Undervisningsmateriale til Jernbyrd

Konfirmandevent 2009-2010 

Helsingør Stift 

Religionspædagogisk Udvalg 

Undervisningsmateriale til Jernbyrd 

- en særlig tilrettelagt teaterforestilling for 

konfirmander på Taastrup Teater november 2009 

Berit Weigand Berg og 

Charlotte Chammon 

August 2009

Kære præster og konfirmandundervisere. 

Dette er undervisningsmaterialet til Helsingør Stifts konfirmandevent 2009/10. Selve 

eventen er musicalforestillingen ”Jernbyrd”, skrevet af Sebastian og opført på Taastrup 

Teater. 

Jernbyrd, kendes blandt andet fra Folkekirkens Skoletjeneste. Taastrup Teater har sammen 

med Sebastian lavet en teater-udgave, dog med samme tema: Hvordan det gik til, da 

vikingernes tro blev afløst af kristendommen. Altså om vikingetro kontra kristentro. Om 

vikingernes tro som betød, at man som viking skulle gøre guderne tilpas, for at være sikker 

på gudernes hjælp. Skulle bringe offergaver, både dyr og mennesker. Her overfor stilles 

kristendommen med et helt andet syn på livet og medmennesker – og Gud. 

Taastrup Teater spiller ”Jernbyrd” hele efteråret. Det er altså en åben forestilling, som alle 

kan købe billetter til. Konfirmandeventens forestillinger er særforestillinger, som skal 

forsøge at sætte ekstra fokus på nogle af de ret spændende spørgsmål til de grundlæggende 

værdier i henholdsvis vikingernes asetro og munkenes kristendom, som forestillingen stiller. 

Disse spørgsmål til de grundlæggende værdier – og ikke mindst deres svar - vil vi gerne 

drage konfirmanderne ind i. 

Vi håber, at konfirmandeventens særforestillinger vil fungere som undervisning og som en 

tankevækker, så vel som god underholdning. Ved særforestillingerne bliver konfirmanderne 

modtaget i døren til teateret med en særlig velkomst, ligesom der vil være et ekstra indslag 

omkring pausen. Herudover vil der være et særligt konfirmandindstik i programmet. 

Forberedelse til forestillingen: 

Dette lidt større fokus i forestillingen kan du vælge at forstærke, ved at lade konfirmanderne 

arbejde med nogle af temaerne både før og efter jeres besøg på Taastrup Teater. Vi har i 

dette materiale prøvet at samle nogle ideer til, hvordan du kan gribe arbejdet an. Vi har 

prøvet at skabe fire korte forløb og et kreativt forløb. Tre forløb, der er tænkt som 

undervisning FØR forestillingen, og et, der er tænkt som undervisning EFTER 

forestillingen, sammen med det kreative forløb, som også ligger efter forestillingen. 

Forløbene kan hver især stå alene, men de kan også supplere hinanden, kombineres, og 

udvidedes. Du kan gøre præcis, som det nu passer bedst hos dig. 

Undervisningsmateriale til Jernbyrd, Helsingør Stifts Konfirmandevent 2009/2010 

Charlotte Chammon og Berit Weigand Berg 

2

De fem forløb er: 

1. ”Helligt - hvad betyder det?” – et forløb, der lægger op til traditionel 

klasseundervisning, hvor underviseren fungerer som leder af en samtale, der hjælper 

med at give konfirmanderne en større forståelse af begreberne: helligt, tro og overtro 

2. ”Jeg dør, hvis jeg skal leve uden” – et forløb, hvor konfirmanderne efter en kort 

introduktion skal sidde alene/to og to og arbejde med at få sat ord på, hvad der er 

vigtigt i deres liv, deres hverdag og deres sammenhæng. 

3. ”Hvem bestemmer?” – et konfliktspil, der skal vise konfirmanderne, hvor meget 

beslutninger bliver påvirket af, hvem der træffer dem. 

4. ”Er korset helligt?” – et opsamlingsforløb efter forestillingen ”Jernbyrd”, hvor 

konfirmanderne inddrages i samtalen om, hvorvidt korset eller andre religiøse 

symboler er hellige i sig selv. 

5. ”Kors” – en praktisk opgave, hvor konfirmanderne laver hver deres eget kors. 

Rigtig god fornøjelse. 


Helsingør Stift 

August 2009 



3

Indholdsfortegnelse: 

1. ”Helligt – hvad betyder det?’” side 5 

2. ”Jeg dør, hvis jeg skal leve uden” side 11 

3. ”Hvem bestemmer?” side 13 

4. ”Er korset helligt? – efter ”Jernbyrd” side 17 

5. Praktisk instruks i skabelsen af forskellige kors side 21 

a. Støbte tinkors side 21 

b. Kors i koldler side 23 

c. Ståltrådskors med perler side 25 

d. Collage med kors og søm side 26 

e. Kors af drivtømmer side 27 

Bilag: 

Kopikort til ”Hvem bestemmer” side 28 

Kopiark ”Templet i Jerusalem” side 29 



4

1. ”Helligt – hvad betyder det?” 

Hvad der kan være helligt, og hvem eller hvad, der gør ting 

hellige er som regel en diskussion, der er meget 

omfangsrig. Til gengæld er det lidt lettere at beskrive, hvad 

det er, vi opfatter som helligt. Det, der er helligt for os 

mennesker, er ganske enkelt det, som er helt og som ikke 

må gå i stykker. Det ”hellige” kan være en ting, et forhold 

eller et verdenssyn. Det kan være helligt, fordi vi ser det 

som skabt af Gud, men det kan også være helligt, fordi det 

repræsenterer noget helt særligt – en særlig person, en 

særlig begivenhed osv. 

Konfirmander har mange ting, som de opfatter som hellige 

i deres liv. De fleste af dem har (forhåbentligt) endnu ikke den erfaring, at mennesker kan 

overleve selv meget store tab. Nogen af dem har dog allerede oplevet, at ting kan gå i 

stykker. Mange af konfirmanderne har oplevet, at deres familier er gået i stykker. Heldigvis 

har mange af dem dog også oplevet, at få en ny. Men ellers er konfirmandalderen den tid i 

deres liv, hvor mange tab vil begynde at melde sig. Venindeforhold og venskaber der går i 

stykker. Bedsteforældre, forældre eller jævnaldrende, der dør. Knuste hjerter og ulykkelig 

kærlighed. Men også drømme. Konfirmandalderen er tiden, hvor man også begynder at få 

en fornemmelse for, at man IKKE kan alting. Det er ikke dem alle, der kommer med på 

førsteholdet til fodbold, gymnastik, håndbold etc., og det er heller ikke alle, der har 

mulighed for at blive model. De begynder at få de første karakter i skolen, som kan være 

med til at fortælle om deres muligheder for at blive det, de gerne vil. Fortælle om det er 

realistisk eller ej og påvirke fremtidsvisionerne. 

Sagt med andre ord – som ung teenager står man overfor en ny virkelighed, hvor man skal 

forholde sig til, at det man er, bl.a. bliver defineret ud fra, hvad man ikke kan. Til forskel fra 

barnets selvforståelse, der ofte bliver defineret ud fra, hvad det kan (se mig, se hvad jeg 

kan). 

Som kirke vil vi gerne, at konfirmanderne ser værdien i disse begrænsninger – som f.eks. at 

det er en befrielse ikke at skulle være og kunne alting. Og at det de er, når alt det andet er 

sorteret fra, netop er det, der er deres værdi. 



5

Undervisningsforløb: 

Vær leder af en samtale, der hjælper konfirmanderne med at finde ud af, hvad der er helligt 

– hvad der er helt og ikke må gå i stykker – i deres liv. 

Herunder er der nogle forslag til, hvordan en sådan samtale kan udvikle sig. Punkterne 

bygger på hinanden, men de kan sagtens fungere hver for sig. 

For at få det fulde udbytte af stykket ”Jernbyrd” vil det være godt, hvis 

konfirmanderne i hvert fald har arbejdet med emnet under punkt E 

A) Lad konfirmanderne hver især skrive en liste med 10 ting fra deres liv, som de ikke kan 

leve uden. F.eks. med overskriften: Hvilke 10 ting vil du gøre alt for at redde, hvis dit 

hus/hjem brænder. Nogen vil svare med materielle ting. Andre mere i begreber. Alle svar er 

dog fine og brugbare. 

Bed dem så om at strege en ting ud af gangen. Du kan evt. 

blive i fortællingen om ildebranden: 

9) Du skal kravle ned af en stige, for at blive reddet, og kan 

kun få 9 ting med ned. Streg det ud, som du efterlader. 

8) Det sidste stykker bliver du dog nødt til at springe. Du 

kan kun holde fast på 8 ting. Hvad kaster du fra dig? 

7) Sikkert nede på jorden, bliver du hjulpet over i en 

politibil. Her er der kun plads til, at du kan have 7 ting 

med, hvad efterlader du? 

osv. 

Når der kun er af én ting tilbage på deres lister, spørger du 

rækken rundt. De kan evt. skrives op på tavlen. Ser du 

nogen tydelige tendenser? Er der forskel på, hvad drengene 

sidder tilbage med i forhold til pigerne? Bed konfirmanderne om at dele tingene ind i 

grupper – og kategorisér dem. Og tal med konfirmanderne om jeres observationer. 

B) Spørg konfirmanderne (i plenum) om, der er andre ting i deres liv, der ikke må gå i 

stykker. Hjælp dem evt. lidt på vej med temaerne: 

Familie (der er truet af skilsmisse, sygdom, dødsfald) 

Karriere (der er truet af dårlige karakter i skolen, en dårlig holdplacering til sport, 

fysiske skader, der forhindre én i at dyrke sin sport) 

Venskaber – kærester (der er truet af andre, af kedsomhed) 

Identitet (der f.eks. kan være truet af omgangskreds, penge, mangel på de rigtige 

ting, f.eks. modetøj) 



6

Egen krop (der er truet af sexualitet, vold) 

Telefoner og andet, der sikre dem kontakten med de andre 

C) Snak med konfirmander om, hvad de gør for at sikre det, som ikke må gå i stykker. Hvis 

ikke konfirmanderne selv gør det, så bring på et tidspunkt overtro på banen. Begynd evt. 

med at spørge dem om, hvad de gør af overtroiske handlinger. Spørg dem også gerne om, 

hvorfor de gør det. Og hvordan de tror det virker. Er der ”nogen”, der ser hvad de gør, som 

så forhindrer noget ondt i at ske? Eller er det handlingen i sig selv, der fungere som en slags 

forsikring? 

Nogen af de mest almindelige overtroiske handlinger er: 

Hvad/Handling Hvornår Hvorfor 

Salt over venstre skulder Når man har spildt salt Salt blev tidligere betragtet 

som noget helligt. At spilde 

salt var derfor en forudsigelse 

af en ulykke. Kan 

f.eks. ses på Da Vincis 

maleri ”Den sidste nadver” 

hvor et stort saltkar er væltet 

på bordet foran Judas. For at 

afværge ulykken kan man 

kaste salt over skulderen. 

Den venstre skulder blev 

betragtet som den svageste – 

derfor var det bag den, onde 

væsner ville stå på lur. Salt 

blev også betragtet som 

rensende – både i forhold til 

fysiske skader og i overført 

betydning. Og beskyttende i 

forhold til ånder, hekse og 

djævelen. 

Spytte over skulderen / 

krydse fingrene eller spytte 

tre gange på det sted, hvor 

katten krydsede vejen. 

Når man har set en sort kat 

gå over vejen 



Historisk set blev katte 

betragtet som værende i 

ledtog med Djævelen, 

hvilket vi også kender fra 

fastelavn. Ifølge overtroen 

7

Brudepar hopper over en 

hestesko/samler hesteskoen 

op 

Bank under bordet/at banke 

på noget træ (det engelske 

”Knock on wood”). 

kan man bryde det dårlige 

varsel, at en sort kat krydser 

ens vej ved at spytte over 

skulderen. At krydse fingre 

henviser til korset, som skal 

afværge det onde. Det 

samme gælder at slå korsets 

tegn for sit bryst. 

Når de er på vej ud af kirken For at bringe lykke. 

Når et spejl går i stykker Rammes man af 7 års 

ulykke. Der findes ikke 

umiddelbart noget at gøre 

for at forhindre disse 7 års 

ulykke, ud over at lade være 

med at tro på det... 

Når man taler om noget, som 

man heldigvis endnu ikke 

har været ude for / et udtryk 

for at heldet fortsat må følge 

en eller en afværge mod at 

uheld skal ramme 

Sige ”7-9-13” Når man taler om noget, som 

man heldigvis endnu ikke 

har været ude for / eller vil 

udtrykke sit held / eller 

udtrykke håb om, at uheld 

ikke rammer nogen 



Der er flere forskellige 

forklaringer på hvorfor man 

gør det. Nogen mener det er 

en henvisning til Jesus’ kors 

(af træ). At man påkalder sig 

den troendes håb om hjælp 

og beskyttelse fra Jesus. 

Andre mener at det er af 

frygt for bestemte ånders 

magt. Disse ånder boede i 

træet. Når man bankede på 

træet, kunne ånden ikke 

høre, hvad der blev sagt og 

kunne ikke komme og 

forstyrre. 

7 er et af de vigtigste hellige 

tal – sammen med tre. 9tallet 

er 2.potens af 3, altså 3 

x 3, hvilket gør 9 til et godt 

tal. Hvorfor 13, som altid har 

været et ulykkestal, er 

8

At give en mønt Når man giver en kniv eller 

en pung i gave 

At sætte en nål i dugen Når man skal være 13 til 

bords 

At gå under en stige Bringer uheld – derfor skal 

man gå udenom! 



kommet med i denne remse 

med heldige tal vides ikke. 

Men remsen har været kendt 

og brugt i mere end 100 år. 

Når man giver en kniv som 

gave, siger overtroen at man 

skal give en mønt tilbage til 

giveren af kniven, for at 

forhindre at venskabets bånd 

skal blive skåret over. Derfor 

lægger giveren af kniven 

ofte en mønt ved, som 

modtageren så kan give 

tilbage igen. 

At putte en mønt i en pung 

som gives i gave opfattes 

som et godt varsel for den 

nye ejermands fremtid. 

For at undgå at nogen dør, 

som det skete, da man ved 

den sidste nadver var 13 til 

bords! Med nålen i dugen er 

der et ekstra hoved ved 

bordet! 13-tallets uheldige 

symbolik tages meget 

alvorligt mange steder. 

F.eks. er der flyselskaber 

som ikke har en række 13, 

hoteller som ikke har en 13. 

etage. I gamle dage i 

København var der heller 

ikke en sporvogns linje 13, 

selv om der både var en linje 

12 og en 14. 

En stige der stå op af en væg 

danner en trekant. Tre-tallet 

betragtes som et symbol på 

treenigheden. Derfor blev 

9

Undgå at træde på stregerne 

mellem fliserne 

For at undgå at blive trukket 

ned i afgrunden 



det betragtet som foragt og 

en pagt med djævelen at gå 

gennem trekanten. 

Et levn fra gamle dage hvor 

stregerne blev betragtet som 

symbolske åbninger ned i 

jorden, forstået som 

kirkegården eller helvede. 

D) Snak med konfirmanderne om, hvad de reelt kan gøre for at sikre, at det vigtige ikke går 

i stykker. Hvordan kan man sikre et venskab? Hvad kan man gøre for at sikre sin familie? 

Hvad kan man bruge vagter og alarmer til, og hvad virker de ikke til? Hvordan virker en 

forsikring, og hvad kan man overhovedet forsikre? 

E) Afrund jeres snak med følgende overvejelser, som 

er en slags anker imellem undervisningen og stykket 

Jernbyrd. 

”I stykket jernbyrd møder vi to forskellige 

forståelser af, hvad der er helligt og derfor ikke må 

gå i stykker. For Vikingekvinden Aslaug er hendes 

overlevelse hellig. Hun kan aldrig være sikker på at 

have mad m.m. nok. Det, der kan ødelægge hendes 

høst og fangst, er dårligt vejr. Og dårligt vejr opfatter 

hun som gudernes vrede. Og guderne er vrede, når 

menneskerne ikke gør, som de ville have dem til. 

Derfor er hun nødt til at spørge guderne til råds, 

inden hun gør noget, for at sikre sig, at hun ikke gør 

noget forkert. Gudernes svar tror hun viser sig for 

hende, når hun kaster sine terninger. 

For munken Rimbert er det til gengæld noget helt andet, der er helligt. Det er ikke sin egen 

overlevelse, han er bekymret for, for den regner han med, at Gud har styr på. Men det er liv, 

der er helligt – andre menneskers liv. Eller næstens liv, som vi kalder det. Han behøver 

derfor ikke at spørge sin Gud til råds, for han ved altid, hvad han skal gøre, når et andet 

menneskes liv er på spil. 

Hvorfor mener vi som kristne at andre menneskers liv helligt? 

10

2. ”Jeg dør, hvis jeg skal leve uden” 

Grundtanken i denne opgave er, at konfirmanderne skal sætte ord på, hvad der er det 

vigtigste i deres eget liv. Og derefter skal de sætte ord på, hvad der er vigtigt i andre 

mennesker liv. For at se, om der er sammenfald eller evt. noget, der strider imod hinanden. 

Som underviser vælger du, hvor mange skemaer de hver især skal have. For at opgaven skal 

lykkes, mener vi dog, at de som minimum bør have set eller arbejdet med følgende skemaer: 

1. Eksemplet, hvor der dels er begreberne fra templet i Jerusalem 

2. Eksemplet fra deres egen kirke og/eller den universelle kirke 

3. Deres eget liv 

4. Mindst en model, der handler om andres liv 

Opgaven kan dog vinkles i utroligt mange retninger. Herunder finder du en liste med 

eksempler. Som bilag finder du også en tom model lige til at printe ud og kopiere eller 

lægge ind i en powerpoint. 

Templet i Jerusalem 

Det 

allerhelligste 

(eller det 

allervigtigste 

eller måske det 

hemmeligste) 

Det helligste 

(Ret vigtigt 

eller det, som kun nogen ved) 

Forgården 

(Forholdsvis vigtigt 

eller det, som mange ved) 



11

Forslag til hvordan skemaet kan fyldes ud: 

Den universelle kirke 

Mormors liv 

Din families liv 

Dit eget liv 

Næsten og Gud 

Mig – og de andre 

børnebørn 

Vores ferier 

Min mobiltelefon 

Skaberværket 

Minderne om min morfar 

Min fars humør 

Min familie (eller måske mine venner) 

Kirken – de helliges samfund 

Det store spejl, som hænger ude i gangen (og var en bryllupsgave) 

Vores økonomi 

Mine venner (eller måske min familie) 



12

3. ”Hvem bestemmer” 

Med denne leg skal konfirmanderne se, at det ikke er lige meget, hvem der bestemmer. Det 

er derfor vigtigt, at de hele tiden kan holde øje med en måltavle el. lign, hvor de kan se, 

hvordan udfaldet af beslutningerne ændrer sig, alt efter hvordan valget bliver truffet. 

Konfirmanderne bliver præsenteret for 3 forskellige måder at træffe valg på: 

Vikingernes lodtrækning 

Darwins ”den stærkeste/den bedst egnede vinder” 

Konsensus (ikke bare flertalsdemokrati) 

Forberedelse: 

1) Find et dilemma, som dine konfirmander enten allerede er engageret i, eller som du ved 

du kan engagere dem i. Vi foreslår emnet: Irakerne i Brorsons Kirke, men opgaven kan 

tilpasses til jeres lokalmiljø, eller til hvad du selv brænder for. 

2) Lav en række spørgsmål, der angriber problemet fra flere vinkler. Hvis du vil bruge 

sagen om irakerne, kan du bruge vores spørgsmål, i skemaet herunder. Det er vigtigt at 

spørgsmålene kan besvares med enten ja eller nej. 

3) Lav nogle ”lodtrækningskort”; en lille bunke med JA og en lille bunke med NEJ. Du kan 

evt. bruge kopi-arket under bilag, som skal klippes ud. I princippet er det nok med to kort, 

men så vil konfirmanderne ret hurtigt lære at kunne genkende kortene (det ene på en fold i 

hjørnet el. lign.) 

4) Find på nogle udfordringer, som konfirmanderne skal kæmpe om, for at finde svaret vha. 

Darwin-metoden. Gør dem gerne attraktive for drengene (der findes en stribe eksempler i 

dette materiale, som du evt. kan bruge) 

5) Lav en måltavle, der er stor nok til, at konfirmanderne hurtigt kan læse, hvad der står. 

Den kan evt. se sådan her ud – og være tegnet på tavlen. 

Må muslimer gå ind 

i en kristen kirke? 

Må en kristen fra 

andre lande gå ind i 

en kirke i Danmark? 

Må politiet gå ind i 

en kirke? 

Må politiet hente 

Irakerne i Brorsons Kirke 

Lodtrækning Den stærkeste Konsensus 

Nej Nej Ja 



13

nogen ud af en 

kirke? 

Må en kirke gemme 

mennesker, som 

politiet eller andre 

vil have fat i? 

Er det ok at 

aktivister går ind i 

sådan en sag? 

Er det ok at 

aktivister forsøger at 

forhindre politiet i 

deres arbejde? 

Skal man altid gøre 

alt for at sikre sine 

børn det bedste? 

Afvikling: 

1) Introducer konfirmanderne til hovedemnet. Selv om nogle af dem har fulgt med i 

dagspressen, er det ikke sikkert, at alle konfirmander har fanget problemstillingen. 

2) Præsenter dem for 

De tre metoder: lodtrækning, Darwin-metoden og konsensus. Hvad rummer disse tre 

modeller? 

o Lodtrækning: Det er ligegyldigt, hvad konfirmanderne selv mener. Svaret får de 

udelukkende ved at spørge ”guden”. En konfirmand trækker et kort, og svaret 

bliver dermed enten ja eller nej 

o Den stærkeste/bedst egnede: to konfirmander eller to hold skal dyste imod 

hinanden. De skal på forhånd have valgt, hvem der mener ja, og hvem der 

mener nej (de kan jo evt. trække lod). Når de ved, hvem der er ja, og hvem der 

er nej, dyster de. Den eller dem, der vinder, får sit svar på tavlen 

o Konsensus: Konfirmanderne skal gennem debat blive ENIGE om svaret. Det er 

ikke nok med flertallet. Kræver nok, at du er med og hjælper lidt på vej. 

Snak evt. med dine konfirmander om de kender eksempler på valg, der er truffet ved 

den ene eller den anden metode 

Præsenter dem for måltavlen, så de på forhånd ved, at de forskellige svar bliver sat 

op imod hinanden 



14

3) Sæt gang i legen med et forholdsvis simpelt spørgsmål, og lad dem finde alle tre svar til 

dette spørgsmål inden de går videre til spørgsmål to. Rækkefølgen er underordnet. I kan 

altså evt. finde ”stærkmandsvaret” som det første 

4) Gennemfør legen med så mange spørgsmål som I har tid til/orker. Husk hele tiden at få 

alle tre svar på plads inden I går videre. 

5) Saml op med en snak om, hvad der sker på tavlen. Er det lige meget, hvem der 

bestemmer? 

Et andet emne som også kan bruges er spørgsmålet om konfirmation – og grunden til at man 

bliver konfirmeret. 

Skal man tro på Gud for at blive konfirmeret? 

Hvem bestemmer om man tror nok? 

Hvor meget skal man tro for at blive konfirmeret? 

Er det ok at blive konfirmeret, hvis man er i tvivl? 

Er det ok at blive konfirmeret for gavernes og festens skyld? 

Er det ok at blive konfirmeret for sine forældres eller sin mormors skyld? 

Eller find selv på noget som optager dine konfirmander eller dig selv! 

Forslag til dyste, der kan bruges til ”Darwin-metoden” 

Lægge arm 

Trække tov (enten en mod en, eller ½ hold mod ½ hold) 

Løbe hurtigst (f.eks. rundt om kirken eller sognegården) 

Løse et svært matematikstykke – helst noget, der skal gøres som hovedregning 

Løfte noget tungt og stå med det længst tid – f.eks. i strakt arm 

Bære flest salmebøger, 2 og 2 mod hinanden: en løfter – og en anden stabler 

salmebøgerne på 

Sjippe flest gange på tid 

Kaste længst 

Spytte længst 



15

Løse en simpel kode hurtigst 

Brug denne kode a til k : 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å 

K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J 

Eller a til 1: 

A B C D E F G H I J K L M N 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 

O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å 

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 

Det kan evt. være et kort bibelcitat eller en salmelinie som skal oversættes. 

I østen stiger solen op: 

9-27.19.20.5.14-19.20.9.7.5.18-19.15.12.5.14-15.16 

Løse en lille sudoko hurtigst, kan findes på www.spil.tv2.dk 

Flest armbøjninger 

Stå længst på 1 ben 

Kunne huske mest udenad af en salme som er kendt – f.eks. ”I østen stiger” 

Vælg to konfirmander som står udenfor på skift, mens den anden husker så meget 

som muligt 



16

4.”Er korset helligt?” – efter Jernbyrd 

Du og dine konfirmander har nu arbejdet med begrebet 

helligt. Måske har I gjort det, allerede inden I tog i teateret. 

Eller også har I i hvert fald nu set konflikten mellem 

vikingekvinden Aslaugs og Rimberts tro. Aslaugs tro på, at 

nogle pinde kunne fortælle hende, hvad guderne synes hun 

skulle gøre. Og munken Rimberts tro på, at han da altid 

kender svaret. Med denne afsluttende opgave vil vi gerne lede 

konfirmanderne ind på en snak om forskellen mellem symbol 

og relikvie. Denne snak finder vi meget relevant i vores tid, 

hvor mange taler om at de religiøse symboler skal ud af det 

offentlige rum. Men hvorfor skal de det? Har symbolerne en 

værdi i sig, der er større end symbolet selv? Er et symbol på 

nogen måde en trussel? Kan et symbol være farligt etc. 

Samtalen kan godt stå alene, men vil nok for mange konfirmander virke bedst, hvis de inden 

samtalen har fået lov til at lave deres eget kors. I næste afsnit finder du forslag til, hvordan 

du kan lave kors sammen med dine konfirmander. 

Overvej om samtalen kan laves ved at placere konfirmanderne i to rækker overfor hinanden. 

De starter samtalen med den de står overfor – og udvider evt. til parret ved siden af. Ved 

næste spørgsmål rykker den ene række to pladser mod højre – og alle får nye 

samtalepartnere hele tiden i løbet af samtalen. Vælges denne måde, er det nok en god ide at 

opsummere samtalerne efter hvert afsnit, så konfirmanderne ved hvad der er blevet sagt. 

Forslag til samtale: 

1) Er korset helligt? 

Snak med konfirmanderne om, hvad et kors egentlig er. Hvor har vi det fra? 

Spørg dem – med baggrund i forestillingen og evt. de foregående opgaver – om 

korset – altså det de har om halsen eller selv har lavet – er helligt 

Er det ok selv at lave kors? Eller bør de laves et autoriseret sted? 

Er det ok at ødelægge et kors, hvis det f.eks. skal laves om. Eller er det helligbrøde, 

hvis det går i stykker? 

2) Hvad må man gøre ved et kors? 

Er det ok at brænde Dannebrog af 

o Er det ok, når andre gør det, som f.eks. i Mellemøsten 



17

o Er det ok, når vi selv gør det? (som nogen f.eks. gør, hvis et flag er blevet 

snavset, blevet for gammelt eller har været på jorden? At brænde et flag er 

nemlig den korrekte måde at skaffe sig af med det på. Det må ikke bare 

smides ud.) 

Hvad sker der, når korset bliver vendt på hovedet? 

o Hvad sker der med en kirke, hvis nogen tegner et omvendt kors uden på den? 

Hvad sker der, når nogen bruger et kors som ”deres” 

o F.eks. nazisternes brug af hagekorset 

V 

3) Hvorfor går vi i det hele taget med kors? 

Bevidst i form af smykker vi tager på, eller i nøgleringe, på vores lighter, som 

tegninger på vores tasker, bøger etc. 

Ubevist som malteserkorset på studenterhuen. 

Et kristent budskab på f.eks. de amerikanske dollarsedler: In God we trust. 



18

Kristus som turistmål og vartegn for Rio de Janeiro 

At krydsede fingre er en henvisning til Jesus’ kors – og 

et håb om at han må bringe lykke 

Fisk/kors bag på biler 

Fisken er et af de ældste kristne symboler, som indtil 

slutningen af 4. århundrede var meget populært og kan 

findes bl.a. i katakomberne i Rom. Ikke mindst var det 

populært fordi den også indeholdte et skjult budskab i 

form af en trosbekendelse. De græske ord Iesou 

Christos theou hyios soter’ s forbogstaver danner det 

græske ord for fisk: ichthys. 

På dansk lyder bekendelsen: Jesus Kristus Guds søn, Frelser! 

4) Hvornår er et symbol inkluderende og hvornår er det ekskluderende? 

Når bander vælger at gå i en bestemt farve? 

Når HA og andre går med rygmærker? 

Når muslimske kvinder ta’r tørklæde på? 

Når muslimske kvinder ta’r burka på? 

Når et hold spiller i samme trøje? 

Når holdets fans går med holdets farve (trøjer, 

tørklæder, huer, caps etc.)? 

Modetøj i skolen? 

Når man high-five’er med sine venner? 

Når man heiler? 

Man kan her evt. inddrage diskussionen fra Frankrig og andre 

steder om ikke at bære religiøse symboler i det offentlige rum, 

f.eks. på skoler. Hvad betyder det? Og hvad sker der så? 

Man kan evt. også inddrage den gamle film ” The Wave”, en 

filmatisering af et forsøg: kan det ske igen, kan nazismen igen 

få lige så stor magt som den havde i årene op mod 2. Verdenskrig. Hvad er det som får unge 

mennesker til at vælge nazisme? Filmen er fra 1981 og af Ron Jones. Læs evt. mere 

omfilmen og projektet på www.thewave.tk 

Filmens konklusion er, at hvis man er en del af fællesskabet og inde i varmen, så er 

budskabet ret underordnet. Så kan det ske igen! Film er blevet genindspillet og hedder ”Die 

Welle” – altså håndtegnet. Jvf. jeres snak vedr. at heile og high-five under punkt 4. 



19

5) Er korset et inkluderende eller et ekskluderende symbol? 

Forsøg på en konklusion: 

I kristendommen er korset symbol på, at der er kommet en frelser til verden – det er det 

korset peger på. En frelser er kommet. Han er givet til menneskeheden, som den frelser som 

giver muligheden til at vælge det gode. Frelser betyder jo fri hals, at man, som slaven er 

blevet sat fri – og har fået lænken fjernet fra halsen. At Jesus som vores frelser befrier os og 

redder os, ved at give os muligheden for at leve som frie mennesker. Sat fri, fra at skulle 

gøre guderne tilfredse. Fri til selv at kunne vælge det gode – og gøre det gode. 

Kristendommen sætter frihed frem for skæbnen. 

Korset er et symbol, som sætter frit. Ikke en amulet eller en talisman, ikke noget som gør en 

forskel i forholdet mellem Gud og mennesker. Korset er derimod symbolet, som peger hen 

på Kristus, på frelsen og friheden. Og derfor er korset også inkluderende, alle kan være 

med. 

Spørg evt. konfirmanderne om de er enige! 



20

5. Praktisk instruks i udførelsen af forskellige kors 

Der er mange måder at lave kors på. Nogle metoder simple og alle vil kunne finde ud af det. 

Andre er lidt sværere eller kræver mere tålmodighed, både fra konfirmandernes og 

præsternes/undervisernes side. 

Her vil være forslag på følgende forskellige kors: 

a. Støbte tinkors 

b. Kors lavet i koldler 

c. Kors lavet af ståltråd pyntet med perler 

d. Collage med billeder og kors af søm 

e. Trækors af drivtømmer eller andet træ 

a. Støbte tinkors 

Er nok den mest kreative og krævende udgave – men også 

meget sjov og særlig, fordi man kan blive ved med at støbe 

korset om, indtil man er tilfreds. Vil som kreativ aktivitet 

være interessant for både drengene og pigerne. 

Følgende skal bruges: 

Støbeske – kan købes hos www.hobbydirect.dk under 

diverse – Gå ind under ”tinstøbning”. De koster 58 kr. 

stykket – og alt efter hvor mange konfirmander man har (= en lille klasse) er en 3 – 4 

stykker nok. Konfirmanderne vil komme til at stå og vente på støbeskeerne, da det så er 3 – 

4 stykker, som kan smelte af gangen. Men det går ret hurtigt med at smelte tinnet, så det er 

som regel ikke et problem. 

Tin kan også købes her, 3 x 125 g til 88 kr. 

Tin kan også købes hos Model og Hobby i København, 

Frederiksborggade 23 – tlf. 33 14 30 10 (onsdag lukket) 

www.model-hobby.dk 



21

Koldler (Hobby Clay) til at lave støbeforme af kan købes hos Panduro Hobby eller andre 

hobbyforretninger. Kan også bestilles hjem via internettet: www.pandurohobby.dk 

2 – 3 pakker vil række til en klasse på omkring 25. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvor 

store korsene skal være. Er modellerne ca. 4-5 cm høje kors passer det med 2 – 3 pakker 

koldler. 

Og man kan købe lædersnor i Panduro, så korsene til sidst kan hænges om halsen. 

Til at lave støbeforme i koldler, kan man bruge forskellige små kors, som trykkes ned i 

leret, når det er æltet til en fin flad klump. Men man kan også forme dem med hænderne 

eller skære det ud. Det letteste er dog at trykke kors ned i leret, hvilket også giver det 

flotteste resultat. Der er godt, hvis formene har nået at tørre lidt inden tinnet hældes i. Er 

leret stadig fugtigt bobler det lidt – og giver en boblet overflade i tinkorset. Er formen blevet 

helt tør, kan det til gengæld være svært at få korset ud. 

Til at smelte tinnet havde vi et støbejerns ”havebålsted”. Heri kan laves et bål – af træ eller 

grillkul. Det vigtigste er, at der er gode gløder, når det skal bruges. Tinnet kan også smeltes 

over komfuret, men det kan godt svine en del, hvis der spildes tin, hvad man nemt kan 

komme til, når det skal hældes over i støbeformen. Det anbefales, at det gøres udenfor, eller 

et mere hobby-præget sted end foredragssalen i sognegården! 

Til at lave hul til lædersnoen i korsene brugtes grillspyd – altså de træpinde som bruges til 

grillspyd! 

Fremgangsmåde 

Tinstængerne blev klippet i passende længder – en til hver konfirmand. Hvis modelkorsene 

er 4-5 cm. høje, passer det med ca. 5 – 6 cm af en tinstang. Overskydende tin kan bare få lov 

til at størkne igen – og bruges af den næste. 

Tinstykket lægges i støbeskeen, som holdes over bålet, indtil det er smeltet. 

Det flydende tin hældes i formen og der laves hul med grillspyddet til snoren. Skal ske før 

tinnet størkner – altså med det samme. 

Når korset er størknet, tages det ud af formen. Det tager ikke mange minutter. 

Korset kan nu pudses med meget fint sandpapir – men ikke nødvendigt. Der sættes en 

lædersnor i – evt. med flytbare knuder. 



22

. Kors, evt. krucifikser i koldler 

Der indkøbes koldler – dvs. ler som størkner fuldt og helt ved stuetemperatur, i Panduro 

eller i andre hobbyforretninger. Nogle steder hedder det ikke koldler, men Hobby Clay, 

dukkeler el.lign. Spørg evt. i butikken og sig at det skal størkne ved stuetemperatur. Leret 

findes i flere farver – kan godt kombineres og giver gode resultater. 

Hver konfirmand 1/3 – 1/4 af en pakke – og bliver bedt om at lave et kors. Man kan også 

dele leret i to og lave et kors af den ene del – og en mand af den anden, som sættes på 

bagefter. Krucifikset er lidt mere kompliceret, fordi man skal sørge for, at delene er sat 

ordentligt sammen. Det skal ikke bare være et kors med en tændstiksmand lagt ovenpå. Så 

falder det fra hinanden, når det er tørt. Og det er et stort arbejde at lime 35 krucifikser 

sammen igen bagefter! Men det kan lade sig gøre. 

For at sikre sig at delene er sat ordentligt sammen, kan konfirmanderne få udleveret 

papirclips, som kan sættes mellem delene – evt. klippet i mindre stykker. Det kan også 

inspirere nogle til at lave tjørnekroner! Små søm kan også bruges. 



23

Konfirmanderne har 1½ times tid at arbejde med leret i, før det begynder at blive tørt og 

sejt. Sker det, kan der evt. gnides lidt vand ind i overfladen, hvilket også gør overfladen 

pænere og mere glat. Når korsene eller krucifikserne er færdige, skubbes en papirklips ind i 

korset på bagsiden - med en del af den stikkende ud. Det er til at hænge op i bagefter. En 

times tid er som regel tid nok for de fleste. Der vil sikkert være nogle piger, som mener de 

skal bruge resten af dagen, men også drenge som er færdig efter 15 minutter. Det er muligt 

at nå at lave korsene her på en dobbelt lektion på 1½ time. 

Konfirmanderne vil med sikkerhed blive overraskede over deres evner (eller mangel på 

samme). Derfor er det måske en god ide at lave en udstilling med korsene bagefter, 

selvfølgelig uden navn, da det får dem til at oppe sig lidt. Når korsene er tørret, kan de evt. 

males med akrylmaling, men ikke nødvendigt. De er også fine uden maling. 

Erfaringen siger, at det kan være en god ide, at sige til konfirmanderne, at det eneste som 

ikke skal ses, er tissemanden – at alle Jesus’erne skal have lændeklæde på! 



24

c. Ståltrådskors med perler 

Er en rigtig pigeudgave – og kan evt. være et tilvalg, hvis man giver flere muligheder? Den 

plejer ikke at tale til alle drengene, nogen af dem måske?! 

Kraftigt ståltråd – købes i hobbyforretninger – klippes til og samles med tyndt kobbertråd. 

På samme kobbertråd trækkes smukke perler, som omvikles korset. Eller korsene kan laves 

af pigtråd. 

En mere drenget udgave er at forme kors af trådhegn, med hul i midten, altså hule. Heri kan 

fyldes forskelligt: kastanjer, mos, agern, tørrede blomster, smukke sten (bliver dog lidt 

tungt, skal nok ligge og ikke hænge!) 



25

d. Collage med kors af store søm 

Print forskellige smukke billeder ud, naturbilleder, Jesus billeder, religiøse motiver, eller 

medbring forskellige blade – ikke sladderblade, men blade med smukke billeder – og evt. 

også aviser. Gamle bibler og salmebøger er også rigtig gode! 

Giv konfirmanderne et lille lærred, herpå limes forskellige billeder, så arket er fyldt helt ud. 

Lim med limpistol store søm på i korsform (købes i byggemarkeder). Det giver et andet 

udtryk hvis de er rustne (det bliver de af at ligge udenfor i blæsten og regnen, må så ikke 

være galvaniserede på forhånd). 

Lærreder kan købes både i supermarkeder og hobbyforretninger til små penge. 



26

e. Kors af drivtømmer 

Gå en eller mange ture på standen – i hvert fald hvis hver konfirmand skal lave sit eget kors 

– og saml små stykker drivtømmer og andre naturmaterialer. Træet kan evt. skæres/brækkes 

i mindre stykker. 

Køb noget groft snor – evt. flere farver – og lave en krydsbesnøring over de to stykker træ. 

Eller brug ståltråd eller kobbertråd. Billederne indsat forskellige steder her i 

undervisningsmaterialet er til inspiration. De er alle lavet af 4. klasses minikonfirmander og 

hænger i Mariager Kirke. 



27

Kopiark: ja og nej kort til ”Hvem bestemmer?” Klippes ud og blandes! 

JA NEJ 

JA NEJ 

JA NEJ 

JA NEJ 

JA NEJ 

JA NEJ 

JA NEJ 



28

Templet i Jerusalem 



29

Undervisningsmateriale til Jernbyrd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?