PDF-fil (533 KB) - Finanstilsynet

En række af disse anbefalinger har i 1999 haft indflydelse på Finanstilsynets
regeludstedelse. Bl.a. er der fremsat forslag vedrørende institutternes tavshedspligt
med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici
inden for en koncern ved en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger
til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er i denne
forbindelse en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen
af koncernens virksomheder. Videregivelsen må ikke ske med henblik
på markedsføring eller kunderådgivning og må ikke vedrøre oplysninger
om kundens rent private forhold.
Ligeledes som følge af udvalgets arbejde blev der ved lov nr. 328 af 31. maj
1999 taget et første skridt mod indførelsen af tilsyn med holdingselskaber,
hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele
i finansielle virksomheder. Med loven blev der indført kapitalkrav til
disse holdingselskaber, engagementsgrænser herfor samt ændrede ledelsesregler,
hvorefter direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tillige
kan være direktører i et holdingselskab, der udelukkende eller hovedsageligt
ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Næste skridt blev
taget den 2. december 1999 med fremsættelsen af en række lovforslag (L
112-117). Det foreslås, at der indføres et krav om, at Finanstilsynet skal
godkende aktionærer, og at ledelsen i holdingselskabet skal opfylde visse
krav om egnethed og hæderlighed. Derudover får Finanstilsynet mulighed
for at forlange afhændelse af kapitalandele, og at de finansielle virksomheder
udskilles i en koncern for sig. Desuden udbygges reglerne om koncerninterne
transaktioner.
År 2000-udvalgets anbefalinger har på realkreditområdet bl.a. ført til
lovforslag L 113 fremsat den 2. december 1999 om ændring af realkreditloven.
Udvalget har foreslået, at de gældende bestemmelser i realkreditlovens
§ 70, stk. 2-5, ophæves. Det vil med denne regelændring til enhver tid
være op til de eksisterende aktionærer at beslutte, at realkreditinstituttets
ejerstruktur ændres, så den fond eller forening, der oprindeligt ejede instituttet,
ikke længere har bestemmende indflydelse.
Med lovforslaget foreslås desuden en modernisering af realkreditlovens
balanceprincip ved, at reglerne i realkreditlovens §§ 48 og 49 vedrørende
udstedelse af realkreditobligationer smidiggøres med henblik på at forbedre
rammerne for realkreditinstitutternes produktudvikling. Arbejdet med en
modernisering af balanceprincippet viste, at den mest hensigtsmæssige
måde at sikre den nødvendige fleksibilitet uden at ændre ved det høje sikkerhedsniveau
er at rammelovgive i realkreditloven og placere detailreguleringen
i en obligationsbekendtgørelse.