PDF-fil (533 KB) - Finanstilsynet

Sygefravær
Sygefraværet har været et indsatsområde i Finanstilsynet siden 3. kvartal
1998, hvor der var en stigende tendens.
I 1999 er der blevet afholdt 92 sygesamtaler. Sygesamtalerne afholdes, når
en medarbejder får sygeperiode nr. 5 og/eller sygedag nr. 11 inden for en 12
måneders periode.
Sygefraværet faldt fra 6,4 dage pr. medarbejder i 1998 til 5,6 dage pr. medarbejder
i 1999, altså et fald på næsten en dag pr. medarbejder. Statens sygefravær
(ekskl. langtidssyge) var i 1999 4,9 dage pr. medarbejder. Bag det
gennemsnitlige antal sygedage ligger flere skæve fordelinger af sygefraværet.
I 1999 havde 10% af medarbejderne 19,8% af sygefraværet, mens 24,9% af
medarbejderne intet sygefravær havde.
Fordelingen af sygefraværet mellem mænd og kvinder er ligeledes skæv,
idet mændene, med et gennemsnit på 3,5 dage, har et væsentligt lavere
sygefravær end kvinderne, der i 1999 havde 7,2 dage i gennemsnit. Samme
skæve fordeling ses også mellem akademikere og kontorfunktionærer, hvor
akademikere har et væsentligt lavere sygefravær end kontorfunktionærer, jf.
tabel IV.4. Disse skævheder svarer til sygefraværets fordeling generelt i staten
(inkl. langtidssyge), hvor mænd i 1999 havde et gennemsnitligt sygefravær
på 6,5 dage mod 8,6 dage for kvinder.
Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet i 2000 og følge op
på afholdelse af sygesamtaler, jf. også resultatkontrakten.
Figur IV.5
Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder
Anm.: Tallene er ekskl. langtidssyge, dvs. ekskl. sygdomsperioder over 30 dage. For årene 1998-1999 er antal
medarbejdere beregnet som gennemsnittet af antallet ved udgangen af hvert kvartal. For årene 1996-1997 er
anvendt antal medarbejdere ved årets udgang.