Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Med hensyn til alder bekræftes indtrykket fra tabel 10.2. Der er en klar overvægt af
signifikante og positive koefficienter for aldersgrupperne på 30 år og derover, hvilket vil
sige, at forsikringstilbøjeligheden her er større end blandt de yngste. Det er således et
grundlæggende træk, at forsikringsgraden er mindre blandt de yngste eller nyuddannede.
Det er et grundlæggende træk, idet der her kontrolleres for, at de yngste kan
være anderledes fordelt på fx køn, stillingsgruppe og branche end de ældre aldersgrupper.
Det er således ikke strukturelle forhold, der ligger bag.
Nederst ses, at bosatte i provinsen i højere grad forsikrer sig end i hovedstadsregionen.
Endelig skal betydningen af stillingsgruppe omtales. Her viser der sig et billede af,
at topledere har en mindre tilbøjelighed til at forsikre sig end lønmodtagere på ’højeste
niveau’, der igen har en mindre forsikringstilbøjelighed end lønmodtagere på ’mellemniveau’.
Det er et udtryk for – eller en forklaring på – at højerelønnede har en lavere forsikringstilbøjelighed,
jf. tidligere (tabel 9.1).
10.3. Mobilitet mellem a-kasser, herunder mellem forsikret og ikke-forsikret
Hvor stor er mobiliteten mellem a-kasser? Undersøgelsen oven for af medlemskab af
CA versus andre arbejdsløshedskasser kan tyde på, at der er en begrænset mobilitet.
Der tænkes her på tilbøjeligheden til at forblive i en tidligere a-kasse efter økonomuddannelsen,
specielt for HD-uddannede.
Omfanget af mobilitet mellem ikke-forsikret og forsikret er interessant set i relation
til det konstaterede forhold, at de yngste eller nyuddannede har en lavere forsikringsgrad
end de tidligere generationer af økonomer (de over 30-årige).
Der ses på skift i løbet af en årsperiode, mellem ultimo 2000 og ultimo 2001,
blandt lønmodtagere og arbejdsløse. For CA’s typiske medlemsgrupper, dvs. markedsog
akademiøkonomer, civiløkonomerne samt cand.negot., ses mobilitetsmønstret i
tabel 10.5. Der er foretaget en opdeling i de syv vigtigste a-kasser for uddannelsesgrupperne
samt andre a-kasser under ét og endelig ikke-forsikrede. Af kolonnen yderst
til højre kan man se antallet af økonomer pr. a-kasse mv. ultimo 2000.
Det vigtigste resultat fremgår af diagonal-tallene. Disse tal viser, i hvor høj grad man
Tabel 10.5. Skift af a-kasse ultimo 2000-ultimo 2001 blandt lønmodtagere og arbejdsløse i 2000. Markeds- og akademiøkonomer,
civiløkonomer og cand.negot. under ét.
2000
2001 Kriste- Akade- Selv- Anden Ikke- Antal
HK Ledere lige mikerne FTF stændig CA a-kasse forsikret 1 I alt i 2000 2
- - - - - - - - Procent af antal i a-kasse ult. 2000 (vandret pct.) - - - - - - - -
HK 91,6 1,3 0,4 0,1 0,5 0,2 1,8 1,6 2,5 100 3.587
Lederne 0,2 95,7 0,1 0,1 0,1 0,7 0,2 0,4 2,4 100 1.644
Kristelige 0,3 0,7 93,8 0,2 0,2 0,6 0,5 1,1 2,5 100 1.619
Akademikerne 0,1 0,3 0,0 97,1 0,1 0,2 0,2 0,2 1,9 100 2.793
FTF 0,2 0,3 0,0 0,1 96,8 0,2 0,2 0,3 1,8 100 3.075
Selvstændige 0,2 0,8 0,4 0,1 0,2 92,9 1,5 0,5 3,4 100 1.133
CA 0,1 0,4 0,1 0,0 0,1 0,4 96,5 0,3 2,2 100 20.728
Anden a-kasse 0,8 0,7 0,6 0,1 0,4 0,4 0,9 93,4 2,7 100 3.234
Ikke-forsikret 0,3 0,8 0,7 0,4 0,3 0,2 1,6 0,6 95,2 100 9.827
1 Af tekniske grunde inkluderer overgang til ikke-forsikret i 2001 afgang til udenfor arbejdsstyrken.
2 Ved en vurdering af antal (økonom)medlemmer skal der bl.a. tages hensyn til, at der ikke indgår personer under (fortsat) uddannelse
eller økonomuddannede, som har en anden uddannelse, der betragtes som den "højeste" uddannelse. Sidstnævnte indebærer, at HDuddannede,
der også har en ingeniøruddannelse, ikke indgår.
Forsikringsmønstre 57