Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

Økonomerne er generelt højtuddannede, dvs. de fleste er uddannet på en højere læreanstalt. Deres uddannelse sigter mod ledelsesposter, dvs. erhvervslivets kommando poster, eller mod poster som specialister, konsulenter, kundeansvarlige, projektledere, account managere m.m. Dermed sidder de ofte i poster med relativt høj løn og i job med betydelig autoritet og/eller betydelig autonomi. Qua deres uddannelse er de ofte orienteret imod en international karriere, de har bedre muligheder end de fleste andre grupper af højtuddannede for at søge og få job i udlandet, eller for at blive ekspatrieret i kortere eller længere tid. På den anden side gør økonomernes særlige kendetegn dog også, at de arbejder i erhverv og i jobtyper, der er kendetegnet ved en højere grad af risiko, end tilfældet er for andre mellem- og højtuddannede grupper: Økonomerne er nemlig uddannet til at arbejde i den private sektor, dvs. ansat uden det relative sikkerhedsnet, som offentligt ansatte har, og dermed er de langt mere eksponeret for økonomiens op- og især nedture end fx gymnasielærere, akademiske fuldmægtige, offentligt ansatte ingeniører osv. Når de arbejder i udlandet som dansker, er dette ofte forbundet med mindre socialt sikkerhedsnet end herhjemme, hvorfor der er betydelige risici forbundet med en udlandskarriere, eller blot med nogle få år i udlandet. De har typisk ikke kollektive overenskomster eller aftaler i deres arbejdsstilling, ingen tillidsrepræsentant osv., hvilket mindsker den ansættelsesmæssige og ansættelsesretlige beskyttelse af økonomerne. Alt dette indebærer, at både risiko forbundet med virksomhedslukninger eller ditto indskrænkninger og risiko forbundet med pludselige afskedigelser (’der er koldt på toppen’) er et meget mere fremherskende træk med økonomerhvervet end de fleste andre akademiske og semi-akademiske erhverv. Modsætningen gør nemlig gruppen af økonomer mere privilegeret (jf. fx Holt Larsen 2001), men samtidig mere risikoeksponeret, og dette paradoks vil der blive sat i fokus på i denne rapport. Ofte tænker man i offentligheden kun på den første side – privilegiesiden – af denne modsætning, og man ser økonomerne som en privilegeret gruppe, der trygt sejler gennem livet på Business Class. Imidlertid har medaljen en bagside, og netop CA’s funktioner som a-kasse og karriererådgivning gør det naturligt, at man tematiserer denne problemstilling. Baggrunden for denne rapport har været et ønske fra CA’s side om at få udarbejdet en nærmere analyse af økonomers forhold, særligt med henblik på at få belyst nogle centrale aspekter af denne gruppes karriereforhold, ledighed og forsikringsforhold. Til disse problemstillinger hører bl.a.: Hvordan spiller mobilitet sammen med karriereresultat? Hvor mobile er økonomer, og er der en sammenhæng mellem høj (eller lav) mobilitet og karrierens resultat i form af, om man havner i et lederstilling? Hvad betyder ledighed for karrieren? Hvor mange økonomer bliver ledige, dels dimittendledige, dels ledige i øvrigt? Hvordan er ledighedsforløbene, dvs. hvor hurtigt kommer økonomer ud af ledigheden? Er der forskelle på betydningen af ledighedslængde for dimittendledige og øvrige ledighedsformer blandt økonomer? Hvad kan man endvidere sige om de mere langsigtede konsekvenser af ledighed for karrieren, både korterevarende og mere langvarig ledighed? Indledning 7
Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Hvad betyder ledighed for lønnen, især for de yngre økonomer? Hvordan er økonomernes forsikringsforhold, hvordan er CA’s markedsandele blandt økonomer, og hvilke sammenhænge kan der konstateres mellem forsikringsforholdene og forhold som beskæftigelse og indkomst? Kommer CA’er hurtigere ud af ledighed, får de højere løn end dem, der forsikrer sig andre steder? Er der forskelle på forsikringsgraderne fx mellem kønnene eller på uddannelse? Og endelig, hvilke implikationer har resultaterne (a) for økonomerne selv, (b) for de virksomheder, der ansætter økonomer, samt (c) for CA og for den medlemsservice, CA yder og skal yde overfor medlemmerne. 1.2. Analysernes påtrængende aktualitet Beskæftigelsessituationen på arbejdsmarkedet og dermed generelt for akademikere og specifikt for økonomer er som nævnt ikke blevet bedre de sidste par år, og det kan derfor være nyttigt kort at kommentere forskellen mellem ledighedssituationen på det tidspunkt, hvor de data, der danner grundlaget for denne rapport, blev indsamlet, og situationen i dag. De registerdata, vi har baseret analysen på, er baseret på ledighedsforekomst og ledighedsforløb primært i 2000 og ind i 2001. Til gengæld er surveydata indsamlet midt i 2002 (se afsnit 2). Af de nedenstående to figurer – som er baseret på CA’s medlemsstatistik – fremgår udviklingen i den generelle ledighed samt dimittendledigheden i de seneste år, opdelt på de fire hovedkategorier af uddannelse, som medlemmer af CA typisk har. Figur 1.1. viser den generelle ledighedsprocent for de fire uddannelsesgrupper, og det fremgår her, at ledighedsproblemerne klart er størst for de kortest uddannede (Markeds-, Markedsførings- og Akademiøkonomer), og lavest for HD’erne, der jo typisk er i job, mens de uddanner sig. HA og cand.merc. følges nogenlunde ad. Kurven for Markeds-, Markedsførings- og Akademiøkonomer har en ’savtakket’ form, hvilket afspejler, at alle afslutter studierne nogenlunde samtidig fra handelsakademierne, mens det samme i noget mindre grad gør sig gældende på handelshøjskolerne. Figur 1.1. Generel ledighed fordelt på fire uddannelsesgrupper 1998-2002 8 Indledning AKØ, MAØ og MFØ HA HD Cand.merc. 199801 199804 199807 199810 199901 199904 199907 199910 200001 200004 200007 200010 200101 200104 200107 200110 200201 200204 200207 200210 200301 Kilde: CA’s medlemsstatistik
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58:
er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60:
Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62:
Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64:
Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66:
har, ligesom man ikke kan eje noget
show all

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?