Hanne Valentins indlæg - Avlsforeningen for New Forest Ponyer i ...

Første fase
Forståelse og tillid
mellem hest og rytter
Anden fase
Udvikling af afskub
Tredje fase
Udvikling af bæring
Træningsskalaens 6 trin
Af Hanne Valentin
1
Takt, smidighed, kontakt, afskub, ligeudretning og samling
Ingen af de seks trin på træningsskalaen kan forekomme isolerede.
De må alle ses i samspil med hinanden. Det overordnede mål med træningen er at udvikle en
hest som er smidig og vel gennemarbejdet (Durchlässigkeit) og en hest, som samtidig er villig
og lydhør for rytterens hjælp uden modstand i al træning samt i alle øvelser og overgange.
1. punkt:
TAKT
Regelmæssighed og tempo
Herunder hestens rene gangarter i en 4-taktet skridt, 2-taktet trav samt en 3-taktet galop.
Trin og skridtlængde i de enkelte gangarter skal være ens. Takten skal holdes i alle overgange
indenfor samme gangart. Det samme gælder for vendinger og ridning igennem hjørner samt
naturligvis på lige spor. Ingen øvelse kan blive god, hvis hesten taber takten. Tab af takt er
ofte tegn på ukorrekt træning. For at være i stand til at bedømme ren takt, må en dommer
vide helt præcist, hvordan hestens bevægelsesmønster er i de tre gangarter.
2. punkt:
LØSGJORTHED
(Elastisk, eftergiven og fri for spændinger i mental balance)
Smidighed sammen med takt er det vigtigste krav i den indledende træning af en unghest.
Selvom hesten holder takten er en øvelse ikke korrekt udført, hvis hesten ikke arbejder
korrekt over ryggen og er helt uden muskelspændinger.
Kendetegnet på løsgjorthed er:
Takt
Smidighed/eftergivenhed
Kontakt
Fremadsøgning
Ligeudretning
Samlingsgrad
Gennemarbejdet som følge
af rytterens hjælpere

*At den virker veltilfreds og uden at hesten trykker sig.
*At hesten evner at strække sig frem og ned med løsgjorte muskler.
*At hesten svinger i ryggen og bær sin hale elastisk i bløde pendulagtige bevægelser.
*At hesten har en rytmisk og rolig vejrtrækning viser også, at den er mentalt og fysisk
afslappet.
Den bedste prøve på en hests smidighed og løsgjorthed er, når tøjlerne gives helt efter og
hesten strækker sin hals frem og ned uden at tabe hverken takt eller balance.
En korrekt og rolig kontakt tillader hesten at finde balancen under rytteren samt bevare en
god takt i alle gangarterne.
3. punkt:
KONTAKT
(Accept af biddet og selvbæring)
Kontakt er en blød og konstant forbindelse imellem rytternes hånd og hestens mund.
Hesten skal gå taktfast frem for rytterens fremaddrivende hjælp og søge frem til rytterens
hånd.
Man kan sige at hesten søger kontakten og rytteren tilbyder kontakten.
Kontakten skal komme fra energiske bagben over en svingende ryg til biddet.
Kendetegnet af en god kontakt er:
*At hesten går frem til biddet igennem en ligeudrettet og smidig rejst hals.
*At hesten accepterer en elastisk kontakt med en stille mund let tyggende på biddet
(skummer) og uden at man kan se tungen. Rolig og lukket mund.
*Punktet imellem ørerne er det højeste punkt.
*Næseryggen lidt foran lodret og i større samlingsgrad er den lodret.
*I middel og frie gangarter skal man se en tydelig forlængelse af hele hestens ramme.
4. punkt:
SPÆNDSTIGHED
2
(Energi, fremadsøgning, forbedret afskub, sving og bæring)
Fremadsøgning må ikke forveksles med fart, men skal referere til, at hestens gangarter bliver
mere jordvindende i trav og galop. Hvis en hest arbejder med fremadsøgning, bæring og
energi, vil den kunne vise et mere udtalt svævningsmoment i trav og galop. I skridt kan man
tale om aktivitet da der ikke er noget svævningsmoment.
Spændstighed og energi er et spørgsmål om en træning, hvor rytteren udnytter hestens
naturlige gang og tilfører fremadsøgning, løsgjorthed og smidighed.
Hvis en hest bliver presset så meget i tempo, så den begynder at jappe, bliver
svævningsmomentet mindre. I det tilfælde, selvom regelmæssigheden er bibeholdt, bliver
tempoet for hurtigt og mangler sving, bæring og afskub. Dette vil influere negativt på
resultatet. Afskub er nødvendigt for en god samlet trav og galop. Hvis der ikke er afskub og
bæring, er der ikke noget at samle ind af.
Udvikling og forbedring af afskub og bæring er af fundamental betydning for udviklingen af
en dressurhest. Det er udtryk for hestens evne til at udvikle det fremadgående
bevægelsesmønster samt afskub fra bagparten og en nødvendighed for at få en ligeudrettet
hest, der senere kan opnå den ultimative samlingsgrad for Grand Prix.

5. punkt:
LIGEUDRETNING
(Hesten skal være lige på begge tøjler)
Udviklingen af bæring, fremadsøgning og ligerudretning er væsentligt for forberedelsen
til samling uden at hesten mister sin smidighed. At have en hest konstant ligeudrettet
er en tilbagevendende opgave under træningen, da de fleste heste ofte har en medfødt
naturlig skævhed.
3
Grundene til at ligeudrette en hest er:
*At hesten gerne skulle forblive sund og rengående, hvorfor det er vigtigt, at den belaster
bagbenene ligeligt i højre og venstre side.
*At forberede hesten til samling. Kun en lige hest kan skubbe og samle effektivt, når vægten
er ligeligt fordelt på bagbenene, samtidig med at hesten har samme kontakt på begge tøjler.
*Kun hvis hesten er lige, kan bagbenenes afskub blive helt ensartet frem og ind under hesten.
6. punkt:
SAMLINGSGRAD
(Balance og engagement af bagpart)
Målet for samling af hesten er:
*At udvikle og forbedre hestens ligevægt, som mere eller mindre er blevet forskubbet af
rytterens vægt.
*At udvikle og øge hestens evne til at sænke og engagere bagparten for at få mere lethed og
aflastning af forparten.
*At hesten går med mere lethed og bæring, så fornøjelsen ved at ride bliver større.
*At samlingen bliver udviklet igennem brug af halve parader, sidebevægelser som versader,
traversader, renversader og sidetraversader.
Samling forbedres og opnås ved brug af sæde og schenkler med en fleksibel og smidig hånd
for at aktivere bagbenene så de kan træde længere ind under hesten og tage vægten.
Man skal dog passe på, at bagbenene ikke kommer så langt ind under hesten så det påvirker
hestens balancepunkt og dermed virker hæmmende på hestens evne til at lave bløde og
taktmæssige overgange. F.eks. i piaffe – passage.
Den samlede hest giver udtryk at bevæge sig op ad bakke.
Hestens hoved og halsplacering under samling er naturligvis til en hvis grad afhængig af dens
fysik og bygning. F.eks. ser man ofte hingste med så udviklet hals, at den ikke kan have
højeste punkt mellem ørerne. Svenske Bjørsels Briar er et godt eksempel på dette.
Graden af samling, der forlanges i et givet dressurprogram, er den, der får en hest til at
udføre øvelserne let og flydende. Derfor kan man omvendt konkludere, at hvis hesten ikke
har opnået den korrekte samlingsgrad til den pågældende klasse, vil øvelserne ikke virke
lette og ubesværede.
Det overordnede mål for træningsskalaen

4
En velredet hest, som er lydhør overfor rytterens indvirkning betyder i denne sammenhæng,
at hesten er klar til at acceptere rytterens hjælper uden tøven og spændinger.
Det gode samarbejde imellem hest og rytter er med til at bevare takten i alle tre gangarter og i
alle overgange.
Ikke før hesten er 100 % lige i kroppen, kan hesten acceptere halve parader ens på begge
tøjler og fortsætte ind i en villig accept af rytterens fremaddrivende hjælpere samt ikke
undvige ved at smide bagparten ud til en af siderne. Denne ligeudretning er det allervigtigste
for samlingen og følgelig også for hestens korrekte placering af hals og hoved.
Hvis hesten reagerer korrekt på øvelsernes samlingsgrad og træder lige meget frem med
begge bagben imod dens tyngdepunkt og sætter sig mere bagtil, kan man sige, at hesten har
opnået en høj grad af samling og er gennemarbejdet. (Durchlässigkeit).
Alle enheder fra træningsskalaen er komponenter for det samlede indtryk i et
dressurprogram. Derfor må dommerne altid checke alle elementerne fra træningsskalaen, før
de sidste point gives.

Bedømmelse af ungheste
Af Hanne Valentin
5
Ideen med at indføre dressurklasser for 5- og 6-års heste er at give de unge heste erfaring og
fortrolighed med dressurkonkurrencer og hvor de samtidig kan konkurrere med andre unge
heste på samme niveau.
Et vigtigt element er også at gøre det muligt at følge de unge hestes korrekte træning og sidst,
men ikke mindst, at støtte udviklingen af de forskellige nationale hesteracer og at skærpe
interessen for de internationale konkurrencer for unge heste.
Der er specielle krav ved bedømmelse af 5- og 6-års hestene
Ved danske og internationale unghestestævner bliver 5 og 6 års hestene vist i først et
indledende dressurprogram derefter i et lidt mere krævende finaleklasse-program.
Unghesteklasser er ikke isolerede dressurklasser, men de er basis for højere klasser som Prix
St. Georges og
Intermediaire I.
Der er nogle specielle øvelser i unghesteprogrammerne,
som man især lægger vægt på:
4-års hestene skal ikke udføre noget egentligt dressurprogram, men bliver dirigeret rundt
på banen af dommeren i trav, galop og skridt, og 4-års heste kan kun starte i nationale
stævner.
I 5-års klassen skal man se forskellen på den tydelig gradvise forlængelse af tøjlerne i trav,
hvor hesten skal strække halsen frem og ned, men forblive med en konstant kontakt til
rytterens hånd. Denne øvelse, der forekommer i begge 5-års programmerne skal vises i
henholdsvis letridning og nedsidning, så dommeren kan se, om hesten svinger i sin ryg, er
afslappet og i god balance.
Når rytteren tager tøjlerne op igen skal dommerne kunne se hesten acceptere biddet uden
nogen uro eller modstand.
I 5-års klasserne forlanges kun en begyndelse på samling.
I 6-års indledende klasse skal der vises en kort afbrydelse (2 – 3 galopspring) af støtten på
biddet samtidig med, at hestens holdning og selvbæring forbliver den samme.
I 6-års klasserne forlanges en lidt større samling af hesten samtidig med at der forlanges
sidebevægelser og changementer.
Alle programmer må kun rides på trense.

Dommerne giver 5 karakterer for henholdsvis
TRAV
Takt, eftergivenhed, elasticitet, afskub, rygsving,rummelighed,villighed til at lade sig samle.
SKRIDT
Takt, afslappethed, energi og rummelighed.
GALOP
Takt, eftergivenhed, elasticitet, naturlig balance, afskub, villighed til at lade sig samle,
rummelighed og op-ad-bakke-tendens.
RIDELIGHED
Eftergivenhed, kontakt, ligeudretning, lydighed samt evne til selvbæring.
SAMLET INDTRYK
Potentiale som dressurhest.
Træningsstandard baseret på træningsskalaen.
De fem karakterer fra 0-10 gives med decimaler (f.eks. 7,4 eller 6,8), så det er muligt at skille
præstationerne bedre fra hinanden. De 5 karaktererne bliver lagt sammen og derefter
divideret med 5 for at få det endelige resultat.
Ved internationale konkurrencer samt ved større danske stævner gives disse fem karakterer
for åben mikrofon med kommentarer til programmet og dets udførelse.
6
Den mundtlige kommentar skal fortrinsvis gives på følgende måde:
Overordnet positiv og med respekt.
En positiv start.
En kort, men præcis kommentar, der belyser de stærke og de svage sider.
Kommentaren må gerne uddybe årsag og virkning samt relatere tilbage til teorierne
fra træningsskalaen.
Kommentarerne må aldrig blive nedladende, men skal forklare, hvad der har været af
gode såvel som mindre gode sider.
Der afsluttes med hvilke karakterer, der er blevet givet.
Når der dømmes unghesteklasser er de tre vigtigste punkter:
1. Gangarter
Disse skal være absolut taktfaste uden spændinger. Fremadsøgning med engagerede bagben
over en svingende ryg med en ”op ad bakke” tendens samt skulderfrihed.
Naturlig selvbæring, blød og elastisk forbindelse til hestens mund og en tilpas samlingsgrad
afhængig af hestens uddannelsesgrad.
Ved bedømmelse og evaluering af den unge hest skal dommerne give udtryk for om hesten
har evner eller ej for den højere samlingsgrad, som kræves i de sværere klasser.
2. Standarden af hestens træning
Lige så vigtigt som hestens gangarter er den korrekte træning i forhold til hestens alder.

7
Dommerne skal især bedømme, om hesten har en konstant og rolig accept af biddet uden
modstand samt, at dens træning passer til træningsskalaen. Punktet imellem hestens ører skal
være det højeste, og halsen skal syne uden nogen modstand. Der skal være en ensartet
smidighed i begge sider på hesten i sidebevægelser. Hesten skal være smidig og lydig.
Mindre fejl
Både i 5 og 6 års programmet må en dommer være mere overbærende hvis en hest laver
uvæsentlige fejl undervejs, men i øvrigt virker lydig og veltrænet, og der må skelnes imellem
mindre væsentlige fejl og grundfejl.
Grundfejl
er hvis hesten er ulydig eller mangler den korrekte træning. Dette medfører lavere point. Der
kan nævnes følgende eksempler: Uren takt, spændthed, dårlig accept af biddet stivhed af
ryggen, synlig skævhed og utilfredsstillende afskub fra bagbenene.
Mindre væsentlige fejl for 4-års hestene:
* Momentvis ustabil fortil
* Arbejdsgalop knap ligeudrettet
* En smule modstand i afkortningerne efter øgning
* Anspring i forkert galop, som lydigt rettes
* Momentvis falden ud af galoppen til trav, som lydigt rettes
Grundfejl hos 4-års hestene:
* Uren takt i travøvelser
* Mangel på ren tre-takts bevægelse i galop
* Uren eller pasagtig i skridt
* Spændthed igennem hele fremvisningen
* Problemer med konstant kontakt, hovedet skævt og evt. mundproblemer.
___________________________________________________________
Mindre væsentlige fejl for 5-års hestene:
* Momenter i programmets start, hvor hesten spænder sig op og er uopmærksom,
men bliver mere afslappet og opmærksom senere i programmet.
* En smule modstand i afkortning efter øgning.
* Parader ikke helt lige og hesten ikke opmærksom og ligestillet.
* Overgange ikke vist helt ved det rette bogstav.
* Let og tilfældig mangel på ligeudretning.
* Galt galopanspring, men rettet med det samme.
* Kort afbræk i gangarten f.eks. falder i trav, men rettes med det samme.
* Changerer igennem trav med 2 eller 6 skridt imellem i stedet for 3-5 skridt.
Grundfejl hos 5-års hestene:
* Uren takt i trav øvelser.
* Mangel på ren tre-takts bevægelse i galop inklusiv kontragalop.
* Uren eller pasagtig i skridt, inklusiv bagpartvendinger.
* Modstand i tilbagetrædninger og evt. tab af diagonal tilbagetrædning.
* Skift igennem skridt uden at vise nogle skridt ind imellem overgangen.

* Spændthed igennem hele programmet.
* Problemer med konstant kontakt, hovedet skævt og evt. mundproblemer.
* Mangel på smidighed over ryggen.
* Synlig skævhed.
* Stive bagben manglende energi og engagement.
Der kræves en begyndende villighed til samling hos 5-års heste.
De krævede øvelser er generelt på et lavt niveau.
_____________________________________________________
Mindre væsentlige fejl for 6-års hestene:
* Hvis hesten starter eller slutter sidebevægelser ikke helt ved det forlangte
bogstav.
* Vinklen bliver lidt for stor i versade.
* Taber bøjning og runding til slut i sidebevægelser.
* Changement ikke helt ved det forlangte bogstav.
Grundfejl hos 6-års hestene:
* Uren takt i trav-øvelser.
* Mangel på en klar tretaktet galop inklusiv i kontragalop.
* Urene eller pasagtige skridt i skridt inklusiv skridt-pirouetter.
* Mangel på klar bøjning i sidebevægelser.
* Flere urene changementer.
* Gennemgående spændthed.
* Gentagne kontakt-problemer, skævt hoved og mundproblemer.
* Mangel på smidighed over ryggen.
* Tydelig skævhed.
* Stive bagben, manglende energi og engagement.
8
3. Det generelle indtryk
Udover hestens rene gangarter og standarden af dens træning inkl. hestens bygning og
temperament, skal dommerne beslutte om hesten har et naturligt talent for at blive top-klasse
dressurhest.
Det generelle indtryk bliver baseret på:
* Standarden af hestens træning ifølge træningsskalaen, inklusiv kvaliteten af gangarter,
smidighed, let og flydende udførelse af øvelserne.
* Potentiale og egnethed til at blive en topklasse dressurhest.
En velegnet hest til dressur bliver karakteriseret af dens temperament, bygning og udstråling.
Farve og størrelse må ikke influere på bedømmelsen.
Temperament:

En ung hest må være naturligt opmærksom og afslappet. Den må være aktiv og engageret
uden spændinger. Hesten skal gå villigt fremad uden pres fra rytteren og skal altid være
koncentreret om rytterens hjælp.
9
Bygning:
Korrekt bygning er vigtig for en dressurhest på højt niveau. Den ideelle hest er bygget med
med en naturlig ”op-ad-bakke” tendens. Den skal have vel-vinklede bagben, som ikke har
problemer med at træde ind under hestens bagpart, som har en naturlig tendens til at sænke
sig og bære vægt. Hestens ryg må ikke være for lang og ikke virke svag eller for kort så
sidebevægelser forekommer for svære for hesten. Skulderen må hellere være hældende end
for stejl for at få mere lethed og frihed ved øvelserne. Halsen skal være velansat med en
naturlig rejsning og med et velansat hoved med smidig nakke og ikke for kraftige ganasher.
Udstråling:
En god dressurhest må præsentere sig med udstråling og koncentration. Udstrålingen er
baseret på en overordnet opførsel af hesten. Måden hesten præsenterer sig selv igennem et
dressurprogram, dens naturlige charme, måden den bevæger sig på og friheden i de
forskellige gangarter viser graden af indtryk og opførsel.
En god dressurhest skal være følsom og villig til at arbejde. Den viser en naturlig
fremadgående opførsel, men skal også være mentalt i balance.
En hest med potentiale for at blive en dressurhest på højt plan må altid foretrækkes for en
hest, som altid kun udfører et program på en lydig måde uden at vise yderligere udstråling og
evner.
Korrekt samling
Mere og mere bøjning af hestens bagben, der tager mere vægt, bevirker at
tyngdepunktet bliver lagt længere tilbage og resulterer i større lethed af
forparten.
Igennem systematisk udvikling af samlingsgraden vil hesten vise
yderligere kvalitet i grundgangarterne. Igennem det opnåede engagement
af bagbenene og mere lethed i skulderen vil gangarterne virke lettere og
friere. Igennem udviklingen af fremadsøgningen vil det samtidig vise mere
kadence. Det er kun igennem korrekt udvikling af samlingsgrad at f.eks.
ekstreme fri trav og galop kan vises korrekt.
Den samlede hest giver indtrykket af den bevæger sig ”op ad bakke”.
I samlede gangarter bliver skridtlængden kortere, men mere aktiv, dog
stadig med fremadsøgning og hestens bevægelser bliver med mere
kadence.
Dette er også sagt for at man som køber af en dressurhest ikke falder for en
hest med fantastisk fri trav og glemmer grundgangarterne og deres renhed.
Hanne Valentin

10
DRESSAGE TERMS / dressur udtryk
Udarbejdet af Hanne Valentin - august 2010
Engelsk / Dansk
above the bit / over biddet
abrupt into halt / brat parade
abrupt transistion / brat overgang
acceptance of the bit / accept af biddet
acceptance of the bit and balance / accept af biddet og balance
against the bit / imod biddet
ambling / pasagtig
anticipated / går imod
back not round / bruger ikke ryggen
balance not maintained / taber balance
behind the bit , behind vertical / bag biddet
behind the movement /bag biddet I øvelsen
broke / mislyket
canter / galop
canter broken / falder ud af galop
cadenced / kadanceret
changing rhythm / skifter takt
circle too large -small -square / volte for stor –lille- firkantet
contact to (or on) the bit /kontakt til (eller på) biddet

croup high / topper op bag
collected / samlet
crooked halt /skæv parade
crooked / skæv
cutting corner / skærer hjørnet af
disobedient /ulydig
disunited canter / krydsgalop
did not change diagonal / skiftede ikke diagonalt
down in front / på forparten
dragging legs / slæber benene
early walk – trot etc./ skridt – trav osv. for tidligt
engagament from behind / bagbenenes afskub
extended / fri
falling in / falder ind (i volte f.eks.)
falling out / falder ud
fell into trot / falder i trav
flat canter / flad galop
flying change / changement
four time or four beat / fire-taktet
grinding teeth / skærer tænder
head up / hovedet op
hollow back / sænker ryggen
hurried / hastigt – løber
halt / parade
halt early or late / parade for tidligt eller sent
half halt / halv parade
half-pirouette / halv-pirouette
half pass / sidetraversade
impulsion / fremadsøgning
impulsion lacking / mangler fremadsøgning
immobility insufficient / ro utilstrækkeligt vist
inflexible / usmidig
inactive / uenergisk
inattentive / uopmærksom
insufficient or lacking impulsion / utilstrækklig eller manglende fremadsøgning
jumped into canter / sprang i galop
jogging (walk) / spænder op (skridt)
laboured elevation / mangler loft
lacking impulsion / mangler fremadsøgning
lacking collection / mangler samling
lacking rhythm / mangler takt
late behind / for sent bagtil
lateral movement / sidebevægelser
leaning –falling in / hænger
leaning on the bit / hænger på biddet
leg yielding / schenkelvigning
lengthening insufficient / utilstrækkelig øgning af skridtlængde
lost rhythm / tabte takt
11

lower your hand´s / sænk hænderne
loops not equal / buer ikke ens
Loop two tracks / to spor på buen
marker / bogstav
medium / middel
moved at halt / uro I paraden
neck too short / for kort i halsen
not accepting hand / går imod hånden
not centered / ikke centreret (pirouette)
not between hand and leg / ikke imellem hænder og ben
not enough bend / ikke nok bøjet el. rundet
not enough eztension / ikke fri nok
not enough angle / vinkel for lille
not enough difference / ikke nok forskel
not enough from behind / ikke nok bagfra
not enough collection / ikke nok samling
not forward enough / ikke nok fremadsøgning
not lowering enough / sænker sig ikke nok
not overtracking / træder ikke nok over
not on centerline / ikke på midterlinien
not on centreline / ikke på midterlinien
not straight / ikke lige
not square / ikke kvadratisk ( skæv på benene i parade)
not tracking up / træder ikke indunder
off the bit / fra biddet
on the forehand / på forparten
on the hand / på hånden ( for meget I hånden)
on two tracks / på to spor
outline not maintained / holder ikke overlinien
overbent / tydeligt bag biddet
half halts / halve parader
over the bit / over biddet
overtracking – not overtracking / overtrædning – ingen overtrædning
pace not true / uren takt
pivoted – grounded / skruer (skridt-pirouetter)
pacing / pasagtig
positioning insufficient / utilstrækkelig position
preparation insufficient / utilstrækkelig forberedelse
quarters in or out / bagpart inde eller ude
quarters not engaged / bagpart ikke engageret
quarters leading or trailing / bagpart foran eller bagefter (hænger)
quarters swinging / bagpart svinger
quickened rather than extended / ilende , løbende ikke fri
running and rushing / løbende og jagende
regular or regularity / regelmæssig eller regelmæssighed
rein back / tilbagetrædning
rein back crooked / skæv tilbagetrædning
resistance / modstand
12

esting leg / hviler på et af benene
restricted / forholdt
running / løbende
rushing / jager af sted
resisting / går imod
rough transistion / hård (voldsom) overgang
self-carriage / selv-bæring
serpentine / slangegang
shoulders fallig out / skulder falder ud
shoulder inn / versade
stiff / stiv
straightness / ligeudretning
strike off / galopanspring
strike off late or early / anspring for sent eller tidligt
strong on the bit / ligger hårdt i hånden
suspension / svævningsmoment
suppleness / eftergivenhed
swishing tail / svinger med halen
swung round / svingede rundt
tense / spændt
tipping or tilting head, tilted head / hovedet skævt, på sned
tripped / trippede
travers / traversade
transistion not defined / uklar overgang
transistion prompt and smooth / nøjagtig og blød overgang
transistion rough / brat overgang
trot / trav
tongue out / tungen ude
tongue over the bit / tungen over biddet
turn on the haunches / bagpartsvending
too low in front / for lav fortil
on the forehand / på forparten
turn on centerline / vend ad midterlinien
two tracks / to spor
swung round / svingede rundt
unbalanced / ubalanceret
uneven steps (behind or in front) / taktfejl (bagtil eller fortil)
unlevel / ujævn
unsteady halt / urolig parade
unsteady head / uroligt hoved
uphill tendency / op ad bakke tendens
walk / skridt
wandering / vader rundt i pirouette
vertical (nose in front or behind) / lodret (næseryggen foran eller bag lodret)
working / arbejds
willingness to perform the exercise / villighed til at udføre øvelsen
wrong bend / galt stillet
wrong leg not corrected / galt anspring ikke rettet
13

volte / volte 6-10 m. (circle større volte)
14