Blad nr. 4 intr.indd - Sønderbro Horsens

UDGIVER: Sønderbrogruppen 

i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, 

Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og 

boligforeningerne. 

REDAKTION: 

Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh. 

Aase Dammand, annoncer 

Poul Erik Rasmussen, annoncer 

Lotte Rasmussen 

Mette Børgesen 

Flemming Holm 

Orla Kristensen 

Pia Leed 

Kulturhuset 

Sønderbro Kirke 

Søndermarkskolen 

Side 2 

INDHOLD Leder Side 2 

Det boligsociale sekretariat - Imagine Horsens Side 3 

»Stille Nat« Side 4 

En ny verdens håb Side 6 

Du skal elske din næste som dig selv Side 7 

Jubilæum, Helligtrekonger, Natkirken Side 8 

Minikonfirmander, Kampen mod sult fortsætter Side 9 

At være i Guds nærhed, Salmemaraton Side 9 

Gudstjenester i Sønderbro Kirke, Gudstjenester på plejehjem Side 9 

Den nye skole i midtbyen Side 10 

Nyt fra Imagine Horsens, Det boligsociale sekretariat Side 12 

Opgang 2 Turneteater viser Gidslet Side 13 

Bankosponsorer ved Kulturfestivalen 2011 Side 14 

LEDER 

SATS og LAYOUT: 

OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622 

E-mail: okgrafisk@gmail.com 

TRYK: OK Grafisk Produktion 

Oplag 5.200 stk 

Sønderbro Aktivitet SAH Side 15 

Sund og billig verdensmad i hyggelige omgivelser Side 16 

Sønderbro Sekretariat er flyttet Side 18 

Det sker på Sønderbro Side 19 

Handling blev til forvandling, og stjernestunderne stod ofte i kø 

2011 er året, hvor Sønderbrogruppen har 

kunnet fejre 20-års jubilæum. Det, der 

begyndte med et velbegrundet ønske om 

at få et belastet boligkvarter tilbage på 

sporet, udviklede sig gennem de efterfølgende 

år til et omfattende projekt. Det, at 

boligforeningen AAB efter mange års 

uro i og omkring Axelborg i 1991 byggede 

et beboerhus og ansatte en socialrådgiver, 

blev starten på en udvikling, 

der bredte sig som en spiral og efterhånden 

inddrog hele Sønderbro-området. Det 

bolig-sociale samarbejde var på det tidspunkt 

kun i sin vorden, men bl.a. i kraft af 

dannelsen af en tværfaglig arbejdsgruppe, 

Axelborggruppen, udviklede Sønderbroområdet 

sig ganske langsomt til at blive 

en ”Landsby i byen” med en helt særlig 

Sønderbro-kultur. 

Hen ad vejen opstod et ønske om et fælles 

mødested, og Axelborggruppen, der nu 

var blevet omdøbt til Sønderbrogruppen, 

gik derfor i gang med at realisere planerne 

om dette. Efter at utallige mennesker på 

utallige måder havde bidraget til indsamlingen 

samt ved flere fondes gavmildhed, 

så opstod den første af de mange stjernestunder: 

De mange hundrede ”Første 

spadestik” og dernæst rejsegildet. Endelig 

det helt store klimaks: Indvielsen af 

Sønderbro Kulturhus 26. november 2004. 

Det specielle sammenhold i området har 

givet genlyd helt til Christiansborg, og det 

ses nok ikke mange steder, men det gav 

bl a. anledning til, at flere folketingsmedlemmer 

besøgte Kulturhuset. I EU-regi 

gav gruppens arbejde også genlyd, hvilket 

medførte besøg i Kasakhstan og genbesøg 

Forsiden: Brandøvelse på Søndermarkskolen. 

Fotograf: Kurt Steensig / Jørn Drejer 

derfra. Med tanken for øje, at ”Sønderbro- 

området kan selv”, blev empowermentprojektet 

sat i værk, og dermed fulgte en 

perlerække af sundhedsfremmende projekter, 

kulminerende med oprettelsen af Folkesundhedskøkkenet 

i 2011 ud fra devisen 

”Sundhed for alle på Sønderbro”. Allerede 

i 2008 havde denne tankegang ført til, at 

den årlige HN-pris på 500.000 kroner gik 

til ”Etablering af et Digitalt Videns- og 

Læringscenter om ”Social Immunologi” 

i borgerstyrede lokalområder”. Et andet 

skulderklap til Sønderbrogruppens arbejde 

var overrækkelsen af BG Banks ”Kjørmespris” 

i 2002. Opførelsen af Kulturhuset 

medførte endnu flere muligheder for fælles 

aktiviteter. Derfor blev Sønderbro Sekretariatet 

oprettet i 2008, og herfra koordineres 

mange af aktiviteterne, så ”huset” 

summer af liv fra morgen til aften. På 

det seneste er sekretariatet vokset ”ud af 

huset” og er flyttet til Sønderbrogade 42, 

mens de gamle lokaler er blevet overladt 

til ”Kulturkontoret”. 

Også i fremtiden venter der Sønderbrogruppen 

spændende opgaver, bl.a. med det 

igangværende IT-løft. Men med et samarbejde 

på så mange adresser i og udenfor 

området, så ligger den største udfordring 

uden tvivl i, at de mange gode kræfter 

holder hinanden løbende orienteret og i, at 

de igangværende tiltag bliver koordineret. 

Så derfor vil især informationsdelen blive 

en særdeles vigtig faktor i det fremtidige 

samarbejde. 

På vegne af hele redaktionen ønsker jeg 

hermed alle vore læsere et godt nytår. 

Ulla Herløv 

Deadline til næste nr. er den 29. januar 2012 

Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf. 40 85 87 20

Tekst: Steen Søgaard 

Foto: Bilal Yücelbas 

Det boligsociale sekretariat - Imagine Horsens 

I hjertet af Horsens, nærmere betegnet 

Smedegade 24a, ligger Det boligsociale 

sekretariat. Sekretariatet startede 1. januar 

2011 og skal i løbet af de kommende 

fem år arbejde med udvikling af den 

boligsociale indsats i Horsens. 

Sekretariatet arbejder ud fra en visionær 

og spændende helhedsplan for Horsens. 

Helhedsplanen blev skabt igennem 2008 

- 10 i et samarbejde mellem de 6 boligorganisationer 

i Horsens og Horsens Kommune. 

Helhedsplanen for den boligsociale indsats 

rummer fem gennemgående hovedemner: 

• Sundhed og trivsel 

• Børn og unge 

• Netværksskabende borgerin- 

volvering 

• PR, image og branding 

• Beskæftigelsesindsats (fra 

2013) 

Sekretariatet består i dag af 6 medarbejdere; 

Sekretariatsleder Steen Søgaard og 

Supporter Charlotte Ingholt er placeret i 

Smedegade 24a. I Østbyen arbejder Lise 

Grønbæk og Dorte Amby, og på Sønderbro 

finder vi Mette Børgesen og Saliha 

Arikan. 

Hvad vil vi så? 

Der er en lang tradition for boligsociale 

indsatser i Horsens, men disse har typisk 

været båret af det enkelte boligselskab, 

og er foregået i et geografisk afgrænset 

område. Med den nye boligsociale helhedsplan 

sikrer vi blandt andet, at aktiviteter, 

indsatser og projekter etableres og 

afvikles i tæt koordination med Horsens 

Kommune. 

Desuden er det vores klare mål, at vi skal 

samarbejde på tværs, både i de enkelte 

lokalområder og på tværs af kommunen. 

Det betyder blandt andet, at et tilbud på 

Sønderbro også vil være åbent for eksempelvis 

beboere fra Østbyen og omvendt. 

Borgerne skal være med 

Det vigtigste for det boligsociale sekretariat 

er, at vores indsatser giver mening, 

både for borgerne og for lokalområderne. 

Derfor har sekretariatet gennemført to 

åbne borgermøder i september. Et i Østbyen 

og et på Sønderbro. 

Ideen med borgermøderne har været at få 

borgerne til at komme med deres drømme 

og ideer for deres lokalområde. At gøre 

det nærværende, at deltage i udvikling af 

sit eget nærmiljø. 

Borgermøderne har vist os, at der findes en 

idérigdom og et engagement i boligområderne. 

At der findes rigtig mange ildsjæle, 

men også at der er mange, som ikke er 

engagerede, men som ønsker at være det. 

Borgermødet på Sønderbro havde samlet 

omkring 25 personer med interesse for 

Sønderbro. Der blev arbejdet med at finde 

alle de positive aspekter på Sønderbro. 

Dem var der rigtig mange af, og nogle 

gengives herunder. 

• Mangfoldigheden 

• Kulturhuset 

• Beliggenheden - tæt på centrum 

og alligevel en landsby 

• Tryghed 

• Forskellighed 

• Natur og grønne områder 

• Optimisme 

Derpå arbejdede deltagerne med at 

drømme om fremtiden. Hvad ser man 

gerne gennemført i 2013? 

Her kom der mange gode og konstruktive 

ideer, og et udvalg af disse præsenteres 

her: 

• Kursus med talentudvikling, 

mentorordning 

• Ungdomsklub/hus i området 

• Kurser i dansk madlavning 

• Kastegård til cricket 

• Lommepengeprojekt for unge 

• Kulturskole 

• Netværkscafé for familier 

• Samarbejde mellem bydelene 

• Bazar 

• Og mange mange flere 

Der vil i den kommende periode blive 

arbejdet videre med ideerne. Vi vil kontakte 

nogle af idémagerne, og undersøge 

mulighederne for at igangsætte udvikling 

af netop deres ideer. 

Din idé er også velkommen 

Alle medarbejderne i det boligsociale 

sekretariat - som vi for øvrigt har døbt 

”Imagine Horsens”, vil gøre deres yderste 

for at medvirke til udvikling af boligområderne. 

Vi er hele tiden opmærksomme 

på, hvad der rører sig, og hvor vi kan inddrages 

i en udviklingsproces - stor som 

lille. 

Vi er åbne for alles ideer, også uden for 

Østbyen og Sønderbro. Så har du en idé, et 

ønske eller en aktivitet, du gerne vil igangsætte, 

så ring eller skriv til det boligsociale 

sekretariat. Vores telefonnumre, mailadresser 

og træffesteder findes på hjemmesiden 

www.imaginehorsens.dk 

Side 3

Verdens mest kendte og elskede julesalme 

har en helt forunderlig og 

eventyrlig baggrundshistorie. 

Tekst: Ulla Herløv. 

Fotos: Stille Nacht- und Heimatsmuseum, 

Salzburg. 

Hvert år, den 24. december ruller et 

passagertog ud fra stationen i Salzburg 

i retning mod den lille bjerglandsby 

Oberndorf. Toget er fyldt med turister, 

der er kommet rejsende fra hele 

verden med det ene mål for øje at 

deltage i eftermiddagsgudstjenesten i 

den lille Sankt Nikolaus kirke. Denne 

helt specielle begivenhed finder sted 

til minde om Joseph Mohr og Franz 

Gruber, der sammen lavede ”Stille 

Nacht”, og snart toner den smukke 

sang ud i kirkerummet, sunget på 

mange forskellige sprog. Ikke blot i 

denne kirke, men over hele verden 

lyder sangen i denne aften og nat. Fra 

små hytter i Peru, over gadehjørner i 

USA, fra klostre i Himalaia og fra de 

store katedraler i Europa toner Grubers 

melodi, sunget på næsten 300 forskellige 

sprog. Ingen julesang har ud 

over denne opnået en så verdensomfattende 

udbredelse, og ingen anden 

sang har været tillagt så mange legender. 

Lad os skrue tiden tilbage til juleaften 

1818. Vi befinder os i den lille kirke, 

Sankt Nikolaus, i Oberndorf, og alle 

steder fra er bjergbønderne på vej 

mod midnatsmessen. Det år er vinteren 

kommet tidligt til Østrig, sneen 

ligger højt, og den lille bjerglandsby 

er næsten isoleret fra omverdenen. 

Dagen før har præsten Joseph Mohr 

og organisten Franz Gruber tilrettelagt 

messen. Til deres bestyrtelse er 

orglet ikke i stand til at spille. Årsagen 

kendes ikke, men en af de mere fanta- 

Side 4 

»Stille nat« 

sifulde forklaringer går på, at mus har 

gnavet i bælgene, og det er helt umuligt 

at få det repareret på denne årstid. 

Joseph Mohr kommer nu i tanke om, 

at han to år tidligere har skrevet et 

digt på seks vers om julenat, så han 

viser det til organisten Franz Gruber 

og beder ham sætte melodi til. Gruber 

arbejder hele natten og når frem til 

den melodi, som vi kender i dag. 

I den lille kirke er der som sædvanligt 

bygget en krybbe i nærheden af alteret, 

og i slutningen af messen sætter 

Gruber sig ved siden af den og begynder 

at spille på sin guitar. Mohr slutter 

sig til ham, og nu lyder sangen ”Stille 

Nacht” for første gang nogensinde ud 

i kirkerummet, sunget tostemmigt af 

præst og organist. Koret falder ind 

med omkvædet, og alle i kirken er 

dybt grebne over den smukke, vuggeviseagtige 

sang. Ingen har på det 

tidspunkt fantasi til at forestille sig, 

hvilken berømmelse denne sang vil 

opnå. 

Næste forår blev orglet repareret, og 

orgelreparatøren bragte sangen med 

sig til Salzburg. Han havde ganske vist 

glemt komponistens navn og to vers 

undervejs, og melodien havde også 

fået et par ekstra ”krøller”, men med 

ham startede ”Stille Nacht” sin rejse 

ud i verden, noteret som en folkevise 

fra Tyrol. Den blev sunget overalt, og 

nogle år efter stod den også på repertoiret 

i Berlins domkirke. Her bestod 

koret af rekrutter fra hæren, og dirigenten, 

en ritmester, omsatte sangen 

til marchtakt, og den var næppe til at 

kende igen. Den blev dog reddet fra 

en krank skæbne af en ung generalmusikdirektør, 

Felix Mendelsohn, der 

i dag er berømt af ganske andre årsager. 

Mendelsohn bragte nænsomt sangen 

tilbage i dens oprindelige form, og 

under den følgende julegudstjeneste 

kom den Frederik Wilhelm af Prøjsen 

for øre. Han blev meget begejstret, men 

var stærkt utilfreds med, at både komponist 

og forfatter var ukendte. Man 

mente, at enten Beethoven, Mozart 

eller Haydn måtte være komponisten, 

men kongen ville se kendsgerninger, 

ikke formodninger, og der blev derfor 

iværksat et større detektivarbejde i 

hele Østrig. Mohr var i mellemtiden 

død, og selv om Gruber skrev til myndighederne 

i Berlin, gjorde det ingen 

forskel. Man vedblev at kalde sangen 

en tyrolsk folkesang. Først i 1995 blev 

det med 100% sikkerhed slået fast, at 

Gruber er komponisten, idet nemlig et 

originalt nodepartitur kom for dagen. 

Endelig kunne Franz Gruber - så 

mange år efter sin død - få den hyldest, 

der rettelig tilkommer ham. 

”Stille Nat” har opnået en berømmelse, 

som ingen sang før den. En 

berømt østrigsk sangerfamilie à la 

familien Trapp bragte sangen med sig

til USA, hvor den blev sunget første 

gang i New York City i 1839, og i dag 

er den oversat til næsten 300 forskellige 

sprog. 

Det fortælles, at under Første Verdenskrig 

skete det, at tyske soldater julenat 

1917 begyndte at synge ”Stille Nacht”, 

mens de lå i deres skyttegrave. De britiske, 

amerikanske og franske soldater 

stemte i fra deres side, og på et 

tidspunkt forlod alle - venner og fjender 

- deres respektive skyttegrave og 

mødtes i ingenmandsland og udvekslede 

håndtryk og cigaretter i den stjerneklare 

nat. Næste morgen, juledag, 

startede grusomhederne forfra! 

Som tidligere nævnt er sangen oversat 

til alverdens sprog. De fleste har 

bibeholdt den oprindelige tekst, men 

den danske digter B. S. Ingemann følte 

sig på ingen måde forpligtet af det 

tyske forlæg. Han skrev i 1850 salmen 

”Glade Jul”, som er et barnligt-poetisk 

digt om engle og om julens glade budskab. 

Den er blevet en af vore mest 

sungne julesalmer. 

I dag betragter østrigerne sangen som 

deres nationale skat, og der er mindesmærker 

for den i Salzburg, i Oberndorf 

og i adskillige andre små bjerglandsbyer 

med relation til den. Man kan 

året rundt besøge ”Stille Nacht- und 

Heimatsmuseum” i Salzburg og her 

bl. a. høre de forskellige versioner fra 

lappisk og til swahili. Men smukkest 

lyder sangen nok julenat i den lille 

landsbykirke i Oberndorf, - dér, hvor 

den første gang lød for 193 år siden. 

Kilder: 

Hertha Pauli: Stille Nat. 

Bill Egan: Silent Night History. 

Stille Nacht- und Heimatsmuseum, 

Oberndorf. 

»Stille nat« 

Side 5

Navne og adresser, Sønderbro sogn 

Sønderbro kirkekontor 

kordegn Irena Kristensen 

Bygholm Parkallé 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 02 48, fax: 75 62 83 48 

Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 samt 

tirsdag tillige 15.00-17.00 

e-mail: ink@km.dk 

www.sogn.dk/soenderbro 

Sognepræst Ebbe Elm 

Nattergalevej 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 40 57 

e-mail: eel@km.dk 

Træffes ikke mandag 

Sognepræst Anne Marie Kristensen 

Vadstedvej 249, 8450 Hammel 

Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 

e-mail: anmk@km.dk 


Organist Michael Rauff 

Tlf.: 20 64 86 01 

e-mail: michael.rau8@gmail.com 


Kirketjener 

Torben Bøgballe 

Træffes ved henvendelse til Sønderbro 

Kirke på tlf.: 75 62 94 48. 


Menighedsrådsformand 

Per Karlsson 

Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 11 32 

Redaktion for kirkesiderne: 

Anne Marie Kristensen, 

Ebbe Elm 

Side 6 

Adventstiden er ventetid - ikke blot i forhold 

til den forestående jul, men også i 

forhold til en gennemgribende ændring 

af hele jorden. I julens billeder får vi 

tilbudt en ny forvandling. I fortællingen 

om Jesu fødsel får vi tilbuddet, om selv 

at blive genfødte, til en ny verdens håb. 

I julen er det os der er hyrderne, som 

går ind til barnet i stalden, og ligesom de 

ser vi med egne øjne, at Gud blev menneske, 

for at give os del i sin guddommelige 

natur. De fattige hyrder var de første 

til at indånde himlens glæde, i deres bange 

hjerter, og hvis vi vil føle, hvad der ligger 

i den hellige fortælling, da må vi i ånden 

sætte os blandt hyrderne, og lade julens 

salmer vække genlyd i vore hjerter og på 

vores tunger, og lade os omskinne af det store 

lys i natten, der skal oplyse hele jorden. 

Bemalet lysestage i gips fra Mexico 

Der skal et barnehjerte til for at få øje 

på julens mysterium 

Julen går forud for de andre kirkelige højtider, 

men der skal et barnehjerte til for 

at få øje på julens mysterium. For hvor 

der intet barnligt er, vil julen aldrig glæde. 

Men, siger Grundtvig i en juleprædiken, 

vi må aldrig påtvinge nogen, vor kristne 

tro, for lykken kan aldrig påtvinges. Vi 

kan kun prøve at forkynde juleglæden så 

frit, at ”den kan anbefale sig selv til hvert 

menneskehjerte, og tages imod helt eller 

halvt, som hjertet føler trang eller lyst og 

Gud giver lykke!”. (Gr. Juledag 1835) 

Endnu har mørket og magtens våben ikke 

evnet at slå juleglæden ihjel. Hvis juleglæden 

svandt år for år, så var der grund til 

bekymring. Men juleglæden der vandrer 

fra slægt til slægt, ”den skal blive større 

end hos hyrderne og vore fædre”, siger 

Grundtvig. 

Gud vil møde os, der hvor vi er. 

Juleglæden er ingen og kan ikke være en 

pligt. Juleglæden er derimod Guds gave. 

En ny verdens håb 

Billedtæppe fra Irland 

Ordet bliver kød og tager bolig iblandt 

os. Gud vil møde os, der hvor vi er. Han 

møder os som et spædbarn, vi kan tage til 

vores hjerter, som det værgeløse, sårbare 

liv, der kan fejes til side som ingenting. 

dér, hvor livet synes allermest skrøbeligt, 

sætter Guds storhed og magt sig igennem 

mere end noget andet sted. Gud lader sig 

føde som menneske. Han lader sandheden, 

Ordet, som fra begyndelsen var tænkt ind i 

skaberværket, blive synligt for os. Så menneskehjertet 

bliver et sted, hvor Gud kan 

bo. 

Det er her salmesangen tager sin begyndelse 

i billedet af den hellige familie Maria 

og Josef med deres lille nyfødte barn. I 

fordybelsen i den hjertets fred som englene 

sang om i den hellige julenat. 

Håndskårne træfigurer fra Israel 

Han møder os som det værgeløse, sårbare 

liv 

Hvad der skete julenat, da Gud blev menneske 

og tog bolig iblandt os, er en begivenhed, 

som altid gentager sig, og som 

sker uanset, om vi ved af det eller ej, for 

uden Guds evigt skabende fødsel i verden, 

ville intet liv kunne opretholdes. Og selv 

om verden igen bliver sig selv lig, selv om 

sorgerne, fejltagelserne, lidelsen og alle 

de smertefulde erfaringer, ikke tages fra 

os, så vil oplevelsen af tidens fylde i Jesu 

fødsel, og altings forklarelse, af sammensmeltningen 

mellem ånd og støv, for altid 

have ændret noget i os. Noget nyt er født 

til verden. En indre ro, en hvilen i det billede, 

som Gud har lagt ned i os.

Krybbe i ler fra Peru 

Navnet der rummer hjertets hemmelighed 

Julenat gav englene Jesusbarnet hans navn. 

Navnet der er al lidelses og smertes lindring, 

den korteste bøn af alle. Navnet der 

både rummer og åbenbarer hjertets hemmelighed. 

I julen er det altså os, der er 

hyrderne, som går ind til barnet i stalden, 

og ligesom de ser med egne øjne, at Gud 

blev menneske for at give os del i sin guddommelige 

natur. Den hellige nat, er med 

andre ord, navnet på en fødsel, der kan 

finde sted i os selv, og tilbyder en forvandling. 

Som et helligt mysterium bliver 

porten til paradiset lukket op. En port som 

ingen kan lukke igen. 

Glædelig Jul. 

Sognepræst Ebbe Elm. 

Bemalet krybbeblok i træ fra Polen 

Krybben med den hellige familie, en af de 

tre konger, to hyrder, en musikant og hele 

syv forskellige dyr. Fra Mexico 

Du skal elske din næste som dig selv 

Ifølge en lang række internationale undersøgelser 

har den skandinaviske velfærdsmodel 

sat verdensrekorden i tillid. De mest 

tillidsfulde personer i verden kommer fra 

Danmark og de øvrige nordiske lande. 

Grundlaget for et samfunds sammenhængskraft 

bliver kaldt samfundets sociale 

kapital. Og helt centralt i forhold til at 

udvikle social kapital er fænomenet tillid. 

Som flere forskere har peget på, tager det 

århundreder at opbygge social kapital, men 

ofte kun tiår at tabe den igen. 

At kende sine rødder og bygge bro til 

andre 

Der er to centrale begreber i social kapital 

og for sammenhængskraften: den afgrænsende 

- og den brobyggende sociale kapital. 

Den første er kendetegnet ved stærke 

bånd og fælles identitet, som vi også 

kender det fra de mange forskellige kulturforeninger 

på Sønderbro. Den brobyggende 

kapital som Sønderbrogruppen og 

Sønderbro sekretariatet har arbejdet med i 

de sidste 20 år er derimod vanskeligere at 

indkredse og få til at virke. Selvom relationerne 

til dem der er forskellige fra en selv 

spiller en afgørende rolle for den lokale 

sammenhængskraft. 

Tillid er social kapital, men hvor stammer 

den fra? 

Hvor sammenhængskraften mellem ligestillede 

(den nære, afgrænsende sociale 

kapital) er nødvendig for at skabe solidaritet 

internt i gruppen, er sammenhængskraften 

mellem mennesker, der grundlæggende 

er forskellige (den brobyggende sociale 

kapital), afgørende for naboskabet, og for 

om et lokalsamfund føles trygt at bo i. Helt 

centralt i forhold til at udvikle social kapital 

er, at vi har tillid til hinanden. Forskere 

har sporet årsagen til, at vi har verdensrekord 

i tillid i Danmark til de kulturelle 

rødder, kristendommen blev forankret i. 

Især bliver Grundtvigs folkeoplysningstanke 

og andelstanke fremhævet som 

grundlaget for, at der er udviklet så stor 

gensidig tillid, foreningsliv og dermed 

Staldbygning med figurer i gips og voks 

fra Tyskland 

social kapital i Danmark. Men hvad har kristendommen 

egentlig at sige om forholdet 

til det andet menneske? 

Det dobbelte kærlighedsbud 

På spørgsmålet: »Mester, hvad er det største 

bud i loven?«, som hans modstandere 

stiller ham, svarer Jesus, som enhver skriftklog 

jøde ville gøre det, ved at henvise til 

Israels trosbekendelse i 5. Mosebog: »Du 

skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte 

og af hele din sjæl og af hele dit sind«. 

Men Jesus kæder trosbekendelsen sammen 

med en anden kendt lov: »Du skal elske din 

næste som dig selv«. Det nye i kristendommen 

ligger altså i, at Jesus kæder budet om, 

at elske Gud og næsten, sammen. At menneskets 

forhold til Gud ikke kan adskilles 

fra dets forhold til næsten. Hans pointe er, 

at hvis ikke tilhørsforholdet til Gud giver 

sig udslag i forholdet til næsten, så er der 

ikke noget tilhørsforhold til Gud. Så radikalt 

stiller han det dobbelte kærlighedsbud 

op. 

I mødet med det udsatte menneske møder 

du Gud 

Ja han siger endda, at i mødet med og 

omsorgen for det udsatte menneske er det 

Gud selv, du møder!: ”Alt hvad I har gjort 

mod en af disse mine mindste børn, har I 

gjort mod mig” Det hedder således i Matt. 

25,35: ”For jeg var sulten, og I gav mig 

noget at spise. Eller tørstig og I gav noget 

at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod 

mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig”. 

Det dialogiske princip 

Mennesket er altså ikke et isoleret ”jeg”, 

men lever sit liv i møder med et ”du”. Det 

er et fælles-menneskeligt anliggende, at vi 

altid er involveret i hinanden, både direkte 

og indirekte. Den jødiske filosof Martin 

Buber, har kaldt det for Det dialogiske 

princip. ”Menneskets sande natur kommer 

først til udtryk i det levende forhold til den 

anden”, siger Martin Buber (i værket: Between 

man and man fra 1947). 

At nære og få noget til at vokse 

At ”elske” betyder oprindeligt: ”at få noget 

til at vokse” eller ”at nære nogen”. For kan 

vi nære os selv? Kan vi vokse ved egen 

kraft? Uden tillid og omsorg dør menneskebørn 

uanset farve og religion. Gud er 

kærlighed, siger Paulus. Og kærlighed er 

ikke noget, vi kan præstere, det er noget, vi 

kun kan bede om at få lov at være i. Det er 

en tilstand, en sfære et rige, vi med et barnligt 

sind må tage imod, og som vi i dåb og 

tro, træder ind i. Budet om at elske næsten 

giver kun mening fordi, vi selv bliver elsket, 

som vi er. Så vidt som vi overhovedet er i 

stand til at elske Gud, er der derfor ikke tale 

Side 7

Du skal elske din 

næste som dig selv 

om en ydelse i form af fromhed eller villet 

tro, men først og fremmest om et udtryk 

for liv. Når vi elsker, elsker vi ikke bare, 

nej, vi elsker nogen eller noget, fordi vi 

selv er de elskede! 

At fejle og få en ny chance 

Alle mennesker er fælles om at være 

skabte i Guds billede, og det sætter en 

basal lighed i forhold til hinanden og i forhold 

til Gud. At Menneskesønnen både var 

Gud og menneske betyder nemlig også, 

at i ham blev loven opfyldt, og at han er 

Herre over den lov, det dobbelte kærlighedsbud, 

som fordrer det umulige af os. 

Ja, han skærper endda budet om næstekærlighed 

til, at du skal elske dine fjender 

og bede for dem, der forfølger dig. Det, vi 

kun kan en gang imellem, gjorde han helt 

og fuldt. Han opfyldte loven i vores sted 

og banede dermed vejen til Guds rige for 

os. Det, er der trøst i til alle os, der står 

med vores tvetydighed, egenkærlighed og 

afmagt i forhold til det radikale krav om 

at elske Gud og næsten. Da Gud lod sin 

søn føde på jord, blev den etiske fordring 

universel. For Ordet blev kød og tog bolig 

i blandt os er en bevægelse, der er rettet 

mod alle. 

Julen som en ny start 

For at vi er skabte i Guds billede, betyder 

at budet om næstekærlighed er lagt 

i ethvert menneskes hjerte, men også at 

man har sin frie vilje til at beslutte sig for, 

at det er den lov, det fundament, man vil 

følge; dog med den tilføjelse, at hvis vi 

følger budet, bliver vi også medskabere 

på Guds værk. Vi bliver hans hænder i 

omgangen med naturen og i fordelingen af 

verdens ressourcer. Vi bliver Guds ansigt, 

overfor dem vi møder. 

Sognepræst Ebbe Elm 

Krybbespil i mos og strå fra Schweiz 

Side 8 

Jubilæum 

Når dette blad kommer på gaden, er vi i 

fuld gang med at fejre Sønderbro Kirkes 

40 års jubilæum. 

Tirsdag den 22. november kl. 18 er der 

andagt ved biskop Kjeld Holm, torsdag er 

der sangaften med kirkens kor og optræden 

ved May Britt Drews, søndag er der 

festgudstjeneste kl. 10.00, hvor provst 

Litten Hjorth prædiker, og menighedsrådet 

er vært ved kirkefrokosten bagefter. 

I sidste nummer af bladet stod der, 

at foredraget med Ombudsmand Hans 

Gammeltoft-Hansen var aflyst. Heldigvis 

kommer han alligevel, nemlig onsdag den 

30. november kl. 19.00 med det samme 

emne. 

Helligtrekonger 

Søndag den 8. januar fejrer vi Helligtrekonger 

i samarbejde med Danmission. 

Der er gudstjeneste kl. 10.00, og der vil 

være kirkefrokost bagefter, hvor alle er 

velkomne, og vi vil høre nyt fra et af 

de områder, hvor Danmission arbejder. At 

være kirke er også at være i mission, dvs. 

at have en opgave. Danmission er en del af 

Folkekirken, og arbejder både i Danmark 

og ude i verden med såvel fattigdomsbekæmpelse 

som religionsdialog. 

Anne Marie Kristensen 

Krybbe i træ fra Nigeria 

Natkirken 

- en kirke for alle 

i de sene aftentimer 

Rundt omkring i Danmark er nogle 

af de større byers kirker åbne til sent 

om aftenen, særligt i weekenderne. Det 

kaldes natkirker. Er man i byen fredag 

aften, står kirken åben til fri afbenyttelse. 

Om man vil blive i kirken i ti 

minutter eller i timevis, er op til den 

enkelte kirkegænger, og man bestemmer 

ligeledes selv, om man vil deltage i 

de pågældende aktiviteter, som kirken 

tilbyder denne aften. Natkirkens stemning 

er uformel og afslappet, og alle er 

velkomne. 

Det er meget forskelligt, hvad der foregår 

i natkirkerne, men de fleste arrangementer 

tilbyder oftest et kirkerum oplyst af 

levende lys, en lille koncert og en kort 

gudstjeneste. 

Dette vil natkirken i Horsens ligeledes tilbyde. 

Derudover vil kirkens rum stå til 

rådighed for fred, ro og fordybelse for den 

enkelte kirkegænger. 

Der er mulighed for at sætte sig i kirken, 

så længe man har lyst til, eller man kan gå 

omkring i rummet og deltage i de forskellige 

aktiviteter, som rummet denne aften 

tilbyder. Der vil således blandt andet være 

mulighed for at skrive en bøn, fordybe sig 

i bibelen og anden litteratur, tænde et lys, 

modtage nadver og drikke en kop kaffe. 

Natkirken er også et tilbud til de besøgende 

om personlig samtale. Præsterne i 

natkirken har erfaring med samtaler om 

eksistentielle spørgsmål og tro, og alle er 

underlagt absolut tavshedspligt. 

Natkirken åbner dørene for personer, som 

gerne vil være i kirken på en uforpligtende 

måde. Man kan komme på sine egne præmisser 

og være til stede i kirken, uden at 

der stilles krav til den enkelte, - man behøver 

altså ikke at kende kirkens ritualer og 

sprog for at deltage! 

Vi åbnede for natkirken første gang d. 6. 

maj 2011 i Vor Frelsers Kirke. Den har 

været åben i august og oktober og åbner 

igen fredag d. 25. november og fredag den 

24. februar. Så slå din vej forbi, og oplev 

kirken på en ny og anderledes stemningsfuld 

måde. 

På glædeligt gensyn. 

Mette Birk, Studenterpræst og natkirkepræst 

i Horsens.

Minikonfirmander 

I Sønderbro sogn har der været minikonfirmander 

siden 1998. Også i det nye år vil 

jeg, som sædvanlig sammen med Sonja 

Hansen og organist Michael Rauff, invitere 

børnene fra 4. klasse til et forløb i 

kirken, hvor de gennem leg, sang og fortælling 

får et kendskab til hvad det vil sige 

at være døbt. Jeg regner med at sende indbydelser 

ud i januar. 


Kampen mod 

sult fortsætter 

Søndag d. 4. marts 2012 sender Sønderbro 

sogn igen frivillige indsamlere på gaden 

for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps 

årlige sogneindsamling. 

Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom 

og et overgreb mod menneskers 

grundlæggende ret til mad og liv. Nogle 

mennesker sulter, fordi de rammes af 

naturkatastrofer eller lever på steder, der 

er følsomme for den mindste variation i 

vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker 

deres rettigheder og bevidst fratager dem 

deres ejendom eller muligheder for at 

klare sig selv. 

Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne 

til sult med akut nødhjælp, langsigtet 

udviklingshjælp og ved at arbejde for 

menneskers ret til at leve i værdighed og 

uden sult på både lokalt og internationalt 

plan. 

Det arbejde vil vi i Sønderbro og flere end 

1300 andre sogne sammen med omkring 

20.000 frivillige indsamlere støtte, når 

de søndag d. 4. marts går på gaden for 

at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps 

arbejde med at bekæmpe sult. 

Meld dig allerede nu som indsamler 

til søndag d. 4. marts hos Anne Marie 

Kristensen, tlf.: 86 96 36 12, e-mail: 

anmk@km.dk 

At være i Guds nærhed 

Under den overskrift vil jeg gerne indbyde 

til tre andagter i kirken, også kaldet stilleandagter. 

Ikke fordi der er stille hele tiden, 

men fordi det er andagter i et roligt tempo, 

hvor der også er lejlighed til at være stille. 

Stilheden er vigtig, for i stilheden sker der 

noget, som vi ellers nemt går glip af. I stilheden 

kan vi blandt andet ånde trætheden 

ud og livslysten ind. Vi vil også lytte til 

ord fra Bibelen, og vi vil synge sammen. 

Kirkens kor og organist medvirker. Det er 

tirsdage kl. 18.00, den 31.1, 28.2., og den 

27.3. 2012. 


Salmemaraton 

Efteråret 2009 gik den store salmemaraton 

i gang. Det begyndte i Klosterkirken 

og torsdag den 10. maj synges de sidste 

salmer i Klosterkirken. Når deltagerne er 

i mål, vil det blive fejret med champagne. 

Så er alle salmerne i salmebogen blevet 

sunget - og sikke, der er blevet sunget. 

Hver eneste gang har en stor flok sangglade 

mennesker været samlet i en af provstiets 

kirker. Det er som bekendt umuligt 

at være sur, når man synger, så alle er gået 

glade hjem. 

I Sønderbro sogn er der salmemaraton 

torsdag den 23. februar kl. 19.00. Der 

kommer til at ligge en folder i forhallen, så 

man kan se, hvor og hvornår, der synges. 

Gudstjenester 

på plejehjem 

Åparkcentret, onsdage kl. 13.30 

21. december: Ebbe Elm 

25. januar: A. M. Kristensen 

29. februar: Ebbe Elm 

Gefions Have, torsdage kl. 14.15 

22. december: A. M. Kristensen 

26. januar: A. M. Kristensen 

23. februar: Ebbe Elm 

Gudstjenester i 


December 

Søndag den 4. 2. s. i Advent 

kl. 10.00, Ebbe Elm 


kl. 10.00, Anne Marie Kristensen 



Lørdag den 24. Juleaften 



Søndag den 25. Juledag 


Mandag den 26. 2. juledag 


Januar 2012 

Søndag den 1. Nytårsdag 


Søndag den 8. 1. s. e. h3k 






Søndag den 29. sidste s. e. h3k 


Februar 

Søndag den 5. Septuagesima 


Søndag den 12. Seksagesima 


Søndag den 19. Fastelavn 


Søndag den 26. 1. s. i fasten 


Der er kirkekaffe hver søndag 

efter gudstjenesten. 

Kirkebil 

Ældre og gangbesværede kan 

blive kørt til og fra gudstjeneste. 

Ring senest fredag kl. 11.30 til 

kordegnen, tlf.: 75 62 02 48. 

Side 9

Søndermarkskolen 

Lindvigsvej 

Telf.: 7629 4000 

E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk 

www.soendermarkskolen.horsens.dk 

Fra den festlige modtagelse fredag morgen 

Der viftes med masser af farvestrålende flag i festsalen 

Side 10 

Den nye skole i midtbyen 

Konstitueret skoleleder Erik Bebe 

Knudsen skriver om Mogens Falks 

farvel og Den nye skole i midtbyen 

Foto: Jørn Drejer / Kurt Steensig 

Det nye skoleår er startet. Det er 

et skoleår, hvor der allerede er sket 

meget, og der vil komme til at ske 

endnu mere. 

Vi har sagt farvel til skoleleder Mogens 

Falk. Det er ikke uden en vis beklagelse, 

men også med en del forståelse 

for, at han gerne vil videre. Han har 

betydet rigtig meget ikke bare for 

Søndermarkskolen, men også for hele 

Sønderbro-området. 

På skolen har han været drivkraften 

bag en udvikling, som har betydet, at 

vi har sat fokus på trivsel og læring. Jeg 

kan nævne kursusbåndene og morgensamlingerne 

i indskolingen, læsning 

og Kost & motion på mellemtrinnet, 

en masse idræt og ikke mindst musicalen 

i udskolingen. Dertil kommer 

familieklassen o.l. 

Sang og musik har altid stået ham nær. 

Derfor var det også naturligt for ham 

at indlede et samarbejde med Egmontfonden 

for at stable et musikprojekt på 

benene for de 3 - 9-årige. Og med stor 

succes. 

Mogens kan også snakke med alle 

mennesker. Hans dør stod altid åben 

for dem, som havde brug for hjælp, 

eller som bare havde noget de skulle 

have ”læsset af”. Det være sig såvel 

personale som elever og forældre. 

Elever, som gerne ville gå til et eller 

andet i fritiden eller måske var kommet 

ud i lidt snavs, kunne komme og få 

hjælp. Forældre, som havde problemer 

med deres børn, havde lidt ondt i økonomien 

eller sågar manglede et sted at 

bo, kunne komme og få en snak. De 

har altid været velkomne. 

Vi takker ham for de 13 år, hvor han 

virkede her på Søndermarkskolen, og 

vi ønsker ham alt mulig held og lykke 

med det nye job i Esbjerg. 

Et emne, som optager os alle meget, 

er debatten om den ny skolestruktur i 

midtbyen. Til en begyndelse drejede 

det sig om 4 skoler - Midtbyskolen, 

Slotsskolen, Langmarkskolen og Søndermarkskolen. 

Der har været mange 

forslag på banen, hvor Søndermarkskolen 

har været mere eller mindre 

lukket i forskellige sammenhænge. 

Men man endte med en løsning, som 

omhandlede Slotsskolen, Midtbyskolen 

og Søndermarkskolen. Disse 3 

skoler bliver slået sammen til én. Vi 

ved endnu ikke, hvad den ny skole 

kommer til at hedde, men det er vigtigt, 

at den bliver betragtet som én. 

Forliget betyder, at alle udskolingseleverne 

(7. - 9. årgang) bliver samlet i de 

lokaler, som i dag kendes som Slotsskolen. 

Indskolingen og mellemtrinnet 

(0. - 6. årgang) forbliver på alle de 

nuværende skoler.

Da strukturen allerede skal gælde fra 

august 2012, betyder det, at vores 

nuværende 6., 7. og 8. klasser næste 

sommer skal flytte til Slotsskolens 

lokaler. 

Formålet med at samle alle udskolingseleverne 

fra de tre gamle skoler på 

én er at give muligheder for flere valgfag 

og -muligheder. Samtidig vil der 

også nemmere kunne skabes et uddannelsesmiljø, 

som kan modne eleverne 

til en videregående uddannelse. 

For indskolingen og mellemtrinnet vil 

der ikke umiddelbart være nogen forandring. 

Men da det skal blive til én skole, vil 

der også kun blive én ledelse og én 

skolebestyrelse. Jeg kan dog ikke forestille 

mig andet, end der vil være en 

afdelingsleder på hver matrikel, som I 

kan henvende jer til, som I gør i dag. 

Skoleforvaltningen vil søge dispensation 

for loven, således at hver af de 

nuværende skoler får et medlem i den 

ny skolebestyrelse - i hvert fald i den 

første skolebestyrelse. 

Vi ved som sagt endnu ikke, hvad den 

ny skole skal hedde. Der er udskrevet 

en navnekonkurrence, som alle kan 

deltage i. I opfordres alle til at deltage. 

Læs mere om hele processen og konkurrencen 

på skolens hjemmeside: 

www.soendermarkskolen.horsens.dk 

Jeg er sikker på, at når den første 

usikre tid er overstået, så vil vi få en 

rigtig god skole i midtbyen. 

Kære alle sammen! 

Jeg blev ansat på Søndermarkskolen 

d. 17.8. 1998 som skoleleder. En indledning 

til godt 13 fantastiske og oplevelsesrige 

år. I har givet mig et rigere 

liv, som jeg er jer evig taknemlig for. 

Derfor en stor tak til jer alle for den 

tid, der er gået. Tak for en minderig 

afslutningsdag med optrin, taler og 

gaver. Sønderbro - held og lykke fremover! 

De kærligste hilsner 

Mogens Falk 

Side 11

Side 12 

Sønderbro Kulturhus 

Lindvigsvej 4 

Telf.: 40 84 11 69 

www.soenderbro-horsens.dk 

Beboerhuset 

Axelborg 4c 

Tlf. 75 61 84 71 

E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk 

Nyt fra Imagine Horsens, 

Det boligsociale sekretariat 

Tekst: Mette Børgesen 

Cykling giver frihed og frisk luft 

Fem kvinder fra Sønderbro-området har gennemført begynderkursus i cykling. 

Fælles for kvinderne er, at ingen af dem kunne cykle, før de begyndte på kurset. 

Det kan de nu. Kurset har taget 10 uger. Kvinderne er mødtes to gange om ugen 

for at træne med instruktør. De har trænet balance, gennemgået cyklens funktioner, 

lært hvordan man lapper en cykel og øvet på lukket område og senere på 

cykelsti. 

To af kvinderne har prøvet at cykle som børn på Sri Lanka – for mange år siden 

– og uden bremser. De andre har aldrig holdt en cykel før. Trods usikkerhed og 

frygten for at vælte har viljen til at lære at cykle været størst. Motivationen til 

at lære at cykle som voksen er større frihed, uafhængighed og et ønske om at 

cykle sammen med sine børn. Hertil kommer en vis portion stædighed, som en 

af kvinderne siger: ”Det kan ikke være rigtigt, at jeg kan køre bil, men jeg kan 

ikke cykle!”. 

Tre kyndige instruktører har guidet kursisterne gennem cykelkurset. Her ses bagerst instruktør Kenn Lundum, der til 

daglig arbejder i Østbasen i Østbyen. Kenn har stor erfaring med cykling. Sammen med Jane Thierry, der er motionscyklist 

i Team Søvind og Kathia Mifsud, der er pædagog og praktikant i beboerhuset i Axelborg, har de tre instruktører 

set kursisterne udvikle deres færdigheder. Forrest med cykelhjelme ses fire af kursisterne. 

Under en træning stiller kursisterne op 

til fotografering. 

Fra venstre ses med cykelhjelme 

Kevser, Hatice, Sabiha og Vasanthy 

sammen med boligsocial projektleder 

Mette Børgesen. 

Cykelkurset er tilrettelagt af Imagine 

Horsens - det boligsociale sekretariat - 

i samarbejde med lokale beboere.

Opgang 2 Turneteater viser GIDSLET! 

Gå ikke glip af denne fantastiske, hjertevarme og sjove forestilling! Torsdag den 24. november kl. 17-20 i Festsalen i Kulturhuset, 

Lindvigsvej 4, 8700 Horsens. 

GIDSLET er en højaktuel, debatskabende og ikke mindst humoristisk hverdagshistorie fra en såkaldt ghetto et sted i Danmark. 

Forestillingen tager fat i temaer som tillid, respekt, fremmedangst, kulturmøder, sammenstød og velmente intentioner. 

Deltagelse er gratis. Tilmelding skal ske til Sund By på tlf. 76 29 36 75 eller til borgerkonsulent Jesper Nielsen på 

jesper.nielsen@horsens.dk 

Foreningsbazar 

Sund By, Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, Sprogcenter Midt, Imagine Horsens og Pædagoguddannelsen på VIA inviterer 

alle med interesse for integration til tankevækkende debatteater med Opgang2 turneteater (se mere på www.opgang2.dk). Dørene 

i Sønderbro Kulturhus åbnes kl. 17 med foreningsbazar, hvor en række foreninger og organisationer præsenterer sig. Sønderbro 

Folkesundhedskøkken byder under foreningsbazaren på gratis ”etniske smagsprøver”. 

Program: 

Kl. 17.00 Velkomst 

Kl. 17.00-18.00 Foreningsbazar med smagsprøver fra Folkesundhedskøkkenet på Sønderbro med sodavand/kaffe/te 

Kl. 18.00-19.00 Gidslet. Debatteater med Opgang2 

Kl. 19.00 Pause 

Kl. 19.20-20.00 Debat med rollemodeller fra Integrationsministeriet 

Gratis bus fra Sundparkhallen kl. 16.30, retur kl. 20.00. 

Vil du køre med bussen, så skal du tilmelde dig til Lise Grønbæk, Imagine Horsens, på tlf. 42 14 74 66. 

Støt vore 

annoncører 

- 

De støtter os 

Side 13

Side 14 

Bankosponsorer ved Kulturfestivalen 2011 

Amone Restaurant 

12 anonyme givere 

Arbejdernes Landsbank 

Bent Thykjær 

BFG 

Billedgård profil, Høgh Guldbergsgade 

Bog og Ide, Søndergade 30 

Bowl’n Fun, Strandkærvej 87 

B: Sushi, Grønnegade 13-19 

Byens Blomster, Kongensgade 10 

Café Dolly, Havnen 15 

Cappelo, Torvet 18 

Center for sundhed og trivsel 

Center Frisøren, Strandkærvej 87 

Dagnæs Glaslager, Sognegårdsvej 6 

Dagnæs Pizza, Strandkærvej 87 

Danske Kroer og Hoteller, Vejlevej 

EffektLageret, Holmboes Allé 14 

Falck 

Frederik Laugesen Foto 

Friis Optik 

Føtex, Hospitalsgade 

Gartnernes Salgshal, Ternevej 59 

Gensidig Forsikring 

Gerner’s El Special Shop, Søndergade 

15 

Glud Mejeri 

Grejsmark Malerfirma, Strandkærvej 

42 

Gråkjær 

Guldbageren, Sønderbro 

Guldsmed Lind, Søndergade 36 

Den Gyldne Hest, Thonbogade 6 

Hair by JD, Sundvej 101 

Hansen og Nissen, Søndergade 1 

Holst Sko, Søndergade 2 

Horsens Folkeblad, Søndergade 47 

Horsens Tæppetorv 

Hyndesnedkeren Korningvej 57 (Horsens) 

Imerco, Søndergade 1 

Inspiration, Hestedam 13 

Italiensk vin, Spedalsø 67 

Jacobsen Plus, Grønlandsvej 8 

Janner’s Frisørsalon, Sundvej 84 

Ole Jensen, Høgh Guldbergsgade 1 

Jysk, Lars Larsensvej 10 Uldum 

Kiosken Spedalsø Torv 

Kleid,Søndergade 11 

KM garn, Ove Jensens Allé 22 

Laden 

Brian Langballe 

Lege Land 

Løsning Leg og Hobby, Vestergade 16 

Løsning 

Mandags Banko, Kulturhuset 

Matas Horsens Bytorv 

M.R. Mister, Søndergade 

MM Handel, Brund Engvej 4 7130 

Juelsminde 

J H Mortensen El aps 

Knud Nielsen Orkider 

Nordea, Rådhustorvet 13-19 Horsens 

Omni Clean, Sønderbrogade 

Papyrus, Søndergade 15 

Photo Care, Torvet 4 

Pigernes Smørrebrød, Sønderbrogade 

Pølsevognen Beringsplads 

Quintess, Søndergade 14 

Sadolin Farveland 

Salon Saxen, Borgmestervej 1 

Seeds, Søndergade 32 

Sjør’s, Søndergade 37 

Stanley & Co, Søndergade 48 

Stengalleriet 

Søndergades Apotek 

Søren, Fotograf 

Spar Bank/Banknordik, Søndergade 

3-Stjernet 

Teknodan 

TAK 

Bankospillet den 20. juni 2011 var en 

meget stor succes. Det skyldtes ikke 

mindst de mange fine præmier, som 

vi var så heldige at modtage fra rigtig 

mange sponsorer. Vi vil derfor gerne 

sige en stor tak for jeres velvilje og 

opbakning til vores bankospil. 

På Sønderbrogruppens vegne 

Aase Dammand

”Kære læser” 

Jeg vil gerne bruge dette blad til at præsentere 

dig for DIN forening. Den hedder 

Sønderbro Aktivitet Horsens. Den blev 

stiftet sidste år med henblik på at støtte op 

om de aktiviteter som foregår på Sønderbro 

samt at være behjælpelig med at starte 

nye op. Foreningen fungerer derfor som 

en paraplyforening for en del aktiviteter. 

I øjeblikket har vi bankospil om mandagen 

fra kl. 14 til ca. 16 i festsalen, og alle 

er velkomne til at hygge sig et par timer 

med det. 

Om mandagen fra kl.15 til 18 spiller vi floorball, 

hvor det er de yngste, som træner 

først og de store sidst på eftermiddagen. 

Tirsdag har vi Axelbold fra kl. 14 - 15 i 

den store sal, og der spiller vi fodbold på 

et sjovt plan. 

Der er også plads til rigtig mange. 

Tirsdag kl. 16 til 17 har vi et rytmisk gymnastikhold 

for børn i 7 - 12 års alderen. 

De træner og har det sjovt, og der er også 

plads til flere. 

Torsdag fra kl. 15 til 17.30 er der Idræt for 

Sjov, som er et tilbud om idræt og leg for 

børn i alle aldre med forældre. 

Vi deltog i middelalderfestivalen sammen 

med Axelborg Beboerhus, og her solgte vi 

mad og drikkevarer. Det var en succes i 

forhold til, at der var mange frivillige som 

brugte tid på det arrangement. Så jeg tror, 

at vi prøver igen til næste år. 

Vi har i øjeblikket lånt 100 par rulleskøjter 

med sikkerhedsudstyr af Dansk Rulleskøjte 

Union. Dem har vi indtil 1/4 2012. 

Vi vil prøve at lave nogle arrangementer 

for børn, unge og voksne, hvor de kan 

løbe på rulleskøjter i den store sal. 

Vi arbejder i øjeblikket på at få motionsrummet 

på skolen åbnet. Dette kræver, at 

vi får en eller flere personer til at stå for 

det. Det kræver dog, at disse personer har 

en del kendskab til styrketræning. 

Foreningen kan også arrangere f. eks. foredrag, 

udstillinger, filmfremvisninger m.m. 

Det er kun fantasien som sætter grænsen 

for, hvad vi kaster os ud i. Så jeg vil gerne 

opfordre dig til at kontakte foreningen, 

hvis du har lyst til at deltage, eller hvis du 

har en god ide til nye tiltag. 

Så kære læser, jeg glæder mig til at høre fra 

dig, og jeg kan træffes på tlf. 51589940 

Tom Juul Pinstrup 

Formand 

Sønderbro Aktivitet Horsens (SAH) 

Side 15

Side 16 

Sund og billig verdensmad i hyggelige omgivelser 

Både eksotiske og kendte retter morgen, 

middag og aften. 

Tekst: Barbara Staniul Pedersen og 

Flemming Holm. 

Fotos: Jørn Drejer. 

Cafeen i Sønderbro Kulturhus fungerer 

som et spise- og mødested for både børn 

og voksne i området. Der er lidt til enhver 

smag, uanset om man ønsker morgenmad, 

frokost og aftensmad. Det er hjemmelavet, 

sundt og billigt. For godt til at være 

sandt? Kom og oplev det selv. 

Fordelene ved at besøge folkesundhedskøkkenet 

og Kultur Cafeen er mange: 

- De lange åbningstider (8-21) 

- mulighed for at spise på stedet 

eller tage maden med hjem 

- prisen i forhold til kvaliteten gør 

Cafeen til et tiltalende og tiltræk 

kende sted. 

Inspirationen til menuen bliver hentet hos 

Cafeens medarbejderne fra de forskellige 

lande, som afspejler meget fint den brede 

skare af de forskellige madkulturer på 

Sønderbro. Det gør menuen varieret, at 

køkkenets ansatte kommer fra så forskellige 

steder som Bosnien, Danmark, Irak, 

Tyrkiet og Marokko. Dansk mad og 

sæson-råvarer gør maden sund og billig. 

De mange små familier eller singler på 

Sønderbro har taget Cafeen til sig. Flere 

siger, at de ikke kan lave maden bedre 

og billigere hjemme end de 32 kr. som 

aftensmaden koster. Og så er der ingen 

opvask bagefter! Samtidig er det jo hyggeligt 

at aftale med naboer, veninder eller 

kusiner at mødes i Cafeen, ligesom på 

en restaurant. Men den lille forskel er, at 

prisen er helt anderledes. Der er på den 

måde måske ligefrem råd til at komme på 

denne restaurant flere gange om ugen. 

Ikke sundt at spise alle sine måltider 

alene 

Og det er netop en del af ideen: At skabe 

et hyggeligt sted, hvor man kan få råd til 

at møde nye og gamle naboer – og måske 

få lyst til at gå videre med nogle fælles 

aktiviteter i Kulturhuset og andre steder. 

Sundhed udvikles i fællesskab med andre 

mennesker. Det er ikke sundt at spise alle 

sine måltider alene. Måske får man lyst 

til at være aktiv i ”Sønderbro Have”, der 

bliver en kommende oplevelse lige udenfor 

Kulturhuset og folkesundhedskøkkenet. 

Første spadestik tages 2. november. 

Initiativet til køkken og have er kommet 

gennem det tætte samarbejde mellem Sønderbro 

Sekretariatet og Sønderbro Kulturhus 

Fond. Køkkenets ansatte er ansat i 

Fonden, der som bekendt ejes af beboerne 

på Sønderbro! 

I fondens fundats står der: 

”Fonden er stiftet af Sønderbrogruppen. 

Fondens formål er at opføre, eje, fremleje 

og drive Sønderbro Kulturhus for herved 

at: 

Gennem indsamlinger og gaver at tilvejebringe 

finansieringen til opførelsen 

og driften af Kulturhuset på lejet grund. 

Skabe mulighed for lokalområdets egen 

bæredygtighed. Skabe øgede muligheder 

for Kultur- og idrætslivet i Sønderbroområdet. 

Skabe et kulturelt samlingssted. 

Være kriminalitetsforebyggende. Være 

grænsenedbrydende og samlende for forskellige 

befolkningsgrupper og nationaliteter 

på Sønderbro. Gennem indtægter 

fra egne arrangementer og ved udleje af 

husets lokaler at tilvejebringe midler til 

husets drift” 

Stort tak til Nordea Fonden, som med 

deres midler gjorde det muligt, at folkesundhedskøkkenet 

eksisterer og også 

tak til de mennesker, som kom med den 

skønne idé og fulgte den til dørs. Tak til 

alle, som arbejder for, at Cafeen er et hyggeligt 

og godt sted at være og til alle beboere, 

som kommer og gør den levende. 

Ansatte i Kulturhus Caféen 

Harald Hafiza 

Susanne Eva 

Hanne Fousia 

Hava Manal

Sund mad til alle på Sønderbro i Kultur Cafeen 

mandag til fredag fra 8.00 - 21.00, lukket alle weekender og skoleferier 

Tilberedt af friske råvarer og med omhu af vore medarbejdere fra Bosnien, Danmark, Irak, Marokko og Tyrkiet: 

Morgen: Grovboller / breadsticks, 4 kr., ost 3 kr., marmelade/smør, 2 kr., yoghurt og meget andet. 

Frokost: Frisk salatbar m/brød 17 kr., håndmad 8 kr., eller 

lun ret 20 kr. f. eks.: koteletter i fad m/ris, lakseret 

Aften: Varm ret 32 kr. f. eks.: chili con carne m/ris, flæskesteg m/tilbehør 

Der er også te, kaffe, kage og andet småt på Lindvigsvej 4, 8700 Horsens 

KONTAKT FOR BESTILLING: tlf. 40 84 11 69 

MADEN KAN NYDES I CAFEEN i hyggelige rammer eller tages med hjem. Udbringning kan aftales. 

Menuplan for aktuel uge kan ses på www.soenderbro-horsens.dk 

Side 17

Side 18 

Sønderbro Sekretariat er flyttet 

Sønderbro Sekretariatet er flyttet fra Kulturhuset 

til Sønderbrogade 42. Det er den 

gamle brudekjolebutik. 

Vi træffes alle dage på tlf. nr. 42 14 74 68 

el. 42 14 74 69 eller på mail 

saliha@imaginehorsens.dk 

Vi åbner det tidligere Sønderbro Sekretariat 

med mange nye muligheder for aktiviteter. 

Vi har stadig vores jobklub, hvor du kan 

få hjælp til at skrive en ansøgning og udarbejde 

et CV. 

Her kan du bruge dine kreative evner: 

· kan du sy, male eller arbejde med 

IT 

· kan du lave smykker eller læder 

· kan du noget med make-up eller 

negle 

· har du ideer til aktiviteter eller 

har du lyst til at lære det, så er du 

også velkommen her. 

Har du spørgsmål, vil du gerne vide mere 

om, hvad vi arbejder med eller noget helt 

andet, har du en god ide, er du velkommen 

til at tage kontakt til os eller besøge os i 

vores nye lokaler. Du er altid velkommen 

til en kop kaffe. 

Vi mangler et nyt navn til vores hus. 

Har du en god ide, må du gerne tage 

kontakt eller skrive til os i Sønderbro 

Skift til en bank, 

der bygger 

på sunde værdier 

Sekretariatet. Vi trækker lod blandt de 

indsendte svar den 1. dec. 2011. Vinderen 

bliver kontaktet. 

Mange hilsner 

Sønderbro Sekretariatet. 

Sommerlejr 

Vi har søgt Inge og Asker Larsen Fond om 

støtte til vores sommerlejr, og vi har været 

så heldige at få tilsagn om en forlængelse 

af støtten i en 3-årig periode med 100.000 

kr. om året. 

Det betyder at vi kan sende glade Sønderbro-børn 

på sommerlejr, som jo i år, med 

støtte fra Inge og Asker Larsen Fond og 

Østbirk Turistfart, gik til Stendislejren i 

Thy nær Limfjorden. 

Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43 

Sønderbrogruppens 

medlemmer, nov. 2011 

Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet 

Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune 

Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke 

Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen 

Lejerbo, Frejasgade 

Barbara S. Pedersen Projekt Alle Kulturers Køkken, 

ansat i Sønderbro Kulturhus 

Fond 

Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermark- 

skolen, Sønderbro Sekretariat 

Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja 

Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen i Mimers 

gade, Odinsgaard 

Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle 

Doris Bisgaard Beboer i Axelborg 

Dorthe Bartholomæussen Aktivitetsmedarbejder Åparkcentret 

Ebbe Elm Præst, Sønderbro Kirke 

Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, 

tovholder på Onsdagsklubben 

Erik Krogh Forretningsfører, AAB 

Erik Bebe Knudsen Konstitueret skoleder på Sønder 

markskolen 

Eva Frost Funktionsleder Åparkcentret 

Evy Nielsen Souschef Gefionsgården 

Flemming Holm Journalist, Sønderbro Sekretariat 

Gunner Nielsen Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme 

på Sønderbro 

Gunnar Sørensen Forretningsfører Andelsboligforeningen 

Beringsgaard 

Harun Güler Lærer Phønix efterskole og med 

i dialoggruppen 

Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens 

Ungdomsskole 

Jette Bjerre Skolefritidsordningen ”Søndenvinden” 

Jesper Langballe Kulturfestival medarbejder, Søn 

derbro Sekretariat 

Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune 

Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro 

aktivitet Horsens 

Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean 

Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest 

Kurt Lund Frivillig indenfor IT-løft, Sønder 

bro Sekretariat 

Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark 

(børnehaven Åkanden og 

vuggestuen Sct. Georgshjemmet ) 

Lilian Andersen Formand for boligforeningen 

Odinsgården, koordinator for 

frivilliggruppen i Horsens 

Lis Helbo Familierådgiver, Børnefam.center 

Fuglevang, medlem af menig 

hedsrådet i Sønderbro Kirke 

Lotte Rasmussen Husmedarb., beboer i Odinsgaard 

Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen 

Mette Børgesen Boligsocial projektleder, Imagine 

Horsens, Axelborg 

Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte 

Michael Meldgaard Forretningsfører Odinsgaarden 

Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og 

beboer på Sønderbro 

Ömer Kücükalcin Forstander Phønix efterskole, 

med i dialoggruppen 

Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på 

Sønderbro 

Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør AAB, Axelborg 

Per Næss-Schmidt Formand for afd.best i Axelborg 

Saliha Arikan Projekt koordinator, Sønderbro 

Sekretariat 

Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgården 

Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding 

Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard, 

redaktør Sønderbro Nyt 

Sønderbrogruppens ambassadører 

Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for 

folkesundhed, har lavet ph.d. feltarbejde 

i Axelborg, Sønderbro 

Mogens Falk Konsulent for Sønderbro Kulturhus 

Fond


Tirsdag den 22. november, kl. 18.00: 

Andagt ved biskop Kjeld Holm. Efter 

andagten er der forfriskninger og mulighed 

for at stille spørgsmål til biskoppen 

Torsdag den 24. november, kl. 19.00: 

”Syng sammen aften” med kirkens kor og 

organist. 

Fællessangen vil være omdrejningspunktet, 

hvor kirkens kor vil synge for, ligesom 

de byder på egne indslag. Herefter er der 

kaffe/sodavand i mødelokalet, hvor entertaineren 

May Britt Drews vil byde på et 

show. Fri entré 

Søndag den 27. november, kl. 10.00: 

Festgudstjeneste og kirkefrokost. 

Onsdag den 30. november, kl. 19.00: 

Foredrag ved ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen 

om forholdet mellem ”Stat 

og kirke”. 

Torsdag den 8. december, kl. 14.30: 

Adventsfest med julehygge 

Torsdag den 15. december kl. 19.00: 

”Vi synger julen ind” 

Traditionen tro synger vi sammen julen ind 

på Sønderbro. Kirkens kor under ledelse 

af organist Michael Rauff medvirker, ligesom 

vi atter i år kan glæde os over blæsere 

fra FDF musik Horsens samt Søndermarkskolens 

Luciaoptog. Der vil være rig lejlighed 

til at synge med på en række af 

julens smukke salmer. Fri entré. 

Torsdag den 12. januar, kl. 14.30: 

Sogneeftermiddag om salmedigteren 

Simon Grotrian, ved Jesper Gottlieb. 

Kaffe/the m. kage 25 kr. 

Det sker på Sønderbro 

Søndag den 22. januar kl. 16.00: 

Nytårskoncert 

Trompetisten Dorthe Zielke medbringer 

sin mand og faste akkompagnatør, organisten 

Søren Johannsen. De to har optrådt 

sammen siden 1998 og vil denne eftermiddag 

fylde kirkerummet med festlig og 

storslået musik. Fri entré. 

Torsdag den 9. februar, kl. 14.30: 

Sogneeftermiddag med Esben Hansen: 

”Vesten og de andre.” Kaffe/the m. kage 25 kr. 

Søndag den 19. februar, kl. 11.00: Vi 

slår katten af tønden 

Torsdag den 23. februar, kl. 19.00: 

Salmemaraton 

Søndag den 26. februar, kl. 16.00: 

Gospelkoncert med Breeze of Gospel. 

Breeze of Gospel leverer en smittende 

positivitet og spilleglæde med sangerinden 

Miriam Jul Rasmussen som det naturlige 

omdrejningspunkt. Gospelmusik for 

alle aldersgrupper. Fri entré. 

Fællesspisning torsdage kl. 17.00: 

1. december, 26. januar og 23. februar. 

Stilleandagter: tirsdage kl. 18.00, den 

31.1, 28.2., og den 27.3. 2012., se mere på 

kirkesiderne 

Åpark Centret 

Fredag d. 25. november kl.13.30: Kaffeslabberas 

m. fællessang. 

Torsdag d. 1. december kl.15: Kridt 

skoene og vær med til Linedance. Husk 

tilmelding! 

Fredag d. 2. december kl.10-16: Juletombola. 

Der er hyggepianist under middagen 

og fællessang v/ John Nybo kl.14 

Tirsdag d. 6. december kl.17: Julefrokost. 

OBS! Billetsalg d. 22. november 

kl.10-11.30. 

Mandag d. 19. december kl. 14: Julehygge 

m. film 

Torsdag d. 29. december kl.14: Vi afslutter 

året med ”Nytårshalløj”, hvor vi synger 

og byder det nye år velkommen. 

Tilmelding og nærmere info fås i Åpark 

Centret eller på tlf. 76 29 70 45 

Idræt for sjov 

Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre 

hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset 

sal 3. Træner Jørgen Egholm m.fl. 

Axelbold 

Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.45- 

14.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen 

Madsen. 

Floorball 

3. kl. - 6. kl. hver mandag kl. 14.30 

- 15.30 i Kulturhuset. Trænere Martin 

Düring og Birgitte Enoksen. 

Floorball U-15 

7. kl. - 9. kl. hver mandag kl. 15.45- 

17.00 i Kulturhuset. Træner Martin 

Düring. 

Hip Hop 

6. - 9. kl. hver tirsdag kl. 15.00-16.30 

i Festsalen. Trænere Komediehuset. 

Kor 

Koret øver hver torsdag kl. 12.55 - 

13.40 i Musiklokalet og er for børn i 

4.-6. kl. Leder Nana Bjerg. 

Fodbold 

7. - 9. kl. hver torsdag kl. 13.45-14.30 

i Musiklokalet. Trænere Ungdomsskolen. 

Bankospil 

i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag. 

Sidste bankospil inden jul er 13. december 

2011 og vi starter igen 3. 

januar 2012. 

Side 19

Blad nr. 4 intr.indd - Sønderbro Horsens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?