kunne måske undgås med det resultat, at kriminalforsorgen i et reduceret antal tilfælde selv kommer til at stå med den fulde forsørgelse af sin klient, f. eks. i sager vedrørende familiepleje. Et øget kendskab til mulighederne for benådning, udsættelse, strafabrydelse og prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden kunne tænkes at fore til, at nogle familier reddes fra sammenbrud, og at man dermed opnår besparelser på kommunernes budgetter. Teoretisk uddannelse er imidlertid sjældent tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt, at der sideløbende med uddannelsesmæssig oprustning iværksættes en intensiveret informationsvirksomhed, som i vidt omfang kan foregå på det lokale plan, jfr. neden for under beskrivelsen af de forskellige samarbejdsrelationer. Endelig må det understreges, at den viden, der fæstner sig bedst, ofte er den viden, man får under løsningen af konkrete problemer. Det er derfor også på det informationsmæssige plan vigtigt, at fælles problemer i videst muligt omfang løses i fællesskab. 7.4. Samarbejdsmodeller Systematikken i det følgende er den, at der på de enkelte planer i de 2 parallelle organisationer - kriminalforsorgen og det énstrengede sociale system - søges beskrevet, dels hvilke sager, der kan tænkes at være genstand for samarbejde (samarbejdets indhold) , dels hvorledes et sådant samarbejde rent praktisk kan tænkes udformet (samarbejdets form). 7.4.1. Samarbejdet på centralt plan Udvalget forudsætter, at der ikke sker ændringer på det centrale plan. Dette gælder såvel på det organisatoriske område som med hensyn til det hidtidige samarbejdes indhold og form i øvrigt. 7.4.2. Samarbejdet på regionalt plan 7.4.2.1. Afdeling - amtskommune 102 7.4.2.1.1. Samarbejdets indhold 1 overensstemmelse med det af udvalget foreslåede nærhedsprincip, vil der inden for hvert amt være beliggende et afdelingskontor, som hovedsageligt skal beskæftige sig med administrative og koordinerende opgaver inden for amtet. I den for<strong>bind</strong>else bemærkes, at det er udvalgets opfattelse, at afdelingskontorerne af hensyn til samarbejdet bør placeres i amtsbyerne. Klientarbejdet skal varetages af et antal socialrådgivere, som placeres rundt omkring i amtet, typisk i de større byer - med støtte i klientkontakten af et antal lokale kontaktmænd - satellitstrukturen. Afdelingskontorernes samarbejde med amtskommunerne må herefter i det væsentlige koncentrere sig om koordination og planlægning. Der kan herunder være tale om drøftelse af erfaringer med hensyn til samarbejdet på lokalt plan inden for amtet, iværksættelse af forsøgsvirksomhed m. v. 7.4.2.1.2. Samarbejdets form Samarbejdet kan bestå i afholdelse af fællesmøder, regelmæssig udveksling af beretninger og andet informationsmateriale, udpegning af kontaktmænd m. v. 7.4.2.2. Anstalt - amtskommune 7.4.2.2.1. Samarbejdets indhold Amtskommunerne vil få en central placering efter bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976. I forhold til primærkommunerne vil amtskommunen få en koordinerende og planlæggende funktion, jfr. §11, stk. 1, i den sociale styrelseslov. De af kommunerne udarbejdede udbygningsplaner skal indsendes til amtsrådet. Amtsrådet skal udarbejde en udbygningsplan for amtskommunens aktiviteter på det sociale og sundhedsmæssige område. Man får således en totaloversigt for hele området, der kan danne grundlag for amtsrådets forhandlinger med kommunerne om fremtidig udbygning. Hertil kommer, at de i henhold til § 17, stk. 2, i den sociale styrelseslov oprettede socialcentre vil få en række opgaver af praktisk karakter inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bl. a. vil amtssocialcentrene få til opgave at vejlede og rådgive primærkommunerne i sager i fornødent omfang om social bistand.
Set i samarbejdsperspektiv er det derfor særlig vigtigt, at de medarbejdere ved socialcentret, som skal formidle specialistbistand til kommunerne, er i besiddelse af den fornødne viden om kriminalforsorgens arbejde og organisation. Det må forventes, at det især vil blive de mindre primærkommuner, som vil soge råd og vejledning ved socialcentrene, bl. a. i sager, der vedrører kriminalforsorgsmæssige problemer, som man ofte savner de nødvendige forudsætninger for at kunne løse på egen hånd. En væsentlig del af den nødvendige informationsvirksomhed over for disse medarbejdere kan varetages af anstalterne, eventuelt i samarbejde med kriminalforsorgens afdelinger. 7.4.2.2.2. Samarbejdets form Med hensyn til samarbejdets form forudsættes, at udvalgets forslag om en regionsopdeling vil blive gennemført, se foran p. 66 ff. For så vidt angår den oven for nævnte informationsvirksomhed, kan man herefter forestille sig, at anstalterne afholder møder med medarbejdere fra de inden for den pågældende region beliggende amtskommuner, idet det vil være naturligt tillige at invitere medarbejdere fra de primærkommunale social- og sundhedsforvaltninger. Erfaringerne med de i den senere tid udviklede fællesmøder mellem anstalterne og de lokale politimyndigheder giver al mulig grund til at tro, at udbyttet ved møder af denne karakter vil være stort for begge parter. Med henblik på en koordinering af det sociale bistandsarbejde skal man herudover pege på muligheden for, at amtssocialcentrene udpeger særlige kontaktmænd til anstalterne. Disse kontaktmænd bør regelmæssigt mødes med anstaltens forsorgsmedarbejdere til en drøftelse af de principielle spørgsmål, som konkrete sager kan have givet anledning til samt i øvrigt til almindelig information om kriminalforsorgen. 7.4.3. Samarbejde på lokalt plan 7.4.3.1. Afdeling - primærkommune 7.4.3.1.1. Samarbejdets indhold Det er naturligvis især efter løsladelsen, at klienterne kommer ud i situationer, der gør dem afhængige af bistand fra primærkommunerne. Derfor, og ikke mindst af hensyn til gruppen af betinget dømte, er det af overordentlig stor betydning, at der etableres - eller udbygges - et nært samarbejde mellem sagsbehandleren og den pågældende kommune, det vil i almindelighed sige med den sagsbehandler inden for kommunens socialforvaltning, der har med den pågældende klient at gøre. Man har ofte set eksempler på, at kommunens sagsbehandlere og klientens tilsynsførende har arbejdet samtidigt med to forskellige planer vedrørende samme problemkompleks, ligesom det for klienter må føles belastende at skulle opsøge flere myndigheder med deraf følgende forøgede ventetider, besvarelse af de samme rutinespørgsmål osv. Det er især situationer af denne karakter, der må søges undgået, men også ressourcemæssige hensyn taler for at intensivere. De opgaver, der i særlig grad bør løses i fællesskab, er hjælp til boligmæssig placering (herunder kontanthjælp i form af gebyr til boliganvisningsbureau eller boligforening, depositum eller forudbetalt leje, husleje samt eventuelle etableringsudgifter i for<strong>bind</strong>else med leje af værelse eller lejlighed) hjælp til underhold, jfr. bistandslovens § 37, hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling, jfr. bistandslovens § 42, hjælp til betaling af familiepleje m. v. For så vidt angår de opgaver, som afdelingernes medarbejdere har i arresthusene og efter udvalgets forslag vil få helt eller delvis for visse klientgrupper i anstalterne, henvises til bemærkningerne neden for p. 104 om samarbejdet anstalt — primærkommune. 7.4.3.1.2. Samarbejdets form Som omtalt foran p. 71 f, vil man fremover tilstræbe en decentralisering af arbejdet i lokalafdelingerne, således at det egentlige klientarbejde udføres af socialrådgivere placeret rundt omkring i amtet (nærhedsprincippet og satellitstrukturen). Det vil være socialrådgiverne — med hver ca. 35 klienter - for hvem det bliver aktuelt at samarbejde med kommunerne. Efter bistandslovens ikrafttræden må det forventes, at behandlingsarbejdet i langt de fleste kommuner vil foregå i behandlergrupper, og det er udvalgets opfattelse, at netop denne organisationsform åbner vejen for et bedre sam- 103
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52: Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?