Det Gode Samfund Danmark & Schweiz

Det Gode Samfund 

Danmark & Schweiz 

En sammenligning af den danske 

og schweiziske velfærdsmodel 

Sune Aagaard


Danmark & Schweiz



© 2013 

Foreningen 


Oplag: 4.000 

ISBN 978-87-996203-0-2 

Sune Aagaard 

Illustrationer: Otto Dickmeiss 

Design: Esben Niklasson 

Bogen er sat med Neue Haas Grotesk 

og Caslon Graphique 

www.dkch.info

Indhold 

s.6 

Forord 

s.8 

Indledning 

s.12 

Fakta 

s.16 


Kort fortalt

s.26 

Rigdom 

s.30: Velstand & levestandard s.32: Arbejdsliv 

s.34: Erhvervsstruktur s.36: Indvandring s.40: Ulighed 

s.42: Skat s.44: Privatforbrug s.46: To almindelige familier 

s.48: Uddannelse 

s.50 

Lykke & livskvalitet 

s.54: Nærmest lykkelige s.56: Levetid & helbred 

s.58: Kriminalitet & sort arbejde s.60: Ligestilling & kønsroller 

s.62: De svage grupper s.64: Værdier & tillid 

s.66 

To vidt forskellige 

politiske systemer 

s.68: Velfærdsstaten s.72: Det borgernære demokrati 

s.74 

Fremtiden for Danmark. 

Inspirationen fra Schweiz

Forord 

De fem forskere 

bag rapporten 

Michelle Beyeler 

Lektor i statskundskab ved 

Institut for Politisk videnskab, 

Universitetet i Bern 

Rainer Eichenberger 

Professor i økonomi ved 

Universitetet i Fribourg 

Henrik Christoffersen 

Forskningschef – CEPOS. 

Speciale i økonomisk historie og 

velfærdsstatens udvikling 

Peter Nannestad 

Professor i statskundskab ved 

Institut for Statskundskab, 

Aarhus Universitet 

Martin Paldam 

Professor i økonomi ved Økonomisk 

Institut, Aarhus Universitet 

Rapporten bliver udgivet 

på Springer Verlag i Tyskland 

over sommeren 2013 

6 

Det 

Gode 

Samfund 

En sammenligning af 

Danmark og Schweiz 

Kan den danske velfærdsmodel, med en kolossal offentlig sektor 

og verdens højeste skattetryk, overleve? Er situationen holdbar 

på længere sigt? 

På trods af skattetrykket er danskerne imidlertid blandt verdens 

lykkeligste folk. Også schweizerne er meget lykkelige, men de har 

en helt anden samfundsmodel med lave skatter og en beskeden 

offentlig sektor. Er der andre veje til velstand og lykke, som måske 

er mere bæredygtige på længere sigt, og kunne den schweiziske 

på nogen områder være sådan en model? Det ville vi gerne undersøge 

og har derfor bedt fem forskere om at udarbejde en forskningsrapport 

om den danske og schweiziske velfærdsmodel. 

Rapporten bliver udgivet på Springer Verlag i Tyskland over 

sommeren 2013 og udgør fundamentet for bogen her. 

Bag projektet står Foreningen Det Gode Samfund. Foreningens 

eneste formål og opgave har været at tilse, at forskningsarbejdet 

har forløbet som aftalt og understøtte udarbejdelsen af denne lille 

bog. Forskerne har arbejdet uafhængigt, og foreningen har ikke 

haft indflydelse på resultaterne af deres arbejde. Foreningen har 

ikke et politisk tilhørsforhold, og projektet er finansieret af private 

midler og midler fra fonde. 

Meningen med bogen her er at skabe debat på et faktuelt og oplyst 

grundlag. Vi håber, at den kan inspirere til gode diskussioner 

om, hvordan vi bedst muligt sikrer det gode samfund for kommende 

generationer. 

God læselyst! 

Birgitte Nielsen 

Formand for foreningen 

Det Gode Samfund

Indledning 

8

Danmark 

hverken kan 

eller skal blive 

til Schweiz. 

Men når danskerne skal lede efter gode 

idéer i bestræbelserne på at fremtidssikre 

Danmark, er det vores opfattelse, at der er 

meget at komme efter i alpelandet. 



9

Indledning 

Rundt om Danmark 

foregår en voldsom, 

global udvikling, som 

grundlæggende 

kommer til at forandre 

vores livsvilkår. Derfor 

er åbenhed og mod 

afgørende egenskaber, 

når vi skal møde 

fremtiden. 

10 

Historien om en 

succes og dens 

fremtid 

D 

Danmark er en imponerende succes. Uden særlige 

forudsætninger har danskerne formået at skabe 

et samfund, der er både rigere og lykkeligere 

end langt det meste af den øvrige verden. Hvor vi lever fredeligt 

sammen, og hvor fraværet af sult og nød i et historisk og globalt 

perspektiv er noget nær unikt. 

Den dygtighed, danskerne har udvist, og det store stykke arbejde, 

vi – og navnlig generationerne, der gik forud – har udført, kan 

ingen tage fra os. Men når vi ser på Danmark i dag, ser vi ikke alene 

lykken og velstanden, men også en forvisning blandt danskerne 

om, at ingen kan lære os noget. At vi dybest set har fundet svaret 

på, hvordan man skaber det gode, endda det bedste samfund. 

Med private virksomheder, der har ret gode rammer og frihed til at 

skabe værdi, men også med en enorm offentlig sektor, der bliver 

ved med at vokse, og med en meget stor omfordeling af velstanden. 

Vi kan jo se, det virker. Vi kan se, at danskerne er glade, og at vi 

trives, at vores børn er glade for at gå i skole, og at tilliden til institutionerne 

er i top. Derfor ser mange ikke noget behov for at lade sig 

inspirere af andre lande. 

B 

Bogen her er skrevet som et forsøg på at gøre op 

med den holdning. Det danske samfund, alle kvaliteter 

ufortalt, befinder sig i en vanskelig situation, 

og der er grund til at være bekymret for, om den danske model er 

bæredygtig på længere sigt. Bogen er skrevet på et fundament af 

varme følelser for Danmark. Rundt om Danmark foregår imidlertid 

en voldsom, global udvikling, som grundlæggende kommer til 

at forandre vores livsvilkår. Derfor er åbenhed og mod afgørende 

egenskaber, når vi skal møde fremtiden. Netop åbenheden har historisk 

været karakteristisk for Danmark. Vores velstand bygger jo 

i høj grad på søfart, handel og købmandsskab.

D 

Danmark og Schweiz er måske verdenshistoriens 

to mest vellykkede samfund. Her går velstand og 

lykke hånd i hånd i hidtil ukendt grad. De to lande 

er interessante at sammenligne, fordi de som små, politisk stabile 

vesteuropæiske lande minder om hinanden. Men de er også 

ekstremt forskellige, når vi ser på, hvordan de er konstrueret som 

samfund. Derfor besluttede vi os for at undersøge, om Danmark 

kunne lære noget af Schweiz. Om der var foretaget nogen eksperimenter 

i det schweiziske laboratorium, som Danmark kunne lade 

sig inspirere af. 

Hvis vi genfinder modet til at forandre for at bevare, 

kan vi fremtidssikre Danmark, så kommende generationer 

får endnu bedre vilkår, end vi selv har haft. 

D 

Danmark hverken kan eller skal blive til Schweiz. 

Men når danskerne skal lede efter gode idéer i bestræbelserne 

på at fremtidssikre Danmark, er det 

vores opfattelse, at der er meget at komme efter i alpelandet. 

Vi mener, at Danmark står over for store udfordringer, som kræver 

reformer. Men det er mere end vanskeligt at reformere samfundet, 

når der er stærke interesser i at bevare det bestående. Det 

gælder også, selvom der er indlysende behov for et kursskifte. Vi 

har imidlertid tillid til Danmark. Hvis vi betragter historien, kan vi se, 

at danskerne har formået at omstille sig og indrette sig efter skiftende 

vilkår. Vi har formået at skabe de nødvendige forandringer, 

og Danmark har ageret fleksibelt i forhold til verden omkring os – 

det er måske i virkeligheden en vigtig del af forklaringen på vores 

succes. Vi har udnyttet nye muligheder og fundet nye veje, og resultatet 

kender vi i dag. 

En sådan omstilling kan vi foretage igen. Hvis vi genfinder modet 

til at forandre for at bevare, kan vi fremtidssikre Danmark, så 

kommende generationer får endnu bedre vilkår, end vi selv har 

haft. Det er bestemt et realistisk mål, hvis vi tør at give slip og se 

ud i verden, hvor der bliver tænkt mange gode tanker om, hvordan 

mennesker kan indrette sig sammen. Et af de steder, hvor det giver 

mening at kigge hen, er Schweiz, så det gør vi i det følgende. apple 



11

Kilder: Forskningsrapporten 

The Good Society og OECD 

Fakta 

Kantoner 

26 

12 

Udenlandsk befolkning 

21,7% 

Areal: 41.300 km2 

Schweiz 

Befolkning: 8 mio. 

Kommuner 

2.636 

Fødselsrate 1,5 pr. kvinde 

Deltidsbeskæftigede 

25,9% 

Beskæftigede 

79,3% 

Arbejdsløse 

4,2% 

Levetid: 82 år 

Beskæftigede kvinder 

73,2% 

Arbejdstid 

1.632 timer pr. år

Kommuner 

98 

Areal: 43.098 km2 


Fødselsrate 1,8 pr. kvinde 

Beskæftigede kvinder 

70,4% 

Arbejdstid 

1.522 timer pr. år 



Regioner 

5 

Beskæftigede 

73,1% 

Arbejdsløse 

7,7% 

Befolkning: 5,6 mio. 

Levetid: 79 år 

Deltidsbeskæftigede 

19,2% 

Udenlandsk befolkning 

6% 

13

Kilder: Forskningsrapporten 

The Good Society og OECD 

Fakta 

9% 

Andet 

7% 

Italiensk 

20% 

Fransk 

Skat på indkomst 

14,5% 

BNP pr. indbyger 

14 

Sprog Religion 

64% 

Tysk 

15% 

Andre 

trossamfund 

20,8% 

af indkomst 

35% 

Protestanter 

8% 

Ikke angivet 

Alm. lønmodtagers 

SKAT 

42% 

Katolikker 

Skat på varer 

6,3% 

266.614 Dkr. 

BNP fordelt på erhverv 

Offentlig service mv.: 26,8% / Finans: 22,8% / Handel, service, transport: 22,1% 

Bygge & anlæg: 5,7% / Landbrug, fiskeri mv.: 1,1%

10% 

Andet 

90% 

Dansk 

Skat på indkomst 

29,5% 



Sprog Religion 

39,5% 

af indkomst 

1% 

Katolikker 

4% 

Andre trossamfund 

Alm. lønmodtagers 

SKAT 

226.834 Dkr. 

10% 

Ikke angivet 

85% 

Protestanter 

Skat på varer 

15,3%. 

BNP pr. indbyger 

BNP fordelt på erhverv 

Offentlig service mv.: 35,2% / Finans: 17,6% / Handel, service, transport: 23,6% 

Bygge & anlæg: 4,8% / Landbrug, fiskeri mv.: 1,5% 

15


Kort fortalt 

16



Pointen med at 

sammenligne er ikke, 

at der er én vej til det 

gode samfund. Snarere 

demonstrerer udviklingen 

i Danmark og 

Schweiz, at der er flere 

måder at opnå lykke og 

velstand på. 

17


Kort fortalt 

Danmark: 

Offentlige udgifter 

i pct. af BNP 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

18 

D 

1960 1964 1968 1972 

1988 

Kilde: Jørgen Goul Andersen 

og Peter Munk Christiansen (1991), 

“Skatter uden velfærd” 

Der er sund fornuft i at sammenligne Danmark og 

Schweiz. De to lande er små – næsten præcis lige 

store – de tilhører den vestlige verden, de er frie og 

kapitalistiske, og de hører til blandt verdens rigeste lande. Samtidig 

er danskere og schweizere meget lykkelige. Der er altså masser 

af ligheder, men det er forskellene, der er interessante. 

Først og fremmest er de to lande helt forskelligt skruet sammen. 

Så forskelligt, at det er dybt forbløffende, 

at resultaterne, de to lande 

har formået at opnå, er så ens. De to 

samfund er simpelthen organiseret 

helt forskelligt, med to helt forskellige 

måder at forstå demokrati på og 

med vidt forskellige institutioner. 

Den første forskel, der 

springer i øjnene, med tanke på 

de sædvanlige politiske slagsmål i 

Danmark, er den offentlige sektor. 

Danmark har nemlig ikke altid haft 

verdens højeste skattetryk eller ver- 

1976 1980 1984 

dens største offentlige sektor. Helt 

frem til slutningen af 50’erne var den 

offentlige sektor mindre end mange andre landes, fx lidt mindre 

end USA’s. Så gik det imidlertid stærkt. Frem til begyndelsen af 

80’erne voksede den offentlige andel af den samlede beskæftigelse 

fra syv til knap 30 pct. Siden er kurven fladet ud, men stigningen 

har stadig været på ca. en halv pct. om året indtil nu, hvor den 

offentlige sektor faktisk bliver mindre – selvom vi har til gode at se, 

om det er en varig tendens.

Mens den offentlige sektor blev større og større, blev danskerne 

rigere og rigere. Der er mange forklaringer på den udvikling, en af 

dem er, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken 

voksede, mens den offentlige sektor overtog de opgaver, som 

kvinderne hidtil havde taget sig af derhjemme, især pasning af 

børn og gamle. Den offentlige sektors normering var noget anderledes 

– der er færre voksne pr. barn i en vuggestue, end hvis barnet 

bliver passet hjemme – og den arbejdskraft, der blev frigjort, 

gjorde Danmark rigere. 

Den direkte form, hvor indbyggerne stemmer om konkrete 

forslag til ændringer, er selve grundstenen i det usædvanlige 

schweiziske demokrati. 

Forholdet mellem den offentlige og den private sektor i Schweiz 

er et helt andet. Da anden verdenskrig sluttede, var den offentlige 

sektor ret lille i Schweiz ligesom i Danmark. I dag udgør den 

offentlige sektor i Schweiz imidlertid stadig ca. den samme andel 

af samfundsøkonomien som dengang. Det skyldes først og 

fremmest, at mange af de opgaver, som den offentlige sektor varetager 

i Danmark, for eksempel på sundhedsområdet, i Schweiz 

bliver løst i privat regi og finansieret gennem forsikringer, som den 

enkelte schweizer tegner. 

Mange danskere tænker spontant, når de hører om den måde at 

organisere sig på, at det må betyde, at de fattigste schweizere falder 

ud af systemet og bliver ladt i stikken, mens de rige og velbjærgede 

haster forbi. Sådan er det imidlertid ikke. Den schweiziske 

stat træder til, som en sidste instans, hvis det er nødvendigt. Det er 

det dog for langt færre schweizere end danskere. Schweizerne er 

med andre ord bedre til at sørge for sig selv. 

En anden, lige så markant, forskel drejer sig om den måde, demokratiet 

fungerer på. Den direkte form, hvor indbyggerne stemmer 

om konkrete forslag til ændringer, er selve grundstenen i det 

usædvanlige schweiziske demokrati. Engagementet i lokalsamfundet 

er stærkt. Schweizerne tager ansvaret for deres nære 

verden på sig, og de tager det alvorligt. Landets 26 kantoner har 

eget politi, eget flag, eget skattevæsen og egne nummerplader. 

De har eget skolevæsen og universiteter og eget sundhedsvæsen, 

og når der skal laves noget afgørende om i kantonerne, så 



19


Kort fortalt 

kræver det, at der er flertal blandt indbyggerne. Det er der, generelt, 

så sjældent, at schweizerne med en vis ret har fået ry for at 

være konservative og ikke så glade for forandringer. Når de bliver 

spurgt, om det er en god idé at hæve skatterne for at kunne bruge 

nogle flere penge på skolesystemet eller på vedligeholdelsen af 

det ene eller det andet, så svarer schweizerne ofte, at de hellere 

vil beholde pengene selv. Det betyder ikke, at den offentlige sektor 

ikke fungerer godt, eller at veje og bygninger forfalder. Tværtimod 

er standarden generelt høj, og de schweiziske veje og jernbaner er 

for eksempel genstand for stor misundelse blandt fagfolk i andre 

lande. 

En vigtig forklaring på den store interesse for lokale forhold er netop 

synligheden i måden, skattepengene bliver brugt på. Det direkte demokrati 

og de små enheder i forening betyder, at effekterne af den måde, 

pengene disponeres på, er meget synlige. 

20 

En vigtig forklaring på den store interesse for lokale forhold er 

netop synligheden i måden, skattepengene bliver brugt på. Det 

direkte demokrati og de små enheder i forening betyder, at effekterne 

af den måde, pengene disponeres på, er meget synlige. 

Pointen med at sammenligne er ikke, at der er én vej til det 

gode samfund. Snarere demonstrerer udviklingen i Danmark og 

Schweiz, at der er flere måder at opnå lykke og velstand på. Den 

schweiziske model er et eksempel på, at velfærdsstaten, som vi 

kender den i Danmark, ikke er den eneste måde at styre uden om 

social nød og elendighed på. Velfærdsstaten er ikke det eneste, 

der står imellem os og dyb, social nød, sådan som det ellers ofte 

bliver fremstillet af de stadig flere danskere, der er ansat i og lever 

af den offentlige sektor. 

To vidt forskellige samfund 

Hvordan ser de så ud, de to samfund, hvis vi skal tegne dem lidt 

groft op? 

Danmark er den klassiske velfærdsstat. Skattetrykket er blandt 

verdens højeste, og skatteindtægterne går til at finansiere en af 

verdens største offentlige sektorer. Der er meget stor omfordeling, 

ikke kun fra rige til fattige, men også den anden vej. Alle betaler til 

alle takket være et sindrigt system af overførsler, som har ført til,

Gennemsnitlig livstilfredshed (efter land) 

0 2 4 6 8 10 

Kilde: World Happiness Report 





Finland 

Norge 

Sverige 

Holland 

Israel 

Spanien 

Belgien 

Irland 

Cypern 

UK 

Tyskland 

Slovenien 

Polen 

Tjekkiet 

Slovakiet 

Frankrig 

Estland 

Grækenland 

Portugal 

Tyrkiet 

Rusland 

Ungarn 

Bulgarien 

Ukraine 

21


Kort fortalt 

at der er skabt et stort bureaukrati. For at finansiere den offentlige 

sektor, eller bare fordi det har virket som det mest fornuftige, har 

den private sektor til gengæld meget stor frihed i Danmark sammenlignet 

med andre lande. Det er let at drive privat virksomhed. 

Der er altså en klar arbejdsdeling mellem offentligt og privat. Dan- 

Skattevilkårene er attraktive, og bankhemmeligheden har tidligere betydet, 

at der ikke blev stillet spørgsmål om, hvor pengene kom fra. Samtidig er 

den schweiziske økonomi stærk og stabil, så man ikke behøver at frygte 

for sine penge. I dag er der markant mere kontrol som en konsekvens af, 

at Schweiz er blevet presset voldsomt af en række andre lande, men en 

fjerdedel af verdens private formuer ligger stadig i Schweiz. 

22 

mark adskiller sig også fra andre lande ved, at der er relativt få offentligt 

ejede virksomheder. 

Forklaringen på, at Danmark har udviklet sig så ekstremt, er, at 

højre- og venstrefløjen i dansk politik traditionelt har været ca. lige 

stærke. Højrefløjen har kæmpet for frihed for virksomhederne, 

mens venstrefløjen har kæmpet for en større offentlig sektor. De to 

fløje har indgået et kompromis, befæstet gennem forlig og aftaler 

gennem årtier, og efterhånden er begge fløje blevet glade for begge 

komponenterne, både den store offentlige sektor og den frie 

og effektive kapitalisme. 

S 

Schweiz er en helt anden historie. Landet er i økonomisk 

forstand først og fremmest kendt som 

tilflugtssted for andre menneskers penge. Skattevilkårene 

er attraktive, og bankhemmeligheden har tidligere betydet, 

at der ikke blev stillet spørgsmål om, hvor pengene kom fra. 

Samtidig er den schweiziske økonomi stærk og stabil, så man ikke 

behøver at frygte for sine penge. I dag er der markant mere kontrol 

som en konsekvens af, at Schweiz er blevet presset voldsomt af 

en række andre lande, men en fjerdedel af verdens private formuer 

ligger stadig i Schweiz. 

Schweiz kan altså ikke i dag i lige så høj grad fungere som skattely 

og gemmested, både for penge, som folk er kommet legalt til, 

og for penge, der er tjent på alle de måder, der findes mellem det 

kridhvide og det kulsorte. Alligevel har de udenlandske penge 

fortsat betydning for schweizisk økonomi. Den finansielle sektor 

udgør for eksempel 11 pct. af landets BNP, hvor det typiske niveau

Mænds beskæftigelse som procentdel af 

den potentielle mandlige arbejdsstyrke 

80% 

76% 

72% 

68% 

64% 

60% 

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 

Note: Den potentielle arbejdsstyrke er alle over 14 år. 

Kilde: WDI. 

i EU-lande er omkring fem pct. De andre europæiske skattely er 

dog mikrostater, så sammenlignet med dem ligner Schweiz meget 

mere et helt almindeligt land. Men der er ingen tvivl om, at de 

mange penge, der kommer fra resten af verden til Schweiz, og de 

mange velhavende mennesker, der vælger at slå sig ned i landet, 

er en stor gevinst for den schweiziske økonomi. Også fordi de 

velhavende er gode skattebetalere. I Danmark er det sådan, at 

den rigeste procent betaler hele otte pct. af indkomstskatterne. I 

Schweiz bidrager de rige med endnu mere, nemlig 11 pct. 

Der er imidlertid også problemer forbundet med at være en 

stærk økonomi og et tilflugtssted. Den schweiziske valuta, franc- 



Mandlig beskæftigelse i forhold til befolkning pct. 


EI-14 

USA 


2006 2008 2010 

23


Kort fortalt 

24 

en, er for eksempel så stærk over for euroen og dollaren, at det udgør 

en stor udfordring for det øvrige erhvervsliv i Schweiz. Det går 

ud over konkurrenceevnen, når et lands valutakurs er høj i forhold 

til udlandet. Den schweiziske konkurrenceevne hører dog alligevel 

til blandt verdens højeste på trods af den dyre schweizerfranc. 

Både Schweiz og Danmark er en slags humlebier, hvis man holder 

dem op imod gængs økonomisk teori. De burde ikke kunne flyve, men 

det kan de i høj grad. Ifølge teorierne burde der være det galt, at for få 

danskere eller schweizere skulle gide at arbejde. 

Det er et mysterium, at de går på arbejde 

Både Schweiz og Danmark er en slags humlebier, hvis man holder 

dem op imod gængs økonomisk teori. De burde ikke kunne flyve, 

men det kan de i høj grad. Ifølge teorierne burde der være det galt, 

at for få danskere eller schweizere skulle gide at arbejde. Mange 

danskere skulle foretrække at være på overførselsindkomst i så 

høj grad som muligt. Der er da også kendere, og kritikere, af de 

skandinaviske velfærdsstater, som forudsiger, at det kommer til at 

ske før eller siden – eller endog, at det allerede er ved at ske. 

Til sammenligning burde schweizerne foretrække at leve af renterne 

fra andre menneskers penge. De burde teoretisk set være 

i samme situation som i de rige olielande, hvor landets egen befolkning 

arbejder meget lidt, mens fremmed arbejdskraft bliver 

importeret for at udføre arbejdet i stedet. Sådan foregår tingene 

imidlertid slet ikke. Danskerne er ret flittige, i hvert fald forstået på 

den måde, at det er en stor andel af den voksne befolkning, der 

går på arbejde, især fordi mange danske kvinder arbejder uden 

for hjemmet. Og schweizerne er ekstremt hårdtarbejdende sammenlignet 

med befolkningerne i andre lande.

I bogen her gennemgår vi en lang række forskelle på Danmark 

og Schweiz og når frem til, at den schweiziske samfundsmodel 

er bedre fremtidssikret end den danske, og at Danmark derfor 

med fordel kan lade sig inspirere 

af nogle af de træk, der er karak- 

teristiske for Schweiz. For bag 

lighederne gemmer der sig en 

fundamental forskel. I Schweiz 

tager man i langt højere grad 

ansvar for sig selv og sine nærmeste. 

I Danmark vender man 

sig mod den offentlige sektor, 

hvis man har brug for hjælp. Den 

holdning er blevet stærkere og stærkere i Danmark, så hele 75 

pct. af befolkningen i dag hellere vil forsørges af staten end af den 

nærmeste familie, hvis der skulle blive behov for det. 

Både Danmark og Schweiz er meget vellykkede samfund. 

Schweizerne er lidt rigere end danskerne, mens danskerne er lidt 

lykkeligere end schweizerne. På overfladen. For under gennemsnittenes 

overflade gemmer der sig, som vi skal se, en noget mere 

kompleks historie. apple 



Både Danmark og Schweiz er meget 

vellykkede samfund. Schweizerne er lidt 

rigere end danskerne, mens danskerne er 

lidt lykkeligere end schweizerne. 

25

Rigdom 

På de følgende sider ser vi nærmere på økonomi 

og erhvervsliv, velstand, levestandard, ulighed, skattetryk 

og privat forbrug i Danmark og Schweiz. 

26



27

Rigdom 

28 

Danmark og Schweiz hører til blandt verdens aller- 

D rigeste lande. Schweiz har ligget i toppen længe, 

for eksempel var Schweiz fra slutningen af anden 

verdenskrig og til oliekrisen i 1973 i gennemsnit 40 pct. rigere end 

resten af den vestlige verden. Danmark bevægede sig hastigt op 

ad listen i 60’erne og 70’erne og har halet ind på Schweiz, når det 

drejer sig om velstand. De seneste års økonomiske krise har dog 

betydet, at forskellen igen er blevet lidt større, og generelt er tendensen 

i de forskellige opgørelser, at Danmark er i færd med at 

miste terræn i konkurrencen med de andre rige lande. 

På de følgende sider ser vi nærmere på økonomi og erhvervsliv, 

velstand, levestandard, ulighed, skattetryk og privat forbrug i Danmark 

og Schweiz. Vi sammenligner også sundheds- og uddannelsessystemer 

og ser på, hvordan forskellige familietypers økonomi 

er skruet sammen i de to lande. Og så ser vi på integration og 

på indvandringens betydning for samfundsøkonomien i Danmark 

og Schweiz. 

Forskellene er markante. apple

Udviklingen i den offentlige gældsbyrde 

100% Offentlig gæld i pct. af BNP 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

Kilde: OECD 



Euro Area 

USA 



1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

29

Rigdom 

30 

Velstand & 

levestandard 

D 

Der er mange måder at opgøre et lands velstand 

på, men lige meget hvilken man vælger, hører både 

Danmark og Schweiz til blandt verdens rige lande, 

for Schweiz’ vedkommende endda blandt de allerrigeste. Når vi 

tager med i overvejelserne, at Danmark er et relativt dyrt land at 

leve i, og Schweiz er endnu dyrere, er resultaterne ikke helt så 

imponerende, men Danmark ligger stadig fem pct. over gennemsnittet 

af EU-15 landene, og Schweiz ligger 23 pct. over gennemsnittet. 

Hvis vi måler på nationalindkomst (BNP) pr. indbygger, er 

Danmark dog hastigt på vej ned ad rangstigen. I 1995 lå Danmark 

på en flot sjetteplads, i 2010 var vi gledet ned som nr. 14, og i 2020 

forventer OECD, at vi er nr. 17 på listen. 

L 

”Levestandard” er et lidt mere diffust begreb end 

”velstand”, men her ser vi på de hårde elementer, 

dem, der handler om kroner og øre. Senere vurderer 

vi, om Danmark klarer sig bedre, hvis vi ser på de bløde elementer. 

Om danskerne, med andre ord, går rundt og har det bedre end 

schweizerne, selvom de ikke har lige så mange penge. 

Hvis vi ser på den økonomiske vækst, er den overordnede tendens, 

at en række lande i resten af verden i tiden frem til finanskrisen 

nærmer sig lande som Danmark og Schweiz. Det sker, fordi 

landene handler mere og mere med hinanden, og fordi de lande, 

hvis udgangspunkt er lavest, lærer af de dygtigste lande og tilegner 

sig deres teknologi. Schweiz har imidlertid klaret sig langt 

bedre gennem krisen end Danmark, hvis vækst har ligget under 

gennemsnittet for EU-15. apple

1. Luxembourg 

2. Norge 

3. USA 

4. Schweiz 

5. Singapore 

6. Danmark 

7. Holland 

8. Østrig 

9. Canada 

10. Hongkong 

11. Japan 

12. Tyskland 

13. Belgien 

14. Australien 

15. Frankrig 

16. Sverige 

17. Island 

18. Italien 

19. UK 

20. Finland 

40,4 

30,9 

27,8 

26,3 

25,4 

23,2 

23,2 

23,0 

22,8 

22,7 

22,5 

22,1 

21,9 

21,8 

21,3 

20,7 

20,6 

20,6 

20,3 

18,0 

BNP pr. indbygger 

i 1000 amerikanske dollars 

1995 2010 2020 

Kilde: OECD 



1. Luxembourg 

2. Norge 

3. Singapore 

4. USA 

5. Hongkong 


7. Holland 

8. Australien 

9. Østrig 

10. Canada 

11. Irland 

12. Island 

13. Sverige 


15. Belgien 

16. UK 

17. Tyskland 

18. Frankrig 

19. Finland 

20. Taiwan 

79,4 

53,0 

52,8 

47,7 

44,8 

43,9 

40,6 

39,8 

39,6 

39,0 

39,0 

36,8 

36,5 

36,3 

35,8 

35,1 

34,9 

34,2 

34,0 

33,8 

1. Luxembourg 

2. Singapore 

3. Hongkong 

4. Norge 

5. USA 


7. Taiwan 

8. Australien 

9. Østrig 

10. Holland 

11. Island 

12. Irland 

13. Canada 

14. Sverige 

15. Korea 

16. UK 


18. Tyskland 

19. Belgien 

20. Japan 

31 

109,9 

85,6 

72,0 

70,6 

66,0 

61,2 

59,3 

58,4 

55,4 

55,2 

54,7 

54,6 

53,1 

52,8 

49,9 

49,5 

49,5 

49,2 

48,5 

47,6

Rigdom 

32 

Timerne 

på kontoret 

Den vigtigste forskel på danskeres og schweizeres 

D arbejdsliv er måske, at de arbejder mere end os. 2,5 

uge mere om året eller 100 timer mere. Økonomisk 

teori fortæller os ellers, som nævnt, at schweizerne burde arbejde 

meget lidt, for i stedet at leve af renterne fra de mange penge, som 

resten af verden anbringer i deres banker, men navnlig schweiziske 

mænd hører til blandt verdens allerflittigste. 

Hvis vi lægger tallene for begge køn sammen, viser det sig, at 

Schweiz og Danmark er de to lande, hvor flest voksne mænd og 

kvinder arbejder i den vestlige verden. Tallene snyder imidlertid, 

for de indeholder også de schweiziske selvbeskæftigede, fx 

hjemmegående husmødre, der ikke er på overførselsindkomst. 

Den bedste forklaring vi kan finde på, hvorfor så mange danskere 

og schweizere overhovedet har et job, er sociale normer. Der 

knytter sig megen social anerkendelse til det at arbejde, og det er 

særligt udtalt i Schweiz. Og så tæller det også med, at det i begge 

lande er let at afskedige medarbejdere, samtidig med at der politisk 

er stærkt fokus på at få folk tilbage i beskæftigelse, hvis de 

mister deres arbejde og havner på offentlig forsørgelse. 

Selvom mange danskere er i arbejde, sammenlignet med de fleste 

andre velstående lande, arbejder de altså meget mindre end 

schweizerne og i øvrigt markant mindre end EU-gennemsnittet. 

Holdningen til det at arbejde kommer også til udtryk i værdiundersøgelser. 

For eksempel prioriterer danskerne langt højere, at der 

er lempelige arbejdstider og lange ferier på deres arbejdsplads. 

Der har for nylig været folkeafstemning i Schweiz om, hvorvidt ferien 

skulle øges med to uger, og det forslag blev nedstemt. I foråret 

2012 viste en gallupundersøgelse til sammenligning, at 89 pct. af 

danskerne ville beholde alle de nuværende helligdage. Samtidig 

mener markant færre danskere end schweizere, at det er ydmygende 

at modtage penge uden at gå på arbejde, at arbejde er en

Arbejdsstyrkens andel af forskellige aldersgrupper 

i de to lande (i pct. af hele aldersgruppen) 

Børn (0-3 år) 

I arbejdsstyrken 

Beskæftigede 

Arbejdsløs 

Udenfor arbejdsstyrken 

Note: Data fra fjerde kvartal 2011. 

Kilde: Eurostat 

DK 

73.67 

65.32 

8.35 

26.42 

20-24 år 

CH 

78.98 

72.00 

6.96 

21.06 

DK 

88.79 

82.87 

5.92 

11.21 

25-49 år 

CH 

89.80 

86.53 

3.27 

10.20 

pligt over for samfundet, og at folk bliver dovne af ikke at arbejde. 

Endelig har danske medarbejdere dobbelt så mange sygedage, 

som schweiziske! Og så er der markant flere schweizere, der arbejder. 

80 pct. af alle danske mænd mellem 25-64 år har et arbejde. 

Det tilsvarende tal i Schweiz er 90 pct. 

En vigtig forklaring på denne forskel ser ud til at være det højere 

danske skattetryk. Når skatten er høj, bliver det attraktivt at holde 

mere fri. Den sammenhæng er tydelig i hele OECD, og man har 

regnet ud, at 1 pct. lavere skat svarer til 15,4 timers mere arbejde 

om året. 

Arbejdsløsheden er markant lavere i Schweiz end i Danmark. 

Lige inden krisen brød ud, var Danmark næsten nede på niveauet 

i Schweiz, men der er bred enighed blandt danske økonomer om, 

at niveauet var uholdbart lavt i dansk sammenhæng og bidrog til 

en overophedning af økonomien. Og krisen ramte da også langt 

hårdere i Danmark med ny stigning i arbejdsløsheden til følge. apple 



DK 

71.27 

67.09 

4.18 

28.72 

50-64 år 

CH 

79.23 

76.69 

2.55 

20.77 

DK 

78.9 

72.9 

6.0 

21.1 

15-64 år 

33 

CH 

83.2 

79.7 

3.5 

16.8

Rigdom 

34 

Hvordan pengene 

bliver tjent 

E 

Erhvervsstrukturen i Danmark og Schweiz er ikke 

væsentligt forskellig, ud over at den offentlige sektor 

udgør en meget større del af økonomien i Danmark 

end i Schweiz. Begge lande er domineret af små og mellemstore 

virksomheder – krydret med en række store globale spillere. 

I Schweiz foregik industrialiseringen langt tidligere end i Danmark, 

og en større del af den hjemlige arbejdsstyrke er beskæftiget med 

industriel produktion, 21 pct. mod 17 pct. i Danmark, men i begge 

lande har man set en udvikling mod stigende beskæftigelse i serviceerhvervene. 

Hvis man imidlertid ser på arbejdsstyrkens sammensætning 

efter oprindelsesland, viser der sig nogle meget store forskelle 

mellem Danmark og Schweiz. apple

Den offentlige sektor 

udgør en meget større del 

af økonomien i Danmark 

end i Schweiz. 



35

Rigdom 

36 

Nye danskere 

og nye schweizere 

I 

Indvandrere udgør mere end dobbelt så stor en 

andel af befolkningen i Schweiz som i Danmark. I 

dag har Danmark den samme andel af indvandrere, 

som Schweiz havde i 1960. Men indvandringen er sammensat 

på en helt anden måde. Mere end 85 pct. af alle schweiziske indvandrere 

har rødder i et andet europæisk land, og 40 pct. kommer 

fra et af nabolandene og må derfor formodes at tale mindst et af 

landets officielle sprog fra opholdets begyndelse. Til sammenligning 

kommer kun 30 pct. af de danske indvandrere fra et andet 

europæisk land og 93,5 pct. kan ikke noget dansk, når de ankommer 

(de sidste 6,5 pct. kommer primært fra Norge og Sverige). 

Indvandrere til Schweiz har et langt højere uddannelsesniveau 

end indvandrere til Danmark, selvom der er stor spredning, og en 

betragtelig gruppe faktisk har et lavt uddannelsesniveau og derfor 

kommer til at bestride ufaglærte job. 

Langt flere indvandrere til Schweiz er i arbejde, næsten lige så 

mange som den oprindelige befolkning. I Danmark er der til gengæld 

stor forskel. 

N 

Når man ser på den måde, som indvandring politisk 

er blevet håndteret på i de to lande, ser det ud, 

som om man fra schweizisk side har været mere 

optaget af, at indvandringen skulle være til fordel for Schweiz. En 

vigtig forklaring er det direkte schweiziske demokrati, der har en 

konservativ eller systembevarende effekt på den førte politik, og 

hvor det er mere sandsynligt, at den almindelige borgers holdning 

kommer til at spille en stor rolle for den førte politik. De danske 

politikere har ikke på samme måde stået til ansvar, blandt andet 

fordi folketingsvalg i Danmark handler om en meget lang række 

forskellige ting, og hvor et spørgsmål som indvandring derfor ikke 

alene kan afgøre resultatet.

Deltagelsesfrekvens på arbejdsmarkedet for 

indvandrere og schweizere i andet kvartal hvert år 

86% 

84% 

82% 

80% 

78% 

Arbejdsløshed blandt 

indvandrere og schweizere 

10% 

8% 

6% 

4% 

2% 

0% 



Indvandrere 

Schweizere 

1991 1995 1999 2003 2007 2011 

Indvandrere 

Schweizere 

1991 1995 1999 2003 2007 2011 

Deltagelsesfrekvens i pct. 

Kilde: BFS/SAKE data 

for andet kvartal hvert år 

og for alder 15-64 

Årlig arbejdsløshedsrate 

Kilde: BFS/SAKE, årlige data 

på grundlag af ILO-definitionen 

af arbejdsløshed 

37

Rigdom 

38 

Arbejdsløshedsrater 

Kilde: Ministerium for Flygtninge, 

Indvandrere og Integration (2010) 

Schweizerne har heller ikke været bange for at være meget 

selektive i deres indvandringspolitik. Det har længe været sådan, 

at hvis kompetencerne var de rigtige, var det let at få lov at komme 

til at bo i Schweiz. Når der måles på, om indvandringen netto bidrager 

til den schweiziske økonomi, er det faktisk tilfældet, mens det 

omvendte gælder i Danmark. apple 

Arbejdsløshed blandt vestlige og 

ikke-vestlige indvandrere og danskere 

16 

12 

8 

4 

0 

Ikke-vestlige indvandrere 

Vestlige indvandrere 

Danskere 

2001 2003 2005 2007 

2009

Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt vestlige, 

ikke-vestlige og danskere 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 



Danskere 

Vestlige indvandrere 

Ikke-vestlige indvandrere 

Data Break 

2001 2003 2005 

2007 2009 



Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge vestlige 

og ikke-vestlige efterkommere og danskere (16-29 år) 

80 

75 

70 

65 

60 

Danskere 

Efterkommere af vestlige indvandrere 

Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere 

2001 2003 2005 2007 2009 



39

Rigdom 

40 

Når få har for meget 

og færre for lidt 

H 

Hvis der er noget, danskerne er stolte af, er det, 

at Danmark er verdens mest lige samfund. Her 

har få for meget og færre for lidt, og det bliver ofte 

fremstillet, som om det er vores største bedrift, at det er lykkedes 

at skabe et samfund, hvor forskellen på rig og fattig er en af de 

mindste i verden. Til sammenligning har Schweiz ry for at være de 

riges paradis – og så er den logiske konsekvens, at de fattige må 

være meget fattigere end i Danmark. En nærmere undersøgelse 

afdækker imidlertid noget overraskende. Hvis vi ser på folks indtægt 

før skat, så er Danmark et markant mere ulige samfund end 

Schweiz! Der er simpelthen større forskel på, hvad danskerne tjener, 

end hvad schweizerne tjener før skat. 

Når vi ser på tallene efter skat, så bytter landene plads, og Danmark 

lander i toppen af tabellen, fordi der bliver flyttet så mange 

penge rundt gennem skatten. I Schweiz er omfordelingen meget 

mindre. 

Det er svært at svare på, hvorfor Danmark er markant mere 

ulige end Schweiz før skat, men én forklaring kan være, at det er 

nødvendigt med store lønforskelle netop for at kompensere for 

de høje skatter. Hvis en medarbejder skal have noget ekstra i lønningsposen, 

skal der virkelig noget til, før det batter i Danmark, fordi 

skatten er høj og stiger stejlt. 

Konklusionen, når man måler på forskelle i den økonomiske ulighed 

mellem Danmark og Schweiz er, at den danske velfærdsstat 

ikke er bedre end Schweiz til at hive folk op af fattigdom, men at 

man i Danmark er bedre til at begrænse rigdommen. Den store 

forskel viser sig nemlig, når man ser på andelen af befolkningen, 

der er velhavende. apple

Før skatter 

Efter skatter 

0.8 

0.7 

0.6 

0.5 

0.4 

0.3 

0.2 

0.1 



Gini-koefficienter 

Før og efter skatter 

CH DK EU-15 CH DK EU-15 CH DK EU-15 

Befolkning 

i alt 

Befolkning i den 

arbejdsduelige alder 

18-65 

Lighed i et samfund bliver målt på en skala fra 0, der er fuldstændig lighed, 

til 1, der er fuldstændig ulighed. Efter skat er ligheden i Danmark, målt på 

den skala, 0,23, og dermed er Danmark verdens mest lige samfund. 

Efter skat er lighedstallet i Schweiz 0,27, stadig altså et meget lige samfund. 

Før skat hedder tallene imidlertid 0,42 for Danmark 

og 0,35 for Schweiz. 

Noter: En lav Gini koefficient indikerer en mere ligelig fordeling 

med 0 lige med fuldstændig lighed 

Kilde: Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, 

Online Database OECD. Stat, sidste tilgængelige år 

Befolkning i 

pensionsalderen 

65+ 

41

Rigdom 

42 

Skatteparadis? 

D 

Der er skatten til forskel. Ved første øjekast er Danmark 

og Schweiz to helt forskellige verdener, når vi 

ser på skattetrykket. Det gælder for alle, uanset om 

de er unge eller gamle, bor alene eller som en del af en familie, med 

eller uden børn, at skatten er dramatisk meget lavere i Schweiz. 

For dem, der har små indkomster, er der stor forskel. De betaler 

18 pct. i skat i Schweiz, og det er det laveste tal i hele den vestlige 

verden. I Danmark betaler dem med de laveste indkomster 38 pct. 

i skat. 

Når man ser nærmere efter, er der selvfølgelig nogle gode forklaringer 

på den store forskel. Den vigtigste handler om sundhedssystemet, 

som i Schweiz er finansieret gennem forsikringer, mens 

det bliver betalt over skatten i Danmark. De basale forsikringer, der 

sikrer, at man kan komme på hospitalet og til lægen, er imidlertid 

obligatoriske. Det er penge, som skatteyderne skal betale, men de 

har selvfølgelig friheden til at vælge mellem konkurrerende forsikringsselskaber. 

På den måde har schweizerne større indflydelse 

end danskerne på, hvordan deres penge bliver brugt. De bruger 

selv 8,6 pct. af BNP på sundhed, det er fem gange mere end danskerne. 

Til gengæld bruger den danske stat 7,8 pct. af Danmarks 

BNP på sundhedsudgifter, mens det tilsvarende tal for Schweiz 

blot er 1,8 pct.

Schweizerne bestemmer selv, hvad deres penge skal bruges til, 

og derfor oplever de en mere direkte sammenhæng mellem deres ønsker 

og behov og så det, deres penge faktisk bliver brugt til. 

Effekten af skatten er mest markant for de rigeste. Det er en vigtig 

del af forklaringen på, hvorfor mange velhavere fra andre lande 

vælger at slå sig ned i Schweiz. De enkelte kantoner konkurrerer 

indbyrdes om at tiltrække velhaverne og lokker blandt andet med 

lav skat, fordi de rige er gode skattebetalere, selv når skatten er lav. 

Den konkurrence kommer alle kantonens indbyggere til gavn. 

Schweiz er imidlertid et attraktivt land at bo i, ikke bare for de 

rige, men også for folk med almindelige indtægter. En vigtig grund 

er netop skatten, fordi det privatøkonomiske råderum er meget 

større i Schweiz. Schweizerne bestemmer selv, hvad deres penge 

skal bruges til, og derfor oplever de en mere direkte sammenhæng 

mellem deres ønsker og behov og så det, deres penge faktisk 

bliver brugt til. apple 



43

Rigdom 



EU-15 

44 

Hvad er det, vi køber 

for vores penge? 

H 

Hvor mange penge folk har, kan være spændende 

nok, men det er også interessant at se på, hvad de 

bruger pengene på. Sundhedsudgifterne udgør 

en stor forskel for danskere og schweizere, som vi har set. Sundhedsudgifter 

er den næststørste udgiftspost på schweizernes 

husholdningsbudget. 

Men der er også andre forskelle. Danskerne bruger for eksempel 

markant flere penge end schweizerne på rekreative aktiviteter 

og kultur, mens schweizerne bruger næsten dobbelt så mange 

penge på restauranter og hoteller. apple 

Sammensætning af BNP 

Privatforbrug 

Samlet offentlig forbrug 

Andet forbrug 

Bruttonationalinvestering 

Nettoeksport 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Kilde: Europa-Kommissionen 

Online Database Eurostat, 2009 

Husholdningers samlede forbrug som andel af BNP 



Diverse varer og tjenester 

Restauranter og hoteller 

Uddannelse 

Fritid og kultur 

Kommunikation 

Transport 

Sundhed 

Møbler, boligudstyr, og almindelig 

vedligeholdelse af boligen 

Bolig, vand, elektricitet, gas og 

andre brændstoffer 

Tøj og fodtøj 

Alkoholiske drikkevarer, 

tobak og narkotika 

Mad og ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 

45

Rigdom 

46 

Hvad kan vi få for 

pengene? 

N 

Når skatter og arbejdsmarkedsafgifter er betalt, 

har en almindelig dansk familie 56 pct. af pengene 

tilbage. Den schweiziske familie har 72 pct. tilbage, 

men skal så betale forsikring for sygdom og alderdom og måske 

også pasning af børn og ældre. 

Den schweiziske familie har altså mere frihed til at bruge pengene 

på den måde, der nu passer dem, men har ikke dramatisk mange 

flere penge til rådighed end danskerne. De danske afgifter gør 

imidlertid en stor forskel. I Danmark er momsen som bekendt på 

25 pct. I Schweiz er momsen kun otte pct., endda kun 2,5 pct. på 

mad. 

På grund af grønne afgifter betaler en dansk familie 50 pct. mere 

for elektricitet end schweizerne. Biler koster 40 pct. mere i Danmark, 

og på grund af sukkerafgiften koster en sodavand næsten 

det dobbelte i Danmark. apple

På grund af grønne 

afgifter betaler en dansk 

familie 50 pct. mere 

for elektricitet end 

schweizerne. 



47

Rigdom 

48 

Skolepengene 

– og hvad vi får for dem 

B 

Både Danmark og Schweiz skal leve af det, deres 

befolkninger lærer på skolebænken. Uden store 

naturressourcer er det indlysende, at viden er landenes 

vigtigste råstof. På overfladen er det da også et budskab, 

som Danmark har lyttet til. Med 7,8 pct. af BNP er Danmark det 

land i EU, der bruger mest på uddannelse. Med 5,4 pct. af BNP ligger 

Schweiz tæt på EU’s gennemsnit, der er på 5,6 pct. De 5,4 pct. 

er imidlertid misvisende. I Schweiz er der nemlig et vidt udbygget 

lærlingesystem, hvor private virksomheder betaler for uddannelsen, 

og de penge er ikke med i de 5,4 pct. 

Hvad får Danmark så for de mange penge? Både i læsning, matematik 

og naturvidenskab klarer danske skoleelever sig dårligere 

i de PISA-undersøgelser, som OECD har gennemført siden 2000. 

I matematik scorer danske elever for eksempel 503 point mod 

EU’s gennemsnit på 498. Schweizerne scorer 534 point. 

Alligevel bruger danskerne en større del af livet på uddannelse, 

nemlig 16,9 år mod schweizernes 15,6 år. Her er der dog måske 

nogle forskydninger på vej. Fra 2000 til 2010 faldt andelen af 

schweizere med et lavt uddannelsesniveau fra 24,9 til 20,8 pct. 

Samtidig steg andelen af danskere nederst i uddannelseshierarkiet 

imidlertid fra 26,5 pct. til 30,5 pct. 

Det er svært at svare på, hvad den udvikling skyldes, men på 

grund af den høje danske marginalskat er den økonomiske gevinst 

ved uddannelse mindre i Danmark end i Schweiz. Der er naturligvis 

mange andre gode grunde til at tage en uddannelse, end 

at man tjener flere penge, men det kan være en faktor, der spiller 

ind. 

49 pct. af schweizerne har en mellemlang eller lang uddannelse, 

i Danmark er det kun 40 pct. Uddannelse er et kerneområde 

i velfærdsstaten. Danmarks udgifter til uddannelse er blandt de 

højeste i verden, og det er skuffende, at resultatet ikke er bedre. apple

Uddannelse 

Offentlige uddannelsesudgifter (pct. af BNP, 2008) 

Forventet antal skoleår (2010) 

Højest opnået uddannelsesniveau (2010) 

0. klasse, 1-3. klasse, 4-9. klasse 

Ungdomsuddannelser 

1. og 2. trin af højere uddannelse 

PISA · Samlede resultater (2009) 

Læsning 

Alle elever 

Drenge 

Piger 

Matematik 

Alle elever 

Drenge 

Piger 

Naturvidenskab 

Alle elever 

Drenge 

Piger 

Noter: Værdierne for de samlede PISA resultater svinger imellem 300 og 600 

Kilde: The PISA 2009 profiles by country, OECD; 

United Nations Development Programme, 

Online Database UNPD, diverse år 



Danmark Schweiz EU-15 

7.8 

16.9 

31.8 

40.7 

27.5 

495 

480 

509 

503 

511 

495 

499 

505 

494 

5.4 

15.6 

20.8 

49.3 

30.0 

501 

481 

520 

534 

544 

524 

517 

520 

512 

49 

5.6 

16.2 

33.7 

40.9 

25.4 

494 

475 

513 

498 

505 

491 

502 

503 

502


Nogle af de byggeklodser, der tilsammen udgør lykken, handler om 

livskvalitet forstået som helbred, familiemønstre, kønsroller og ligestilling, 

værdier som tillid til, og engagement i, samfundet, men også faktorer 

som misbrug og kriminalitet. De bliver derfor genstand for en 

nærmere undersøgelse i det følgende. 

50



51


V 

Lykke er en relevant målestok 

for det gode samfund, selvom 

den kan være svær at måle. 

Derfor skal en sammenligning af 

Danmark og Schweiz selvfølgelig 

også indeholde dokumentation 

for, om de to landes befolkninger 

er lykkelige eller ej. 

52 

Velstand er den traditionelle målestok for, om et 

samfund er vellykket eller ej. Hvis landet er rigt 

– og hvis rigdommen endda ikke er alt for skævt 

fordelt, så er det almindeligt at mene, at det pågældende land må 

være et godt sted at være. Som det fremgår af de foregående kapitler, 

er både Danmark og Schweiz meget vellykkede samfund 

målt med den målestok, men Schweiz er mere vellykket end Danmark, 

og Danmark er med god fart på vej ned ad 

ranglisten over verdens mest velstående lande. 

Det såkaldte Human Development Index (HDI) 

er en lidt bredere måde at opgøre på, hvor vellykket 

samfundet er. HDI måler faktorer som forventet 

levetid, boglige færdigheder, uddannelse, indtægt 

og sundhed. Schweiz er nr. 11 på listen, mens 

Danmark er nr. 16. 

I de seneste årtier er kriterierne for, om et samfund 

er vellykket eller ej, imidlertid blevet yderligere 

udfordret og udvidet. Samfundsforskere er 

nemlig også begyndt at se på, om folk faktisk er 

lykkelige. Ambitionen er at brede forståelsen af 

det gode liv i det gode samfund ud, for hvis lykken hverken er gods 

eller guld, hvad gør så folk lykkelige? Lykke er en relevant målestok 

for det gode samfund, selvom den kan være svær at måle. Derfor 

skal en sammenligning af Danmark og Schweiz selvfølgelig også 

indeholde dokumentation for, om de to landes befolkninger er lykkelige 

eller ej. 

Nogle af de byggeklodser, der tilsammen udgør lykken, handler 

om livskvalitet forstået som helbred, familiemønstre, kønsroller og 

ligestilling, værdier som tillid til, og engagement i, samfundet, men 

også faktorer som misbrug og kriminalitet. De bliver derfor genstand 

for en nærmere undersøgelse i det følgende. apple

Histogram over lykke i Danmark og Schweiz 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Utilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Tilfreds 

Hvor tilfreds er du med dit liv 

i sin helhed disse dage? 

Noter: Dette histogram viser fordelingen af danske og schweiziske respondenters svar 

på spørgsmålet: "Hvor tilfredes er du med dit liv i sin helhed disse dage?" 

Kilde: European Social Survey, 2008 





53


De nærmest 

lykkelige 

D 

Danmark adskiller sig både fra 

Schweiz og fra resten af Europa, 

når vi ser på, hvordan høj indtægt 

påvirker oplevelsen af lykke. I 

Danmark gør det ikke nogen forskel 

for lykkefølelsen, hvor rig man 

er. Man er heller ikke lykkeligere 

som højtuddannet. 

54 

Danskerne og schweizerne hører til blandt verdens 

lykkeligste folk, det viser omfattende undersøgelser. 

Undersøgelserne viser også, at danskerne er 

lidt lykkeligere end schweizerne. Som det fremgår af graferne her, 

er der imidlertid forskel på, hvordan forskellige livssituationer påvirker 

de to folk. 

Danmark adskiller sig både fra Schweiz og fra resten af Europa, 

når vi ser på, hvordan høj indtægt påvirker oplevelsen af lykke. I 

Danmark gør det ikke nogen forskel for lykkefø- 

lelsen, hvor rig man er. Man er heller ikke lykkeligere 

som højtuddannet. De danskere, der er veluddannede 

og tjener godt, er simpelthen relativt 

mindre lykkelige end de tilsvarende grupper i befolkningen 

i andre lande. Det ser ud, som om danskernes 

lykke påvirkes mindre af deres livssituation. 

Schweizerne bliver for eksempel også mere 

lykkelige, når de bliver pensioneret. Tallene peger 

i retning af, at schweizerne har et lidt mere alvorligt 

syn på tilværelsen, måske fordi de har og tager et 

større ansvar for dem selv og deres nærmeste. 

Det at være på overførselsindkomst gør heller ikke så stor en forskel 

i Danmark, formentlig fordi det ikke er socialt stigmatiserende 

på samme måde, som det er i næsten alle andre lande. Alligevel er 

det vigtigt for danskerne, at overførselsindkomsterne kun gives til 

dem, der har meget behov for dem. I den sammenhæng kan det 

godt se ud, som om det måske var at foretrække, at det af borgerne 

blev opfattet som en smule mere problematisk at havne på 

overførselsindkomst. apple

Lykke i Danmark og Schweiz i forskellige livssituationer 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

35 år, 

i arbejde 

64 år, 

stadig i arbejde, 

blevet enke 

28 år, indvandrer, 

højere uddannelse, 

tilhører en minoritet 



33 år, høj uddannelse, 

høj indtægt, i arbejde 

Bliver 

skilt 

Pensioneret, 

finder ny partner 

Bliver 

gift 

Mister 

arbejde 

Helbredet 

forværres 

Modtager 

statsborgerskab 

Får barn, stopper med 

arbejde, indtægt falder 

Jesper, Danmark 

Simon, Schweiz 

Grafen markerer lykke for Jesper og Simon, 

der har identiske livssituationer i henholdsvis 

Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation 

ændrer sig ændrer deres subjektive 

livstilfredshed sig også. 

Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala: 

0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds. 

Spørgsmål til respondenterne: "Hvor tilfreds er 

du med dit liv i sin helhed i disse dage?" 

Mette, Danmark 

Heidi, Schweiz 

Grafen markerer lykke for Mette og Heidi, 






0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds 

Cemil, Danmark 

Bojan, Schweiz 

Grafen markerer lykke for Cemil og Bojan, 







Karen, Danmark 

Sara, Schweiz 

Grafen markerer lykke for Karen og Sara, 







55


56 

Så længe vi 

har vores gode 

helbred 

E 

En nyfødt schweizer kan forvente at leve mere 

end tre år længere end en nyfødt dansker. Forklaringen 

på forskellen skal findes i Danmark. Andre 

udviklede landes gennemsnitlige levetid ligger nemlig tættere på 

Schweiz. Begge lande har formået at hæve deres gennemsnitlige 

levealder – både for mænd og kvinder, så forskellen består. Forklaringen 

på forskellen har formentlig dybe historiske rødder, i hvert 

fald har den eksisteret længe. Danskerne er mere overvægtige, 

og langt flere dør af alkoholrelaterede årsager, men det er usikkert, 

hvor stor en del af forskellen, der kan forklares af disse faktorer. 

Samlet set udgør sundhedsudgifterne i Schweiz ca. 10,4 pct. af 

BNP. Det tilsvarende tal i Danmark hedder 9,5 pct. Private forsikringer 

spiller en meget større rolle, og schweizerne betaler desuden 

mere end 30 pct. af de totale sundhedsudgifter direkte af 

egen lomme. Det tilsvarende tal i Danmark er 15 pct. 

Det er tankevækkende, at danskernes korte levetid ikke pådrager 

sig mere opmærksomhed. Tre år er lang tid, og opgaven med 

at øge levetiden burde fylde mere og være højere på dagsordenen 

herhjemme. Udviklingen i andre lande, blandt andet Schweiz, 

viser, at der ikke er nogen grund til at resignere. apple

En nyfødt schweizer 

kan forvente at leve mere 

end tre år længere end 

en nyfødt dansker. 



57


Oplevelsen af at 

være i fare for 

kriminalitet 

Hvor ofte er du bekymret 

for, dit hjem bliver udsat 

for et indbrud? 

0 0,5 1 

Kilde: European Social 

Survey, Online Database, 

4th round 2008 

58 

Aldrig 

Kun 

lejlighedsvis 

En del af tiden 

Hele eller næsten 

hele tiden 

Uden for loven 

I 

I Danmark, hvor vi ellers plejer at betragte os selv 

som et ret lovlydigt folkefærd, bliver der registreret 

mere end dobbelt så mange forbrydelser som i 

Schweiz. I 2008 blev der registreret 87 forbrydelser pr. 1000 indbyggere 

i Danmark, men bare 42 i Schweiz. Danmark ligger endda 

over det europæiske gennemsnit på 72. Der er næsten lige mange 

politibetjente pr. 1000 indbyggere i de to lande, 1,95 i Danmark og 

2,13 i Schweiz. Både Danmark og Schweiz har færre fanger i landenes 

fængsler end EU-gennemsnittet, der er under en fange pr. 

1000 indbyggere. Danmark har 0,65, mens Schweiz har 0,75. 

De to befolkningers oplevelse af risikoen for at blive offer for en 

forbrydelse er næsten den samme. Som det fremgår af grafen, 

er danskerne lidt mere bange for indbrud end schweizerne. Bare 

en enkelt procent af danskere og schweizere frygter hele eller det 

meste af tiden at blive ofre for en voldelig forbrydelse. 

En af de ting, der påvirker omfanget af sort arbejde, er skattetrykket. 

Høje skatter får det sorte arbejde til at vokse. Den sammenhæng 

fremgår tydeligt, når man sammenligner omfanget af 

sort arbejde i Danmark og Schweiz. Alpelandet har den mindste 

sorte økonomi i verden. I 2007 udgjorde den blot 8,5 pct. af samfundsøkonomien. 

Samme år var den sorte sektor mere end dobbelt 

så stor i Danmark med 17,7 pct. apple

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

9. 

10. 

11. 

12. 

13. 

14. 

15. 

16. 

17. 

18. 

19. 

20. 

21. 

22. 

23. 

24. 

25. 

26. 

27. 

28. 

29. 

30. 


USA 

Luxemburg 

Østrig 

Japan 

New Zealand 

Macao, Kina 

UK 

Kina 

Singapore 

Holland 

Australien 

Frankrig 

Vietnam 

Island 

Canada 

Irland 

Tyskland 

Hongkong, Kina 

Mongoliet 

Finland 


Bahrain 

Saudi Arabien 

Slovakiet 

Iran 

Tjekkiet 

Oman 

Jordan 

Norge 



Landsgennemsnit 

1999-2007 

8.8 

8.8 

10.0 

10.0 

11.4 

13.0 

13.3 

12.8 

13.2 

13.3 

13.3 

14.4 

15.7 

15.8 

16.0 

16.3 

16.1 

16.4 

17.0 

18.4 

18.4 

18.4 

18.6 

18.7 

18.9 

19.1 

19.3 

19.1 

19.4 

19.2 

’99 ’03 ’07 

8.8 

8.7 

9.8 

9.8 

11.2 

12.2 

12.5 

12.5 

12.8 

13.1 

13.3 

13.9 

15.0 

15.2 

15.9 

15.7 

16.0 

16.3 

16.4 

17.7 

17.7 

18.0 

17.8 

18.3 

18.3 

18.2 

18.7 

18.4 

18.7 

19.0 

8.1 

8.4 

9.4 

9.5 

10.3 

12.0 

11.1 

12.2 

11.9 

12.2 

13.0 

13.5 

14.7 

14.4 

15.0 

15.3 

15.4 

15.3 

14.7 

16.4 

17.0 

16.9 

- 

16.8 

16.8 

17.3 

17.0 

- 

17.2 

18.0 

8.5 

8.6 

9.7 

9.7 

11.0 

12.4 

12.4 

12.5 

12.7 

12.9 

13.2 

14.0 

15.0 

15.1 

15.6 

15.7 

15.8 

16.0 

16.0 

17.6 

17.7 

17.7 

17.9 

18.1 

18.1 

18.3 

18.4 

18.4 

18.5 

18.7 

Omfanget af 

skyggeøkonomien 

Kilde: Shadow Economies All over the 

World New Estimates for 162 Countries 

from 1999 to 2007, Schneider Buehn, 

Montenegro 2010 

59


60 

Ligestilling 

og kønsroller 

H 

Hele 63 pct. af danske børn under tre år bliver passet 

i en institution i 30 eller flere timer om ugen. Det 

samme tal for børn i Schweiz hedder fire pct. Det 

skyldes den store offentlige støtte til pasning i institution i Danmark 

– og selvfølgelig at institutionerne i det hele taget findes, for 

det gør de kun i mindre omfang i Schweiz. Danske børnefamilier 

glider som regel let og uproblematisk ind i et omfattende system af 

institutioner, der varetager pasningen af børnene, mens mønstret i 

Schweiz er langt mere tilfældigt. En udbredt løsning er, at mødrene 

arbejder på deltid, mens – typisk – bedstemødrene passer børnene. 

Mere end halvdelen af alle schweiziske børn under tre år bliver 

passet på den måde. 

Den danske model er en tung post på de offentlige budgetter, 

men den virker. I hvert fald forstået på den måde, at de schweiziske 

kvinder bliver markant mindre lykkelige, når de får børn. Det modsatte 

er tilfældet i Danmark. Mønstret er tydeligt: Kvinderne lider 

under et pres både hjemme og på arbejde. I Schweiz bliver pasning 

stille og roligt mere og mere udbredt, men det er stadig sådan 

i en kanton som Zürich, at for to forældre, der arbejder fuldtid og 

tjener gennemsnitslønnen, vil udgifterne til pasning udgøre 29 pct. 

af husstandsindkomsten. Det er altså de færreste, der har råd til at 

vælge den løsning. apple

Børnepasningsordninger for små børn (2009) 

Pct. af børn i aldersgruppen 

Børn, 0-3 år 

Børn (0-3 år) 

Kun forældre 

Formel pasning (30+ timer) 

Formel pasning (1-29 timer) 

Anden pasning (30+ timer) 

Anden pasning (1-29 timer) 

Børn, fra 3 år til skolestart 

Børn (fra 3 år til skolestart) 

Kun forældre 

Formel pasning (30+ timer) 

Formel pasning (1-29 timer) 

Anden pasning (30+ timer) 

Anden pasning (1-29 timer) 

Kilder: Eurostat. EU-SILC. 



Danmark Schweiz Sverige Tyskland EU-15 

27 

63 

10 

0 

0 

16 

72 

12 

0 

0 

32 

4 

23 

5 

54 

13 

9 

65 

3 

50 

34 

37 

26 

2 

2 

3 

65 

29 

1 

3 

68 

12 

7 

2 

13 

9 

40 

48 

1 

18 

61 

49 

17 

14 

9 

18 

7 

49 

42 

3 

22


62 

De svage 

gruppers vilkår 

D 

Den danske velfærdsstat er blandt verdens største, 

og måden, velfærdsstaten er finansieret på, 

er usædvanlig. 63 pct. af de sociale udgifter i Danmark 

finansieres over skatten. Selv i den arketypiske velfærdsstat 

Sverige er det mindre end halvdelen af de sociale udgifter, der er 

direkte skattefinansierede. I Schweiz er andelen 23 pct. I stedet 

betaler schweizerne for deres egne – potentielle – sociale udgifter 

gennem forsikringer. 

Den danske velfærdsstat er blandt verdens største, og måden, 

velfærdsstaten er finansieret på, er usædvanlig. 63 pct. af de sociale 

udgifter i Danmark finansieres over skatten. 

En anden vigtig forskel på de to velfærdsstater er, at i Schweiz 

fylder ydelser til de ældre, de syge, de arbejdsløse og de invalide 

rigtig meget. Det er de traditionelle sociale områder. I Danmark har 

velfærden udviklet sig sådan, at der desuden er store udgifter til 

arbejdsmarkedsydelser og barsels- og børnepasningsydelser. 

Hvis man tæller de obligatoriske schweiziske forsikringsordninger 

med, fylder de sociale udgifter i Danmark ca. 30 pct. af BNP, 

mens de i Schweiz fylder ca. 27 pct. 

Danmark skiller sig også ud på et andet område, nemlig når det 

drejer sig om, hvordan overførselsindkomsterne bliver beskattet. 

Danmark er formentlig det land i verden, hvor overførselsindkomsterne 

bliver beskattet hårdest. apple

Fordeling af velfærdsudgifter på 

de forskellige velfærdssektorer (pct.) 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

Alderdom Sundhed Invaliditet Familiepolitik 

Sociale bidrag fordelt på type 

(2007, pct.) 

Arbejdsgivers sociale bidrag 

Modtagernes egne bidrag 

Offentlige bidrag 

Andre 

Total 

I mio. af national møntfod 

I pct. af BNP 

Kilder: Eurostat. ESSPROS, online database (24. juni 2011) 




Danmark Schweiz Tyskland Sverige 

10.3 

18.5 

63.2 

8.0 

100.0 

548810 

32.4 

Arbejdsløshed Aktiveringsprogrammer 

30.1 

34.0 

23.3 

12.7 

100.0 

167290 

32.1 


34.96 

28.01 

34.94 

2.10 

100.0 

711997 

29.4 

Kilde: OECD 2010a 

63 

Andet 

40.3 

9.5 

47.4 

2.8 

100.0 

1047486 

33.6


64 

Værdier og tillid 

B 

Både det danske og det schweiziske samfund er 

dybt afhængige af, at befolkningerne har tillid til 

samfundet og dets institutioner. Danskerne ville 

ikke være villige til at overføre så stor en del af deres indtægt til 

samfundet, hvis de ikke havde tillid til, at pengene ville blive brugt 

på en ordentligt måde, og schweizernes model, hvor de passer på 

pengene for folk fra hele verden, ville ikke være mulig, hvis ikke der 

var udbredt social og politisk stabilitet – og det er der kun, når der 

er tillid til institutionerne. 

Når de to folk bliver spurgt, om man kan stole på andre, om andre 

behandler dig fair, og om folk er hjælpsomme eller har nok i sig 

selv, viser det sig da også, at både danskere og schweizere scorer 

højt. Danskerne er det folk i verden, der har mest tillid til hinanden, 

men Schweiz er det næstbedste land uden for Skandinavien. Det 

er særligt interessant, når man ser på, hvor forskellige schweizerne 

er, hvad angår oprindelsesland, kultur, religion og sprog. 

Et af de områder, der er afgørende for tilliden i et samfund, er indkomstlighed. 

På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at 

danskerne har mere tillid til andre end noget andet folk. 

Danskerne og schweizerne adskiller sig fra hinanden, når det 

drejer sig om værdier. Andelen af schweizere, der har materialistiske 

værdier (at orden i samfundet, og at priserne ikke bliver for 

høje er meget vigtigt) er tre gange højere end i Danmark, mens andelen 

af danskere og schweizere, der har postmaterielle værdier 

(at befolkningen bliver hørt, og at der er ytringsfrihed) er nogenlunde 

den samme i begge lande. 

Undersøgelserne viser også et tankevækkende paradoks ved 

Danmark. Mange danskere betragter det som socialt uacceptabelt 

at udnytte systemet, men samtidig er omfanget af sort arbejde, 

som nævnt, meget stort i Danmark sammenlignet med i 

Schweiz. apple

Spørgsmålet om, hvilke værdier børn skal lære, afspejler også 

markante forskelle blandt de to befolkninger: 

Andel svarpersoner, der nævner, at det er vigtigt at 

lære børn bestemte værdier og holdninger hjemmefra 

80% 

60% 

40% 

20% 

Tolerance, respekt 



Ansvarlighed 

Gode manerer 

Selvstændighed 

Sparsommelighed 

Beslutsomhed 


Flid 

Fantasi 


Lydighed 

Religiøs tro 

Kilde: EVS 2008 

Uselviskhed 

65

To vidt forskellige 

politiske systemer 

66



67

Politiske systemer 


Danmark: Den skandinaviske 

velfærdsstat og det store 

kompromis 

D 

Når der er valg, angriber højrefløjen 

venstrefløjens økonomiske uansvarlighed, 

mens venstrefløjen bebrejder 

højrefløjen, at den vil skære i velfærden, 

men i praksis er forskellene på 

den førte politik små. 

68 

Den danske velfærdsstat i dens nuværende udgave 

er resultatet af Det store kompromis. Kompromiset 

er i virkeligheden et puslespil af en lang 

række mindre kompromiser, der er blevet til i perioden siden begyndelsen 

af 1930’erne, men grundsubstansen er dette: At højrefløjen 

får ukrænkelig ejendomsret, frihandel og i det hele taget 

mulighed for at drive virksomhed under meget frie rammer. Til 

gengæld får venstrefløjen velfærdsstaten. Over tid er de to positioner 

i Danmark blevet mere ekstreme. Velfærdsstaten er i dag 

verdens største, og Danmark er et af de lande i verden, hvor der 

findes færrest offentligt ejede virksomheder. 

I lang tid har kompromiset været succesfuldt, 

forstået på den måde, at velstand og trivsel er 

øget i befolkningen. Det har betydet, at næsten 

alle politiske partier er blevet tilhængere af dets 

videreførelse. Også – i praksis – af modstanderens 

andel af kompromiset. Når der er valg, 

angriber højrefløjen venstrefløjens økonomiske 

uansvarlighed, mens venstrefløjen bebrejder 

højrefløjen, at den vil skære i velfærden, men i 

praksis er forskellene på den førte politik små. 

Det betyder imidlertid ikke, at udviklingen er gået i stå. 

Siden slutningen af 1940’erne er de offentlige udgifters andel af 

BNP nemlig vokset. Siden begyndelsen af 80’erne har tempoet i 

væksten været lavere, men der er alligevel tale om en vækst, og 

nu udgør den offentlige sektor så stor en del af økonomien, at den 

nødvendige balance mellem den offentlige og den private sektor 

har forskubbet sig. Det har blandt andet som konsekvens, at de 

fleste vælgere i dag enten er offentligt ansatte eller er på overførselsindkomst. 

Det indebærer i sig selv, at det er vanskeligt at genskabe 

balancen mellem den offentlige og den private sektor, og

Produktivitetsindeks 

Fire sektorer 1948 - 2007 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1948 1958 1968 1978 1988 1998 

Note: Den primære sektor er domineret af landbrugssektoren. Den årlige produktivitetsstigning i 

primærsektoren i perioden har været på 6,5 pct. Den sekundære sektor er primært industri, 

her har den årlige stigning været på 3,1 pct. Produktiviteten i private serviceerhverv har været på 1,8 pct., 

mens der ikke har været nogen stigning i produktiviteten i den offentlige service. 

Kilde: Danmarks Statistik (2008) 



Produktivitetsindeks 1948 = 100 

Primær 

Service, offentlig 

Sekundær 

Service, privat 

2008 

69



det er en alvorlig trussel mod velfærdsstatens fremtid. 

I praksis er den øvre grænse for, hvor høje skatterne kan blive, 

da også nået. En enkel og velkendt måde at illustrere problemet 

på er at se på et eksempel, hvor Hansen hyrer Jensen til at slå sin 

græsplæne. Når marginalskatten er på 56 pct., skal Hansen tjene 

syv gange mere end det beløb, som Jensen netto har tilbage efter 

at have betalt skat. 

Når skattetrykket er så højt, oplever danskerne, at de så at sige 

bliver tvunget ud i gør det selv-arbejde eller sågar sort arbejde, og 

nogle arbejdsopgaver bliver slet ikke udført. 

Globaliseringen udgør også en trussel mod velfærdsstaten på 

to områder. Det ene er, at de fleste af velfærdsstatens centrale institutioner 

ikke blev skabt til en så åben økonomi, som vi har i dag. 

Deres finansiering forudsætter høje skattebetalinger, men kan det 

lade sig gøre at opretholde så høje skatter, når nu kapitalen bevæger 

sig mere og mere frit over grænserne? Det andet forhold 

Når skattetrykket er så højt, oplever danskerne, at de så at sige bliver 

tvunget ud i gør det selv-arbejde eller sågar sort arbejde, og nogle 

arbejdsopgaver bliver slet ikke udført. 

70 

vedrører også globaliseringen og den fri bevægelighed, blot af 

mennesker snarere end af kapital. De dygtigste og mest veluddannede 

danskere vil være fristet af muligheden for at bosætte 

sig i et andet land, hvor skatterne er lavere. 

Samtidig vil Danmark, på grund af de universelle velfærdsydelser, 

fremstå som et attraktivt land at søge til for mennesker, der 

forventer at få svært ved at forsørge sig selv. Udvandring af meget 

produktive og indvandring af mindre produktive borgere vil forringe 

samfundets evne til at skabe vækst og velstand. 

Når balancen mellem offentligt og privat forrykkes, opstår der 

en risiko for, at solidariteten og tilliden til institutionerne langsomt 

kommer under pres. Aftalen mellem staten og borgerne går ud på, 

at til gengæld for de høje skatter skal staten levere velfærdsydelser 

af meget høj kvalitet. 

Når velfærdsydelsernes kvalitet kommer under pres, på grund 

af lavere offentlig produktivitetsudvikling og vækst i overførselsindkomsterne, 

eroderer betalingsviljen, tilliden og solidariteten. 

Det er den store trussel mod velfærdsstaten, og der er tegn på, at 

en sådan udvikling er godt i gang. apple

Offentlig beskæftigelse som andel 

af totalbeskæftigelse 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Offentlig beskæftigelse i pct. af total 

1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2015 

Kilde: Danmarks Statistik (2008) 



*Justeret for 

deltidsbeskæftigelse 

71


Schweiz: Et borgernært demokrati 

af mennesker, der helst vil have lov 

at være i fred 

Velbeskyttede 

og meget sikre 

ejendomsrettigheder 

72 

Et udviklet banksystem 

med 

stor soliditet og 

velbeskyttet 

bankhemmelighed 

D 

Den afgørende forskel på Schweiz og andre lande 

– i økonomisk forstand – er, at folk andre steder 

i verden synes, Schweiz er et godt sted at anbringe 

sine penge. Det synes de i så høj grad, at 25 pct. af hele verdens 

private formuer findes i Schweiz. Det synes de, fordi Schweiz er et 

meget sikkert og meget stabilt samfund, fordi Schweiz gennem 

årtier har ført en politik, der har gjort, at francen er blevet stadig 

mere værd, og på grund af tiden med bankhemmeligheden. 

Den sikre havn 

Et stabilt konservativt 

politisk 

system, der 

generer forudsigelige 

politikker 

og lave skatter 

D 

Et højt ærlighedsniveau 

i 

landet 

En solid økonomi 

uden gælds- 

og betalingsbalancekriser 

Et armslængde 

princip i forhold 

til helt sorte 

penge 

Det borgernære demokrati med mange folkeafstemninger 

og udbredt lokalt selvstyre passer 

godt til den pakke, idet schweizerne på en række 

områder har vist sig at være forholdsvis konservative. 

Den schweiziske model er formentlig bedre rustet til fremtiden 

end den danske på grund af stærke og fleksible institutioner, og på 

grund af der ikke er noget konstant pres på de offentlige udgifter, 

der udfordrer balancen mellem offentligt og privat. 

Det borgernære demokrati er desuden med til at sikre, at magtbalancen 

mellem politikerne og de få borgere, som de står til ansvar 

over for, er lettere at opretholde. Politikerne får simpelthen 

ikke lov at tiltage sig magten. Ansvaret er lettere at placere i de små

enheder, regnskaberne er gennemskuelige, og når den offentlige 

service svigter, bliver det meget synligt, og dermed er der større 

sandsynlighed for, at problemerne bliver løst. 

Samtidig er viljen til at betale skat og på den måde bidrage til fællesskabet 

stærk, fordi man betaler direkte til kommunen, som er 

leverandør af sociale ydelser. Sammenhængen mellem det, man 

betaler, og det, man får igen, er altså meget synlig. 

Globaliseringen og dens afledte konsekvenser, herunder indvandring, 

er genstand for mange politiske diskussioner i Schweiz. 

Siden Schweiz indgik en aftale med EU om arbejdskraftens frie 

bevægelighed i 2002, har nettoindvandringen udgjort en procent 

af den nuværende befolkning eller ca. 80.000 mennesker pr. år. 

Hidtil er de nytilkomne imidlertid blevet sluset ind i arbejdsstyrken 

uden nævneværdige problemer. 

Samlet set lukrerer Schweiz på den udbredte holdning, 

at politikere er en del af problemet og ikke en del af løsningen. 

Idealet er så at sige, at der er så lidt politik som muligt. Den offentlige 

administration er af mere beskedent omfang. 

Det høje prisniveau i Schweiz udgør et strukturelt problem, som 

kan være vanskeligt at håndtere, men ét redskab, som effektivt 

kan medvirke til en løsning, er, i endnu højere grad end det i dag er 

tilfældet, at gøre det let at parallelimportere varer fra lande, hvor 

priserne er lavere. 

Samlet set lukrerer Schweiz på den udbredte holdning, at politikere 

er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Idealet er så 

at sige, at der er så lidt politik som muligt. Den offentlige administration 

er af mere beskedent omfang. Når året er gået, får borgerne 

et regnskab med besked om, hvor mange penge, der er tilovers 

og i nogle tilfælde en række forslag til, hvordan de skal bruges. Et 

af dem er, at borgerne får pengene igen, de andre kan være alt fra 

nye vandrør til legepladser. 

Hvis nogen i dag foreslog at indrette et land i enheder af i gennemsnit 

300.000 borgere, som igen var inddelt i enheder af 2800 

mennesker, som selv kunne opkræve indkomstskat og selv havde 

vidtstrakt indflydelse på, hvordan pengene skulle bruges, ville 

forslaget få vanskeligt ved at samle opbakning. Netop det eksperiment 

lever imidlertid og trives i bedste velgående midt i et Europa, 

hvor de strukturelle udfordringer netop i disse år synes større og 

mere alvorlige end nogensinde. apple 



73

Fremtiden 

74

Bogen her 

har en stærk 

kærlighed til 

Danmark som 

udgangspunkt. 

Vi er imidlertid nået til et punkt, hvor det 

er nødvendigt med reformer, hvis det skal 

lykkes for os at bevare og styrke det 

Danmark, vi holder af. 



75

Fremtiden 

Fremtiden for Danmark 

Inspirationen fra Schweiz 

76 

Den undersøgelse af Danmark og Schweiz, som 

D ligger bag bogen her, understreger i hvert fald én 

ting: Man kan kende det gode samfund, når man 

ser det, men der er ingen universalopskrift! I modsætning til, hvad 

mange sikkert tror, kan vi se, at velfærdsstaten i dens nuværende 

form ikke er nødvendig for at undgå et samfund, hvor mennesker 

sulter og bor på gaden. Sammenligningen viser endda, at på en 

lang række områder leverer den danske velfærdsstat ikke varen. 

Når vi ser på uddannelse, sundhed, velstand og kriminalitet – vigtige 

områder, når det drejer sig om velfærdsstatens eksistensberettigelse 

– lever schweizerne bedre, end vi gør i Danmark. 

Vi har også erfaret, at intet i denne verden er gratis – heller ikke 

det gode samfund. Danskerne er nødt til at være flittige for at opretholde 

den store, skattefinansierede velfærdssektor. Schweizerne 

må arbejde hårdt for at opretholde landets konkurrenceevne, når 

de revaluerer så kraftigt, som de gør, for at opretholde positionen 

som sikker havn for andres penge. 

Schweiz har direkte demokrati og decentralisering, og regeringsledelsen 

går på skift mellem partierne. Danmark har mindretalsregeringer og 

koalitioner. Men i begge lande er der fortsat forståelse og respekt for, 

at demokratiet må træffe de nødvendige beslutninger.

Vi kan også se, at et godt samfund har brug for sammenhængskraft, 

så befolkningsgrupperne kan træffe beslutninger på 

en effektiv måde. Schweiz har direkte demokrati og decentralisering, 

og regeringsledelsen går på skift mellem partierne. Danmark 

har mindretalsregeringer og koalitioner. Men i begge lande er der 

fortsat forståelse og respekt for, at demokratiet må træffe de nødvendige 

beslutninger. Det er også en lære, som er god at bringe 

med sig ind i fremtiden. 

På grund af den store offentlige velfærdssektor 

P er danskernes velfærd i særlig grad afhængig af 

effektive offentlige velfærdsinstitutioner, og holdningen 

har traditionelt været, at produktiviteten i den offentlige 

sektor ikke kan øges. Konsekvensen heraf er imidlertid klar: Så er 

det kun muligt at fastholde velfærdssektorens størrelse i forhold 

til den private sektor, hvis skattetrykket hele tiden sættes i vejret. 

Det er ikke længere muligt i Danmark, og derfor er der stærkt brug 

for inspirationen fra eksempler som Schweiz, som fortæller os, at 

der findes andre måder at indrette velfærdssektoren på, så skattetrykket 

holdes på et mere moderat niveau, mens tryghed og velfærd 

fastholdes. 

Bogen her – og hele undersøgelsen af ”Det gode samfund” 

– har en stærk kærlighed til Danmark som udgangspunkt. Vi er 

imidlertid nået til et punkt, hvor det er nødvendigt med reformer, 

hvis det skal lykkes at bevare og styrke det Danmark, vi holder af. 

Lad derfor gerne bogen her tjene som inspiration. Danskerne har 

tidligere formået at forandre for at bevare. Det kan vi gøre igen. apple 



77

www.dkch.info

Det Gode Samfund

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?