Hele Publikationen i PDF format - Index of

Synshandicap 

Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2006 

Ved et vadested 

Årets sidste nyhedsbrev er også 

det sidste, der udsendes med 

Videncenter for Synshandicap 

forankret i en amtslig struktur. 

1. januar 2007 overgår Videncentret 

til Socialministeriets 

ressortområde og bliver sammen 

med bl.a. de øvrige videncentre 

på handicapområdet en 

del af vidensnetværket i den ny 

nationale Videns- og specialrådgivningsorganisation 

(VISO) 

under Styrelsen for Specialrådgivning 

og Social Service. 

Overgange kan være vanskelige 

både at finde og at passere. 

I Videncenter for Synshandicap 

er vi dog fortrøstningsfulde 

med hensyn til overgangen til 

den nye kommunalstruktur. Vi 

har fundet passagen – den hedder 

VISO, og vi forventer at 

passere årsskiftet uden gennemgribende 

forvandlinger. De 

største ændringer sker i Videncentrets 

administrative funktioner 

i forbindelse med skiftet i 

status fra amtslig til statslig 

selvejende institution. 

Ved denne overgang er det på 

sin plads at takke de nu snart 

hedengangne amter for samarbejdet 

– især amternes synsrådgivninger, 

faglige ledere og 

konsulenter på alle niveauer. 

Det er Videncentrets håb og 

ønske, at samarbejdet kan videreføres 

i den nye struktur, 

hvor rådgivningerne forankres 

i regioner eller kommuner. 

Foreløbig er der ingen ændringer 

i Videncentrets formål og 

opgaver. Vi vil fortsat bidrage 

til vidensfunktionere i relation 

til rådgivning og vejledning 

med projekt- og udviklingssamarbejde, 

forlagsvirksomhed, besvarelse 

af henvendelser og forespørgsler,specialbiblioteksfunktion 

m.m. Det vil fortsat 

være gratis at benytte Videncentret, 

og vores service vil 

fortsat være til rådighed for 

alle, som på forskellige faglige 

og vidensmæssige planer har 

behov for samarbejde om viden 

vedrørende synshandicap. 

Derfor vil Videncentret fortsat 

opsøge viden samt samarbejde 

og formidle på alle niveauer i 

forhold til enkeltpersoner, faglige 

netværk, institutioner osv. 


er meget opmærksom på at 

ajourføre og supplere sit netværk 

under den nye struktur. 

I Videncentret håber vi bl.a. at 

få etableret gode faglige relationer 

til medarbejdere i kommunerne, 

som efter nytår står 

med ansvaret for at yde synshandicappede 

borgere kvalificeret 

støtte, tilbud og synsfaglig 

rådgivning. 

Videncentrets medarbejdere og 

den nu afbeskikkede bestyrelse 

ønsker alle et godt nytår og velkommen 

til et fortsat samarbejde 

i de nye kommunale og regionale 

strukturer. 

–– Fritz Kaarup, 

Bestyrelsesformand 

–– Bendt Nygaard Jensen 

Centerleder 

Ved et vadested 1 

Formidling fra Synsinstituttet 2 

Synsundersøgelse af 

udviklingshæmmede 2 

Nordisk musiktræf 3 

Bedst til nettet 3 

Standarder og tilgængelighed 4 

Filmpris 5 

Det Landsdækkende Synsråd 5 

RoboBraille 5 

Nordisk Kongres 6 

CVI 10 

Konferencer og kurser 13 

Nyt i Videncentrets bibliotek 14 

Surfbrættet – tips om netsteder 16 

Foto: morguefile.com

Formidling fra Synsinstituttet, Nordjyllands Amt 

Synsinstituttet i Nordjyllands 

Amt (fra 2007 tilknyttet Region 

Nordjylland) arbejder løbende 

med videns- og dokumentationsprojekter 

og effektmålinger. 

På instituttets hjemmeside 

finder man p.t. rapporter fra 

følgende afsluttede projekter: 

Filterbrilleundersøgelse 

(2003) 

Konkluderer, at LVI-filterglas 

kan forbedre kontrastfølsomheden 

i visse situationer hos patienter 

med aldersbetinget makuladegeneration. 

Artiklen er på 

engelsk. 

Deltagelse i international 

glaucomundersøgelse (2005) 

Om brug af ressourcer i sundhedssektoren 

og andre sektorer 

på grund af glaukom samt patienternes 

overordnede livskvalitet. 

Den endelige undersøgelsesrapport 

er endnu ikke offentliggjort, 

men man kan se den 

planche, der blev præsenteret 

ved ARVO-konferencen i foråret 

2006. 

Undersøgelse vedrørende 

brugen af hovedbåren svagsynsoptik 

(2000-2001) 

Konkluderer, at lupbrillen er en 

god løsning for dem, der kan 

lære at bruge den, men at et 

stort flertal ikke klarer denne 

tilvænning og derfor bør forsøge 

andre løsninger. Undersøgelsen 

viste bl.a., at 30 af 39 

undersøgte 60-95-årige ikke 

anvendte lupbrille et år efter 

tildelingen. 

Screeningsrapport 

(2001-2005) 

Om screening af 245 skolebørn 

i specialklasser eller -skoler i 

Nordjyllands Amt. Screeningen 

har vist, at de fleste børn med 

blivende synshandicap er kendt 

inden skolestart. Screeningen 

ved skolestart har medført, at 

lærerne har større fokus på 

synsproblemer senere i skole- 

Synsundersøgelse af udviklingshæmmede 

Sønderjyllands Amts Center for 

Hjælpemidler og Kommunikation 

har gennemført en synsundersøgelse 

af udviklingshæmmede 

i amtet. Efter en forberedende 

fase blev projektarbejdet 

indledt i 2003, og på rapportens 

udgivelsestidspunkt var 

der undersøgt ca. 150 udviklingshæmmede, 

heraf de 121 i 

amtslige botilbud, ca. 25 i kommunale 

botilbud og 4 hjemmeboende. 

Undersøgelserne er foretaget 

i borgernes vante omgivelser 

og har inddraget pædagoger 

eller andre, der har den 

daglige omgang med personen. 

Projektet blev bl.a. tilrettelagt 

på baggrund af erfaringerne fra 

et forudgående pilotprojekt med 

undersøgelser på et enkelt botilbud, 

Bosager. Før selve synsundersøgelsen 

blev der indhentet 

oplysninger om personen 

med hensyn til bl.a. lysfølsomhed, 

brillerbrug, besøg hos 

øjenlæge, øvrige relevante diagnoser 

og beskæftigelse. 

Cirka en tredjedel af de undersøgte 

havde brug for briller, og 

der er udstedt recept. En fjerdedel 

er henvist til øjenlæge på 

grund af mistanke om grå stær 

2 Synshandicap 4/2006 

forløbet. Dette har medført en 

øget henvisning til screening 

gennem årene. 

Unge synshandicappede – 

beskæftigelse, uddannelse 

og forsørgelse (2006) 

Undersøgelse af 104 synshandicappede 

18-30 åriges erhvervsog 

uddannelsesmæssige status 

samt forsørgelsesgrundlag. Undersøgelsen 

søger også at afdække 

eventuelle sammenhænge 

mellem blindhedsårsager og 

den ovennævnte status. 

Læs/hent selv rapportern på 

www.synsinstituttet.dk 

– Vælg punktet Generelle 

informationer og underpunktet 

Faglige studier. 

m.m. Resultaterne ligger således 

helt på linje med dem, der er 

påvist i tidligere undersøgelser, 

bl.a. øjenlæge Mette Warburgs 

undersøgelse i Nordjyllands 

Amt i 1999. 

Rapporten beskriver både projektforløbet 

og undersøgelsens 

resultater. Det skema, der blev 

anvendt til indhentning af forhåndsoplysninger, 

indgår i rapporten 

som bilag. 

Rapporten findes på amtets 

hjemmeside: www.chk-sja.dk/ 

ref.aspx?id=422

Nordisk musiktræf for unge synshandicappede 

Bedst til Nettet 2006 

Bedst til Nettet er en konkurrence 

rettet mod leverandørerne af 

CMS-løsninger til offentlige 

netsteder. (Cms står for content 

management-systemer, dvs. systemer 

til håndtering af indhold 

på et netsted). Denne konkurrence 

bør ikke forveksles med 

Bedst på Nettet, som måler 

kvaliteten af offentlige netsteder. 

Begge konkurrencer drives af 

IT-og Telestyrelsen. 

Vinder af Bedst til Nettet 2006 

er Netmester med løsningen 

http://btn2006.netmester.dk. 

I sin begrundelse fremhævede 

dommerpanelet, at Netmester 

med udgangspunkt i et eksisterende 

kommunalt netsted har 

lavet en løsning, der ikke blot 

Instituttet for Blinde og Svagsynede og synkonsulenternes musikudvalg 

indbyder til "Nordisk Musikcamp" for blinde og svagsynede unge mellem 

12 og 20 år fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne, 

der har talent, interesse for og lyst til musik (rytmisk såvel som 

klassisk). Gennemgående fag vil være sammenspil, hørelære, rytmik og 

punktnodeundervisning. Afhængigt af, hvem der melder sig, vil der også 

blive tilbudt undervisning i fx sang, klaver, guitar, bas, trommer osv. 

Deltagerne skal spille så meget som muligt for hinanden, og der vil blive 

arrangeret koncerter med blinde og svagsynede professionelle musikere. 

Endvidere vil der være mulighed for at blive introduceret til Instituttets 

kirkeorgler. 

Deltagerne og eventuelle hjælpere skal selv betale for transport til og fra 

Instituttet. Desuden vil der muligvis blive opkrævet et mindre beløb til 

forplejning. Undervisning og ophold på Instituttet er gratis for blinde og 

svagsynede deltagere. Overnatning foregår i instituttets gymnastiksal. 

Soveposer og liggeunderlag skal medbringes. Der kan i særlige tilfælde, 

mod en mindre ekstrabetaling, findes ene- eller dobbeltværelser. 

Tid og sted: 8.-11. marts 2007, Instituttet for blinde og svagsynede 

i Hellerup. 

Kontaktperson: uddannelsesleder Morten N. Schmidt, tlf. 39 45 23 37, 

e-post mns@ibos.dk. Tilmeldingsfrist er 11 februar 2007. 

opfylder de stillede krav til tilgængelighed, 

men også har en 

forbilledlig editor til at sikre, at 

tilgængeligheden kan opretholdes 

i den løbende drift. 

Den prisbelønnede løsning er 

udarbejdet i samme CMS, som 

Videncentret har anskaffet og 

er i gang med at flytte sit gamle 

netsted over i. Det glæder os, at 

det netop er et system med gode 

muligheder for at lave handicaptilgængelige 

løsninger, der 

har vundet, ligesom der er tale 

om et system, der gør det muligt 

at overholde standarderne for 

tilgængelige netsteder såvel som 

for tilgængelige redigeringsværktøjer. 

De to omtalte standarder 

er udstukket af World 

Wide Web Consortium (W3C) 

og hedder henholdsvis Web 

Content Accessibility Guidelines 

(WCAG) og Authoring 

Tools Accessibility Guidelines 

(ATAG). De kan findes via 

netstedet www.w3.org/wai 

Læs mere om resultater af og 

kriterier for Bedst til Nettet og 

Bedst på Nettet på 

www.bedstpaanettet.dk 

– Helle Bjarnø 

Synshandicap 4/2006 3

Mere om standarder og tilgængelighed 

I sidste nummer af Synshandicap 

(nr. 3, 2006 s. 10-11) fortalte 

jeg om arbejdsgruppen under 

de internationale standardiseringsorganisationer 

ISO og IEC, 

der arbejder for at fremme tilgængelighed 

for mennesker 

med handicap især i IKT-standarder. 

Et af formålene er at kontrollere 

og sikre, at handicappedes 

behov bliver behørigt tilgodeset 

i de standarder, der gælder 

på IKT-området. 

Den første gennemgang og analyse 

af en kommende standard 

er nu foretaget ved hjælp af 

"User Needs Summary ver. 1.0" 

(UNS 1.0) (Brugerbehov, oversigt, 

version 1.0). Gennemgangen 

blev foretaget af Hajime Yamada, 

som også er formand for 

den JTC1 SWG-A undergruppe, 

der har lavet UNS 1.0. Gennemgangen 

rettede sig mod DIS 

9241-20, som er et udkast til 

den kommende ISO-standard 

"Generelle retningslinjer for alle 

IKT-produkter og -tjenester". 

Gennemgangen viste, at der 

mangler beskrivelser af særlige 

brugerbehov i forhold til UNS 

1.0, og på standardiseringsgruppens 

seneste møde blev det besluttet 

at tilføje og rette de nødvendige 

beskrivelser og definitioner, 

så man ikke udelader eller 

skaber unødige barrierer for 

enkelte grupper af mennesker 

med handicap. 

Det blev blandt andet besluttet 

at rette i følgende punkter i DIS 

9241-20: 

• skærme og betjeningspaneler 

skal anbringes, så de kan reguleres 

i højden af hensyn til 

kørestolsbrugere. 

• betjeningspaneler skal kunne 

betjenes med både højre og 

venstre hånd. 

• betjeningspaneler skal kunne 

tilsluttes IT-hjælpemidler, 

herunder også pande- eller 

mundholdte pegepinde, fjernbetjeningsudstyr 

samt udstyr, 

der styres af brugerens øjenbevægelser. 

Det er Hajime Yamadas opfattelse, 

at denne form for synliggørelse 

af tilgængelighedsbehov 

i forbindelse med internationale 

standarder er meget vigtigt, og 

at det er med til at fremme forståelsen 

for nødvendigheden af, 

at man inddrager tilgængelighed 

i udviklingsarbejdet. Han 

opfordrer derfor til, at andre 

standardiseringsgrupper, der har 

relevans for tilgængelighed for 

handicappede, hurtigst muligt 

får lavet tilsvarende analyser, og 

at man i JTC1 Special Working 

Group on Accessibility (JTC1 

SWG-A) fortæller sine nationale 

og internationale samarbejdspartnere 

og kontakter om værdien 

af gruppens arbejde. 

To af undergrupperne i JTC1 

SWG-A har netop til opgave at 

informere og opfordre andre 

organisationer, institutioner, 

interessenter og firmaer, der er 

involveret i udarbejdelsen af 

nationale og internationale 

standarder vedrørende IKT og 

tilgængelighed om enten at 

bruge UNS 1.0 eller at involve- 


re sig i arbejdsgruppen, enten 

gennem Dansk Standard eller 

som brugerorganisation. 

Arbejdsgruppen er meget 

interesseret i, at både nationale 

og internationale brugerorganisationer 

tager aktivt del i dette 

arbejde, og interesserede er 

meget velkomne til at kontakte 

mig for at få nærmere oplysninger 

om arbejdet. 

Der findes to præsentationspakker: 

en for erhvervsog 

standardiseringsorganisationer 

og en for brugerorganisationer. 

Et eksempel på andre medlemmer 

af arbejdsgruppen er W3C, 

hvor det er meningen, at de 

standarder, der omhandler tilgængelighed, 

også skal analyseres 

i forhold til UNS 1.0. 

Som en lille parentes skal det 

nævnes her, at den nye standard 

for tilgængelige hjemmesider, 

også kaldet Web Content 

Accessibility Guidelines, 

WCAG, forventes i nyt "sidste 

udkast" i starten af december 

med offentlig høringsfrist engang 

i begyndelsen af det nye 

år. Læs mere om W3C/WAIs 

nye udgaver og arbejdsgange på 

www.w3.org/wai/, eller find 

svar i den nye WCAG2 FAQ 

(hyppigt stillede spørgsmål) på 

www.w3.org/WAI/WCAG20/ 

wcag2faq.html

Nyt fra Det Landsdækkende Synsråd 

Årsberetninger fra kernekompetenceprojekterne 

På møde i december behandlede DLS årsberetninger fra kernekompetenceprojekterne 

om punktskrift, mobility og belysning. I beretningerne beskriver projekterne årets aktiviteter 

og resultater. Årsberetningerne kan læses på kernekompetenceprojekternes hjemmeside 

www.synsraad.dk/kernekompetence (bemærk ny adresse). Det Landsdækkende Synsråd har 

også fået ny web-adresse: www.synsraad.dk 

RoboBraille 

RoboBraille er en it-robot, som 

omsætter dokumenter til punktskrift 

eller syntetisk tale til anvendelse 

for blinde, stærkt svagsynede 

og ordblinde brugere. 

Brugerne sender dokumenter (fx 

txt-filer, Word-dokumenter eller 

HTML-sider) som vedhæftede 

filder i en e-mail. Den oversatte 

version (fx seks- eller otte-punkt 

eller syntetisk tale i form af 

wave eller MP3) returneres per 

e-mail, som regel i løbet af et 

par minutter. Den innovative 

danske tjeneste, som er udviklet 

af Synscenter Refsnæs og firmaet 

Sensus, får nu støtte fra bl.a. 

EU til afprøvning af robotten i 

en række europæiske lande. 

Projektet er et godt eksempel på 

udnyttelse af danske kompetencer 

inden for IT og handicap- 

Pris for bedste dokumentarlyd 

Filmen "Inden for mine øjne", som blev omtalt i "Synshandicap" nr. 

3, 2006, har ved GULD DOK d. 9. november vundet prisen for bedste 

lyd. Juryen siger bl.a.: "Prisen for bedste dokumentarlyd går til en 

film, som uden at tale om blindheden formår at oplyse om den, så vi 

vanskeligt glemmer det, formår at fortælle om, hvordan den blinde 

ser verden, samtidig med, at den fremstiller et klogt og usentimentalt 

filmessay om den skønhed og ømhed, som viser sig at være, hvad de 

medvirkende ser og lever. (...) Og dertil kommer, at lyden i usædvanlig 

grad er sammenspillet med filmens øvrige udtryk: produktion, 

klip, fotografi og instruktion. Som var den fra et instrument i et stykke 

kammermusik for fem stemmer." magichourfilms.webhotel.net 

hjælpemidler i offentligt/privat 

partnerskab til at skabe innovative 

løsninger, der rækker langt 

ud over landets grænser, siger 

forstander for Synscenter Refsnæs 

Rådgivning, Dan Spanggaard. 

Med Synscenter Refsnæs i spidsen 

for samarbejdet vil organisationer 

i Storbritannien, Irland, 

Italien, Cypern og Portugal teste 

RoboBraille i de kommende 18 

måneder. Bag robotten står 

RoboBraille Konsortiet. Det 

ledes af Synscenter Refsnæs og 

tæller derudover seks uddannelsesinstitutioner 

og handicaporganisationer. 

Det samlede budget 

er på ca. 8,5 millioner kr. 

Heraf bidrager EU-kommissionen 

med halvdelen via det transnationale 

eTEN-program, mens 

Vestsjællands Amt også har givet 

væsentlig støtte til projektet. 

Man kan læse mere om Robo- 

Braille og følge med i det videre 

forløb på konsortiets officielle 

netsted: http://robobraille.org/ 

index.htm. I skrivende stund er 

nogle af undersiderne på dette 

engelsksprogede netsted ufærdige, 

men man finder bl.a. gode 

oversigter og præsentationer 

under punkterne News og What 

is RoboBraille. 

- Dorte Herholdt Silver 


Nordisk Kongres for Synspædagoger 

Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver 

Med ca. 210 deltagere var det 

en velbesøgt nordisk kongres for 

synspædagoger, der fandt sted i 

Sandefjord ved Oslo de første 

dage af oktober 2006. Programmet 

bugnede af tilbud med ca. 

48 workshopper og 7 forelæsninger. 

På www.syndanmark.dk 

ligger der bl.a. pdf-udgaver af 

PowerPoint-præsentationer fra 

workshopper og foredrag samt 

referater af flere workshopper. 

Menneskenært design 

I åbningsforedraget talte professor 

Bodil Jönsson fra Certec i 

Lund bl.a. om menneskenært 

design af hjælpemidler – dvs. at 

brugeren og brugerens behov 

sættes i centrum, også når brugeren 

ikke opfører sig, som designeren 

havde forventet, og 

anvender hjælpemidlet på en 

anderledes måde end tiltænkt. 

Det kan medføre, at hjælpemidlet 

designes om – men hvordan 

står det til med det i pædagogikken, 

spurgte hun. Samtidig 

med at Bodil Jönsson talte for 

brugercentreret design og pædagogisk 

arbejde, advarede hun 

mod en form for brugerinddragelse, 

der reelt er en fralæggelse 

af fagpersonens ansvar for at 

vejlede, koordinere og sikre 

overblik. Hun nævnte den ret 

nye norske lov, som sikrer alle 

personer med varige, sammensatte 

behov ret til en individuel 

handleplan og én ansvarlig 

leverandør eller koordinator. 

(Ordningen er omtalt i "Synshandicap" 

nr. 1, 2006, side 10). 

Katte i mørke 

Den norske journalist og tidligere 

rektor ved Norges Journalisthøjskole 

Ole Christian Lagesen 

talte om de visuelle barrierer, 

han havde måttet lære at håndtere, 

da han som voksen gradvist 

mistede mere og mere af sit 

syn (på grund af retinitis pigmentosa). 

Han betegnede selvbetjeningssamfundet 

som en af 

de største barrierer, idet mange 

tekniske systemer er svære at 

betjene, fordi de er designet til 

at være diskrete og ikke følger 

nogen bestemt standard. På det 

personlige plan savnede han 

især de aspekter af kommunikationen, 

der ligger i kropssprog 

og ansigtsudtryk. Han fortalte, 

at han som journalist havde et 

billede af sig selv som en præcis 

observatør, der præcist kunne 

videreformidle det oplevede; 

dette selvbillede blev truet, da 

synet svigtede mere og mere. At 

observations- og formidlingsevnerne 

er fuldt intakte, illustrerede 

Ole Christian Lagesen dog 

overbevisende med sit foredrag 

– og med dette fine digt: 

Det siges at 

i mørke 

er alle katte 

grå 

det stemmer ikke 

i mørke 

er alle katte 

bløde 


Robuste børn i visuel verden 

Kari Brevik og Knut Brandsborg 

(Huseby Kompetansesenter) 

afholdt en workshop om blinde 

børn i en visuel verden. De fokuserede 

på blinde børns behov 

for at få viden om, hvad der 

foregår omkring dem af visuel 

kommunikation og udtryk. Det 

skal verbaliseres. De visuelle 

referencer og koder skal forklares, 

så barnet får kendskab til 

denne kommunikative verden 

og får forklaringer på og begreber 

for, hvad visuel kommunikation 

betyder for seende. 

Børnene skal lære alternative 

strategier for at deltage aktivt i 

en seende verden – blive aktører 

i spillet. En alternativ strategi 

er fx at byde ind med viden på 

områder, som optager kammeraterne 

(ny musik, oplevelser). 

Blinde børn skal også opbygge 

et "socialt immunforsvar" – dvs. 

færdigheder og kompetencer, 

som giver både med- og modspil 

til den visuelle verden. 

Blinde børn skal have selvagtelse, 

fx gennem symbolsk bekræftelse 

(hvor seende børn opnår 

visuel bekræftelse) på handlinger 

og adfærd. I legen skal blinde 

børn lære at tage forskellige 

roller både som initiativtager og 

deltager. 

Succesfaktorer og inklusion 

Jorun Hauge og Inger Larsen 

(Huseby Kompetansesenter) 

talte om betydningen af, hvad 

der defineres som succeskriterier 

– og af hvem. Der er en lang 

række aktører, som hver på sin 

måde bidrager med succeskrite-

ier: Undervisningsministeriet, 

PPR, synspædagogen, skoleleder, 

elevens lærere, medelever 

og deres forældre samt elevens 

egne forældre. 

Men succes er et relativt begreb, 

og udgangspunktet må 

være den enkelte elevs ønsker, 

drømme, mål, oplevelse af mestring 

og tilfredshed. Men har 

eleven en reel rettighed til at 

definere egne succeskriterier, 

spurgte workshoplederne. Skal 

den synshandicappede elev have 

særlige succeskriterier eller 

følge de generelle kriterier for 

alle elever i skolen? 

Succeskriterier vedrører både 

faglige og sociale kompetencer 

– begge forhold medvirker til 

inklusion. Workshoppen fremhævede 

følgende kendte succeskriterier: 

• eleven skal have mestringsoplevelser, 

• opleve accept og 

• opleve at lære noget sammen 

med andre elever. 

God skolestart for alle 

PLAGG står for en sekvens, 

hvor man PLAnlægger, Gennemfører 

og Genkalder sig en 

aktivitet. Edle Jessen og Marit 

Kolstad har benyttet metoden i 

førskoleteamet på Huseby Kompetansesenter 

og oplever, at den 

hjælper de blinde og svagsynede 

børn, dels fordi den rummer 

en stor del verbalisering, dels 

fordi fremgangsmåden i det 

hele taget hjælper børnene til at 

få et bedre greb om, hvad der 

foregår i aktiviteter, der ellers 

kunne være uoverskuelige. Som 

konkret eksempel har de beskrevet 

et forløb, hvor en klasse 

med både synshandicappede og 

normaltseende børn bygger 

huse af papkasser. Erfaringerne 

er formidlet i bogen "Vi lager 

hus", som også indeholder en 

DVD med optagelser fra forløbet. 

Bog + DVD koster 100 

norske kroner og kan bestilles 

hos Huseby Kompetansesenter 

(www.statped.no). Selve bogen 

kan desuden downloades gratis 

fra www.statped.no. 

Anderledes i en visuel kultur 

Berit Vegheim er kriminolog og 

daglig leder af Stopp Diskrimineringen, 

(www.stopdisk.no), 

en stiftelse, der kæmper for 

handicappedes rettigheder. På 

kongressen talte hun om de 

sociale processer, der medfører 

eksklusion eller inklusion, fx 

det, hun kaldte "nikke-smilehej"-processen, 

når man møder 

op til første dag på en ny uddannelse. 

I løbet af den første 

tid skal man "finde hinanden" 

og danne nye bekendtskaber og 

venskaber blandt fremmede. 

(Det, som Ulf Janson omtaler 

som indtrædelsesregler, se 

sidste del af denne artikel, side 

9). Dette foregår i meget høj 

grad via ubevidste visuelle 

signaler og kommunikation, 

som den synshandicappede er 

afskåret fra at deltage i. Har 

man været blind, siden man var 

barn, ved man måske ikke 

engang, at disse, ofte tavse, processer 

finder sted. At flertallet, 

dvs. de seende, betjener sig af 

disse midler, kan man ikke lave 

om på – målet for synshandicappede 

må være at udvikle 

alternative strategier. For synshandicappede 

handler den 

første verbale kontakt ofte netop 

om synshandicappet, og kunsten 

er så at føre samtalen over 

på andre områder, så man ikke 

bliver fastlåst i en snæver identitet 

som synshandicappet – og 

at gøre dette uden at virke afvisende. 

Berit Vegheim mener altså, at 

man som synshandicappet er 

nødt til at forholde sig meget 

bevidst til disse spørgsmål. For 

eksempel har man altid et 

kropssprog, uanset om man vil 

eller ej, og hvis man som blind 

vælger, at man ikke vil bruge 

energi på at udvikle et positivt 

kropssprog, bør man vide, hvad 

konsekvenserne er. 

Stedbørn i synssystemet? 

Toril Loe og Kari Tangvold talte 

om støttesystemets tilbud til 

børn med synshandicap og autisme 

og rejste spørgsmålet, om 

de behandles som en slags stedbørn 

i systemet. Personer med 

autismediagnose kan have en 

usædvanlig måde at bruge synet 

på. Dette betragtes ofte ikke 

som et synsproblem, men som 

en væremåde for disse børn, og 

det kan medføre, at de ikke bliver 

undersøgt af øjenlæge, ikke 

registreres, og ikke tilmeldes 

støttesystemet. Siden begyndelsen 

af 1990'erne har synshandicap 

og autisme været et nationalt 

indsatsområde i Norge, og 

det har blandt andet medført en 

--- fortsættes side 8 


Nordisk Kongres ... (fortsat fra side 7) 

øget registrering af personer i 

denne gruppe. I 1998 var der 

registreret 12 personer, mens 

der i 2006 er registreret ca. 130 

personer i de amter, som 

Tambartun Kompetansesenter 

betjener, dvs. ca. 1/3 af Norges 

befolkning. I 2000 offentliggjorde 

Fosse og Tangvold en 

undersøgelse af 56 børn med 

autismediagnose. Heraf havde 5 

sikker synsnedsættelse, for 9 var 

der stærk mistanke om synsnedsættelse, 

4 var man usikker på, 

12 havde skelen, og 21 trykkede 

sig på øjnene eller slog sig 

selv i hovedet. I 2001 offentliggjorde 

Martinsen og Storliløkken 

en undersøgelse af 58 personer 

med autismeproblematikker. 

19 af dem havde selvpåførte 

synsskader, og lav toleranse 

over for ukendte situationer 

gør, at mange ikke lader 

sig teste hos en øjenlæge. 

Karakteristisk adfærd for gruppen 

er bl.a., at de ikke bruger 

synet, har dårlig øje-hånd-fodkoordination, 

og at der er crowdingproblemer, 

spatiale forstyrrelser 

og svag visuel orientering. 

På mange måder minder situationen 

om CVI, cerebral synsnedsættelse. 

Efter workshoppen har Loe og 

Tangvold sendt en del materiale 

ud til deltagerne, bl.a. nogle 

spørgeskemaer om synsadfærd, 

der udfyldes af forældre og/eller 

pædagoger som forberedelse til 

en synsudredning. Disse materialer 

kan rekvireres hos Videncentret, 

spørg efter Loe og 

Tangvolds autismepakke. 

"At vokse til voksen" 

I Sverige har man i nogle år til- 

budt såkaldte præparand-kurser 

til synshandicappede unge (16- 

19 år). Kurserne, som varer et 

år, afholdes på højskoler, og 

kursisterne har mulighed for at 

deltage i de aktiviteter, der i 

øvrigt foregår på højskolen, og 

derigennem også møde andre 

unge. Kurserne skal forberede 

de unge til et selvstændigt voksenliv 

og indeholder bl.a. ADL, 

mobility, hjælpemidler m.m. 

samt den "træning", der ligger i, 

at man skal klare sig selv mht. 

vask, rengøring m.m. og selv stå 

op til tiden. Herudover introduceres 

de unge til fysiske aktiviteter, 

fx camping, og besøg på 

arbejdspladser, inklusive ca. tre 

ugers arbejdspraktik. Målgruppen 

er unge uden mentale handicap, 

som ønsker at fortsætte 

på videregående uddannelser 

eller ungdomsuddannelser. Der 

optages op til otte elever per 

kursus. 

Ud over den PowerPoint-præsentation, 

der findes på 

www.syndanmark.dk, kan man 

læse om kurserne i hæftet "Att 

växa till vuxen", som findes på 

dette link: 

www.sit.se/download/PDF/ 

externt/vaxa-vuxen.pdf 

Taktil kommunikation 

I sin hovedfagsopgave fra 1997 

skriver Aud Johansen: "Det at 

hun har tegnet så mye … mener 

jeg må være en viktig årsak til 

hennes evne til å tolke taktile 

bilder." Her fremhæver Aud 

Joahnsen et centralt aspekt, som 

også er påpeget af andre i diskussionen 

om, hvordan man 

kan sikre og styrke anvendelsen 

af taktil grafik, både som kulturelt 

og personligt udtryksmiddel 


og som et redskab i forhold til 

uddannelse, arbejde og deltagelse 

i samfundslivet. Det var 

med dette perspektiv, Annelise 

Qvale og Lisa Anne Yayla fra 

Huseby Kompetansesenter diskuterede 

og præsenterede metoder 

og redskaber til at inddrage 

taktile billeder i undervisning 

og leg – og vel at mærke, 

som et blindt barn selv kan 

fremstille og dele med seende 

kammerater, forældre og lærere. 

Den største umiddelbare jubel 

kom, da de introducerede et nyt 

produkt, Huseby Tegnepakke, 

og sendte en "tavle" rundt, der 

var lavet af burremateriale, som 

man kunne skrive på med en 

pen, der skrev med uldgarn. 

Ideen er ikke ny i sig selv, men 

ved at samle dette redskab og 

andre i en tegnepakke har Huseby 

gjort ideerne mere tilgængelige. 

I pakken findes også et 

andet enkelt, men effektivt 

redskab: En træplade i A4-størrelse 

dækkes med fint trådnet. 

Når man lægger et ark papir 

ovenpå og tegner med en fedtfarve, 

bliver stregen riflet og 

følbar, samtidig med at der opstår 

et visuelt billede, der kan 

hænges op i klassen eller på 

køleskabet derhjemme. 

Tegnepakken indeholder flere 

andre ting, bl.a. også en cd 

med tegneprogrammet QikTac. 

Det kan i modsætning til de øv-

ige ting ikke betjenes af blinde, 

men en seende lærer eller forælder 

kan bruge programmet til 

at lave tegninger, som kan skrives 

ud på en punktprinter. 

I QikTac kan man både tegne 

frihåndstegninger og benytte 

færdige figurer, fx cirkler og 

kvadrater, som er lagt ind i 

programmet. 

Tegnepakken koster 450 norske 

kroner (+ forsendelse). Nærmere 

oplysninger fås hos Videncenter 

for Synshandicap. 

Visuocentrisme og inklusion 

Professor Ulf Janson introducerede 

dette begreb i sin forelæsning 

"Hvordan skaber en 'visuocentrisk' 

verden deltagelsesbarrierer? 

Samspil mellem elever 

med og uden synshandicap i 

førskole og skole". 

Vore samfund har et visuocentrisk 

verdensbillede. I samfundene 

konstrueres forestillinger 

om normalitet, virkelighed og 

evidens – visuelt funderede 

erfaringer sættes som norm, og 

synet sejrer ved perceptuelle 

konflikter. Sansning med synet 

opleves intuitivt som selvfølgeligt 

– synets dominans er et 

produkt af vores socialisering. 

Hvilken betydning har visuocentrismen 

for inklusionen, og 

hvad vil vi med inklusion? 

Inklusion har et rettigheds- og 

demokratiperspektiv, et udviklingsperspektiv 

og et deltagelsesperspektiv. 

Ulf Janson fokuserede især på 

deltagelsesperspektivets to 

kulturer: 

• Voksenstyret omsorgs- og 

lærekultur, som er vertikal, 

nytteindrettet og fremtidsrettet. 

Medlemskab af denne 

kultur foreskrives barnet/ 

eleven – en form for passivt 

medlemskab 

• Børnestyret kammeratskabskultur 

er horisontal, lyst- og 

frihedsorienteret og rettet mod 

"her og nu". Medlemskab her 

sker på eget initiativ og egen 

indsats, og medlemskabet skal 

erobres. 

Inklusionen har indtrædelsesregler 

("gør dette, men ikke dette"), 

og indtrædelsesstrategien 

påvirkes af forskellige former for 

funktionel ulighed. Blinde børn 

viser under halvt så meget aktivitet 

i indtrædelsesstrategien 

som seende børn. Aktivitetsbidrag 

giver adgang til fællesskabet 

i kammeratskabskulturen. 

Blinde børn søger markant 

større opmærksomhed end 

seende børn, men det scorer 

lavt i forhold til fællesskabet. 

Samspillet mellem blinde og 

seende børn er asymmetrisk; 

seende styrer blinde, ignorerer 

blindes initiativ, og blindes 

position bliver afhængig og 

følgagtig. 

Studier af kammeratrettede 

sociale kontakter i skolegården 

(frikvarterer) viser, at mindre 

end 30 % af de synshandicappede 

elevers sociale aktivitet 

har en gensidig karakter, dvs. at 

den synshandicappede selv 

opnår kontakt og relation til 

seende kammerater. 

Elever med funktionsnedsættelser 

er meget bevidste om egne 

og ikke-funktionshæmmede 

elevers situation. De foretrækker 

ofte kammerater med 

lignende funktionsvilkår. De 

søger et erfaringsfælleskab, som 

kan skabe autonomi og fælles 

indsigt i barrierer. Funktionshæmmede 

elevers kammeratskabskultur 

forsøger at forsvare 

sig mod voksenovervågning og 

den ikke-funktionshæmmede 

kammeratskabskultur. Lighedsideologien 

er et vigtigt alment 

værdigrundlag, sagde Ulf Janson, 

men det er tom retorik, når 

det gælder det faktiske sociale 

fællesskab i skolen. For at være 

inkluderende skal en skole 

• Skabe flerkulturelt råderum 

• Fremme mellemkulturel 

respekt 

• Skabe forudsætninger for 

erfaringsfællesskaber inden 

for de enkelte kulturer 

Ulf Janson så ikke umiddelbart 

træk i den visuocentriske kultur 

– hverken på samfundsplan 

eller i skolen – som markant 

trak i denne retning. 

Åbent brev fra Krister Inde 

I et åbent brev til kongressen 

reflekterer den svenske synspædagog 

Krister Inde over de trusler, 

der tegner sig for de respektive 

landes synsrehabilitering i 

dag – og over, hvor de gode 

kræfter kan hente deres styrke 

og arbejdsglæde. 

Nordisk mønstring 

Bendt Nygaard Jensen fra Videncenter 

for Synshandicap reflekterede 

ved kongressens 

afslutning over konferencens 

tema – visuelle barrierer – og 

den nordiske synspædagogiks 

udfordringer. Både Krister Indes 

og Bendt Nygaard Jensens refleksioner 

findes sammen med 

materialer fra foredrag og 

workshopper på 

www.syndanmark.dk. 


CVI: cerebral eller kortikal synsnedsættelse 

Af Dorte Herholdt Silver 

En gang om året afholdes der 

en landsdækkende tværfaglig 

konference for medarbejderne 

inden for Sveriges synsrehabilitering. 

Konferencen til formål 

at sprede den seneste forskning 

ud fra både et medicinsk og et 

pædagogisk perspektiv, at styrke 

samarbejde og erfaringsudveksling 

mellem de forskellige 

aktører inden for området og at 

belyse gode eksempler med 

fokus på samarbejde, læring, 

deltagelse og tilgængelighed. 

CVI og begrebsafklaring 

I år var fokus på CVI, og konferencens 

første foredrag handlede 

bl.a. om de forskellige definitioner 

på og opfattelser af, 

hvad CVI retteligen står for. 

Øjenlæge Lena Jacobson diskuterede 

begrebet og fortalte 

om to "topmøder" om CVI, der 

havde fundet sted i 2005. 

Det ene møde var "Summit on 

cerebral/cortical visual impairment", 

som fandt sted i april 

2005 i San Francisco, USA. 

Her mødtes nogle af de førende 

kapaciteter på området, og 

som det fremgik af titlen, var 

begrebsdefinitionen et centralt 

emne. På mødet tegnede der 

sig en konsensus om, at den 

traditionelle betegnelse "kortikal 

synsnedsættelse" (dvs. hvor 

C'et i CVI står for Cortical på 

engelsk), bør erstattes af en ny 

betegnelse, cerebral synsnedsættelse, 

idet man herved udbreder 

begrebet til også at omfatte 

skader andre steder i hjernen 

end netop i synsbarken 

(den visuelle cortex). 

Andre problemstillinger, der 

blev diskuteret på mødet i San 

Francisco, var: 

• Hvilke mål bruger vi til at 

identificere børn, der passer 

ind under definitionen på 

CVI? 

• Hvad ved vi om pædagogik 

for og habilitering af personer 

med CVI? 

• Hvilke behov er der for 

forskning? 

Lykkeligvis for alle os, der ikke 

kunne lytte med på diskussionerne 

i San Francisco, er indlæg 

fra deltagerne samlet i en bog, 

Proceedings. Summit on Cerebral/Cortical 

Visual Impairment, 

som er udgivet af AFB 

Press i 2006. Bogen findes i 

Videncentrets bibliotek og kan 

lånes herfra. 


Også fra London-mødet vil der 

blive udgivet en bog. At dømme 

ud fra deltagerlisten og 

Lena Jacobsons omtale er det 

også en udgivelse, man kan 

glæde sig til, hvis man beskæftiger 

sig med CVI. 

Diskussionen om definitionsafklaring 

er ikke blot en akademisk 

strid om ord, men en faglig 

diskussion af forståelsesrammer 

og forskningens retning. En 

definition, der er for snæver, vil 

medføre en stor restgruppe, 

som man savner diagnostiske 

kriterier og metoder til, mens 

en for bred definition vil være 

for upræcis til at udgøre et 

meningsfuldt redskab. 

Lena Jacobson var klart tilhænger 

af at skifte betegnelsen kortikal 

ud med cerebral. Men 

måske, sagde hun, er det på 

tide at tænke helt nyt. Måske 

bør man i stedet benytte begrebet 

CD, cerebral dysfunktion 

og foretage en konkret kortlægning 

for den enkelte af afledte 

konsekvenser for personens 

motorik, basale kropslige funktioner, 

kognition, syn, hørelse 

og adfærd. Hun erkendte dog, 

at en så radikal omlægning af 

diagnosesystemet kan have 

særdeles lange udsigter. 

Afslutningsvis sluttede Lena 

Jacobson af med at opfordre til 

fortsat dialog mellem forskergrupperne 

for at opnå konsensus 

om diagnosekriterierne og 

til fortsat specialpædagogisk 

udviklingsarbejde. Hun udleverede 

en litteraturliste (som kan 

fås hos Videncentret, bed om 

Lena Jacobsens CVI-liste) og

gav deltagerne følgende 

konkrete opgaver med hjem: 

• Gennemgå litteraturlisten! 

• Læs det, som allerede er 

skrevet! 

• Bidrag med egne erfaringer! 

• Tag internationale kontakter! 

• Publicer! 

Opfordringen er hermed givet 

videre. 

I Videncentrets bibliotek findes 

en del titler med Lena Jacobson 

som forfatter eller medforfatter, 

søg evt. selvi databasen på 

www.visinfo.dk/litteratur 

Synstest med papegøje 

Ortoptist Agneta Rydberg så på, 

hvordan man bør tolke resultaterne 

af forskellige synstest af 

børn. Hun gennemgik både 

kendte systemer som Teller-kort 

og Snellen og ad hoc-løsninger 

som "synstest med papegøje" 

(reagerer barnet på en tøjpapegøje, 

der holdes hen foran ansigtet 

på det? I hvilken afstand?). 

Hovedbudskabet er, at man altid 

skal huske på, at de forskellige 

typer af test måler meget 

forskellige aspekter af synet, og 

at man ikke kan sammenligne 

synsmålinger, der er foretaget 

med forskellige metoder (fx på 

samme barn over tid eller mellem 

forskellige børn). Det er 

således ikke meningsfuldt at 

omsætte de forskellige målinger 

til synsbrøker. I stedet må man 

angive de konkrete målinger, 

der er opnået med en given 

metode. En anden konklusion 

fra Agneta Rydberg er: "Ingen af 

de test, vi har til børn under 18 

måneder, kan pålideligt opdage 

subnormalt syn i et screeningsprogram" 

– det betyder imidlertid 

ikke, at synet ikke kan måles 

på klinikken, hvor man har 

adgang til grundigere test. 

Agneta Rydberg anbefalede en 

række bøger, som alle findes i 

Videncentrets bibliotek: 

• Barns syn 

• B. Ericson: Hur vet vi 

vad små barn ser? 

• E. Lindstedt: 

Vad kan barnet se? 

• E. Lindstedt: How well 

does a child see? 

• L. Martin: Att mäta syn 

(Er bestilt til biblioteket, 

kan evt. reserveres). 

Derudover har vi også i biblioteket 

en del titler med Agneta 

Rydberg som forfatter eller 

medforfatter. 

Diagnosens betydning 

Lektor Inga-Lill Jakobsson har 

skrevet bogen "Diagnos i skolan", 

et studium af skolesituationer 

for elever med en syndromdiagnose. 

(Bogen er bestilt 

hjem til Videncentrets bibliotek). 

I denne bog ser hun på 

diagnosens betydning for, hvad 

der sker i skolen, samt andre 

faktorer, der har indflydelse på, 

hvordan skolesituationer former 

sig. En af de problemstillinger, 

undersøgelsen tager op, er risikoen 

for, at diagnosen spærrer 

for, at læreren ser den enkelte 

elev, og at alle forhold omkring 

eleven forklares med diagnosen. 

I en artikel om projektet fra 

2003 siger Jakobsson: "'At du 

ikke forstår, beror på din sygdom,' 

fik Agnes som forklaring, 

når det ikke lykkedes læreren at 

forklare det, så hun forstod, 

hvordan hun skulle løse en opgave 

i matematik. Agnes har 

siden fødslen haft diagnosen 

Turners syndrom, og det kan 

tænkes, at årsagerne til hendes 

vanskeligheder hænger sammen 

med diagnosen." Men det kan 

også tænkes, at opgaven "ikke 

passer til Agnes' udviklingsniveau, 

(...) at læreren ikke har 

tid til at forklare ordentligt, fordi 

flere andre elever venter på 

hjælp, (...) at der er støj i klassen, 

eller at hun er urolig for, 

hvem hun skal arbejde sammen 

med i gruppearbejdet i næste 

time." (Kilde: "Diagnoser – ett 

pedagogiskt perspektiv", 

www.lhs.se/upload/3786/ 

jakobsson.pdf). Et andet eksempel 

er psykologen, der spørger: 

"Bør et barn med FAS [føtalt 

alkoholsyndrom] gå i specialskole 

eller almindelig skole?" 

– en vurdering, der naturligvis 

altid må baseres på en konkret, 

individuel vurdering og ikke på 

diagnosen alene. 

Inga-Lill Jakobsson talte om to 

hovedkategorier af diagnoser: 

årsagsdiagnoser og symptomdiagnoser. 

Årsagsdiagnosen tager 

udgangspunkt i en underliggende 

årsag, fx føtalt alkoholsyndrom, 

som kan have en række 

forskellige symptomer, 

– fortsættes side 12 


CVI (fortsat fra side 11) 

fx ADHD, DAMP eller autisme. 

Omvendt tager en symptomdiagnose 

udgangspunkt i symptomer, 

fx ADHD, som kan have 

en række forskellige årsager, 

herunder bl.a. førnævnte føtale 

alkoholsyndrom. 

Der er tale om to forskellige 

perspektiver, og det er vigtigt at 

skelne mellem dem og at spørge, 

hvilken diagnose det er, 

man har brug for. Kriterier for 

valg af diagnoseperspektiv kan 

være, hvilken slags problem der 

er tale om, hvilken viden det er 

muligt at opnå, og hvilke metoder 

der er bedst egnede til at 

skaffe viden om problemet. 

Hertil kommer etiske og andre 

overvejelser. For eksempel kan 

en bestemt type diagnose være 

vigtig i forhold til, hvor god 

adgang der er til hjælp. 

Inga-Lill Jakobsson nævnte et 

eksempel med en elev, der havde 

en række dokumenterede 

indlæringsvanskeligheder. En 

tilknyttet konsulent havde anbefalet 

nogle tiltag, som det imidlertid 

var svært at få skoleledelsen 

til at gennemføre – indtil 

den dag, konsulenten kunne 

møde op med en seddel, hvor 

barnets diagnose, "22q11", var 

noteret. Da var alle vanskeligheder 

øjeblikkeligt væk. (22q11 

betegner en kromosomfejl). 

Selv om "22q11" ifølge konsulenten 

var helt ukendt for skoleledelsen, 

førte selve benævnelsen 

af et syndrom til, at barnets 

vanskeligheder pludselig blev 

taget langt mere alvorligt. 

Diagnoser kan altså både skabe 

begrænsninger (når de spærrer 

for, at man ser det enkelte barn 

bag de medicinske betegnelser) 

og skaffe dem af vejen (når de 

som et magisk løsen får døre til 

at springe op). Jakobsson anbefaler, 

at diagnoser i pædagogisk 

sammenhæng højst betragtes 

som pejlemærker for, hvad man 

som lærer eller pædagog bør 

være særligt opmærksom på i 

forhold til det enkelte barn. 

Ansvar for samarbejdet 

Behovet for koordination i den 

indsats, der sker omkring et 

barn med handicap, er ofte 

nævnt. Forældrenes centrale 

rolle kan der ikke røres ved, 

men fagpersonerne bør tage ansvar 

for samarbejdet, og Stenhammar 

nævnte nogle eksempler 

på gode løsninger, bl.a. 

Spielmeyer-Vogt-teamet i Örebro, 

hvor man har oprettet 

hjemmesider for de enkelte 

børn. Forældrene bestemmer, 

hvem der får adgang, og på 

hjemmesiden kan de få svar på 

spørgsmål, lave aftaler osv., ligesom 

de forskellige aktører kan 

kontakte hinanden direkte, 


uden at forældrene altid behøver 

at være bindeled. 

Livskvalitet 

Bengt Lindström, forskningschef 

i Folkhälsans Forskningscenter, 

Finland, har arbejdet med livskvalitet 

og mulighederne for at 

måle den. Livskvalitet er svært 

både at definere og (især) at 

måle, da de enkelte faktorers 

vægt ændrer sig hele tiden. Det, 

der præger ens oplevelse af livskvalitet 

i stærkt negativ retning 

den ene dag, kan opleves som 

en bagatel den næste. Især 

mennesker med handicap eller 

kronisk sygdom kan opleve, at 

omverdenen fokuserer på helt 

andre faktorer end de selv gør, i 

vurderingen af, hvad der er vigtigt, 

fordi sygdom eller handicap 

set udefra stjæler billedet 

helt. Forståelsen er imidlertid 

afgørende i en tid, hvor kvalitet 

er nøgleordet for udformning og 

evaluering af offentlige tilbud. I 

den sammenhæng er det vigtigt 

at være klar over, at udbyder og 

modtager ofte vil have forskellige 

definitioner af kvalitet, især 

hvis den, der bruger et tilbud, 

befinder sig i en livssituation, 

som kan være svært for udenforstående 

at sætte sig ind i, fx 

varig funktionsnedsættelse eller 

kronisk sygdom. 

På www.folkhalsan.fi under 

punktet Programmat för hälsoframmande 

forskning finder 

man en oversigt over centrets 

udgivelser om "salutogen forskning", 

dvs. helbredsfremmende 

forskning, og modeller for livskvalitet. 

Enkelte af artiklerne 

kan downloades.

Konferencer og kurser 

CSUN 2007 

Tro, liv och levnadsvilkår 

SightCity 

9. NNDR-konference 

TRANSED 2007: 11th 

International Conference on 

Mobility and Transport for 

Elderly and Disabled People 

Sight Village 

HIT-messe 2007 

Nordic Stroke 2007 

Inklusion/rummelighed i Europa 

med særlig opmærksomhed på 

Norden 

Closing the Gap 

Vision 2008. 

The 9th International 

Conference on Low Vision 

19.-24. marts • Los Angeles 

Information: www.csun.edu/cod/conf/index.htm 

4.-6. maj 2007 • Svendborg 

Information: Historisk Selskab for Handicap og Samfund, ved 

Kirsten Jansbøl, Tværmarksvej 1, 2860 Søborg 

9.-11. maj 2007 • Sheraton Airport Hotel, Frankfurt 

Information: www.sightcity.net/download/sc2007-flyer.pdf 

10.-12. maj 2007 • Göteborg, Sverige 

Information: NNDR 2007 Secretariat, INSPIRO, Kastellgatan 1, 

413 07 Göteborg, Sverige. 

Telefon: +46 31 136 504 • fax: +45 31 137 504 

www.nndr2007.com 

18.-21. juni 2007 • Montreal, Canada 

Information: Transport Canada, Intergovernmental Affairs and 

Accessibility, TRANSED, Place de Ville, Tower C, 330 Sparks 

Street, Ottawa, ON, K1A 0N5, Canada • transed@tc.gc.ca 

Telefon: +1 613 941-0980 • Fax: +1 613 991-6422 

www.tc.gc.ca/transed2007 

17.-19. juli 2007 • Birmingham 

Information: www.qac.ac.uk/sightvillage/ 

4.-5. september 2007 • Hotel Nyborg Strand, Nyborg 

Information: Hjælpemiddelinstituttet • Telefon: 4399 3322 

www.hmi.dk/index.asp?id=545 

12.-15. september 2007 • Radisson SAS Hotel, Århus 

Information: www.stroke2007.dk 

4.-6. oktober 2007 • København 

Information: Leif Sort, Speciallærerforeningen 

ls@s81.dk • Telefon: 33 14 50 65 

www.s81.dk/showcontent.php?pageid=1030 

16.-20. oktober 2006 • Minneapolis, Minnesota 

Information: www.closingthegap.com/ 

7.-10. juli 2008 • Montreal, Canada 

Information: www.vision2008.ca 

Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. 

På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden 

for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm). 


Nyt materiale i Videncentrets bibliotek 

Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står 

andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget 

bibliotek, kan det lånes hos Videncentret. 

Tilgængelighed i fysisk miljø 

Terje Lindland, Liv Øvstedal: 

Ledelinjer i gategrunn. Rapport 

2. Anbefalte løsninger for bruk 

av ledelinjer i Norge, SINTEF, 

Trondhjem, 2005 

Web: www.sintef.no/upload/ 

A05004_Ledelinjer%20i%20ga 

tegrunn_Rapport%202. pdf 

Elin Katrine Gundersen: Den 

usynlige byen, Universitet for 

miljø- og biovitenskap, Institutt 

for landskapsplanleggning, Ås, 

Norge, 2005 Web: 

www.universell-utforming. 

miljo.no/file_upload/ 

masteroppgave_skien29. 

06.05.pdf 

Jon Christophersen m.fl. (red.): 

Bygg for alle, Statens Bygningstekniske 

Etat, Husbanken, 

Norge, 2004 

Web: www.be.no/beweb/ 

regler/meldinger/ 

043UniversellUtf.pdf 

Getting to the station, London 

TravelWatch, London, 2006 

Web: 

www.londontravelwatch.org.uk 

/get_document.php?id=2319 

Janne Tinghuss: Evaluering af 

pilotprojekter for tilgængelighedsrevision, 

Vejdirektoratet, 

2005 Web: webapp.vd.dk/ 

vejregler/pdf/VR07_V_ 

Tilgaengelighed_Evaluering_V2 

_050 927_HCD.pdf 

Punktskrift 

Trine Langhoff, Kis B. Jensen: 

Punkt for Punkt, 2005 

– Studieopgave, fås i kopi hos 


Birte Møller, Bitten West: 

Forkort vejen til punkt – Brug 

det kun til læsning, 2006 



Anders Rönnbäck, Catharina 

Johansson: Standardregler för 

läskunnighet på punktskrift, 

Nya Synvärlden nr. 2, 2006, 

s. 15-16, Enskede, Sverige 

Dorte Larsen, Allan Bergmann 

Jensen: Før-punkt, Flexiboardet 

i punktundervisningen, 2006 



T. Kusajima: Experimentelle 

Untersuchungen zum Augenlesen 

und Tastlesen. (Experimental 

investigations of tactile 

reading and visual reading), G. 

Schindele Verlag, Neuburgweier, 

Tyskland, 1970 

Historie 

Martin Jaedicke, Wolfgang 

Schmidt-Block (red.): Blinde 

unterm Hakenkreuz – Erkennen, 

Trauern, Begegnen. Seminar 

im November 1989 in 

Berlin-Wannsee und Materialien 

zum Thema, Deutscher 

Verein der Blinden und Sehbehinderten 

in studium und 

Beruf, Berlin, 1991 

Øjenmotorik og samsyn 

Trine Johnsen: Øyemotorikk og 

leseferdigheter, Optikeren nr. 


3, 2006, s. 18, Norges Optikerforbund, 

Oslo 

Web: optikeren.pdc.no/ 

index.php?seks_id=1985&a=1 

Stein Bruun: Kongenital strabisme 

- kan samsyn oppnås?, 

Optikeren nr. 3, 2006, s. 21, 

Norges Optikerforbund, Oslo, 



Stein Bruun: Strabismeoperasjoner, 

I: Optikeren nr. 3, 

2006, s. 24-25, Norges Optikerforbund, 

Oslo 



Camilla Jeppesen m.fl.: Det 

binokulære syns indvirkning på 

læsefærdighed, Optikeren nr. 

4, 2006, s. 40-43, Danmarks 

Optikerforening, Hørsholm 

Synsmåling og -vurdering 

Karsten H. Nielsen: Udmåling 

og anvendelse af associeret 

fori, Optikeren nr. 3, 2006, s. 

26-28, Danmarks Optikerforening, 

Hørsholm, 

Stein Bruun: Barn med utviklingsvansker, 

Optikeren nr. 3, 

2006, s. 22, Norges Optikerforbund, 

Oslo 



Stein Bruun: Klasseromscreening 

av fargesyn – er det mulig?, 

Optikeren nr. 3, 2006, s. 14, 

Norges Optikerforbund, Oslo, 


index.php?seks_id=1896&a=1

Mette Warburg: Nedsat syn og 

brillebehov blandt funktionshæmmede 

børn, Optikeren nr. 

4, 2005, s. 28-31, Danmarks 


Trine Johnsen: Synsundersøkelse 

av førskolebarn, Optikeren 

nr. 3, 2006, s. 16-17, Norges 

Optikerforbund, Oslo 



Gun Kvarnström: Synscreening 

av barn i Sverige, Optikeren nr. 

4, 2005, s. 20-22, Danmarks 


At få fjernet et øje 

Anne Grete Knudsen, Lene Brodersen: 

Sygepleje til patienter, 

der får fjernet et øje, Sygeplejersken, 

nr. 23, 2005, Kbh. 

Web: www.sygeplejersken.dk/ 

sygeplejersken/default.asp 

?intArticleID=13324 

Taktil grafik 

Report of tactile graphics subcommittee 

part 3, Canadian 

Braille Authority, 2003 Web: 

www.canadianbrailleauthority. 

ca/docs/Report_Tactile_ 

Graphics_part3. pdf 

Regler om fortrolighed 

Hvad må du sige? Udveksling 

af fortrolige oplysninger i forebyggende 

tværfagligt samarbejde 

om børn og unge, 

Socialministeriet, København, 

2005 Web: www.social.dk/ 

netpublikationer/2005/p2unge 

2709/pdf/publikation.pdf 

Idræt 

Jeannette Dam, Tine Soulié: 

Inklusion og Idrætsundervisning. 

En undersøgelse af elever 

med funktionsnedsættelsers 

deltagelse i den danske folkeskole, 

Handicapidrættens 

Videnscenter, Roskilde, 2006 

Web: www.handivid.dk 

(vælg punktet Idræt øverst i 

menuen). 

Ingalill Bartlett (red.): Ledsaging 

av synshemmede skiløpere, 

Huseby Kompetansesenter, 

Oslo, 2005 

Web: Langt link – oplyses hos 

Videncenter for Synshandicap. 

Lauren J. Lieberman, Jim F. 

Cowart: Games for people with 

sensory impairments. Strategies 

for including individuals of all 

ages, Human Kinetics, USA, 

1996 

Helmut Pielasch (red.): Games 

and Toys for Blind Children in 

Preschool Age, Secretariat of 

the European Regional Committee 

of the World Council for 

the Welfare of the Blind,1978 

Mary McDonald (red.): Fit for 

all, including children with 

sight problems in sport, Royal 

National Institute of the Blind, 

London, 2005 

Brillebrug 

Eva Fosby Livgard: Nordmenns 

brillevaner, Optikeren nr. 3, 


Oslo 



Offentlig transport 

Tilpasning av sanntids informasjonssytem 

for kollektivtrafikken 

til blinde og svaksynte (forprosjekt), 

SINTEF Bygg og miljø, 

Trondhjem, 2004 

Web: www.sintef.no (søg fx på 

'sanntids' i søgefeltet) 

Octavia Casavantes m.fl.: 

Public Transportation for the 

Visually Impaired. An examination 

of Public Transportation 

Accessibility in Copenhagen for 

the Danish Association of the 

Blind, Worcester Polytechnic 

Institute (WPI), USA, 2006 

– Projektopgave skrevet af en 

gruppe ingeniørstuderende fra 

USA på opdrag fra Dansk 

Blindesamfund. 

Patientkontakt 

Patient focus. How to provide a 

good service to blind and 

partially sighted people, Action 

for Blind People, The Guide 

Dogs for the Blind Association, 

Royal National Institute of the 

Blind, London, 2005 

CVI 

Caron, Anne-Mette: CVI og 

multiple funktionsnedsættelser 

set fra et relationsorienteret 

perspektiv, 2003 



Læsning 

Gaute Mohn Jenssen: Å kunne 

læse er viktig – også for synshemmede, 

Optikeren, nr. 1, 


Oslo 


?seks_id=205&a=1 


AFSENDER: 


Rymarksvej 1 

2900 Hellerup 

Surfbrættet 

– tips om gode netsteder 

Amerikanske artikler om mobility 

Nyhedsbrevet “Synshandicap" udgives af 

Videncenter for Synshandicap og udkommer 

fire gange om året som almindeligt 

tryk, på punkt, lyd og diskette. Abonnement 

er gratis. Eftertryk er tilladt med 

kildeangivelse. 

Videncenter for Synshandicap indsamler, 

bearbejder og formidler viden om synshandicap; 

centret finansieres af amterne. 

Redaktion: Dorte Herholdt Silver 

Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen 

Tryk: Illemann Tryk ApS 

ISSN 1396-9900 


Rymarksvej 1, 2900 Hellerup 

Fon: 39 46 01 01, fax: 39 619414 

E-post: visinfo@visinfo.dk 

Hjemmeside: www.visinfo.dk 

Deltagelse i foreningslivet 

I Danmark er foreningslivet særdeles omfattende, og 

muligheden for at deltage i foreningsaktiviteter er 

derfor et vigtigt aspekt af deltagelse i samfundslivet. 

Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet 

foretog i 2003 en undersøgelse ”Handicap og 

frivillighed”, der viste, at mange foreninger er tilbageholdende 

over for nye medlemmer, som har et 

handicap. Det førte til en række initiativer, bl.a. 

www.rummelighed.dk, som giver råd om, hvordan 

man kan forbedre handicappedes vilkår i foreningslivet. 

Dona Sauerburger er en amerikansk mobiltyinstruktør med mere end 35 års erfaring. 

Hun har bl.a. interesseret sig særligt for mobility for synshandicappede med hørenedsættelse 

(herunder også egentligt døvblinde), et emne, hun afholdt en temadag om hos 

Videncentret og Instituttet for blinde og svagsynede i I 2001. Igennem årene har hun 

skrevet en del artikler, vejledninger m.m., og for nylig har hun oprettet en hjemmeside, 

hvor hun samler disse forskellige skrifter. På www.sauerburger.org/dona/ finder man 

således bl.a. artikler om teknikker til at krydse gader med forskellige former for trafikfyr, 

særlige teknikker for døvblinde, metoder til at undervise i begreber, færdigheder og 

risikoanalyse vedrørende ikke-regulerede overgange, undersøgelser af bilisters adfærd i 

forhold til at holde for blinde fodgængere ved ikke-regulerede gadekryds, høretræning 

og meget mere. Efter en rejse til Kina i 2005 har Dona Sauerburger også lagt en artikel 

ind med observationer af trafik og handicappede fodgængere i Kina. 

Nya Synvärlden og Statped-bladet på nettet 

Det svenske tidsskrift Nya Synvärlden findes nu i word-format i et 

arkiv på Internettet: www.ffs.a.se/synvarlden2.php. I skrivende 

stund findes går arkivet fra nr. 1, 2000 til og med nr. 2, 2005. 

Siden da er der udkommet 5 yderligere numre, så der er altså en 

vis forsinkelse i net-udgaven, men de ældre numre rummer mange 

gode artikler. 

Det norske statslige specialpædagogiske system, STATPED, udgiver 

Statped-bladet, som også er at finde på nettet, på adressen 

www.statped.no. Her finder man bladet under Publikasjoner, hvor 

man også har adgang til Statped Skriftserie, som bl.a. omfatter en 

række gode udgivelser fra Huseby og Tambartun Kompetansesentre, 

som beskæftiger sig med synshandicap. 

Synshandicap 4/2006 

RESERVERET TIL POST DANMARK (FRANKERING) 

B

Hele Publikationen i PDF format - Index of

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?