Procent 70 60 50 40 30 20 10 0 199801 199805 199809 199901 199905 Det, figur 1.1. viser herudover er, at ledigheden nåede et lavpunkt omkring midten af 2000 for Markeds-, Markedsførings- og Akademiøkonomerne og for HA’erne, mens lavpunktet for cand.merc.ers ledighed blev nået i an<strong>det</strong> kvartal 2001. Siden da har ledigheden for disse grupper været stigende. Det har den også for HD’ernes vedkommende, om end niveauet her stadig er meget lavt. Den stigende ledighed udtrykker sig i meget høj grad som dimittendledighed. Når virksomhederne skærer ned og afskediger, bliver de naturligvis yderst tilbageholdende med at rekruttere, og mange steder har man ligefrem ansættelsesstop som konsekvens af den økonomiske opbremsning. Dette kan tydeligt ses af figur 1.2., der viser dimittendledigheden for de samme fire hovedkategorier af uddannelse. Figur 1.2. Dimittendledighed fordelt på fire uddannelsesgrupper 1998-2002 AKØ, MAØ og MFØ HA HD Cand.merc. 199909 200001 200005 200009 200101 200105 200109 200201 200205 200209 Kilde: <strong>CA</strong>’s medlemsstatistik Den samlede dimittendledighed (defineret som ledige personer, der har afsluttet uddannelse inden for <strong>det</strong> seneste år) har udviklet sig fra omkring 25 til knap 40% siden starten af 2000. Igen ligger HD langt under <strong>det</strong>te niveau, mens især Markeds-, Markedsførings- og Akademiøkonomer og HA’er ligger højt. Cand.merc.er ligger lavere, men ikke meget. De registerdata, denne rapports analyser er baseret på, stammer som nævnt i hovedsagen fra 2000, så derfor afspejler de en ledighedsforekomst og en ledighedsudvikling fra en situation, hvor ledigheden nærmest var historisk lav. Surveydata derimod er indsamlet i perioden august til oktober 2002, hvor ledigheden allerede havde været stigende i nogen tid og næsten havde nået <strong>det</strong> niveau, vi er på i skrivende stund. Man må derfor sige, at de analyser, der præsenteres i <strong>det</strong> efterfølgende naturligvis ikke til fulde kan afspejle den nuværende ledighedssituation, men da mange af de faktorer, der undersøges, må antages at have strukturel karakter, kan man konkludere, at resultaterne trods <strong>det</strong>te har generel gyldighed. Man kan endvidere tilføje, at ledighedens stigende tendens har bety<strong>det</strong>, at de Indledning 9
spørgsmål, der rejses i denne rapport, har fået en betydelig større ikke bare aktualitet, men også relevans end vi kunne vide, da vi igangsatte arbej<strong>det</strong> i 2001. Desværre! 10 Indledning