samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt 

ny bestyrelse for fals 

landbrugets store fallit 

Kan danmark gøre en forskel i mellemøsten? 

180 » december 2010 

foreningen af lærere i samfundsfag

deadline: 

Blad nr. 181: 15.02.2011 

redaktion: 

Marie-Louise Bach, 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

og Janne Bisgaard Wikman 

redaktionens adresse: 

Marie-Louise Bach 

Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 

Email: samfnyt@gmail.com 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

annonceekspedition: 

Forlaget Columbus 

info@forlagetcolumbus.dk og 

bodil@forlagetcolumbus.dk 

annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email (vedhæftet 

som rtf-fil) til 

samfnyt@gmail.com 

forsidefoto: 

Johnny Anthon Wichmann 

2 

indhold 

fra bestyrelsen 

FALS: Bestyrelsens beretning 2009/2010 3 

Nyt fra fagkonsulenten 8 

Referat fra Generalforsamlingen 

på Hotel Nyborg Strand 11 

Ny bestyrelse for FALS 15 

Referat af FALS bestyrelsesmøde 21.11 16 

FALS på Facebook … igen 18 

artikler 

Tale til Marlene Wind 4.11.2010 – GFK 19 

BogForum 2010 22 

Landbrugets store fallit 24 

Stemningsrapport fra kurset 

om dansk Mellemøstenpolitik 34 

Kan Danmark gøre en forskel i Mellemøsten? 36 

KS-udviklingskursus 6.-8. oktober 2010 40 

Kort og godt om den skriftlige hjemmeopgave 43 

Anmeldelser 50 

Bestyrelsen 57 

Øvrige adresser 58

fals: Bestyrelsens beretning 2009/2010 

I det sidste år har bestyrelsen levet et relativt roligt 

liv uden lærerplanjusteringer og uden flere 

markante forslag til reformer af gymnasieskolen 

eller samfundsfag som sådan. Det er egentlig ret 

positivt, og det har betydet at vi - udover at være 

optaget af den daglige praksis - har haft mulighed 

for at bruge vores energi på at udvikle og arrangere 

kurser for samfundsfagslærerne. 

En del af de kurser er allerede afholdt i efteråret 

2010 og andre er netop udbudt og afvikles 

senere på året. Da det kan være svært at time 

annonceringen af kurser med både udgivelsen 

af bladet og GLs kursuskatalog, opfordrer vi til 

at følge med på www.fals.info, der jævnligt opdateres 

i forhold til kursusudbud, og hvor det 

også er muligt at finde relevant kursusmateriale 

– uanset om man har deltaget i kurset eller ej. 

fagets vejledninger 

Vi har i år haft fokus på de planlagte justeringer 

af vejledningerne, hvor vi har haft en konstruktiv 

debat med fagkonsulent Bent Fisher-Nielsen 

og sparret med ham om beskrivelsen af diskursanalyse. 

Vi diskuterede desuden indgående 

hvorvidt vejledningerne skal være fagudviklende 

(hvor er faget på vej hen?) eller fagbevarende 

(hvor faget er?). 

Vejledningerne er dog uden diskussion vigtige 

i forhold til den daglige undervisning og i 

forhold til at gøre samfundsfagslærere bevidste 

om, hvad de skriftlige eksamensopgaver kan 

forventes at indeholde. 

regionssamarbejdet 

FALS har de sidst år haft et godt samarbejde 

med regionerne. I de fleste regioner afholdes der 

arrangementer som ofte kører efter Columbusmodellen, 

hvor det sædvanligvis er sådan, at en 

af forlagets forfattere holder et oplæg, ligesom 

fagkonsulenten også ofte er til stede. 

En anden væsentlig del af samarbejdet mellem 

regionssekretærerne og bestyrelsen er det 

årligt fælleskursus. Igen i år blev det holdt i 

Horsens. Kurset var meget vellykket med to rigtig 

gode indlæg dels om BRIK-landene ved 

Mette Skak og dels om politisk kommunikation 

ved Rune Slothuus begge fra Statskundskab ved 

Aarhus Universitet. Desuden var der på kurset 

besøg af Per Rasmussen fra Forlaget Columbus, 

der præsenterede nyudgivelser og diskuterede 

fremadrettede tanker om forlagets virksomhed 

med regionsrepræsentanterne. Fagkonsulenten 

deltog med ’nyt fra fagkonsulenten’ og udvidet 

debat. 

Kurser 

udviklingskurser: 

Klima: 

FALS har haft en repræsentant med i et udviklingskursus 

om klimaforandringer. Kurset var i 

samarbejde med kemi, biologi, matematik, naturgeografi 

og fysiklærerforeningen, og mundede 

ud i en række undervisningsforløb, som er 

tilgængelige på www.emu.dk samt to kurser på 

henholdsvis Frederiksberg og Egå gymnasium. 

samfundsfagsnyt december 2010 

3

fals – Bestyrelsens Beretning 

Udviklingskursus i Kultur- og 

Samfundsfagsgruppen 

FALS har i samarbejde med Historielærerforeningen 

og Religionslærerforeningen ansøgt om 

UVM om midler til at udvikle KS på baggrund 

af læreplansændringerne - herunder historieopgaven, 

den ændrede eksamensform samt at alle 

tre fag skal indgå i fællesfaglige forløb. 

Arbejdsgruppen har bestået af to repræsentanter 

fra Historielærerforeningens bestyrelse, 

en repræsentant fra Religionslærerforeningens 

bestyrelse samt Marie-Louise Bach fra FALS’ 

bestyrelse. 

I arbejdsgruppen har der været enighed om 

at udviklingskurset skulle fokusere på at nytænke 

det fællesfaglige i samarbejdet og de 

strukturelle aspekter af KS samarbejdet. Kurset 

blev afviklet primo oktober 2010 med en deltagerskare 

på 20 engagerede HF-lærere, som i 

workshops arbejdede med emnerne KS og almendannelse, 

lektielæsning, eksamen, skriftlighed, 

anvendelsesorientering samt forløbsplanlægning 

og emnebank. Resultatet af kurset formidles 

via EMU’en ved årets udgang samt på 

regionalkurser i foråret 2011, hvis der skulle 

være interesse for det. 

Ny skriftlighed 2010 

FALS bestyrelse søgte sidste år UVM om midler 

til et udviklingsprojekt med ”ny skriftlighed” 

som tema og fik det bevilget i december 2009. I 

februar 2010 startede en gruppe der udover koordinator 

Janne Bisgaard Wikman også talte 

Marie-Louise Bach fra FALS bestyrelse, samt 

Morten Hansen Thorndal, vicerektor på Studenterkurset 

i Sønderjylland, Morten Winther 

Bülow, lektor fra Aarhus Katedralskole samt 

Lasse Ørum Wikman, adjunkt fra Silkeborg 

Gymnasium. 

Arbejdsgruppen har løbende mødtes og vil 

på årets generalforsamling kort introducere hovedresultaterne. 

Endvidere vil resultaterne af 

4 samfundsfagsnyt december 2010 

udviklingsprojektet udmunde i en temadag om 

ny skriftlighed i samfundsfag for alle interesserede 

samfundsfagslærere d. 14. december på 

Nyborg Gymnasium. Se mere på www.fals.info 

Temadagen vil blive tilrettelagt som en kombination 

af præsentationer af de nye konkrete 

værktøjer, arbejdsgruppen har udviklet det sidste 

år, samt eksempler på anvendelse af disse og diskussion 

af løsningerne med kursusdeltagerne. 

Fokus vil blive på den praktiske tilrettelæggelse 

af det skriftlige arbejde herunder konkrete 

øvelser. Der tages udgangspunkt i følgende 4 

problemfelter: 

y Effektiv retning, feedback og digital eksamen 

y Genrebevidsthed og progression via stilladsering 

y Differentiering og ny skriftlighed 

Endvidere vil materialerne fra kurset samt en afslutningsrapport 

være at finde på EMU’en fra 

omkring januar 2011. 

Samarbejde mellem matematik, biologi og 

samfundsfag 

FALS er repræsenteret i et udviklingskursus 

med MAT-SAM –BIO, hvor der foregår et arbejde 

med henblik på at udvikle undervisningsmateriale 

og - ideer, hvori især matematik spiller 

sammen med de to øvrige fag. Dette udmønter 

sig f.eks. i 

Kursus i ”Internationalt samarbejde om forvaltningen 

de reproducerbare naturressourcer” - 

Forår 2011 

I dette tilfælde drejer det sig om hele arbejdet og 

forhandlingsspillet omkring fastsættelserne af de 

årlige fiskerikvoter. Det er en god platform for 

samarbejde omkring statistik og fremskrivninger 

mellem biologi, matematik og samfundsfag, 

samtidig med at samfundsfag får sin faglighed 

sikret omkring et interesseorganisations og EU

perspektiv på sagen. Kurset vil blive udbudt i efteråret 

2011. 

Der arbejdes desuden med brug af spørgeskema 

i samarbejde mellem matematik og samfundsfag, 

hvilket vil tage sit udgangspunkt i en 

spørgeskemaundersøgelse om unge i senmoderniteten 

udarbejdet mellem to gymnasier 

Øvrige kurser 

Kursus i diskursanalyse – oktober 2010. 

Med et nyt læreplansmål i samfundsfag er kravet 

om at kunne undersøge processer omkring 

magt og meningsdannelse blevet betonet. I vejledningen 

foreslås dette opfyldt ved anvendelse 

af diskursanalyse. FALS har på den baggrund arrangeret 

et kursus med det formål at forberede 

deltagerne på at kunne inddrage diskursanalyse 

i undervisningen. Oplæggene på kurset fokuserede 

på henholdsvis teori, empiri og didaktik og 

fungerede delvist efter Columbus-modellen 

med deltagelse af blandt andet Kjeld Mazanti 

Sørensen, lektor på Ordrup Gymnasium og forfatter 

til lærebogen ”Ideologier og diskurser - 

sprog, magt og politik” (Columbus 2010) 

Vi sigter mod at gentage kurset flere steder i 

landet i løbet af foråret. 

Mellemøstkursus – oktober 2010 

Udenrigsministeriet, FALS, Religionslærerforeningen 

og Historielærerforeningen for Gymnasiet 

og HF har i efteråret arrangeret en række 

tværfaglige temadage om dansk udenrigspolitik, 

med fokus på Mellemøsten og formidling af 

emnet i undervisningen. 

Dagene gav et fagligt input og inspiration til 

temaer og undervisningsforløb for de tre fag. 

Kurset blev afholdt i Odense, Århus og København. 

Generalforsamlingskursus – november 2010 

Generalforsamlingskurset har temaet; ”Samfundsfag 

som faget i midten”. Det fokus skal ses 


i lyset af, at konsekvensen af den sidste gymnasiereform 

blandt andet er, at samfundsfag i høj 

grad også er blevet et ’samarbejdsfag’. Det kommer 

blandt andet til udtryk ved, at faget samarbejder 

inden for de enkelte studieretninger i AT, 

SRO og SRP. 

Kurset sigter mod at synliggøre nye muligheder 

i samspillet med de andre fakulteter og deres 

fag. 

EU – efteruddannelse 

FALS har udvidet samarbejdet med oplysningsforbundet 

DEO (Demokrati i Europa) og planlægger 

at afholde efteruddannelseskurser i EU i 

foråret 2011. Se mere om DEO og deres allerede 

eksisterende undervisningsmaterialer på www. 

deo.dk. 

samfundsCup 

FALS og forlaget har i år støttet SamfundsCup 

og er en del af styregruppen bag projektet. Initiativet 

er taget af Thomas Schausen og Rune Valentin 

Gregersen fra Egå gymnasium og sigter 

mod - i en skriftlig sammenhæng - at udvikle 

elevernes innovative kompetencer i krydsfeltet 

mellem skole, offentlige og private aktører samt 

at styrke elevernes engagement i samfundet og 

demokratiet. 

SamfundsCup har i år gemmelevet en lokalt 

forankret pilotfase, men sigter mod i det kommende 

år at være en åben og national konkurrence. 

samfundsfagsnyt 2010 – status 

Bladet er udkommet 3 gange (marts, maj og 

september) i 2010 - næste deadline er umiddelbart 

efter GFK (d. 15. november) 

Der har endnu ikke været nogen temanumre, 

men dette er et ønske hos redaktøren og mulige 

temaer tages op på det kommende bestyrelsesmøde. 


5


Samarbejdet med Columbus fungerer fint og 

alle henvendelser vedrørende annoncer rettes til 

forlaget, som tager sig af denne del. 

Dog går der ofte lidt lang tid inden medlemmerne 

har bladet i hænderne. Dette skyldes 

blandt andet at bladet udsendes som B-post, 

hvilket betyder at Post Danmark skal have et 

”hul” i omdelingen for at sende bladet rundet i 

landet. 

samarbejde med Columbus 

Samarbejdet med forlaget har også i år fungeret 

godt. Ud over de formelle relationer, der er mellem 

forlaget og FALS, foregår den praktiske 

sparring på det årlige fællesmøde i januar. På 

mødet gennemgår bestyrelsen og redaktører fra 

forlaget det sidste års udgivelser, ligesom vi taler 

om forlagets fremtidige udgivelser og profil. 

Forlaget er på flere områder kommet længere 

med udviklingen af den digitale platform. 

Blandt nyhederne er, at det nu er lettere at finde 

figurer fra bøgerne, ligesom der i endnu højere 

grad er knyttet digitalt materiale til udgivelserne. 

Her er blandt andet den nye C-niveau bog 

’Luk samfundet op!’ et udmærket eksempel. Se 

mere på www.forlagetcolumbus.dk. 

Med håbet om stadig at styrke den faglige 

identitet og igangsætte didaktiske debatter, udleverer 

forlaget et eksemplar af bogen Samfundsfagsdidaktik 

til alle de samfundsfaglige 

pædagogikumkandidater. 

fagligt forum 

Fagligt forum har i år blandt andet diskuteret de 

nye reviderede bekendtgørelser samt drøftet 

hvilke indsatsområder, der kunne være interessant 

for faget. 

I forhold til indsatsområder har der været fokus 

på Cooperative Learning, diskursanalyse 

samt medborgerskab. Hensigten med de fokusområder 

er at udvikle materiale om, hvordan 

CL bedst muligt anvendes i samfundsfag - her- 


under hvordan begreber og teorier læres og anvendes. 

Desuden blev der lagt vægt på at udvikle 

materiale med mere om, hvordan diskursanalyse 

kan anvendes til at ”undersøge processer 

omkring magt og meningsdannelse”. Det 

sidste indsatsområde skal ses i relation til det 

nye faglige mål i samfundsfag. 

FALS ønsker også i det kommende år at være 

involveret i udviklingskurserne. 

Økonomi og lmfK 

FALS har gennem længere tid arbejdet på at få 

udliciteret kassererposten, idet arbejdsbyrden 

for kassereren har været meget stor. Arbejdsbyrden 

har været stor, særligt på grund af øget udskiftning 

af medlemmer (mangen nye kandidater 

i faget og mange der går på pension) 

I den forbindelse har FALS etableret et samarbejde 

med LMFK, som er sammenslutning af 

Matematiklærerforeningen, Fysiklærerforeningen 

og Kemilærerforeningen, der i modsætningen 

til os, har deres eget sekretariatet og dermed 

administrative medarbejdere. 

I foråret mødtes FALS’ kasserer med LMFKsekretariatet, 

og fik i fællesskab overført det aktuelle 

medlemskartotek. Hensigten var herefter, 

at LMFK i første omgang skulle vedligeholde 

medlemskartoteket og opkræve betalinger. Nye 

medlemmer tilmelder sig fortsat til FALS’ kasserer 

via mail, som så videresender oplysningerne 

til LMFK, der indenfor 3 uger udsender det 

seneste blad samt velkomst til foreningen. Der 

har naturligvis været en overgangsperiode, som 

i enkelte tilfælde har medført ekstraordinær 

lang ventetid, hvilket vi naturligvis beklager. 

Samarbejdet med LMFK betyder endvidere, 

at både FALS, og regionssekretærerne, har mulighed 

for at anvende sekretariatet til at administrere 

kurser. Oplysninger om priser samt kontakten 

til LMFK skal fortsat foregå gennem 

FALS’ kasserer. Endvidere vil LMFK i fremti-

den håndtere regnskabet i FALS og dermed 

foretage en professionel revision. 

Kontingentændringer 

Det blev under sidste års generalforsamling vedtaget, 

at FALS fremover giver alle nye medlemmer 

et års gratis medlemskab, og herefter opkræver 

350 kr. for alle medlemmer. Foreningen 

gjorde opmærksom på dette i Samfundsfagsnyt, 

men ved kontingentopkrævningen afstedkom 

ændringen en del spørgsmål til foreningens kasserer. 

Så vi vil igen gerne gøre opmærksom på 

de ”nye” kontingentregler. 

anmeldelser 

I FALS arbejder vi stadig hårdt for at finde anmeldere 

til de mange nyudgivelser. Det er en 

stor udfordring og der er stadig mange bøger 

der ikke bliver anmeldt. Der kan desværre ikke 

tilbydes betaling for anmeldelserne, men man 

modtager naturligvis et eksemplar af bogen. 

Hvis man er interesseret i at anmelde, kan man 

henvende sig til Janne Bisgaard Wikman på 

akatjb@akat.dk. 

fals digitalt 

Foreningen har stadig sin egen hjemmeside 

www.fals.info der blandt andet gemmer på foreningens 

historie samt på informationer og materialer 

om aktuelle kurser. Siden rummer som 

sådan ikke en ambition om at fungere som et 

socialt, interaktivt og debatskabende medie. Det 

gjorde derimod foreningens Facebook profil, 

der på et tidspunkt talte mere end 100 medlemmer. 

Den blev slettet på grund af en Facebookfejl 

– men er vendt tilbage. Søg på ”fals” eller 

find den via www.fals.info. 


Har du informationer der bør lægges på fals. 

info, kan du kontakte vores webmaster Anders 

Hassing på aha@oerestadgym.dk. 

Bestyrelsen sammensætning 

For første gang i flere år har det ikke været nødvendigt 

at lave en aktiv søgning efter nye kandidater, 

da der i år kun har været en lille afgang fra 

bestyrelsen kombineret med at flere ønsker at 

blive i bestyrelsen. 

Bestyrelsesmedlemmer på valg: 

Anders Hassing fra Ørestad Gymnasium & Janne 

Bisgaard Wikman fra Aarhus katedralskole 

(begge genopstiller) 

Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole har 

i år fungeret som aktiv suppleant og opstiller til 

bestyrelsen. 

Ditte Kristine Nørtoft Nielsen fra Aarhus Katedralskole 

har i år været barselsvikar og opstiller 

til bestyrelsen – eventuelt som aktiv suppleant. 

FALS siger farvel og tak til Diana Trankjær fra 

Køge Gymnasium, der ikke genopstiller. 

I bestyrelsen lægger vi vægt på at signalere, 

at vi ikke er en lukket klub. Alle der har lyst til 

at høre mere om bestyrelsesarbejdet eller har 

lyst til at stille op, er velkomne til at tage kontakt. 

På vegne af bestyrelsen, 

Michael Bang Sørensen 


7

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

skriftlig prøve 2010 

Bedømmelsesvejledninger (rettevejledninger) 

for de to ordinære opgaver i 2010 har i en periode 

ligget på fagkonsulentens side på emu’en, 

men er efter lærerønske fjernet herfra. I stedet 

blev de lige inden efterårsferien sendt til alle 

skoler/rektorer med anmodning om at sende 

det videre til lærerne i samfundsfag. 

Jeg skrev til skoler med særlig højt gennemsnit 

og fik bl.a. et svar fra Torben Stener Nielsen 

med gode råd om hjemmeopgaven. Se om det 

er med i dette blad. 

I sidste nummer af Samfundsfagsnyt omtalte 

jeg den skriftlige prøve 2010, og jeg har i ”Råd 

og vink 2010 om skriftlig studentereksamen” 

tilføjet: 

”I sæt 1 optrådte for første gang opgavetypen 

opstil en model: 

”1c. Opstil en model, der indeholder de faktorer, 

der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger 

stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der 

maksimalt indgå fem faktorer. Modellen skal understøttes 

af faglige begrundelser.” 

Kravene til opgavetypen er beskrevet i ”Opgavetyper 

og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i 

samfundsfag”. Desuden er det i Vejledning for 

Samfundsfag A juli 2010 vist, hvordan man i 

Word kan opstille en model med kasser/tekstbokse 

og pile. Der var store forskelle i elevernes 

evne til at opstille en model, og der er derfor 

grund til at træne eleverne i, hvad der menes 

med at opstille en model. 


I sæt 2 indeholdt opgaven med krav om beregninger 

absolutte tal for beskæftigede, arbejdsløse, 

uden for arbejdsstyrken og i alt for 

16-64-årige indvandrere og efterkommere fra 

ikke-vestlige lande i 1998, 2003 og 2008. Opgaven 

gav mulighed for mange slags beregninger: 

Indekstal, procentvis andel, procentvis stigning 

og beregning af tal for faglige begreber som arbejdsløshed, 

erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. 

Der var ikke mange, der beregnede 

tal for de faglige begreber, men det var positivt, 

at de øvrige beregningstyper alle blev brugt til 

at tydeliggøre udviklingen. Det er tydeligt, at 

eleverne nu lærer at foretage beregningerne rigtigt 

og anvende resultaterne relevant. 

I sæt 2 optrådte argumentationsopgavetypen 

i den variant, at man skulle argumentere for: 

”1b. Argumentér ud fra idealistisk teori for Erik 

Boels syn på EU’s mulige udvidelse med Tyrkiet” 

Det viste sig at være lidt sværere at argumentere 

for end at argumentere imod. Men det fungerede 

fortsat godt med, at der var krav til hvilken 

teori, der skulle argumenteres ud fra.” 

Alle skoler har modtaget it-opgaven ”Risikosamfund” 

august 2010. I tabel 1 til spørgsmål 1c 

skal ”CO2-udledning i mio. tons” ændres til 

”CO2-udledning i 1000 tons”.

elevernes studieforberedende 

skrivekompetencer 

Det nye bilag 4 til stx-bekendtgørelsen handler 

om elevernes studieforberedende skrivekompetencer. 

Hvert fag skal bidrage hertil, og der står i 

læreplanerne, at 

”samfundsfag bidrager med faglig formidling på 

fagets taksonomiske niveauer (fagets opgavetyper) 

og dermed anvendelse af begreber, teori, empiri 

og metode i et præcist og nuanceret sprog.” 

I figur 1 nedenfor kan man se de studieforberedende 

skrivekompetencer ifølge bilag 4, og et 

forslag til hvordan samfundsfag kan bidrage hertil. 

Man kan bruge forslaget som udgangspunkt, 

når man på skolerne skal lave en samlet plan for 

samarbejdet mellem fagene. Man er naturligvis 

velkommen til at udvikle bedre og mere detaljerede 

bud på, hvordan samfundsfag kan bidrage 

til skolens plan for elevernes studieforberedende 

skrivekompetencer. 

figur 1 

Stx-bkg bilag 4: Forslag til tilgang i samfundsfag: 

Genrebevidsthed Bevidsthed om opgavetyper og kvalitetskriterier 

nyt fra fagKonsulenten 

srP 

Når man bedømmer studieretningsprojekter, 

skal man naturligvis gøre det ud fra de faglige 

mål for SRP. Hvis en elev klager over sin karakter, 

og man af rektor bliver bedt om skriftligt at 

udtale sig om klagen, skal man huske dels at forholde 

sig til elevens klagepunkter, og dels at begrunde 

sin karakter eksplicit ud fra de faglige 

mål for SRP. 

it-forsøg 

It-forsøget er blevet evalueret af følgegruppen. 

Deres konklusion om samfundsfag er: 

”Det er følgegruppens opfattelse, at den nye eksamensform 

er velegnet til at evaluere elevernes opnåelse 

af samfundsfags faglige mål. Denne eksamensform 

giver mulighed for at evaluere elevernes 

evne til at bearbejde statistisk materiale med 

brug af regneark, målrettet finde relevant materiale 

på nettet og anvende klip fra elektroniske medier 

f. eks. i en diskussion. Følgegruppen anbefaler 

derfor, at forsøgets eksamensform gøres til 

standard.” 

Hele rapporten ligger på www.uvm.dk. 

Sproglig korrekthed Præcist og nuanceret sprog. Korrekt brug af begreber mm 

Disposition Strukturere ud fra opgavetype. Stilladsering. 

Argumentation Faglig argumentation ud fra viden, begreber og teori. 

Anvendelse af citater, 

figurer, illustrationer 

m.v. 

Fokuseret træning i projekter, synopser, AT, SRO og SRP. 

Undersøgelse, opstil/anvend model, skemaer til sammenligning og 

diskussion. 

Udarbejdelse og anvendelse af figurer. 

Præsentationer Fremlæggelse af powerpoint og synopsis 

Relevante henvisninger, 

noter og litteraturliste 

Fokuseret træning i projekter, synopser, AT, SRO og SRP. 


9

nyt fra fagKonsulenten 

Til maj 2011 vil mange hold gå til prøve på samme 

vilkår som i it-forsøget, dvs. hvor opgaven 

udleveres digitalt, og eleverne har mulighed for 

at bruge nettet. Hold, der har tilmeldt sig disse 

vilkår, har fået tilsendt klassesæt af skriftlig prøve 

maj og august 2010. Alle skoler har fået de to 

sæt og tidligere it-sæt i et eksemplar. 

Der vil forhåbentlig snart blive skrevet ud til 

skolerne om mulighed for at gå til prøve på itvilkår 

for de nuværende 2.g’ere og 1.g’ere. 

innovativ undervisning 

Uddannelse er som bekendt en vigtig faktor for 

Danmarks produktivitet og konkurrenceevne. 

Det er også velkendt, at der her er plads til forbedringer. 

Et forslag til at fremme elevernes 

kompetencer i den globale konkurrence er at 

forsøge sig med innovativ undervisning. Innovation 

forstås her som konkretisering af en ny 

idé, så den kan blive til glæde for andre, dvs. for 

mennesker uden for klasserummet som fx elever 

i 9. klasse eller en organisation. 

Der foregår forsøg med innovativ undervisning 

på en række skoler, som man fx kan se på 

www.innogym.dk. 

Forsøgene tager udgangspunkt i bogen: Irmelin 

Funch Jensen og Ebbe Kroman-Andersen: 

KIE-modellen – innovativ undervisning i 

gymnasierne. Erhvervsskolernes Forlag 2009. 

Hvis vi kan fremme elevernes innovative 

kompetencer, kan det både styrke elevernes 

handle- og studiekompetence og fremme innovationen 

i organisationer og virksomheder. Det 

kan desuden styrke elevernes motivation i ti- 


merne. Hvis eleverne f.eks. skal fremlægge en 

præsentation om integration for 9.klasseelever, 

forældre eller mennesker i lokalområdet, vil elevernes 

ansvarlighed formentlig skærpes sammenlignet 

med en fremlæggelse i klassen. 

På fagkonsulentens side på emu’en kan man 

se en præsentation med eksempler og ideer til 

innovativ undervisning i samfundsfag. 

Kurser og konferencer 

14/12. Skriftlighed. Nyborg. Resultat af udviklingskursus. 

26/1 Høje-Taastrup og 3/2 Fredericia. 

Lære beregninger, diagrammer, lineær regression 

og chi 2 -test i regneark. Se program her i bladet. 

10/2. Regionsmøde. Aalborg Katedralskole 

I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om 

Diskursanalyse og Aktiverende pædagogik i 

samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom 

og materiale på emu’en. 

Hold selv øje med kurser på www.fals.info. 

tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev 

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev 

på min side på emu’en: 

www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag 

> Fagkonsulenten 

15.11.2010 

Bent Fischer-Nielsen

eferat fra generalforsamlingen 

på Hotel nyborg strand 

torsdag d. 4. november 2010 

dagsorden: 

Valg af ordstyrer og referent 

Forslag til ordstyrer: Morten Winther Bülow. 

Godkendt. 

Forslag til referent: Maiken Baltzer Løsmar. 

Godkendt. 

Godkendelse af dagsorden 

Godkendt. 

Ingen tilføjelser. 

Kort præsentation af bestyrelsen 

Bestyrelsen præsenterede sig selv kort og fortalte 

om deres opgaveporteføljer i bestyrelsen. 

Beretningen 

Kort gennemgang af året – se s. i bladet for den 

fulde beretning. 

fals- digitalt: 

Foreningens hjemmeside fals.info eksisterer stadig 

og er sammen med Samfundsfagsnyt stadig 

den primære formidlingskilde. 

Vi har haft en facebookprofil, men den er 

forsvundet og kan ikke genetableres. Der er dog 

genoprettet en ny profil – der sættes link på 

hjemmesiden til denne. 

Derfor er de primære kommunikationskilder 

hjemmesiden og Samfundsfagsnyt. 

forlaget Columbus – også digitalt: 

Forlaget har stadig en stor mængde bøger og reflekterer 

fagets mangfoldighed. Forlaget har stadig 

fokus på en digital satsning. www.forlagetcolumbus.dk 

Har det forløbende år fungeret godt og det 

har været fint med en repræsentant hos Columbus´ 

fondsbestyrelse. På den møde kan vi gensidigt 

orienterer hinanden gensidigt, hvilket bl.a. 

sker via det årlige møde mellem FALS og Colombus. 

regionssamarbejdet: 

Det går godt og der er aktiviteter i hele landet. 

Lokalt arrangeres en del aktiviteter ud fra columbus-modellen. 

Det primære fokus har det sidste år været at 

sikre, at alle regioner har en regionsrepræsentant, 

hvilket er lykkedes. 

Derudover arbejdes der på, at alle regioner i 

løbet af dette skoleår (2010/2011) skal udbyde 

kurser i regionalt regi. 

Kursusaktiviteter 

Udviklingskurser. 

FALS har iværksat en række udviklingskurser. 

Se den skriftlige beretning for uddybning. 

Efteruddannelseskurser. 

Der har været en række kurser i løbet af det sidste 

år: Kursus i diskursanalyse; Mellemøstkursus; 

EU-efteruddannelse og endelig generalforsamlingskurset. 


11

eferat 

FALS agter at søge om udviklingskurser næste 

år i diskursanalyse og cooperative learning, 

da der har været stor interesse for disse to felter. 

samfundsfagsnyt 

Vi arbejder på at gøre bladet mere tematisk. 

FALS ønsker at, bladet skal indeholde nye viden 

fra bl.a. forskere, der arbejder indenfor relevante 

emneområder for samfundsfagslærere. 

Derudover ønsker FALS, at der kommer flere 

temanumre i fremtiden. 

Beretningen er godkendt. 

regnskab & budget v/kasser Jon urskov 

Der er lavet en hel del om, da FALS har ansat 

LMFK til at administrere vores medlemshåndtering, 

udarbejdelse af regnskab, kurser mv. 

Dette vil selvfølgelig fremover smitte af på 

vores regnskaber i fremtiden. 

regnskabet: 

Sidste fik FALS kritik for, at foreningen havde 

for stort overskud (80.000 kr), hvilket ikke er tilfældet 

i år. 

Indtægter: 

Kontingent: indtægten er 10.000 kr. mindre i 

2010 end 2009, hvilket skyldes, der først er sendt 

rykkere ud efter august. Pt. er der indhentet 

30.000 i rykkere, hvilket betyder at kontingentindtægten 

reelt er 20.000 kr højere i år end sidste 

år. 

Derudover får nye medlemmer det første år 

gratis, mens de resterende medlemmer betaler 

350 kr. Det betyder, at vi først får indtægter fra 

de nye medlemmer næste år. 

FALS får pt. næsten ingen renter af de penge 

som står på kontoen 

FALS foreslår, derfor at der indkøbes nogle 

lavrisiko obligationer, da disse giver et langt højere 

afkast end de nuværende renter, hvilket 

ikke mødte protester. 


Salg af annoncer er der lavet en aftale om, at 

Columbus får indtægterne fra. Columbus trykker 

bladet gratis og derfor er denne aftale indgået. 

Udgifter: 

Generelt faldet. 

Bestyrelsesarbejdet – intet at bemærke 

Kursusudgifter er meget lavere, hvilket især 

skyldes det lavere deltagertal på GFK sidste år. 

Dette giver derfor også udslag i lavere kursus 

indtægter. 

Udgifter til websiden er uændrede 

Overskuddet for år 2010: 1016,43 kr., hvilket er 

et fald fra 2009. 

Konto: ca. 600.000 kr. pr. 1/8 2010. 

Regnskabet for 2009/2010 er godkendt 

Budget for kommende år. 

Indtægter 

Kontingent: 350.000 kr. 

Renteindtægter: 14.338,01 kr. (dog kun, hvis 

det besluttes at optage lavrisiko obligationer) 

Labels: 5000kr 

Kursus: 150.000kr 

I alt: ca. 519.000 

Udgifter: 

Samfundsfagsnyt: 100.000kr 

Bestyrelsesarbejde: 44.000kr 

Administration (LMFK): 70.000kr 

Regionsarbejde: 40.000kr 

Kursusudgifter: 210.000 kr. 

Samfundsfagsdidaktik: 5000 kr. 

Gaver: 4500 kr. 

Web hotel: 11.000kr 

I alt: 484.500 kr. 

Balance: 34.838, 01kr 

Der blev diskuteret, hvorvidt FALS skal investere 

i lavrisko obligationer eller i aktier. Bestyrelsens 

forslag om lavrisiko obligationer blev vedtaget.

Det blev diskuteret, hvorvidt det er ok, at 

FALS har en stor egenkapital (600.000 kr.). Generalforsamlingen 

pegede på, at bestyrelsen gerne 

fremadrettet må bruge flere midler på aktiviteter. 

Det blev besluttet, at der i budgettet 2011 

skal indføres en ny post: ”Andre aktiviteter” 

bl.a. et kroophold eller lignende til bestyrelsen, 

hvor der afsættes 50.000 kr. Bestyrelsen er forpligtet 

på at bruge disse penge på aktiviteter. 

Budgettet blev godkendt. 

Fastsættelse af kontingent: Det blev vedtaget, at 

kontingentet fortsætter uændret. 

forlaget Columbus: 

Præsentation af forlagets arbejde ved Anders 

Hassing og Per Rasmussen. 

Regnskabet: et fornuftigt år, hvor omkostninger 

har været lavere i år, samt nettoomsætningen 

er øget. 

Resultat 2009/2010 er blevet 2.161.144, 00 kr. 

efter skat. 

Resultatet for 2008/2009 er blevet: 515.904, 

00 kr. efter skat. 


referat 

Fondsuddelinger i løbet af det sidste budgetår: 

y Columbusprisen: 50.000 kr. 

y Historielærerforeningen: 30.000 kr. 

y FLE: 30.000 kr. 

y Latinamerika-bog: 26.000 kr 

y SamfundsCup: 30.000 kr. 

y Magasinet Øst: 20.000 kr. 

y Humanity in Action: 10.000 kr. 

y MiddleEast: 20.000 kr. 

y AEEE: 14.000 kr. 

y EU-patruljen: 25.000 kr. 

y Samfundsfag.dk? 

y Afvikling af BogForum (12.-14. november 

2010). 

y 

Columbus´ nye udgivelser: 

y Digitale udgivelser 

y En opdatering af forlagets hjemmeside 

y Boghjemmesider med arbejdsopgaver og interaktive 

opgaver. 

y Samfundsfagsleksikon 

y Ny C-niveau bog + hjemmeside til bogen. 

y Papir bøger 

13

eferat 

y Tre nye bøger om internationale politik (kan 

ses i Columbus´ bogkatalog og på forlagets 

hjemmeside) 

y En ny bog omkring ideologier og diskurser 

y Derudover en række bøger indenfor andre 

gymnasiale fag. 

Valg af revisor 

Bestyrelsen foreslår at LMFK vælges som ekstern 

revisor. 

Godkendt 

Bestyrelsen foreslår at Steffen Christensen vælges 

som politisk revisor 

Godkendt. 

Valg af bestyrelsesmedlemmer 

Anders Hassing fra Ørestad gymnasium & Janne 

Bisgaard Wikman fra Aarhus Katedralskole er 

begge på valg og begge genopstiller 

Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole har 

i år fungeret som aktiv suppleant og opstiller til 

bestyrelsen. 


Ditte Nørtoft Nielsen fra Aarhus Katedralskole 

har i år været barselsvikar og opstiller til bestyrelsen 

– Eventuelt som aktiv suppleant. 

Alle de opstillede blev valgt. Ditte Nørtoft 

Nielsen bliver valgt ind som aktiv suppleant. 

FALS siger farvel og tak til Diana Trankjær fra 

Køge Gymnasium, der ikke genopstiller. 

Herfra og hvortil? 

y Hvordan kan FALS bidrage med til videndeling 

indenfor forskellige udviklingsprojekter 

y Måske FALS skal hyre nogle til at lave denne 

videndeling for os. 

y Kursus hos Jesper Tunél omkring talmagi og 

…… 

y Fokus på studieretningerne, hvor samfundsfag 

og engelsk er sammen – der mangler noget 

her. 

eventuelt 

Intet til eventuelt.

ny bestyrelse for fals 

På FALS’ generalforsamlingen i Nyborg den 4. november, blev der valgt en ny bestyrelse. Det vil sige, 

at nyhedsværdien var til at overskue, da der i år var genvalg til alle, der valgte at genopstille. På det 

kommende bestyrelsesmøde den 21. november, (efter dette blads deadline) vil vi fordele roller og arbejdsopgaver. 

Se mere om den nye konstituering på www.fals.info 

Bestyrelsens sammensætning for det kommende er: 

Anders Hassing, Ørestad Gymnasium 

Janne Bisgaard Wikman, Aarhus Katedralskole 

Jens Folke Harrits, Aalborg Katedralskole 

Jon Urskov Pedersen, Egå Gymnasium 

Jørgen Lassen, Sct. Knuds Gymnasium 

Lisbeth Basballe, Mariager Fjord Gymnasium 

Marie-Louise Bach, Nyborg Gymnasium 

Michael Bang Sørensen, Det frie Gymnasium & HF 

Susan Pauli Petersen, Egedal Gymnasium & HF 

Suppleant: 

Ditte Kristine Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole 

FALS siger farvel og tak til Diana Trankjær fra Køge Gymnasium, der efter eget ønske træder ud 

af bestyrelsen. 

/ Michael 


15

eferat af fals bestyrelsesmøde 

21.11.2010 

Tilstede: Jens, Marie Louise, Jon, Michael, 

Lisbeth, Jørgen, Janne og Susan 

Punkt 1: Godkendelse af referat: 

Referat godkendt 

Punkt 2: Valg af ordstyrer + referent: 

Marie Louise og Susan 

Punkt 3 + 4: Arbejdsopgaver i FALS + 

konstituering 

Formandspost: Michael 

Næstformandspost: Jørgen 

Kasserer: Jon 

Bladet: 

Ansvarshavende redaktør: Marie Louise 

Anmeldelsesredaktør: Janne 

Temaredaktør: Ditte 

Webredaktør: Lisbeth 

Fondsrepræsentant: Michael 

Kursuskoordinator: Marie Louise 

Regionskoordinatorer: Jens og Jon 

GFK koordinatorer: Ditte og Lisbeth 

Netværkskoordinatorer: (Rektor-, ph.d. - aftagernetværk): 

Jens, Janne, Marie Louise, Michael 

Fagligt forum: Marie Louise(HF) og Lisbeth 

(STX) 

Kursusudviklere: Anders, Susan, Jørgen 

Punkt 5: Kommunikation - valg af ny 

platform 

Det blev debatteret, hvorvidt Grou.ps, Doodle 

eller Skolekom er den rette platform til FALS 


kommunikation. Da flere fandt det vigtigt, at 

platformen er synkroniseret med mail, blev Skolekom 

valgt som den fremtidige platform for 

kommunikation i FALS. Lisbeth sørger for at få 

lavet de nødvendige aftaler omkring administrator 

m.m. inden næste bestyrelsesmøde den 4/2.- 

2011. 

Punkt 6: Kursusplanlægning: 

GFK: Primo november 

Regionsmøde: 7.- 8.- 9. september på Hotel 

Opus 

Udviklingskurser: CL (2011-2012), Diskurskursus 

(2011-2012), Mat- samf- biologikursus i 

løbet af 2011 

Skriftlighedskursus: 14/12 - 2010 - hvis interesse 

kan kurset komme ud til regionsmøder/ 

kurser i 2011 

KS udviklingskursus: Hvis interesse kommer 

kurset rundt til regionsmøder/kurser i 2011 

Diskursanalyse: 2 kurser på vej i foråret, i 

Odense og Århus. 

Nye kurser 

Kursus med Jesper Tynell 

EU kursus: kommissionen 

EU kursus: DEO 

Rejsekursus: 2012 

Punkt 7: Oversigt over året – bestyrelsesmøder i 

2011:

Columbus den 4.2. Kl. 10.00 - 14.00:bestyrelsesmøde 

og kl. 14.00 og frem: møde + middag med 

Columbus 

Søndag den 8. Maj i Århus på Egå gymnasium 

kl. 12.00 

7. september: Opus i Horsens kl. 18.00 

GFK: den 2/11 kl. 18.00 i Nyborg 

20. november, kl. 12.00 på Columbus, KBH 

Punkt 8: Samfundsfagsnyt i fremtiden: 

Redaktionsgruppen taler om og gennemtænker 

”samfundsfagsnyt i fremtiden” og vender tilbage 

med et oplæg til næste bestyrelsesmøde den 4/2 

– 2011. 


referat 

Punkt 8: Hjemmesiden: 

Lisbeth har overtaget posten som webredaktør. 

Bestyrelsesmedlemmerne husker derfor at sende 

materiale m.m. til Lisbeth, som opdaterer hjemmesiden. 

Punkt 9: Pjece til fagdidaktisk kursus: 

Jon og Jens arbejder videre med udvikling af 

pjece til fagdidaktisk kursus. 

17

fals på facebook … igen 

Som supplement til vores egen hjemmeside 

www.fals.info oprettede vi for ca. to år siden en 

Facebookprofil for foreningen. Profilen, med 

lidt mere end 100 medlemmer, blev desværre 

slettet på grund af en Facebook fejl! 


Der er nu oprettet en ny profil for foreningen, 

som man kan tilmelde sig, hvis man ønsker 

at være en del af den verden. Du kan finde 

FALS på Facebook, hvis du søger efter Foreningen 

af lærere i samfundsfag (FALS). 

/ Michael

tale til marlene Wind 4.11.2010 – gfK 

lone Bentzens (medlem af fondsbestyrelsen) tale til marlene Wind, 

modtager af Columbus-prisen 2010 

EU – hvordan EU – hvorfor EU? Gør EU noget 

for Danmark, gør Danmark noget for EU? Kan 

vi undvære EU? 

Det bliver mere og mere nødvendigt at beskæftige 

sig med EU, og samtidig bliver det måske 

mere og mere komplekst. Der er ikke politisk 

enighed om, hvordan Danmarks forhold til 

EU skal være, og ovennævnte spørgsmål (og 

mange flere) er relevante at stille. 

Det er spørgsmål som ovennævnte, som vi 

kan stille vores elever, og så kan de forsøge at få 

svar fra dig, for de søger jo bl.a. på internettet 

og du er (næsten) overalt på internettet. Der 

kommer, når man googler ”EU og Marlene 

Wind”, 69.100 resultater på 0,07 sekunder, så 

der er håb for eleverne… 

Du er professor og centerleder på Institut for 

statskundskab ved Københavns Universitet, dit 

forskningsområde er EU, ikke sådan alt hvad 

der vedrører EU, men især, som der står på din 

officielle hjemmeside; 

”diskussionen om EU’s legitimitet. Har EU et 

demokratisk underskud eller ligger det i virkeligheden 

i medlemsstaterne?” 

Og netop dette fokus i din forskning er en væsentlig 

grund til at give dig dette års Columbuspris, 

idet din forskning passer som fod i hose til 

en del af det, som vi skal arbejde med i samfundsfagsundervisningen, 

vores læreplan i samfundsfag 

på A-niveau anfører nemlig, at vi skal 

y undersøge og dokumentere betydningen af 

EU og globale forhold 

y undersøge processer omkring magt og politisk 

meningsdannelse 

y forklare begivenheder og udviklingstendenser 

i det internationale system og diskutere Danmarks 

handlemuligheder i forbindelse hermed 

Og det er kernestof, som vi kalder det at beskæftige 

sig med 

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration 

i Europa og internationalt. 


19

ColumBus-Prisen 2010 

EU er jo ellers ikke det, de fleste danskere 

muntrer sig med. EU opfattes af rigtig mange 

som noget fjernt, uoverskueligt og måske lidt 

skræmmende, og hvis man undersøger sine elevers 

umiddelbare viden om EU, er den ikke så 

forfærdelig stor, så det er noget af en udfordring, 

vi som lærere har foran os, når vi skal 

sørge for at opfylde læreplanens mål. Vi tyr så 

også til dig, og det du har bedrevet, for dine faglige 

og forskningsmæssige meritter er mangfoldige. 

Jeg vil slet ikke nævne dem her, jeg tror, 

mine kolleger kender til en del af det, du har lavet, 

i forvejen. 

Du evner på enestående vis og meget overbevisende 

at gøre komplicerede EU- spørgsmål 

mere forståelige, og du tør bruge dig selv til at 

give diskussionen en kant, der kalder på argumenter. 

Du er så at sige ”Europaformidleren” 

og gør det således lidt nemmere for os at få indsigt 

i de temmelig komplekse institutionelle forhold 

i dette samarbejde, en indsigt, som også er 


yderst nødvendig, hvis vi skal forholde os kvalificeret 

til et samarbejde, som har stadig mere 

betydning for vores hverdag. 

Nu er du jo ikke helt alene på EU-debatscenen, 

du mødes af andre synspunkter end dine 

egne, f.eks. fra Mikael Jalving fra Berlingske Tidende, 

som i en blog i august 2008 skrev om 

dig, at du er: Ekspert i at få EU til at glide ned 

som levertran eller blodpølse og det var ikke 

venligt ment, han problematiserede EF-domstolens 

evne til at være til gavn for almindelige 

mennesker, når denne domstol, ifølge Jalving, 

underminerede den gældende udlændingepolitik 

i Danmark. 

Dette eksempel blot for at understrege, at EU 

endnu ikke samler os, og så meget desto mere, 

er det nødvendigt med kvalificeret debat. 

Du lægger ikke skjul på din egen opfattelse 

af EU, du sagde således i februar 2010 i en EUstafetsamtale 

på Altinget.dk:

”Jeg mener, at EU er en fantastisk opfindelse. 

Hvis det ikke fandtes, var vi nødt til at opfinde 

det igen. Jeg mener, at samarbejde tvinger medlemslande, 

befolkninger og regeringer til at tænke 

ud over deres egen næsetip og forstå hvorfor og 

hvordan man kan lære af andre og forbedre levevilkårene 

for alle europæere ved at samarbejde.” 

ColumBus-Prisen 2010 

Det er ikke sikkert, alle samfundsfagslærere deler 

din begejstring for EU, men jeg er sikker på, 

at de gerne vil lære deres elever at tænke ud over 

deres egen næsetip, og det udfordrer du dem til, 

og derfor er det helt naturligt for os at give dig 

Columbusprisen 2010 – TILLYKKE. 


21

Bogforum 2010 

På årets bogmesse blev forfatterne til tre af årets 

bogudgivelser interviewet på forlagets velbesøgte 

stand: 

En af de fire forfattere til ”Afghanistan, Taliban 

og det internationale samfund” Peter Dahl 

Thruelsen, som dagen før havde forsvaret sin 


phd om fremtidsperspektiver for Nato, Finn 

Rasmussen og Niels Boel, forfattere til ”Latinamerika” 

samt Geert A. Nielsen, en af de to 

forfattere”Kulturforståelse”. Alle fire er gode 

formidlere og havde meget på hjerte, så mange 

standsede op for at høre på dem.” 

Øverst: Peter Dahl 

Thruelsen, en af de 

fire forfattere til 

Afghanistan, Taliban 

og det internationale 

samfund, med Kjeld 

Mazanti Sørensen. 

Nederst: Niels Boel.

Øverst: Niels Boel og Finn Rasmussen, som har skrevet Det nye Latinamerika. 

Nederst: Geert A. Nielsen, forfatter til Kulturforståelse. 


23

landbrugets store fallit 

af Kjeld Hansen, forfatter og journalist 

Hvad kalder man et land, hvor mindre end en 

halv procent af befolkningen ejer mere end 63 

pct. af jorden? 

Nej, ikke “bananrepublik”. Det rigtige svar 

er: Danmark. 

Ja, vi taler om det yndige land, hvor nogle få 

tusinde personer i dag besidder hovedparten af 

det ganske land i en ejendomsstruktur, der 

minder meget om Middelalderens feudalvælde. 

For at føje spot til skade modtager denne stadig 

mindre gruppe af jordejere offentlig hjælp i 

størrelsesordenen otte mia. kr. om året. Hver 

enkelt hæver i gennemsnit 250.000 kr. Penge, 

der udbetales som indkomststøtte, uden at 

samfundet stiller nogen form for modkrav. 

Det særegne ved Danmark er, at vi lever i et 

af verdens rigeste samfund, men må tage til 

takke med et miljø og en natur, der næppe nogensinde 

har været mere tilsølet end i dag. 

Og vi betaler selv for denne miserable tilstand. 

miljøgælden 

Den lyse og lette danske natur fik sit knæk i årene 

1940 til 1970. Ingen anden epoke i Danmarkshistorien 

kan opvise en så systematisk og 

brutal forarmelse af landskabet. 

En særlov om statsstøtte til landvinding og 

opdyrkning, givet under den tyske besættelses 

jernhårde vilkår, blev skrupelløst udnyttet i de 

efterfølgende 30 år. Staten betalte i hele denne 

periode milliarder af kroner i direkte støtte til 

at forarme titusinder af vilde natursteder over 

hele landet. 


Formelt skete det for at bekæmpe arbejdsløshed, 

men reelt var der tale om den første 

statslige støtteordning for landbruget. 

Aldrig er så mange vandløb lagt i rør eller 

rettet ud, så mange moser tilintetgjort, så mange 

enge drænet, så mange overdrev pløjet op, og 

så mange søer udtørret. 

Storken, viben, agerhønen og den gule engblomme 

fik dødsstødet fra 1940 til 1970. En 

eneste generation lagde øde, hvad snese af generationer 

næppe vil kunne bringe på fode igen. 

Hovedstolen i nutidens miljøgæld blev stiftet i 

de 30 år, hvor besættelsestidens særlovgivning 

hårdnakket blev holdt i hævd. 

Fra 1940 til 1970 har skiftende landbrugsministre, 

borgerlige såvel som socialdemokrater, 

lukket øjnene for denne kæmpe 

gældssætning, som samfundet i dag må afsætte 

milliarder af miljøkroner til at afbetale på i 

form af naturgenopretning, vandmiljøplaner, 

grundvandsbeskyttelse, vandrammedirektiv, 

habitatdirektiv, naturplaner og biodiversitetskonvention. 

Med statsstøtte fra første færd er Danmark 

gjort til verdens mest ekstreme landbrugsland. 

Ingen anden nation har så stor en andel af sit 

areal under plov, og i intet andet land produceres 

så mange svin i forhold til arealet. Naturens 

miserable stilling i Danmark skyldes helt overvejende, 

at den næsten ingen plads har, mens 

miljøets tilsølede tilstand entydigt kan henføres 

til den ekstremt høje udledning af affaldsstoffer 

fra årsproduktionen af 27,5 millioner slagtesvin.

Formanden for Kommunalteknisk Chefforening, 

Torben Nøhr, vurderede i februar 2010, 

at halvdelen af de danske vandløb, to tredjedele 

af søerne og næsten 90 procent af fjordene og 

de nære kystområder ikke lever op til EU’s 

mindstekrav om miljøkvalitet. Prisen alene for 

at rydde op i vandforureningen kan blive op 

mod 100 milliarder kroner over de næste 10 år, 

advarede Torben Nøhr. 

Himmelråbende ringe forretning 

Landbrugsministeriet, som siden 1995 er blevet 

kaldt Fødevareministeriet, har haft uindskrænket 

magt over de danskes land i det meste af et 

helt århundrede, så noget må der vel være at 

bryste sig af? 

Tilbage i 1950 levede flere end 200.000 familier 

af deres eget landbrug, i dag er antallet reduceret 

til 12.000 heltidsbedrifter. Prognosen 

fra Dansk Landbrug siger, at i 2015 vil der bare 

være 9.100 tilbage. 

Er det godt? 

I 2003 havde landbrugets samlede gæld en 

kontantværdi på 195 mia. kr.; i år passerer beløbet 

de 360 mia. kr. Strategien med en gældsprocent 

oppe omkring de 80 er enestående i EU- 

landBrugets store fallit 

Ifølge Videncenter for Svineproduktion 

forudsiger den aktuelle prognose 

et minus på 47 kr. per gris i 

2010 og et minus på 125 kr. i 2011. 

For hele sektoren vil det medføre, 

at danske landmænd i 2010 og 

2011 må forvente at tabe 3,9 mia. 

kr. på at producere grise. Det hjælper 

intet at være verdens mest effektive 

producent, når flere og flere 

andre lande producerer næsten lige 

så mange grise, men langt billigere. 

Foto: Kjeld Hansen. 

sammenhæng. Kæmpegælden er mere end dobbelt 

så stor som gennemsnittet i de øvrige lande, 

og den medfører en enorm rentebelastning. 

Så hvad lever jordejerne af? 

Udover landbrugsstøttens årlige gennemsnit 

på 250.000 kr. pr. støttemodtager lever dansk 

landbrug af lånte penge og har gjort det i mere 

end 10 år. Man har overlevet ved at belåne friværdien 

på jorden og ved spekulation. 

Tilskyndet af letsindige bankrådgivere kastede 

almindelige landmænd sig ud i allehånde finansielle 

transaktioner på det internationale 

marked – schweizerfranc, Euro, futures og optioner 

– hele paletten rundt spillede bondemand 

Hansen med. 

Men kun de færreste var dygtige nok til at 

slippe helskindet fra det eventyr. 

Banker og realkredit spillede med på denne 

matador-karussel, der hele tiden krævede ny 

långivning til spillerne, for at de ikke skulle 

ryge af i svinget. Dette cirkus pressede jordpriserne 

op over de 300.000 kr. for en sølle hektar. 

På 10 år har spekulation tvunget prisen på 

landbrugsjord op med 285 pct., uden at der har 

været nogen som helst produktionsmæssig 

dækning for denne stigning. Enhver landmand 


25


ved, at en hektarpris højere end 60.000 kr. kan 

ikke forrentes. 

en trussel mod samfundsøkonomien 

Nu er denne gigantiske prisboble eksploderet, 

og jordpriserne rasler ned. Ifølge Erhvervs- og 

Økonomiministeriet kan det forventes, at 10-20 

pct. af landbrugsbedrifterne går konkurs. 

Værre bliver det imidlertid næppe, fordi de 

insolvente landmænd holder regeringens økonomiske 

politik i deres hænder. 

Landbrugets gæld er så enorm, at den truer 

selve den finansielle stabilitet i landdistrikterne, 

så regeringen vil føle sig tvunget til at komme 

med hjælpepakker, lempelser og nye støtteordninger. 

Bortfaldet af jordskatter for 1,2 milliarder 

kroner i foråret 2010 skal blot ses som en 

ouverture til alletiders største støttekoncert for 

landbruget – for skatteydernes regning. 

Landbrugets positive bidrag til samfundets 

husholdning er derfor til at overskue. 

Eksportandelen ligger i dag omkring de 10 

pct., og har været konstant faldende siden 1963, 

hvor industrien for første gang overhalede landbrugseksporten. 

I dag er den af samme størrelsesorden 

som det voksende turisterhverv, der 

ikke er begunstiget milliardsubsidier. 

Ser man på landbrugets og fødevareindustriens 

samlede bidrag til Danmarks bruttofaktorindkomst, 

så lå det i år 2000 på 4,8 pct. Det forventes 

at falde til 4,4 pct. i 2010. 

På samme måde går beskæftigelsen ned med 

omkring 1 pct. årligt, så der i 2010 blot vil være 

108.000 fuldtidsansatte i såvel det primære 

landbrug som i fødevareindustrien. En pæn del 

af beskæftigelsen kommer kun udlandet til 

gode. Allerede i dag er hver 4. ansatte i landbruget 

en udlænding. 

Er dette en succeshistorie for det danske 

landbrug? For det danske samfund? Eller er 

landbruget kørt af sporet? 

fejlagtig strukturudvikling 


Med tørre tal har professor Søren Kjeldsen- 

Kragh fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns 

Universitet dokumenteret, at de største 

landbrug opviser de ringeste økonomiske resultater. 

Mindre og mellemstore landbrug klarer 

sig markant bedre end de store, når man ser 

bort fra EU-støtten. 

Kjeldsen-Kragh konkluderer på grundlag af 

et stort antal regnskabsanalyser, at det er den 

valgte strukturudvikling med stadig større 

landbrug, der har ødelagt erhvervets evne til at 

tjene penge. 

Professoren mener, at det især er EU’s landbrugsstøtte, 

som er årsag til, at udviklingen er 

kørt af sporet. EU-støtten favoriserer de store 

landbrug, men samtidig medfører den, at det 

bliver umuligt for unge landbrugsinteresserede 

at overtage et landbrug. Det forhindrer effektivt 

et generationsskifte. I stedet opstår der nye selskabsformer 

i landbruget, men de giver endnu 

større bedrifter. 

Kjeldsen-Kragh argumenterer ikke for at 

skrue udviklingen tilbage til små husmandsbrug, 

men han mener, at samfundet - og landbruget 

- bliver nødt til at erkende, at stordrift 

har sine grænser. Større er ikke bare bedre pr. 

automatik. 

Dansk landbrugs bedste chance for at overleve 

er at satse på mindre og mellemstore virksomheder, 

der producerer kvalitetsvarer, konkluderer 

Søren Kjeldsen-Kragh. 

nedlæg fødevareministeriet 

Danmarks natur er ikke længere et kulturlandskab, 

men en losseplads for landbrugets affaldsstoffer, 

især fra den enorme svineproduktion. 

Den spreder sit urensede affald overalt i landskabet, 

i en målestok som modsvarer 80 mio. 

menneskers nødtørft, som en kendt TV-journalist 

engang udmalede det. 

Siden 1980’erne har vi investeret milliarder 

af kroner i at dæmpe skadevirkningerne, men 

kun med ringe effekt. En væsentlig årsag har


antal brug, bruttofaktorindkomst og beskæftigelsen i primærlandbruget 1960-2007 

Antal brug. 

1.000 

BFI i årets priser, 

landbruget. Mia. kr. 

BFI i årets priser, 

total. Mia. kr. 

1) Tallene for landbruget inkluderer også tal for gartneri, skovbrug og fiskeri. 

Kilde: Kjeldsen-Krag, Søren (2010): “Har dansk landbrug valgt et forkert spor”, Tidsskrift for Landøkonomi, nr. 2, 

2010. Diverse numre af Danmarks Statistik, Landbrug og Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt. 

storlandbrug kører med dundrende underskud – et eksempel 

Samlet BFI i landbruget. 

Procent 

Total beskæftigelse i 

landbruget. 1 Procent 

1960 196 5,9 40,5 14,6 18,0 

1970 149 7,1 112,6 6,3 11,2 

1980 119 14,9 316,0 4,7 8,0 

1990 79 26,8 712,3 3,8 5,5 

2000 55 25,0 1.093,3 2,3 3,6 

2007 45 23,4 1.429,5 1,6 3,0 

År 2008 Planteavl Kvægbrug Svineproduktion 

1. Årsværk 1,4 3,5 1,4 2,5 3,9 1,5 2,5 5,1 

2. Driftsresultat før finansieringsomkostninger 

og før driftstilskud 

57 546 110 638 1.121 -2 -25 -103 

3. Finansieringsomkostninger -520 -2.273 -298 -876 -2.342 -518 -1.231 -2.929 

4. Driftsresultat efter finansieringsomkostninger 

og før driftstilskud 

-463 -1.727 -188 -238 -1.221 -620 -1.256 -3.032 

5. Driftstilskud 304 836 247 412 720 152 301 519 

6. Driftsresultat efter finansieringsomkostninger 

og efter driftstilskud 

-159 -891 59 174 -501 -368 -954 -2.513 

Kilde: Kjeldsen-Krag, Søren (2010): “Har dansk landbrug valgt et forkert spor”, Tidsskrift for Landøkonomi, nr. 2, 

2010. Udregninger baseret på data fra Danmarks Statistikbank. 

Tabellen viser driftsresultat før finansieringsomkostninger og driftstilskud (række 2), Finansieringsomkostninger 

(række 3), driftsresultat efter finansieringsomkostninger og før driftstilskud (række 4), driftstilskud dvs. landbrugsstøtte 

(række 5) og driftsresultat efter finansierings omkostninger og efter driftsresultat (række 6). Den vigtigste 

række er række 4, hvor man kan se hvilket driftsresultat de forskellige brugsstørrelser opnår efter finansieringsomkostninger 

er afholdt og før driftstilskuddene. Det giver en indikation af, hvad indtjeningen ville være uden støtte. 

været Fødevareministeriets insisteren på frivillige 

aftaler med landbruget, ikke mindst efter 

systemskiftet i 2001. Aftaler, der aldrig blev 

holdt. 

I dag ligger miljøpolitikken i ruiner. 

Vi fik uhørt billig flæskesteg, men prisen har 

været skyhøj. 

Ganske vist påstod den daværende statsminister 

Anders Fogh Rasmussen på Venstres 

landsmøde i november 2003, at ”der er ikke en 

frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det 

ringere som følge af regeringens miljøpolitik.” 

Det var en rigtig dumsmart bemærkning. 

For det første glemte Fogh Rasmussen jo lige at 

fortælle det til frøerne, fuglene og fiskene, og 

for det andet var bemærkningen usand. Han 

har da også måtte æde sine ord i sig. 

På Venstres landsmøde i november 2008 sagde 

statsministeren undskyld, hvorefter han blæste 

til kamp mod alverdens miljøproblemer. Nu 


27


skulle Danmark være grønt, og Venstre gik 

målrettet efter at erobre den grønne førertrøje. 

Men den plan blev straks forpurret i Fødevareministeriet. 

Fødevareministeren vil ganske vist have 

”grøn vækst”, men det er sprogligt spin. Alene 

oppløjningen af 122.000 hektar brakjord har siden 

2008 øget det dyrkede areal med 4 pct. Det 

har uomgængeligt betydet flere klimagasser i 

form af CO2, methan og lattergas, mere kvælstof 

og fosfor til vandmiljøet og endnu flere 

sprøjtemidler. 

Læg dertil sabotagen af Vandrammedirektivet, 

som efter massivt pres fra lobbyisterne på 

Axelborg og landbrugsvenlige Venstre-politikere 

er blevet udvandet til det betydningsløse. 

nedlæg fødevareministeriet 

En sidste gang: hvad kalder man et land, der administrerer 

totredejedele af sit areal og hele sit 

miljø og sin natur til fordel for blot 9.100 virksomhedsejere? 

Lad svaret blafre i vinden, men 

skulle vi ikke snart tage hul på fremtiden? 

Selvfølgelig skal der drives landbrug i Danmark. 

Men giv os dog et mere intelligent, hensynsfuldt, 

rentabelt, miljørigtigt, demokratisk 

og samfundsvenligt landbrug. 

Vi peger gerne fingre af landmanden, men 

de virkelig skyldige gemmer sig på Axelborg og 

i Fødevareministeriet. Som en stat i staten har 

skiftende landbrugs/fødevareministre - og ikke 

mindst deres embedsværk i tæt samarbejde 

med landbrugets mange lobbyister - i utallige 

tilfælde modarbejdet, undergravet eller lodret 

blokeret ethvert forsøg på at bringe landbruget 

ind under en rimelig demokratisk kontrol. 


Derfor er det en seriøs overvejelse værd, om 

ikke Fødevareministeriet bør nedlægges. 

Det gjorde englænderne for mere end 10 år 

siden. Til gengæld oprettede man The Department 

for Environment, Food and Rural Affairs 

(Defra). Samme modernisering kunne gennemføres 

herhjemme ved at nedlægge landbrugets 

private vagtværn, Fødevareministeriet, og 

så oprette Ministeriet for Landdistrikterne, - til 

gavn for samtlige 800.000 danskere, der bor 

derude. Og til glæde for alle, der holder af naturen 

i det yndige land. 

læs mere her 

Hansen, Kjeld: Der er et yndigt land. Gads 

Forlag 2003. 

Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag 

2008. 

Kjeldsen-Krag, Søren: Har dansk landbrug valgt 

et forkert spor. Tidsskrift for Landøkonomi, nr. 

2, 2010. 

Kjeldsen-Krag, Søren: Hvordan kan man forklare 

strukturudviklingen i dansk landbrug? Tidsskrift 

for Landøkonomi, nr. 3, 2010. 

www.lf.dk (Landbrugets lobbyorganisation) 

www.danskesvineproducenter.dk 

www.defra.gov.uk (The Department for 

Environment, Food and Rural Affairs) 

www.dettabteland.dk 

www.farmsubsidy.org 

www.sickpigs.dk 

www.naturbeskyttelse.dk

Nu kommer materialesamlingen til 

KULTUR OG SAMFUND 

Materialesamlingen er problem- og anvendelse s 

orienteret og belyser gennem tekster, billeder, 

fi gurer, tabeller og screendumps 4 konkrete 

problemstillinger: 

Familien i det traditionelle, moderne og 

senmoderne samfund 

Velfærdsstaten 

Kulturmøde – islam i Danmark 

Kina – mellem tradition og fornyelse 

Bogens meget forskellige materialetyper dækker 

både fællesfaglige mål og store dele af de 

kernefaglige områder. 

Bogen gennemgår, hvordan man i hvert af de 

tre fag kan arbejde med de fællesfaglige emner. 

Materialesamlingen matcher indhold og struktur i 

Kultur og samfund – en grundbog til kultur- og 

samfundsfaggruppen. 

KULTUR OG SAMFUND 

En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf 

Pernille Bødker Frank, Sofi e Reimick, Lene Madsen og Christina Blach 

Hansen | Bog 240 sider kr. 190,– 

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. 

Sofi e Reimick, Lene Madsen, Pernille Bødker 

Frank og Christina Blach Hansen | Bog 

ca. 260 s. kr. 190,- | Udkommer januar 2011 

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Danmark i dag 

Samfundsfag C 

Danmark i dag er et nyt bud på en kort 

grundbog, hvor kapitlerne er afmålte 

lektioner, som kan lette din planlægning 

som underviser. 

Bogen forbinder grundlæggende sociale, 

økonomiske og politiske sammenhænge med 

den aktuelle samfundsmæssige udvikling. 

Med bogen får eleverne viden om det 

moderne og globaliserede samfunds dynamik 

og kompleksitet. 

Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen 

| Bog 200 s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 

stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog 200 s. 

kr. 45,- 

Indholdsfortegnelse 

DEL 1 – Indledning 

DEL 2 – Sociologi 

DEL 3 – Politik i Danmark 

DEL 4 – Økonomi 

DEL 5 – International politik 

DEL 6 – Samfundsvidenskabelig metode 



Miljøpolitik som iBog ® 

Miljøpolitik er inddelt i en teoretisk og en 

temaorienteret del. 

Den teoretiske del introducerer til forskellige 

indgange til miljøpolitik, hvor dele af kernestoffet 

i politik og policyanalyse, sociologi, 

international politik, EU og økonomi dækkes. 

Den temaorienterede del anvender de teoretiske 

begreber på konkrete miljø- og klimapolitiske 

emner. 

Med iBogen Miljøpolitik får du: 

Tekster og temaer 

Læsefokusspørgsmål, opgaver og interaktive 

quizzer 

Interviewmatrix med nøglepersoner på 

miljøområdet 

Omfattende AT-materiale om klima i 

matematik, dansk, mediefag, religion 

og fysik 

Omfattende tekster om og opgaver til 

arbejde med diskursanalyse 

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af 

den trykte bog. 

Rune Gregersen 

ibog.miljoepolitik.systime.dk 

Varedeklaration: 13 interaktive quizzer | 11 

opgaver | 14 øvelser | 1 minispil til klassen a én 

lektion (90 min) | 65 illustrationer | 30 tabeller 

| 120 sider 

Lærer/Klasselicens pr. bruger: 

½ år kr. 20,00 1 år kr. 25,00 

2 år kr. 30,00 3 år kr. 40,00 


iBog ® 


Globalisering som iBog ® 

Samfundsfaglige perspektiver 

De samfundsvidenskabelige perspektiver 

på globaliseringen bliver præsenteret i 

tekster og videointerviews med tilhørende 

opgaver og quizzer. 

iBogen er opdateret i forhold til 1.udgaven: 

den fi nansielle- og økonomiske krise er nu 

med, og de væsentligste perspektiver på 

globaliseringen bliver behandlet. 

Med iBogen til Globalisering får du: 

Alle bogens fi gurer og tekster - med 

ordforklaringer 

Videointerviews om alle teksternes emner 

med bl.a. Prof. Peter M. Christiansen 

og Georg Sørensen 

Læsefokusspørgsmål, opgaver og interaktive 

quizzer 

PowerPoints til hvert kapitel 

Et omfattende nyt lærerområde med 

opdaterede undervisningsforløb 



Martin Marcussen, Georg Sørensen, Thomas 

Malthe Christensen, Lasse Ørum Wikman og 

Morten W. Bülow 

ibog.globalisering.systime.dk 

Varedeklaration: 80 video | 12 interaktive 

opgaver | 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer 

| 6 PowerPoint | 100 sider 

Lærer/Klasselicens pr. bruger: 

½ år kr. 20,00 1 år kr. 25,00 

2 år kr. 30,00 3 år kr. 40,00 


iBog ® 


SamfNU som iBog ® 

stx/hf B-niveau 

SamfNU er blevet grundigt revideret og 

opdateret og udgives nu som iBog. 

I iBogen får du kernetekster, tematekster 

og cases samt det supplerende materiale, 

danner grundlag for elevernes forståelse af 

samfundet. De mange tema- og casetekster 

giver mulighed for en nuanceret indføring 

i afgrænsede emner. 

Eleverne får i SamfNU mulighed for at arbejde 

aktivt med stoffet, bl.a. ved brug 

af video-øvelser, læsefokusspørgsmål, 

arbejdsspørgsmål og interaktive opgaver. 

Læsefokusspørgsmål 

PowerPoints 

Interaktive quizzer og spil 

Opgaver 

Video 

iBogen SamfNU udkommer i fem forskellige 

udgaver til hhv. C og B-niveau på de tre 

ung doms uddannelser. 

Morten Winter Bülow (red) | Udkommer 

januar 2011 

Nye udgaver på vej af SamfNU-bøgerne 

I januar 2011 kommer der grundigt revideret og 

opdateret 2. udgaver af: 

SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & 

HF C-niveau 

SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & 

HF B-niveau 

SamfNU - en grundbog til samfundsfag HHX 

C-niveau 

PÅ VEJ 

ibog.samfnu.systime.dk 

Varedeklaration: op til 300 siders tekst | 

ca. 120 fi gurer | 4 spil | 13 interaktive quizzer 

| 13 kryds- & tværser | 150 læsefokusspørgsmål 

| ca. 40 PowerPoints | ca. 150 

opgaver | 33 videoer 



SamfNU - en grundbog til samfundsfag HTX 

C-niveau 

SamfNU - en grundbog til samfundsfag HTX 

B-niveau 

Den særlige profi l på de forskellige niveauer og 

uddannelser er nu tydeligere. SamfNU er opdateret 

i forhold til de nye bekendtgørelser med 

mange nyskrevne tekster. 

iBog ® 


stemningsrapport fra kurset om dansk 

mellemøstenpolitik 

af Jørgen lassen og gitte nørby nowack, sct. Knuds gymnasium 

Tirsdag d.5. oktober i år holdt Udenrigsministeriet, 

i samarbejde med foreningerne i samfundsfag, 

religion og historie, kursus om ”Dansk 

Udenrigspolitik i Mellemøsten” på Odense Katedralskole. 

Maja Sverdrup (Udenrigsministeriet) redegjorde 

for det danske engagement, specielt i Palæstina. 

Der investeres 200 mill. kr. i projekter 

og institutioner, der ofte er knyttet til FNs særlige 

Palæstina mission (UNRWA). Det drejer 

sig om områder som Golan, Libanon, Palæstina, 

og TIPH-missionen i Hebron. Hertil kommer 

EU’s støtte til Fayyadplanen (plan om dannelsen 

af en Palæstinensisk stat). Gaza har udgjort 

et særligt problem i denne sammenhæng. 

Behovet for hjælp er meget stort. Alligevel har 

støtten været begrænset, da man dels har været 

tilbageholdende med hjælp, der kunne fortolkes 

som opbakning til Hamas, og dels har man 

måtte forholde sig til sikkerhedsrisikoen. Ifølge 

Maja Sverdrup går Danmark ikke foran i det 

palæstinensiske spørgsmål. Vi er pro-Israel”, 

men ligger pænt i midten i forhold til andre lande 

i EU. Perspektiverne for fremtiden opsummerede 

Maja Sverdrup som det, at ”Køreplan 

for fred står bomstille”, den arabiske psykologi 

er præget af ”negativ tænkning”, og fokuseringen 

på ”1967 grænserne ” er en hindring for 

drøftelser om fleksible løsninger. 

Peter Viggo Jacobsen (Institut for Statskundskab 

ved KU) analyserede vilkårene for dansk 

indflydelse i mellemøsten. Han analyserede 

først, på traditionel vis, vilkårene for små-staternes 

internationale indflydelse. Hans reali- 


stisk funderede analyse kredsede om den position, 

som dansk udenrigspolitiks aktivisme har 

ført til. Den kan opsummeres som værende 

uden mulighed for egentlige storpolitiske selvstændige 

initiativer overfor parterne i den mellemøstlige 

konflikt. Hans indsigtsfulde og underholdende 

indlæg understregede, at man fra 

såvel dansk som fra EU side har talt parterne efter 

munden. Man har accepteret Israels bosættelsespolitik 

samtidig med, at man har støttet 

den palæstinensiske kritik af samme, i stedet 

for at tage stilling til en løsning af problemerne. 

Danmark har, i modsætning til Norge, fravalgt 

rollen som ”norm-entreprenør” og mægler til 

fordel for aktivismen, som har udfoldet sig i 

Irak, Afghanistan mfl. Ifølge Peter Viggo Jacobsen 

bør Danmark indtage rollen som almindelig 

småstat, da vores aktivisme har nogle særlige 

konsekvenser. Vores beslutning for deltagelse i 

krigene i Irak og Afghanistan blev foretaget af 

ideologiske årsager, og ”Tegningesagen” har så 

yderligere begrænset de danske muligheder for 

mægling, da vi ikke opfattes som neutrale mere. 

Den rigtige strategi for dansk udenrigspolitik i 

fremtiden må baseres på initiativer af størrelsesordenen 

af ”Det Arabiske Initiativ”. 

En ny magtbalance har ændret vilkårene for 

at bedrive politik i mellemøsten, a la Per Stig 

Møllers ”Roadmap to peace”. Iran er i kold krig 

med USA/Israel. Kina er en ny økonomisk storspiller 

og har andre normer og holdninger i forholdet 

til de mellemøstlige regimer. Tyrkiet og 

Brasilien har vist interesse for deltagelse i mæglingen. 

Situationen i mellem de to parter (Israel

og Palæstinenserne) er af en sådan karakter, at 

vi ikke skal forvente os nogen afgørende ændring 

lige med det første. 

Rune Friberg Lyne fortalte længe om Hizbollah 

i Libanon. Organisationen må først og 

fremmest forstås som en organisation, der er 

regeringsbærende i Libanon og hertil den vigtigste 

sociale organisation for den Shiitiske del 

af befolkningen. Dermed har organisationen 

vist, at den har accepteret de demokratiske spilleregler 

i Libanon og er indstillet på fredelig 

sameksistens med de forskellige grupperinger i 

Libanon. Organisationen hviler på sin militære 

styrke, som er betragtelig. Dens selvforståelse 

og legitimitet henter den primært fra et radikalt 

fjendskab til Israel. Det vil være hensigtsmæssigt 

hvis dansk udenrigspolitik (og EU’s samme), 

forholder sig til Hisbollah som en forhandlings 

og samarbejdspartner frem for en 

terrororganisation. Jo mere man angriber dem, 

jo større bliver deres styrke også og dermed 

også deres magt. 

Fikré Filali El-Gourfti fra ”Ansvarlig presse” 

havde undersøgt unges opfattelse af konflikten i 

Mellemøsten. Resultatet viste, at de unge ser 

mediernes behandling af konflikten, som en 

bekræftelse på, det de opfatter som Vestens had 

til den arabisk/persiske-islamiske kultur. Det 

gav tilhørerne stof til eftertanke. Undersøgelsen 

ligger på DIIS´s hjemmeside. 

Herefter kom historiker Otto Schepelern på 

banen med en underholdende historisk redegørelse 

af de dansk-mellemøstlige relationer. Særlig 

historien om ”Korsar-staternes ”tilfangeta- 

Kursus om dansK mellemØstenPolitiK 

gelse og slavegørelse af gode danske mænd og 

kvinder fangede tilhørernes opmærksomhed. 

Jørgen Bæk Simonsens (Institut for Tværkulturelle 

og Regionale Studier, KU ) indlæg fokuserede 

på, hvordan muslimer i Danmark og 

Europa har skiftet fortolkning af Islam, og 

hvorfor de unge tilsyneladende er mere orienteret 

mod troen end mod de politiske systemer i 

Vesten. Indvandringen af Muslimer er foregået i 

bølger. Hver bølge har haft forskellige forløb i 

forhold til gruppernes akklimatisering i landene. 

Det vi ser i dag er, at 2. generation af muslimer 

i Danmark gør op med deres egen forældregeneration. 

Dette sker gennem nye fortolkninger 

af Islam, der først og fremmest er kendetegnet 

ved at være anderledes og også ofte mere 

indsigtsfuld end den traditionelle fortolkning, 

som forældregenerationen har været bærere af. 

Derfor ser vi også mere radikale grupperinger 

blandt muslimer. De er dog kendetegnet ved at 

være relativt små grupper. 

Mogens Blom (Udenrigsministeriet) sluttede 

dagen med en præsentation af ”Det Arabiske 

Initiativ”, hvis hovedformål er at skabe dialog 

med de arabiske lande og på lang sigt støtte en 

demokratisk udvikling i landene. 

Det var en indholdsmættet dag med 6 indsigtsfulde 

oplægsholdere. Det var et oplyst og 

lettere udmattet publikum, der kunne forlade 

det vellykkede arrangement. Nu er Det Arabiske 

Initiativ ved at ændre ansigt udadtil, så måske 

kan vi se frem til endnu et samarbejdet med 

udenrigsministeriet om aktuelle udenrigspolitiske 

emner. 


35

Kan danmark gøre 

en forskel i mellemøsten? 

af Peter Viggo Jakobsen, lektor, institut for statskundskab, Ku 

“Danmark skal - og vil - fortsætte sit aktive engagement 

i Mellemøsten og den øvrige arabiske 

verden.” 

Udenrigsminister Per Stig Møller (2004) 

Israel-Palæstina konflikten er konstant i mediernes 

søgelys og på den storpolitiske dagsorden. 

Den vækker stærke følelser og polarisering - 

man er enten for israelerne eller palæstinenserne. 

Det er derfor en konflikt, som danske regeringer 

er nødt til at forholde sig til, og som de 

konstant bliver kritiseret for ikke at gøre nok for 

at løse. Kronikken i Berlingske Tidende i august 

2010, hvor tre tidligere udenrigsministre, Uffe 

Ellemann-Jensen (V) Mogens Lykketoft (S) og 

Niels Helveg Petersen (RV), kritiserede regeringen 

for ikke at lægge tilstrækkeligt pres på Israel 

for at standse bosættelserne, skriver sig således 

ind i en stolt tradition. Men hvad kan Danmark 

egentlig gøre i Mellemøsten? Hvor meget kan en 

småstat gøre i en region, hvor stormagter og lokale 

parter konstant krydser klinger? En småstat 

kan kun gøre en forskel, hvis den har medvind 

og en række forudsætninger er opfyldt, og denne 

artikel vil argumentere for, at det ikke er tilfældet 

i Mellemøsten i dag. At forlange at Danmark 

skal gøre en forskel er derfor at bede om 

det umulige. 

Betingelser for indflydelse 

Danmark har som småstat ikke militære og økonomiske 

muskler til at kunne påtvinge andre sin 

vilje. Småstater er afhængige af, at de centrale 

aktører gider lytte til deres forslag og hjælpe 


med at føre dem ud i livet, hvis de skal have gennemslagskraft 

på den storpolitiske scene. Stormagterne 

og parterne i den konflikt, man gerne 

vil påvirke, sætter rammerne for den indflydelse, 

som en småstat kan opnå. Småstatens muligheder 

for indflydelse falder alt andet lige med konfliktniveauet. 

Jo større grad af konflikt mellem 

stormagterne, og jo større tro på militær sejr hos 

en konflikts parter, desto mindre er småstatens 

mulighed for indflydelse. 

Hvis en småstat skal fange andres opmærksomhed, 

hjælper det at have et image som foregangsland 

eller ekspert, men den afgørende forudsætning 

for indflydelse er, at den har noget 

begavet at sige, og at den gør det på en måde, 

som bidrager til at skabe konsensus blandt de 

implicerede stormagter og parter. Småstaten 

skal fremstå som en upartisk mægler, der ikke 

hypper sine egne kartofler, men i stedet prøver 

at fremme fællesskabets interesser og værdier. 

Derudover er det en fordel, hvis småstatens har 

kapacitet til at tage teten og bidrage med en stor 

del af de menneskelige og økonomiske ressourcer, 

som er nødvendige for at føre den ønskede 

politik ud i livet. Sidst men ikke mindst er timing 

alfa og omega. Fordi småstaten ikke kan 

presse eller påtvinge andre sin vilje skal forslag 

lanceres, når de relevante aktører er åbne for at 

lytte. Norges succes med at få forhandlet Oslofredsaftalen 

på plads mellem israelerne og palæstinenserne 

i 1993 er et glimrende eksempel 

herpå. Aftalen byggede på dygtig mægling og 

gode forslag, men det var afgørende for succesen, 

at nordmændene slog til på et tidspunkt,

parterne (for en tid) havde opgivet troen på, at 

de kunne få mere ud af at slås end at tale. 

Har danmark særlige forudsætninger 

for at gøre en forskel? 

Svaret var ja ifl. tidligere udenrigsminister Per 

Stig Møller (V) (2004): “Som en småstat uden 

en blakket kolonial fortid i regionen og med en 

afbalanceret tilgang til den arabisk-israelske 

konflikt har det været muligt for os at bevare 

troværdigheden i forhold til alle konfliktens parter”. 

Denne karakteristik passer imidlertid også 

de øvrige nordiske lande, og især Norge etablerede 

sig med Oslo-aftalen og sin efterfølgende 

indsats i andre fredsprocesser, som den naturlige 

småstat at lytte og henvende sig til. Siden hen 

gav Muhammed-tegningerne i 2005 den danske 

troværdighed i den arabiske verden alvorlige 

ridser i lakken, hvilket har gjort det sværere for 

Danmark at fremstå som en upartisk og troværdig 

mægler. 

Vender vi blikket fra konfliktens parter til de 

involverede stormagter, giver det tætte forhold 

til USA Danmark en komparativ fordel, men 

muligheden for at påvirke USA’s Mellemøstenpolitik 

synes meget lille. I og med at briterne, 

der står USA endnu tættere, aldrig været i stand 

til at påvirke den amerikanske Mellemøstenpolitik, 

er det svært at se, hvordan Danmark 

skulle kunne gøre det. 

Vi har heller ikke ført en politik, der adskiller 

sig fra USA’s og EU’s. Danmark har stort set 

fulgt med strømmen og bakket op om de initiativer, 

som USA og EU har taget. Mantraet for 

den danske politik har været balance: balance i 

forhold til israelerne og palæstinenserne/araberne 

og balance i forhold til vores partnere i 

EU og i USA. Danmark spillede en rolle i forbindelse 

med udformningen af Køreplanen for 

Fred fra 2002, da Danmark havde EU formandskabet. 

Men det er svært at påvise, at Danmark 

gjorde en indholdsmæssig forskel i den førte 

politik og for alvor fik sat fingeraftryk på den. 

Kan danmarK gØre en forsKel i mellemØsten? 

Formålet med køreplanen var først og fremmest 

at få liv i Oslo-processen igen. 

er betingelserne for småstatsindflydelse 

til stede? 

Selv med de rette forudsætninger er det imidlertid 

et åbent spørgsmål, om Danmark ville kunne 

gøre en forskel. Rammebetingelserne er nemlig 

alt andet end gunstige for tiden. Faktisk er sandsynligheden 

for, at Danmark kunne bane vejen 

for et gennembrud i Israel-Palæstina konflikten 

lig nul. Det skyldes for det første den “kolde 

krig” i regionen, som Saddam Husseins fald har 

givet anledning til. Iraks kollaps skabte et tomrum, 

som Iran med nogen succes har søgt at udfylde 

med en kombination af hård anti-israelsk 

og anti-vestlig retorik, et tættere samarbejde med 

Syrien og militær støtte til militante grupper som 

Hizbollah og Hamas. Saudi-Arabien, de øvrige 

Golf-stater, Egypten, Jordan, Israel og Vesten 

har med næb og kløer forsøgt at mindske Irans 

voksende indflydelse, og Israel-Palæstina konflikten 

er blevet en central slagmark i denne 

magtkamp. Det skaber mindre rum for kompromisser 

på to måder. Dels ved at gøre det sværere 

for den pro-vestlige arabiske lande blok at bakke 

op om initiativer, der på nogen måde kan tolkes 

som indrømmelser til Israel. Dels ved at gøre det 

lettere for Hamas at fortsætte sin uforsonlige linie 

overfor Israel. En varig fredsløsning forudsætter 

opbakning fra alle regionen stormagter, 

og denne opbakning har den nye kolde krig gjort 

det meget vanskeligere at etablere. 

For det andet har ingen af parterne i øjeblikket 

nogen leder, der vil være i stand til at skabe 

opbakning til de indrømmelser, som en varig 

aftale ville kræve af begge parter. Den palæstinensiske 

lejr er præget af en voldsom magtkamp 

mellem Hamas og Fatah, der mest af alt 

minder om en borgerkrig. Fatah kontrollerer 

Vestbredden, mens Hamas har kontrolleret Gaza-striben 

siden 2007, da den smed Fatah ud 

med magt. Hamas anerkender ikke Israels ret 


37


til at eksistere og vil ikke fraskrive til retten til 

fortsat væbnet kamp, ligesom organisationen 

heller ikke anerkender Fatahs ret til at forhandle 

på palæstinensernes vegne. Organisationens 

krav til en acceptabel aftale er for vidtgående til 

at have nogen gang på jorden, hvorfor Hamas 

må forventes at ville modarbejde enhver aftale, 

som Fatah vil kunne forhandle sig frem til. 

Der er tilsvarende problemer i den israelske 

lejr, hvor Netanyahu regeringen hverken ser ud 

til at have vilje eller evne til at kunne implementere 

en eventuel fredsaftale. Regeringens 

parlamentariske grundlag bygger på små højrefløjspartier 

med tilknytning til bosætterne, som 

ikke ønsker at standse udbygningen af de israelske 

bosættelser omkring Jerusalem og på Vestbredden. 

I en situation, hvor palæstinenserne 

ikke udgør nogen troværdig forhandlingspartner, 

er det svært at forestille sig, at Nethanyahu 

vil være villig til at acceptere en aftale, der nødvendigvis 

må indebære nedlæggelse af bosættelser 

og deling af Jerusalem for at være spiselig 

for palæstinenserne. Det ville bringe ham i livsfare 

ikke bare politisk men også reelt (en af 

hans forgængere Rabin blev myrdet i 1995 af en 

ekstremist med tilknytning til bosættermiljøet i 

protest mod Oslo-aftalen). Det giver ikke mening 

for Netanyahu at løbe sådanne risici med 

mindre, han er sikker på at en varig fredsaftale 

kan indgås og implementeres – og det er der intet, 

der tyder på. 

Endelig ser begge parter stadig vold som et 

middel til at opnå en mere favorabel fred end 

forhandlinger. Israel arbejder målrettet på at 

skabe et fait accompli ved at sætte sig på de 

landområder omkring Jerusalem og på Vestbredden, 

som man ønsker, skal tilhøre Israel 

den dag en to-statsløsning etableres. Den fortsatte 

udbygning af bosættelserne og den sikkerhedsbarriere, 

som skal adskille Israel fra Vestbredden, 

kan dårligt tolkes anderledes. På den 

palæstinensiske side bygger Hamas i høj grad 


sin legitimitet på væbnet modstand mod Israel, 

og bevægelsen har systematisk modarbejdet de 

fredsforhandlinger, der har fundet sted i de senere 

år. Israels brug af militær magt mod Hamas, 

eksemplificeret ved invasionen af Gaza 

ved årsskriftet 2008/09 og den militære håndhævelse 

af blokaden af Gaza, giver heller ikke 

organisationen noget incitament til at lægge 

våbnene. Tværtimod er de fleste eksperter enige 

om, at Israels og Vestens hårde kurs overfor Hamas 

har bidraget til at styrke bevægelsens anseelse 

og greb om Gaza. 

Under de nuværende omstændigheder kan 

hverken Danmark eller USA gøre en forskel. De 

fredsforhandlinger, som Obama-regeringen for 

tiden søger at få i gang, er dømt til at mislykkes, 

fordi ingen af parterne er i stand til at indgå og 

implementere en varig fredsaftale, og fordi de 

regionale magter ikke bakker op om fredsbestræbelserne. 

implikationer for dansk 

mellemøsten politik 

En smart småstat vælger sine kampe og initiativer 

på den internationale scene med omhu. Den 

vælger kun at satse på områder, hvor den har 

komparative fordele og rammebetingelserne er 

gunstige. Ingen af delene gør sig gældende i 

Mellemøsten, og set i det lys er den danske Mellemøsten 

politik ganske fornuftig. Dens primære 

sigte er at undgå at fornærme nogen i og 

uden for regionen, skabe fodslag internt i EU og 

på tværs af Atlanten samt bidrage til at mindske 

de menneskelige lidelser i regionen. 

Det bilaterale spor i Det Arabiske Initiativ, 

der blev søsat i 2003, er det tætteste man kan 

komme på egentlig aktivisme, hvor Danmark 

på egen hånd søger at gøre en forskel i regionen. 

Initiativet skal bidrage til at forbedre relationerne 

mellem Danmark og den arabiske verden og 

har fokus på at styrke civilsamfundet og på den 

måde bidrage til at skabe fundamentet for de-

mokrati på længere sigt. Initiativet er efterspørgselsorienteret 

og yder bistand og støtte til 

lande, som selv har ytret interesse herfor. Det 

førte i første omgang til landeprogrammer i 

Jordan, Marokko og Yemen. I 2005 så det 

Dansk-Egyptiske Dialog Institut i Cairo dagens 

lys som led i den public diplomacy offensiv, der 

blev iværksat for at genoprette Danmarks renommé 

i kølvandet på Muhammedkrisen. I 

2010 blev initiativet udvidet til at også at omfatte 

dialog mellem israelere og palæstinensere. 

Som følge heraf ændrede initiativet navn til 

Partnerskab for Dialog og Reform. 

Initiativet har et beskedent budget på cirka 

100 millioner kr. om året, og ingen forventer, at 

det vil komme til at gøre den store forskel her og 

nu for andre end de personer og organisationer, 

som nyder godt af det. Det skyldes dels dets begrænsede 

størrelse, dels at de pågældende regimer 

ikke tillader aktiviteter, som truer deres 

magt. I stedet er håbet, at civilsamfundsprojekterne 

på længere sigt kan bidrage til at øge det interne 

pres for demokratiske reformer i landene. 

Det er ikke sikkert at det vil virke, men det 

gør ingen skade, det er billigt, og gør Danmark 

i stand til at fremstå som et ansvarligt land, der 

giver sit bidrag til at øge stabiliteten i Mellemøsten. 

I en situation, hvor en småstat som Danmark 

alligevel ikke har nogen mulighed for at 

gøre den store forskel, er det vel ikke så ringe 

endda. 

Vil du vide mere? 

Andersen, Lars Erslev, Søren Hove og Morten 

Valbjørn (2007) Nye kolde krige i Mellemøsten. 

USA’s mellemøststrategi, situationen i Golfen 

og forandringer i den arabiske offentlighed 

(Odense: Syddansk Universitetsforlag). 


Byman, Daniel (2010) “How to Handle Hamas”, 

Foreign Affairs, Vol. 89, No. 5 (September/October), 

ss. 45-62. 

Ellemann-Jensen, Uffe, Niels Helveg Petersen 

og Mogens Lykketoft (2010) “Det er tid til forhandling 

i Mellemøsten”, Berlingske Tidende, 

19. august. 

Hansen, Birthe (1994) “Danmark, Vesteuropa 

og Mellemøsten”, Udenrigs, nr. 2, ss. 63-70. 

Jakobsen, Peter Viggo (2009) “Small States, Big 

Influence: The Overlooked Nordic Influence on 

the Civilian ESDP”, Journal of Common Market 

Studies, Vol. 47, No. 1 (January), ss. 81-102. 

Mohanna, Zeina Kamel, Oliver Schlumberger, 

Katja Gregers Brock og Finn Skadkær Pedersen 

(2009) Review af Det Arabiske Initiativ (Skadkaer 

Consult), tilgængelig på http://www.um. 

dk. 

Rahigh-Aghsan, Ali og Peter Viggo Jakobsen 

(2010) “The Rise of Iran : How Durable, How 

Dangerous?”, Middle East Journal, Vol. 64, No. 

4, (autumn), ss. 559-573. 

Stig Møller, Per (2004) “Danmark, Europa og 

Mellemøsten: den israelsk-palæstinensiske konflikt”, 

http://palaestina-info.dk/side/7/m/11/s/ 

Thune, Christian (1983) “Dansk Mellemøstpolitik 

i det Europæiske politiske samarbejde”, i 

Christian Thune og Nikolaj Petersen (red.) 

Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1982 (København: 

Dansk Udenrigspolitisk Institut). 


39

Ks-udviklingskursus 6.-8. oktober 2010 

af: martin Jørgensen 

Cand.mag. i historie og religion, Birkerød gymnasium, Hf & iB 

Religion, samfundsfag, historie – tre forskellige 

lærere – forskellige niveauer – fælles emner - 

fælles eksamen – og en elevskare, hvis fastholdelse 

på både den meget korte bane (en lektion) 

og den lange (to år) stiller særlige krav til undervisningens 

udformning. Det er KS-fagets arbejdsbetingelser, 

og det var for at komme med 

et par løsningsforslag til denne kabale, at små 20 

gymnasie- og HF-lærere den 6. oktober mødte 

op i Nyborg. 

Deltagerne var inviteret således, at vi tilsammen 

dækkede genstandsfeltet ”lærere på HF” på 

flere måder: Med fag og fagkombinationer, med 

køn ligeligt fordelt, geografisk fra det forblæste 

Vestjylland til det centrale København samt med 

repræsentanter på omtrent samtlige niveauer af 

GL’s anciennitetskala og naturens gråhårsskala. 

Den geografiske spredning betød også, at vi havde 

et mangefacetteret billede af kursets virkelige 

hovedpersoner – HF-kursisterne. 

Udviklingskurset var blevet stablet på benene 

af en lille arbejdsgruppe i forbindelse med 

den netop overståede overhaling af bekendtgørelsen 

for KS. Kultur- og samfundsfaggruppen, 

som er det fulde navn for faget, har nu figureret 

på HF’s skema siden reformernes gennemførelse 

i 2005. På mange måder er det HF’s svar på 

AT – de tre fags forskellige metodiske tilgang og 

blik på verden er udgangspunktet, som kursisterne 

gennem tværfaglige projekter og særfaglig 

undervisning skal få øjnene op for. På samme 

måde som AT for gymnasiets vedkommende, 

stiller KS store udfordringer for lærerne, 

rækkende fra problemer med at finde velegnede 


emner til at få koordineret de tre fags forskellige 

faglige mål med KS-fagets egne faglige mål. 

Målet for kurset var at diskutere og formulere 

løsninger til nogle af disse udfordringer, samt 

gennem oplæg få inspiration til nye tilgange til 

faggruppens arbejde. Kursets fokuspunkter kan 

inddeles i tre grupper: 

De pædagogiske og didaktiske aspekter, 

Det fællesfaglige samarbejde 

De strukturelle aspekter. 

Jeg vil her fokusere på de pædagogiske og didaktiske 

aspekter, idet vi her havde tre spændende 

og inspirerende oplæg ved både insidere, outsidere 

og én med en fod i hver lejr. 

Aase Bitsch Ebbensgard fra IFPR (Institut for 

Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier) holdt 

et oplæg med titlen ”Når gymnasiet er en fremmed 

verden.” Hermed berørte hun et punkt, 

som gælder for stort set alle HF-kursister: For 

dem er gymnasieskolen og dens sprog en parallelverden 

i forhold til deres ”virkelige” verden 

udenfor. Det er svært at lære koderne både i forhold 

til opførsel, forventninger fra lærere og de 

forskellige fagsprog. F.eks. havde en af Aases informanter 

faktisk forstået, hvad det gik ud på, 

hun manglede blot sproget for det og fastholdt, 

at blot man kunne tale ”samfundsfagsk, så skulle 

alt nok gå.” 

En anden erfaring fra Ebbensgaards oplæg 

var de forskellige fakulteters status hos kursisterne. 

Ikke overraskende scorede humanistiske 

fag og samfundsfag lavt, fordi det er svært for

kursisterne at fornemme nogen form for progression 

eller faglighed. Dette ses i modsætning 

til de hårdere naturvidenskabelige fag, hvor der 

kan sættes to streger under facit og arbejdet 

med begreber og benævnelser er i centrum. Det 

er en lære, der bør tænkes ind i den daglige undervisning, 

så eleverne hele tiden bliver gjort 

opmærksom på, hvorfor fagene arbejder, som 

de arbejder. 

Ebbensgaards løsningsforslag lyder på at aktivere 

kursisternes medbragte kulturer og derigennem 

give kursisten en hjemmebanefordel. 

F.eks. nævnte hun en spilleplade med forskellige 

rum, herunder et ”undre-rum”, hvor alle 

spørgsmål er legitime og kan danne afsæt for 

rejsen ind i f.eks. videns-rummet, hvor man arbejder 

mere traditionelt med tekstanalyse, vurdering 

mm. Med spillepladen laves så at sige en 

kontrakt med kursisterne om, at deres bag- 

Ks-udViKlingsKursus 

grund, den naturlige undren, det ”forkerte” 

ordvalg er tilladt – det er en del af processen 

hen imod den udfoldede konklusion. 

Et andet forslag til elevaktivering kom fra 

Andreas Bandak, antropolog og Ph.D. ved Center 

for Komparative Kulturstudier. Bandaks 

forslag lød på feltarbejdet som en vej til øjenåbnende 

elevaktivering. Udover at feltarbejde kan 

være grænseoverskridende og kræver stort 

mod, har metoden en anden bivirkning: I lige 

så høj grad som man udsætter sine ”informanter” 

for det undersøgende falkeøje, er man også 

nødt til at vende øjet mod sig selv og ens egen 

indvirkning på situationen. 

Undertegnede har selv i kølvandet Bandaks 

foredrag (og i samarbejde med en samfundsfagslærer) 

tvunget en HF-klasse ud i et kvalitativt 

interview. Forsigtige og noget famlende interviews, 

men de metodiske tanker blev gjort, 


41

Ks-udViKlingsKursus 

eleverne overvejede fejlkilder og egen indvirkning 

på situationen samtidig med, at de faktisk 

gennem deres arbejde fik øjnene op for, at et interviews 

ikke i sig selv nok til at undersøge et 

givet emne. En passende teori eller lignende er 

nødvendig som sammenligning, og dermed bliver 

de tre KS-fag, deres interessefelter og metoder 

dækket ind – denne form for kildeindsamling 

skal hermed være varmt anbefalet. Ikke at 

der ved brug af det kvalitative interview eller 

feltarbejde i HF- eller i gymnasiesammenhæng 

er tilført noget revolutionerende. Det er blot en 

anden, mere elevaktiverende tilgang, end den 

helt klassiske og i det uendelige gentagede tilgang 

til undervisning, der starter med: ”I skal 

læse følgende artikel om… X og analysere den.” 

Lene Madsen, VUC Aarhus, holdt et oplæg 

om struktur og organisering af KS, hvor den såkaldte 

Opus-model visualiserer fagsamarbejdet. 

Modellen er også omtalt i den nye vejledning til 

KS. 

Sluttelig plæderede Birgitte Westerholm, 

Rosborg Gymnasium & HF, for en løsning, der 

for nogen står som den rene og skinbarlige kapitulation: 

Droppe brug af lektielæsning. Det 

var ikke Birgittes budskab, at dette er en universalløsning, 

men den betyder, at man kan aflyse 

et af uddannelsesverdenens helt klassiske 

skuespil, opført dagligt på utallige skoler landet 

over: Eleverne lader som om, de har læst deres 

lektier, og til gengæld lader læreren som om, 

han tror på, at de har læst deres lektier! I tilgift 

slipper uddannelsesfremmede kursister for at få 

bekræftet deres dårlige forhold til uddannelsesverdenens 

sære dialekter af menneskesprog ved 

at skulle indoptage svære tekster derhjemme. 

Kursusdeltagernes arbejde bestod i udvikling 

af undervisningsforløb og andre idéer til 

KS samt på forskellig vis at reflektere over, hvilken 

rolle KS-faget skal indtage som fag i en stadig 

mere fragmenteret verden. Emnerne lød 

som følger: 


Emnebank og forløbsplanlægning 

Anvendelsesorientering 

Skriftlighed, herunder hvordan historieopgaven 

integreres i et fællesfagligt forløb 

Anvendelsesorientering 

Den nye eksamensform, hvor eksamensprojektet 

er integreret med KS-faggruppen 

Lektielæsning 

KS og almendannelse 

Det var et krav, at vi undervejs diskuterede og 

forsøgte at komme med løsningsforslag på f.eks. 

faggruppens pædagogiske udfordringer i form 

af fællesfagligt samarbejde og ønske om at gøre 

de fælles problemstillinger tydelige for kursisterne. 

Eller hvordan man gennem skemalægningen 

kan hjælpe kursisterne til en oplevelse af, at fagene 

ikke tærsker langhalm på de samme emner, 

men i stedet belyser et emne fra flere forskellige 

vinkler. 

Kursusdeltagernes frembringelser er nu i 

færd med at blive redigeret og vil, når tidens fylde 

oprinder blive lagt ud på EMU’en til almindelig 

inspiration for alle interesserede. Desuden 

vil der blive arrangeret et roadshow, hvor resultaterne 

vil blive præsenteret på regionalkurser 

over det ganske land. 

Der skal fra alle deltagere lyde en stor tak for 

til arbejdsgruppen bag kurset. Det drejer sig om 

Marie-Louise Bach (Nyborg Gymnasium), Lise 

Ludvigsen (Middelfart Gymnasium og HF) 

Jenny Strid Lundsgaard (Odense Katedralskole), 

og Rasmus Thestrup Østergaard (Nykøbing 

Katedralskole). Det var et meget lærerigt og 

spændende kursus, der udover sit faglige indhold 

også bød på diskussion af fagenes tilstand, 

underholdende ølstuehistorier fra brygmutter 

på Refsvindinge Bryggeri, faglig sparring og generel 

idéudveksling.

Kort og godt om 

den skriftlige hjemmeopgave 

af torben stener nielsen, munkensdam gymnasium 

Progression 

Der er god tid, derfor skal der tænkes i en fornuftig 

progression. Forslag til studieretningsholdene: 

y Forårssemestret (eller hele) 1g: 

korte, hyppige opgaver, hvor eleverne bliver fortrolige 

med den traditionelle 3-delte taksonomi. 

Selv om ’redegørelse’ er gledet ud som spørgeord 

til studentereksamensopgaven, er det stadig 

vigtigt at være fortrolig med niveauet, som eleverne 

får brug for i projektopgaverne og i ATsynopserne. 

Gerne kun ét spørgsmål ad gangen. 

Giv realistisk elevtid og kræv til gengæld substans 

(= længde) i besvarelsen. Meld forventet 

sideomfang ud. 

y 2.g: De nye spørgeord introduceres. 

Efterårssemestret max. 2 spørgsmål, fra forårssemestret 

3 spørgsmål. Her, som generelt, er det 

vigtigt at hjemmeopgaven også evaluerer det 

stof, der arbejdes med sideløbende. Ved opgaver 

af stud. eks. omfang må der gives god elevtid (f. 

eks. 7 timer) 

y 3.g: Opgaver af studentereksamens omfang. 

orår: hele studentereksamenssæt med valgmuligheder 

og forberedelse på klassen. 

Valgholdene: principielt samme model men i 

sammentrængt form. Her må man, via lærersamarbejde, 

have sikret sig, at eleverne er fortrolige 

med taksonomiens generelle spørgeord. 

Vejledning og evaluering 

Send aldrig eleverne hjem med en opgave uden 

at forklare, hvorfor de lige netop har fået denne. 

Dvs. meld fokuspunkter ud, introducer nye 

spørgeord, henvis til metodebog eller lign. og 

prøv at få din begejstring for netop dette opgavetema 

til at smitte af! Arranger en spørgetime 

nogle dage før deadline. 

Der er flere måder at kommentere på: 

y Detaljerede kommentarer i margin. Husk 

også de ”positive”. 

y Bedre: Kommentarer, der især knytter an til 

de udmeldte fokuspunkter 

y Mere generelle kommentarer og fremadrettede 

råd på sidste side 

y Evt. henvisning til rettekode, som er brugt, jfr. 

fokuspunkterne 

y Elektronisk retning åbner for flere muligheder 

(markeringer, indklip af tekst mv.) 

y Mundtlige kommentarer til klassen (har nok 

begrænset effekt) og individuelt (men det tager 

tid) 

y Paradigmatiske besvarelser. Her er der rigtig 

gode muligheder ved elektronisk aflevering, 

hvor besvarelserne efterfølges kan lægges ud i et 

offentligt rum. Enten alle opgaver, særlig gode 

opgaver eller, hvad jeg har gode erfaringer med, 

en besvarelse sammensat af eksemplariske elementer 

(f.eks. delspørgsmål) fra forskellige opgaver. 

Prøv at sikre at så mange elever som muligt 

over tid oplever, at få dele af deres besvarelser 

med i denne mappe. (Kan naturligvis kopieres 

på traditionel vis, hvis der ikke afleveres 

elektronisk, men det er mere besværligt). 


43

Kort og godt om den sKriftlige HJemmeoPgaVe 

y Genskrivning – men det bruger jeg ikke, fordi 

min erfaring siger mig, at eleverne tænker, at nu 

er de færdige med den opgave. Så hellere en, der 

ligner. 

opgavedisciplin 

Både elever og lærere bør udvise disciplin ved 

opgaveskrivningen. Eleverne ved at aflevere fyl- 


dige besvarelser, læreren ved at give hurtigt tilbage, 

helst timen efter (kun et spørgsmål om 

planlægning). Skolen bør have en politik, der sidestiller 

skriftlige forsømmelser på linje med andet 

fravær.

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser

Konferencer om samfundsfag med matematik 

undervisningsministeriet afholder i 2011 to regionale konferencer 

om samfundsfag med matematik. Konferencerne finder sted: 

Onsdag den 26. januar på Høje-Taastrup Gymnasium 

Torsdag den 3. februar på Fredericia Gymnasium 

Konferencerne har til formål, at deltagerne i tre workshops lærer at anvende regneark til de 

færdigheder, som eleverne skal kunne ifølge de nye læreplaner i samfundsfag A og B: 

y Beregninger og diagrammer (Samfundsfag A og B) 

y Lineær regression (Samfundsfag A) 

y Chi-i-anden test (Samfundsfag A) 

Program 

9.30 - 10.00 Ankomst – morgenkaffe 

10.00 -10.35 Velkomst. 

Kort præsentation af de nye læreplaner for samfundsfag A og B om samspillet mellem samfundsfag 

og matematik. 

Den skriftlige prøve i samfundsfag efter ny læreplan. 

Multiplikatorvirkning i regneark v/ Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent 

Deltagerne indgår på skift i tre nedenstående workshops. Oplægsholderne roterer. 

A. Beregninger og diagrammer v/ Claus Nexøe, Nærum Gymnasium 

B. Lineær regression v/ Bent Fischer-Nielsen 

C. Chi-i-anden test v/ Christina Blach Hansen, Viby Gymnasium. 

Ca. 20 deltagere i hver workshop. I alle tre workshops anvendes Excel 2007/2010. 

Deltagerne skal selv medbringe en bærbar PC og de Excel-filer, der vil blive tilsendt deltagerne 

eller kan findes på www.uvm.dk under Konferencer. 

10.50 - 12.00 Workshop 1: A/B/C 

12.00 - 13.00 Frokost 

13.00 - 14.10 Workshop 2: A/B/C 

14.25 - 15.35 Workshop 3: A/B/C 

15.40 - 16.00 Spørgsmål og opsamling. 

Tilmeldingsfrist er onsdag den 12. januar 2011. Der vil blive opkrævet et tilmeldingsgebyr 

på kr. 250 pr. deltager. 

Tilmelding skal ske via mail til LMFK-sekretariatet: lmfk@skolekom.dk. Skolerne bedes navngive 

deres tilmeldingsmails således: 

46 samfundsfagsnyt december 2010

SAkonf – dato – skolenavn 

fx: SAkonf – 26. januar – Høje-Taastrup Gymnasium 

Desuden skal man angive lærerens navn, mailadresse, fag og skole. 

Der kan maksimalt deltage 60 lærere i hver konference. Kurset er primært for lærere i samfundsfag, 

men lærere i matematik kan også deltage. 

Ved flere end 60 tilmeldte til en konference prioriteres først ud fra, at alle tilmeldte skoler kan 

deltage med ca. lige mange lærere, heraf mindst en lærer i samfundsfag, og dernæst ud fra 

”først til mølle”. 

Med venlig hilsen 

Bent Fischer-Nielsen, 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

fagkonsulent i samfundsfag 

efteruddannelsesdag for gymnasielærere 

institut for samfund og globalisering, roskilde universitet inviterer til 

efteruddannelsesdag for gymnasielærere 

Vi tilbyder dig en dag med indsigt og ny viden om samfundsvidenskabelige spørgsmål, 

der optager os. Deltagelse inkl. frokost er gratis. 

tid og sted: 

Onsdag d. 16. marts 2011, kl. 10 - 15.30 på RUC, Universitetsvej 1, Bygning 25 

Tilmelding senest 15. februar: www.ruc.dk/isg 

Kl. 10.00 Ankomst med fælles kaffe 

Kl. 10.15 til 12.00: Diskursanalyse: Teori og analysestrategier. 

v/ Lektor Allan Dreyer Hansen og lektor Torben B. Dyrberg 

Kl. 12.00 -12.45: Institut for Samfund og Globalisering er vært for en fælles frokost. 

Kl. 12.45 til 14.00: Finanskrisen og økonomisk politik – nyeste teorier og modeller 

v/ Professor Jesper Jespersen og professor Bent Greve 

Kl. 14.10 til 15.30: Det internationale system efter Bush 

v/ Professor Gorm Rye Olsen: ”Amerikansk Afrika-politik efter Bush: alt ved det gamle” 

Professor Ian Manners: “The EU and the US after George W. Bush” 

Professor Laurids Lauridsen: ”Indien og Kina i verden under Obama” 


47

Det nye 

Latinamerika 

Niels Boel og Finn Rasmussen 

192 sider 

skolepris kr. 129,- 

”Det nye Latinamerika” skildrer det opbrud, som Latinamerika har 

været igennem de seneste år. Det er den første bog på dansk i nyere 

tid, der beskriver og analyserer udviklingen i Latinamerika. 

Kontinentet har opnået en større uafhængighed fra USA. Politisk 

er der sket en venstredrejning, der med udgangspunkt i en 

styrket økonomi har betydet øget indsats mod fattigdommen i Latinamerika. 

Der er en bestræbelse på regional integration. Samtidig har 

mastodonten Brasilien en berettiget ambition om at spille en vigtigere 

rolle på den internationale scene. Bogen ser også på kulturen 

i hverdagslivet. Mediernes rolle, musikken, kirken, og fodbolden. 

Bogen er skrevet af journalist Niels Boel og kultursociolog Finn 

Rasmussen, der begge har boet i en årrække på kontinentet, rejst i 

de fleste lande, og arbejdet med analyse og formidling af forhold i 

Latinamerika. 

Afghanistan, 

Taleban og det internationale samfund 

Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og Finn Rasmussen 

Med denne bog kan arbejdet med et aktuelt emne i samfundsfag 

kombineres med undervisning i centrale temaer, begreber og 

teorier i international politik, dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 

samt massemedier og meningsdannelse. 

• Afghanistans historie – en rejse i krig og etnisk mosaik. Om britiske 

og russiske interesser, det spirende demokrati og den sovjetiske 

invasion, Taleban og vejen frem mod 11. sept. • Krigen i Afghanistan 

i internationalt perspektiv forskellige nationale, regionale og 

internationale aktørers roller og mål • Det internationale samfunds 

reaktioner mod Afghanistans Talebanstyre efter 11. sept. Nationsbygning, 

den danske civile og militære indsats • Afghanistankonflikten 

i en dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. 

• Medierne og krigen i Afghanistan. 

Udsendt gratis til alle FALS-medlemmer. 

forlaget © columbus 

– samfundsfagslærernes forlag 

160 sider 

skolepris kr. 129,-

Anmeldelser 

anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

anmeldelser

anmeldelser 

anmeldelser 

mogens Hansen (red.) 

Krisens Økonomi 

Gyldendal 2010 

Krisens Økonomi er en aktuel, 

udfordrende og værdifuld bog, 

som jeg vil anbefale alle samfundsfagslærere, 

der underviser 

på A-niveau, at bruge, hvis de 

ønsker at gøre noget ekstra ud af 

økonomisk teori i undervisningen. 

Ideen med Krisens Økonomi 

er at give analyser af den aktuelle 

finanskrise med forskellige teoretiske 

briller. Bogen, der er redigeret 

af rektor på Rungsted 

Gymnasium, Mogens Hansen, 

rummer derfor både en keynesiansk, 

en marxistisk og en nyliberalistisk 

analyse af optakten, 

kulminationen, og de politiske 

reaktioner på finanskrisen. 

Før analyserne udfoldes giver 

Mogens Hansen læseren en introduktion 

til forløbet omkring 

finanskrisen og en introduktion 

til de tre teoretikere John Maynard 

Keynes, Karl Marx og 

Adam Smith. De syv sider om 

finanskrisen er en kort og præcis 

gennemgang, der rummer 

alle væsentlige elementer, og kan 

bruges som introduktion og 

kernestof i et forløb om finanskrisen, 

også selvom man ikke 

ønsker at bruge resten af bogen. 

De resterende otte sider om teoretikerne 

er et sammendrag fra 

bogen 50 samfunds tænkere 


(også redigeret af Mogens Hansen), 

og de forekommer overflødige, 

da de følgende kapitler jo 

netop handler om disse teoretikere. 

Kapitel to handler om Keynesianismen, 

og er forfattet af 

Danmarks keynesianske økonom 

nr. 1, Jesper Jespersen, professor 

i økonomi på Roskilde 

Universitet. Afsnittet udmærker 

sig ved at forholde sig til Keynes 

og hans teorier, frem for den 

mainstream nykeynesianisme, 

der har domineret lærebøgerne 

de seneste årtier. Det vil være en 

overraskelse for mange med et 

overfladisk kendskab til Keynes, 

at blive oplyst om præcis hvad 

han stod for, og hvor fundamental 

en kritik af det markedsøkonomiske 

system han egentlig leverede. 

Kapitlet er skrevet i et til 

tider lidt for højakademisk sprog 

(næste gang du skriver til gymnasieelever, 

Jesper, skal du skrive 

betonet frem for accentueret). 

Derudover er kapitlet velskrevet, 

og godt krydret med en række 

rammende og relevante citater. 

På bare 18 sider kommer Jesper 

Jespersen omkring Keynes’ 

teoretiske milepæle, en analyse 

af finanskrisen, og en kommentar 

om Keynes’ fremtidsvisioner. 

Vi lærer her, at det store problem 

i forbindelse med kriser er, 

når forventningerne til fremtiden 

er i bund, og der derfor ikke 

investeres. Dette må staten søge 

at afhjælpe, ved at øge den samlede 

efterspørgsel (hvilket kan 

gøres på mange måder). Vi lærer 

også, at løsningen på den nuværende 

krise er, at sørge for at den 

offentlige sektor kører med et 

underskud, der svarer til den 

private sektors opsparingsoverskud, 

altså omtrent det stik 

modsatte af intentionen bag finansloven 

for 2011. Endelig lærer 

vi, at Keynes, modsat den almindelige 

opfattelse, ikke anbefalede 

vækst, vækst og atter 

vækst som løsningen på økonomiske 

problemer, men i stedet 

foreslog, at vi udnyttede den rigdom 

væksten gav os, til at skabe 

et samfund med mere fritid 

frem for stadigt større forbrug. 

Kapitel tre om det marxistiske 

perspektiv er skrevet af Peter 

Nielsen, lektor på Roskilde Universitet, 

og er bogens svage led. 

Den teoretiske gennemgang er 

forholdsvis tynd, og jeg har lidt 

svært ved at genkende Karl 

Marx i særligt meget af det. I 

stedet for en egentlig analyse får 

vi 14 sider med en række usammenhængene 

kommentarer til 

den aktuelle finanskrise. Helt 

underligt bliver det, når det antydes, 

at krisen blandt andet skal 

forklares med shoppemani: At 

krisen hænger sammen med, at 

danskerne er blevet afhængige af 

shopping, og derfor har købt for 

mere end de havde råd til.

Jeg går straks videre til fjerde 

kapitel af Otto Brøns-Petersen, 

kontorchef i skatteministeriet, 

og kendt for at have siddet i Anders 

Fogh Rasmussens berømte 

og berygtede Skattepolitisk Sekretariat, 

dengang Anders Fogh 

Rasmussen var skatteminister 

og overbevist nyliberal. Kapitlets 

20 sider er alle velskrevne og 

veldokumenterede, og – synes 

jeg – umådelig spændende. Med 

forførende skarphed tager Otto 

Brøns-Petersen os rundt i de 

landvindinger der er gjort inden 

for nyliberalismen, siden dens 

come back i 1970’erne. Den teoretiske 

gennemgang suppleres 

med en spiddende kritik af den 

(mainstream) keynesianske politik, 

som blev ført i USA som 

optakt til krisen. Her er det rigtigt 

interessant, at økonomer der 

hælder til Keynes, langt hen ad 

vejen vil være enige i den nyliberale 

kritik, af den politik der 

blev ført før krisen, fordi den i 

høj grad virkede konjunkturmedløbende, 

og herved forstærkede 

krisen. Men hvad der 

skal gøres for at overvinde krisen, 

det er de to retninger ikke 

enige om. 

Otto Brøns-Petersens hårde 

budskab til læseren er, at der 

ikke er nogen løsning på denne 

finanskrise. Markedet skal have 

lov til at genoprette sig selv, og 

det vil komme til at gøre ondt, 

men det vil være den mest effektive 

kur på længere sigt. De sunde 

virksomheder vil bestå (måske 

med nye ejere), og de dårlige 

virksomheder vil gå ned. Og 

særligt vigtigt: Der vil være 

sendt et klart signal til markedet 

om, at staten ikke vil redde virksomheder, 

der drives uansvarligt. 

Det store problem under 

krisen har netop været, at især 

store finansielle virksomheder 

har følt sig sikre på, at staten ville 

redde dem hvis de kom i problemer. 

Den viden fik dem til 

tage unødige risici, og det forstærkede 

finanskrisen. 

Jeg har brugt dele af bogen i 

min egen undervisning, og jeg 

har følt, at de komprimerede 

tekster har givet mine elever et 

stærkt fundament. Jeg har kunnet 

opservere, at de velskrevne 

artikler har været en øjenåbner 

for flere elver, og skærpet deres 

interesse for emnet. 

Det må siges, at stoffet måske 

er lidt svært for nogle elever. 

Men jeg synes det har været befriende, 

at gennemgå de oprindelige 

teorier frem for de forsimplede 

og derfor ofte uklare – 

ja nogen gange ligefrem fejlbehæftede 

– fremstillinger, som vi 

finder i de bredere lærebøger. 

Lad mig afslutningsvist også 

rose bogen for, at den bruger 

kildehenvisninger og litteraturliste. 

Når vi gerne vil have eleverne 

laver kildehenvisninger og 

litteraturliste til os, så må vi 

også give dem noget, der lever 

op til de standarder, vi sætter for 

dem. 

Balder Asmussen 

anmeldelser 

Kirsten Hviid 

no life – respekt og 

drengezoner 

om gadelivsstil og ungdomsfællesskaber 

blandt unge på kanten af 

samfundet 

Aalborg Universitetsforlag, 2009 

Indvandrerbander, afbrænding 

af biler og daginstitutioner i byområder 

og anden ghettokriminalitet. 

Vi kender de alarmerende 

overskrifter i dagspressen, og 

her i efteråret 2010 er der da 

også blevet lanceret en lang række 

forslag fra stort set alle de politiske 

partier for at løse de sociale 

og kulturelle problemer i de 

’ghettoer’, der typisk udgør den 

fysiske ramme for kriminelle 

indvandrere. 

Med bogen NO LIFE – respekt 

og drengezoner, baseret på hendes 

ph.d.-afhandling, er det Kirsten 

Hviids intension at nuancere 

det skræmmende billede, der 

igen og igen tegnes i medierne af 

indvandrerbanderne. Ved flere 

lejligheder (og naturligvis især 

efter større voldelige konfrontationer 

i bandemiljøet) er hun 

blevet kontaktet af journalister 

og elever fra det gymnasiale område 

med henblik på at besvare 

spørgsmål om de mere dybereliggende 

årsager til bandekonflikterne. 

Det er et sådant materiale, 

hun stiller til rådighed i 

bogen gennem sin afdækning af 

det sociologiske indhold bag 

problematikken. 

De fysiske rammer for hendes 

feltarbejde har været et boligkvarter 

i Karlebo, Nordsjælland, 

der allerede kort efter indvielsen 

i starten af 1970’erne fik et dår- 


51

anmeldelser 

ligt rygte på grund af de unges 

pjækkeri og småkriminalitet. 

Trods kommunens indsats for at 

forbedre forholdene i bebyggelsen 

eskalerer - via en stadig større 

andel af beboere med indvandrerbaggrund 

kombineret med 

en hastig fraflytning af de ressourcestærke 

familier - den negative 

udvikling i løbet af 

90’erne. I sit indledende sociologiske 

portræt af de lokale bander 

i forlængelse af en kommunal 

livsstilsundersøgelse koncentrerer 

Kirsten Hviid sig om 

to kriminalpræventive forsøgsklubber, 

Klub 1188 og Klub Westside 

og lader her både de unge 

brugere og klubmedarbejdere 

komme til orde. I det følgende 

kapitel bliver der for alvor sat fokus 

på gadelivsstilen og de særlige 

subkulturelle stilmarkører, 

der gør sig gældende i disse nye 

fællesskaber i form af for eksempel 

tøj, smykker, hunde og særegne 

sproglige vendinger, hvorefter 

den unikke ’NO LIFE’-gadelivsstil 

introduceres. Her fortælles 

på fængende vis om lokale 

broderklubber, gangsta-typer, 

gangsta-rap og gadesproget via 

de unges egne øjne og stemmer, 

og denne læser når her frem til 

den konklusion, at ikke så lidt af 

det, der på overfladen selviscenesættes 

med hårdtpumpede attituder, 

er relativt uskyldigt. 

Men bogen stiller det indlysende 

spørgsmål om disse unge, 

hvoraf ikke så få begår regulær 

kriminalitet i form af vold, indbrud 

og kriminalitet, kan karakteriseres 

som egentlige gadebandemedlemmer. 

Og man kan 

yderligere spørge: Hvilke konse- 


kvenser kan det få for disse unge 

på længere sigt, at de gør brug af 

denne iøjnefaldende ’gangsterstil’ 

i det offentlige rum? NO LI- 

FE-gadelivsstilen handler jo i 

høj grad om at etablere en særlig 

identitet via en ’synlighed’ på 

gaden, inspireret af den amerikanske 

gangster-rap, hvor et ’vi’ 

på bombastisk vis stilles over for 

’dem’ – politiet, kommunen, 

fængselspersonalet mv., hvilket 

på længere sigt mere eller mindre 

utilsigtet kan føre til en negativ 

spiral i form af en forstærket 

social udstødelse. Bogen beskriver 

dog, at den kriminalpræventive 

indsats i det nævnte 

boligområde har formået at reducere 

en sådan negativ udvikling. 

Udgivelsen kan ikke bruges 

som en egentlig lærebog, da den 

mangler de nødvendige introducerende 

teoretiske begreber inden 

for sociologi, men den udgør 

et oplagt konkret materiale 

til et tema om nutidens unge. 

Bogens gennemgang af den specielle 

gadelivsstil vil for eksempel 

være særdeles udbytterig at 

inddrage på det gymnasiale område 

på alle niveauer. Ikke alene 

indeholder disse kapitler en lang 

række spændende pointer, men 

fremstillingen er samtidig 

sproglig veloplagt og på et niveau, 

der passer til vores elever. 

Niels Martinov, Efterslægten 

Kjeld mazanti sørensen 

ideologier og diskurser – 

sprog, magt, politik 

Columbus, 2010 

”Ideologier og diskurser” henvender 

sig til samfundsfag på A- 

og B-niveau samt historieundervisningen 

i gymnasiet. Bogen er 

på ca. 150 sider og er bygget op 

så vi får et indledende kapitel 

om ideologier generelt, efterfulgt 

af kapitler om hver af de 

tre hovedideologier, et kapitel 

om populisme, fascisme og nazisme. 

Der afrundes med et kapitel 

om spin og diskurser efterfulgt 

af et kapitel med fokus på 

argumentation. Som sådan følges 

formen fra ideologigennemgangen 

i flere velkendte C-niveau 

bøger, som eksempelvis 

”Liv I Danmark”. Men hvor ideologier 

i sidstnævnte bog er kogt 

ned til det noget nær meningsløse 

får vi her solide gennemgange 

med blik for de historiske 

sammenhænge ideologierne er 

opstået og videreudviklet i. I 

forbindelse med hver ideologi 

bliver vi også præsenteret for 

forskellige tekster, der repræsenterer 

forskellige afarter af ideologierne. 

Under konservatismekapitlet 

stifter vi eksempelvis 

bekendtskab med tekster af så 

forskellige forfattere som Burke, 

Hegel, Popper, Schlüter og den 

nationalkonservative blogger 

Kasper Støvring. 

Det er naturligvis vanskeligt 

at vurdere en bogs kvalitet som 

undervisningsmateriale før man 

rent faktisk har anvendt den i 

undervisningen, men mit indtryk 

af bogen er meget positivt.

Den er sprogligt lettilgængelig 

uden på nogen måde at gå på 

kompromis med fagligheden. 

Der gøres flittigt brug af illustrationer 

og eksempler og bogen 

er logisk opbygget. Jeg vil 

særligt fremhæve det indledende 

kapitel om ideologier, der er 

aldeles fortrinligt. Her gives et 

overblik over selve ideologiernes 

berettigelse, oplysningstiden og 

ideologiernes status i dag. Det er 

dog klart at der må forventes en 

forhåndsviden om ideologier før 

kapitel 1 læses. Bogen forekommer 

skrevet til elever, der har 

haft den helt indledende introduktion 

til ideologierne på Cniveau 

undervisningen. 

I en bog så kort som denne er 

det et dilemma om man vælger 

at satse på at videreformidle essensen 

af ideologierne, eller om 

man vil demonstrere ideologiernes 

diversitet. Ulempen ved 

førstnævnte tilgang er en mangel 

på nuancer, mens ulempen ved 

sidstnævnte kan være forvirring 

hos eleverne. Det er dog kun i liberalisme-kapitlet 

at denne problemstilling 

bliver evident. Her 

kommer Mazanti ind på en række 

forskellige varianter af liberalismen, 

måske på bekostning af 

dybdeforståelsen af varianterne - 

eksempelvis socialliberalismen, 

som jeg gerne havde set behandlet 

mere indgående. 

Jeg mener med fordel man 

kunne have gjort mere ud af de 

politiske skillelinjer i dag, hvor 

jeg ser en tilbagevenden til 

1800-tallets skillelinje mellem 

liberalisme og konservatisme, 

blot med fokus på værdipolitik. 

På den ene side af skillelinjen 

står de som man kunne kalde 

åndsliberale – altså de som fokuserer 

på den politisk/humanistiske 

del af liberalismen, på frisindet 

og individrettigheder. På 

modsatte side står de man kunne 

kalde værdikonservative – de 

som værner om samfundets traditioner 

og værdier og ser normafvigere 

(eksempelvis muslimer 

eller kriminelle) som værende 

en trussel imod disse værdier. 

Denne skillelinje anser jeg 

for vigtig i forhold til at forstå 

det politiske spil i dag og særligt 

siden 2001. 

Generelt kan man sige at bogen 

fokuserer på det teoretiske 

stof og springer over det mere 

konkrete, hvilket illustreres af at 

dansk politik og danske partier 

kun optræder sporadisk i bogen. 

Muligvis klogt da analyser som 

den jeg præsterer ovenfor selvfølgelig 

er diskutable. På samme 

måde mener jeg det er diskutabelt 

når Mazanti på s. 20 skriver 

at ”der i dansk politik er en tendens 

til at partierne søger ind 

mod midten – imod socialliberalismen”. 

I min optik har socialliberalismen 

ekstremt trange 

kår i Danmark i disse år, hvor 

det snarere er en art socialkonservatisme 

der dominerer – en 

fusion af socialdemokratisme og 

anmeldelser 

(national)konservatisme, hvor 

det liberale tankegods i stor udstrækning 

er lagt på hylden, 

jævnfør netop ovenstående distinktion 

mellem de værdikonservative 

og åndsliberale, hvor 

de værdikonservative ubetinget 

har førertrøjen på i disse år. 

Dette er dog små indvendinger 

i forhold til det generelle 

indtryk af en velskrevet og velkomponeret 

bog, som jeg føler 

mig ret overbevist om vil appellere 

til de fleste elever. I forhold 

til min egen undervisning ville 

jeg helt sikkert bruge kapitel 1 

og de tre kapitler om hovedideologierne, 

dog nok suppleret med 

ekstramateriale, især i forhold til 

liberalismen. 

Kasper Lauest, Gammel Hellerup 

Gymnasium 


53

Samfundsfag 

MelleMøstkonflikter 

Historie og samfund 

af anders Jerichow 

Temabogen Mellemøstkonflikter – Historie & 

Samfund skildrer den historiske baggrund for 

de konflikter, der præger regionen i dag og 

giver læseren et skarpt indblik i de forskellige 

samfund, der tilsammen udgør Mellem østen. 

Bogens fremstillingsdel er suppleret med illustrative 

kort. Til bogen hører hjemmesiden 

www.mellemoestkonflikter.gyldendal.dk med 

kildemateriale, relevante links og opgaver. 

“ 

“Det er et dristigt og ambitiøst projekt, 

Anders Jerichow er gået om bord i. Men 

han er faktisk sluppet godt fra det.” 

Noter 184, 2010 

” 

Se uddrag af bogen på 

www.mellemoestkonflikter. 

gyldendal.dk 

264 sider 

kr. 239,- 

ex moms 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60

Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til 

at anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel 

som erfarne boganmeldere. Har 

du lyst til at anmelde en af de 

anførte bøger, kan du få tilsendt 

et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt 

efterspørger alle 

anmeldere og det er ingen hindring, 

hvis du er ny i faget. Skriv 

eller ring til Janne Bisgaard Wikman 

på akatjb@akat.dk eller tlf. 

2825 7025. 

Helt nye bøger 

”Verdens 7 udfordringer – teorier 

om international politik møder 

virkeligheden”, Lars Søndergaard, 

Columbus, 1. opl. 1. udg. 

2010, s 176, kr. 190,25 inkl. 

moms/ kr. 109 excl. moms 

”Afghanistan, Taleban og det internationale 

samfund”, Hans 

Branner, Peter Dahl Thruelsen, 

Kaj Pintholt Jespersen og Finn 

Rasmussen, Columbus, 1. udg. 

1. opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl. 

moms/ 129 excl. moms 

”Global politik”, Hans Branner, 

Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s 

200, kr. 208 inkl. moms/ kr. 119 

excl. moms 

”Luk samfundet op”, Peter 

Brøndum og Thor Banke Hansen, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 192, kr. 180 inkl. moms/ 

kr. 100 excl. moms 

”Håndbog til samfundsfag C”, 

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie 

Lerche Sloth, Columbus, 

2. udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180 

excl. moms, eBog kr. 45 excl. 

moms 

”Samfundsstatistik 2010 med 

den digitale håndbog”, red. 

Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen 

og Niels Knap, Columbus 

2010, s 154, kr. 174 inkl. 


”Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed 

og god dømmekraft”, 

Søren Juul, Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 454, 

kr. 387 inkl. moms 

Øvrige bøger: 

”Ideologier og diskurser”, Kjeld 

Mazanti Sørensen, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 152, kr. 

136,25 inkl. moms/ kr. 95,38 

excl. moms 

”Tyskland – Fra rødhætte til 

Ramstein. Om tysk national 

identitet”, Peter Knudsen, Bodil 

Munk og Lene Jeppesen, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 

160, kr. 216 inkl. moms/ kr. 120 

excl. moms 

”Hvordan fungerer den Europæiske 

Union. En grundbog om 

EU efter Lissabon-traktaten”, 

Peter Nedergaard, Columbus, 1. 

udg. 1. opl. 2010, s 150, kr. 174 

inkl. moms/ 98 excl. moms 

anmeldelser 

”Liv i Danmark. Grundbog til 

samfundsfag på c-niveau”, Benny 

Jacobsen og Ove Outzen, Columbus, 

2. udg. 1. opl. 2010, 

s176, kr. 159 inkl. moms/ kr. 89 

excl. moms 

”Klassisk og moderne politisk 

teori”, Lars Bo Kaspersen og 

Jørgen Loftager (red.), Hans 

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 1275, kr. 598 inkl. moms 

”Interview i praksis”, Jan Trost 

og Lise Jeremiassen, Hans Reitzels 

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 

168, kr. 225 inkl. moms 

”Metoder i statskundskab”, Lotte 

Bøgh Andersen, Kasper Møller 

Hansen og Robert Klemmesen 

(red.), Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498 

inkl. moms 

”Hvad forstår vi egentligt ved 

demokrati”, Jørgen Møller og 

Svend-Erik Skaaning, Hans 


2010, s 304, kr. 348 inkl. moms 

”Ideologiens sublime objekt”, 

Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 

348 inkl. moms 

”Sociologi og socialantropologi 

– Mellem mennesker og samfund”, 

Elisabeth Brodtkorb og 

Marianne Rugkåsa (red.), 


55

anmeldelser 

Munksgaard, 2. udg. 1. opl. 

2010, s 320, kr. 299 inkl. moms 

”Danmark i dag. Samfundsfag 

C”, Hans Carl Madsen og Michael 

Boas Pedersen, Systime, 1. 

udg. 1. opl. 2010, s 186, kr. 180 

excl moms/ ebog 45 kr. excl 

moms 

”EU – økonomisk set”, Henrik 

Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 85, kr. 80 excl. moms 

”Politik i Europa. Konflikter, 

samarbejde og institutioner i de 

europæiske politiske systemer”, 

Peter Nedergaard, Columbus, 1. 

udg. 1. opl. 2010, s 172, kr. 

190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl. 

moms 

”Mediekultur, mediesamfund”, 

Jostein Gripsrud, Hans reitzels 

Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s 

385. kr. 398 inkl. moms 

”Fremtidens stormagter. 

BRIK´erne i det globale spil, 

Brasilien, Rusland, Indien og 

Kina”, Steen Fryba Christensen, 

Jørgen Dige Pedersen, Clemens 

Stubbe Østergaard, Mette Skak 

og Stig Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag 

2010, s 285, kr. 

248 

”Grænseland – Krig og kulturmøde”, 

Mette Hermann, Finn 

Jensen, Hans Jørgen Lych Larsen, 

Gunvor Vestergaard og Merete 

Vonsbæk, Columbus, 1. 

udg. 1. opl. 2009, s 179, kr. 230 

incl. moms/ kr. 129 excl. moms 


”Danmark og de fremmede”, 

red. Tonny Brems Knudsen, Jørgen 

Dige Pedersen og George 

Sørensen, Academica 1. udg. 1. 

opl. 2009, s 248, kr. 195 

”Udviklingssamarbejde anno 

2020”, I Den ny verden. Tidsskrift 

for internationale studier, 

41. årgang. nr. 3 2008, DIIS, København 

2009, s 122 

”Danish Foreign Policy Yearbook 

2009”, red. Nanna Hvidt 

og Hans Mouritzen, DIIS, København 

2009, s 208 

”Afvist. Asylansøgere i Danmark”, 

red. Eline Mørch Jensen, 

Tiderne Skifter, 1. udg. 2. opl. 

2009, s 179 

”Ismen i det 21. århundredes 

politik”, Asger Ousager, CE- 

POS, 1. udg. 1. opl. 2009, s 144, 

kr. 149 

”Stuerent? Dansk Folkeparti, 

populisme, antimuslimsk retorik 

og offermyten”, red. Anne 

Jessen, Frydenlund, 1. udg. 1. 

opl. 2009, s 147, 199 kr. 

”Opdragelse”, Lise Rasmussen, 

Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009 

s 79, kr. 99 

”Voksenliv og arbejde”, Leif 

Nordberg, Frydenlund, 2. udg. 

1. opl. 2009, s 77, kr. 99 

”De overvågede tager ordet”, 

PET-kommissionens beretning, 

Frydenlund, 1. udg. 1. opl. 2009, 

s 126, kr. 199 

”EU – politik og økonomi. En 

grundbog”, Peter Nedergaard, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, s 

144 

”Kulturforståelse. Columbus 

vejviser til nye verdner”, Geert 

A. Nielsen og Karen Schmedes, 

Columbus, s 208, kr. 246 incl. 


”Globalisering – samfundsvidenskabelige 

perspektiver”, 

Morten Winther Bülow, Thomas 

Malthe Christensen, Martin 

Marcussen, George Sørensen 

og Lasse Ørum Wikman, Systime, 

1. udg. 1. opl. 2009, s 116, 


”Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik 

i samfundsfag, Rune Valentin 

Gregersen, Systime, 1. 

udg. 1. opl. 2009, s 136, kr. 140 

excl. moms 

”Økonomi på formler”, Torben 

M. Andersen og Michael H. J. 

Stæhr, Systime, 1. udg. 1. opl., s 

186, kr. 180 excl. Moms/ e-bog 


”Et sociologisk værktøj. En introduktion 

til den kvantitative 

metode”, Erik Jørgen Hansen og 

Bjarne Hjorth Andersen, Hans 


2009, s 286, kr. 348 inkl. moms

Bestyrelsen 

formand, fondsrepræsentant, 

netværkskoordinator 


Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

næstformand, kursusudvikler 

Jørgen Lassen 

Sct. Knuds Gymnasium 

Joergen.Lassen1@skolekom.dk 

Kasserer, regionskoordinator 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

ansvarshavende redaktør af 

samfundsfagsnyt, fagligt forum 

(Hf), kursuskoordinator, netværks- 

koordinator 

Marie-Louise Bach 

Nyborg Gymnasium 

ml@nyborg-gym.dk 

anmelderredaktør af 

samfundsfagsnyt, 


Janne Bisgaard Wikman 

Århus Katedral Skole 

akatjb@akat.dk 

temaredaktør af samfundsfagsnyt 

gfK-koordinator 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

Aarhus Katedralskole 

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk 

Webredaktør, gfK-koordinator, 

fagligt forum (stx) 

Lisbeth Basballe 

Mariager Fjord Gymnasium 

lb@mf-gym.dk 

Kursusudvikler 

Susan Pauli Petersen 

Egedal Gymnasium 

funny10sp@hotmail.com 

regionskoordinator, 


Jens Folke Harrits 

Aalborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

Kursusudvikler 

Anders Hassing 

Ørestadens Gymnasium 

aha@oerestadgym.dk 


57

Øvrige adresser 

regionsrepræsentanter 

nordjylland 

Jens Folke Harrit 

Ålborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

sønderjylland 

Ole Østergaard 

Alssundgymnasiet Sønderborg 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Thomas Heegaard Sunesen 

Holstebro Gymnasium og HF 

ts@hogym.dk 

sydvestjylland 

Helle Merete Grøn 

Esbjerg Gymnasium og HF 

hg@egonline.dk 

Århus 

Linda Petersen 

Odder Gymnasium 

lp@odder-gym.dk 

fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

rgez@roskilde-gym.dk 

storkøbenhavn 

Jan Houmann 

København VUC 

jh@kvuc.dk 

frederiksborg 

Agnethe Dybro Pedersen 

Frederikssund gymnasium 

gap@frsgym.dk 


Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Campus Bornholm 

claes@tdcadsl.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 


Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt, januar, april og september. På 

hvert møde behandles indkomne ansøgninger 

til fonden. Se vores hjemmeside 

om, hvad man kan få støtte 

til, og hvordan man søger. 

Øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Per Henriksen 

Kirsten Krehan 

Peter Lundberg Thomsen 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

Ideologier og diskurser 

- sprog, magt og politik 

Kjeld Mazanti Sørensen 

152 sider 

skolepris kr. 109,- 

Fold dig ud 

i samfundsfaglige metoder 

Per Henriksen og Torben Stener Nielsen 

Bogen giver ved hjælp af introducerende kapitler og fyldige 

tekstuddrag en grundig indsigt i udviklingen i såvel de klassiske 

politiske ideologier som senere afledninger – fra oplysningstiden 

til det senmoderne samfund. 

Derudover præsenteres en række eksempler på nutidige politiske 

diskurser: 

Kampen om magten ved, gennem sproget, at søge at præge 

befolkningens holdninger. 

Samlet rummer bogen begreber, teorier og redskaber til analyse 

af politiske tekster – med henblik på forståelse af forholdet 

mellem ideer, sprog, magt og politik. 

Bogen er beregnet til undervisning i samfundsfag og historie. 

I begge tilfælde kan den også anvendes i fagene filosofi og 

dansk. 

Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret på en række 

områder: 

y Nye spørgeord i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres 

y Gennemgang af samfundsfaglige teksttyper 

(den videnskabelige, den journalistiske og den politiske) 

y Vejledning i at bruge de mest gængse webbaserede databaser 

y Kvalitativ metode uddybes og andre metoder (casemetode, 

y komparativ metode) gennemgås. 

Yderligere eksempler, øvelser, links m.v. vil komme på bogens hjemmeside. 

De nye elementer vil også kunne findes på Den digitale 

Håndbog, der udkommer sammen med Samfundsstatistik 2010. 


– samfundsfagslærernes forlag 

160 sider 

skolepris kr. 129,-

Afsender: Samfundsfagsnyt 

Jon Urskov Pedersen 

Hybenhaven 23 

8520 Lystrup 

Bog på vej 

Regneark 

i samfundsfag 

Christina Blach Hansen og Per Henriksen 

Samfundsfag A- og B-niveau 

Returneres ved varig adresseændring 

Mange hader det! Flere elsker det! Men regnearket er kommet 

for at blive – også i samfundsfag. I bogen gives en 

udførlig introduktion til de mest nødvendige faciliteter i 

regneark. 

I kapitel 1 – Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine 

introduceres indeks, andele og vækst sammen med udførlige 

opskrifter på forskellige typer diagrammer. 

I kapitel 2 vises med eksempler hvordan man selv – lærer 

og elev – kan udarbejde mindre modeller i Excel, mens kapitel 

3 er dedikeret til håndtering af spørgeskemaer i Excel, herunder 

krydstabeller (pivot), tests (chi-i-anden) og stikprøveusikkerhed. 

I kapitel 4 – Samspil med andre baser – gives vejledninger til 

Surveybank, 

Statistikbanken, men også håndtering af det mere bøvlede indgår. 

Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre programmer, 

herunder udveksling med Word, Power Point og Acrobat. Bogen 

skulle således både give begynderen og den mere interesserede lyst 

til at arbejde i Excel. 

Nyheder 

Det nye Latinamerika • Afghanistan se side 48 

Fold dig ud • Ideologier og diskurser se side 59 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

samfundsfagsnyt - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?