Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

på knap 90% af medianlønnen. Her synes realismen mindre udbredt. Der kan her synes at være en antydning af, at høj reservationsløn kan være medvirkende til den relativt høje ledighed blandt markeds- og akademiøkonomer. Samlet kan man således sige, at blandt de nyuddannede ledige cand.merc.er og HA’er er lønforventningerne høje, set i forhold til det øvrige arbejdsmarked, men ikke urealistisk høje, og reservationslønnen viser, at de også er realister, de fleste af dem i hvert fald. Startløn for dimittender 45
Civiløkonomer tjener mere end chefkollegerne Jeg er blevet bedt om at kommentere på emnet ’Løn’, og det er derfor naturligt for mig at tage et kig i Chefløn 2002, som bliver udarbejdet af Center for Ledelse. Resultatet er opmuntrende set i et civiløkonomisk perspektiv. Chefer med civiløkonomisk baggrund bliver nemlig generelt lønnet højere end deres chefkolleger med anden baggrund. Justeret for forskelle i den ledelsesmæssige charge er der 8% mere i lønningsposen til civiløkonomer end til kollegerne! For direktører på topniveau er der hele 30% forskel, hvilket i den lønklasse er en god pose penge. Forskellen skal i høj grad findes i, at civiløkonomer har en god uddannelsesmæssig baggrund til at klare lederjobbet. Det er derfor heller ikke overraskende, at det især er civiløkonomer med en mellemlang videregående uddannelse (fx HA og HD), som især tager têten, når det kommer til lønnen. Ledelse indgår her i højere grad i uddannelsen end i tilsvarende uddannelser uden civiløkonomisk baggrund. HD’s form som tillægsuddannelse bærer naturligvis også en del af forklaringen på lønforskellen. Der er også stor forskel i, hvordan lønnen kommer til udbetaling. I Center for Ledelses lønstatistikker deler vi lønnen op i tre dele, nemlig fast løn, tillæg og pension. Her ser vi præcis, hvordan civiløkonomerne skiller sig ud. Den generelle forskel er som sagt 8% i civiløkonomernes favør, men den store forskel finder man på tillægssiden. I begrebet tillæg indgår løndele som bonus, præstationsog resultatløn samt overskudsdeling og lignende variable løntillæg. Lige store dele af civiløkonomer og andre er omfattet af ordninger med variabel løn (godt 50%), men civiløkonomerne er dem, der får mest ud af det. Således andrager tillæggenes andel af lønnen dobbelt så meget som hos chefer med en anden baggrund. For direktører på topniveau betyder tillæggene faktisk hele forskellen på 30% mellem civiløkonomer og ikke-civiløkonomer. En mere kvalitativ forklaring på forskellen på tillæggenes størrelse skal måske findes i, at civiløkonomer ser gode muligheder i at have en høj andel af variabel løn. Variabel løn afhænger oftest af den individuelle performance, og muligheden for at blive målt og aflønnet individuelt efter fortjeneste er noget, som - baseret på min erfaring - i høj grad tiltaler civiløkonomer. Virksomhederne indfører for tiden mere variabel løn. Flere medarbejdergrupper bliver omfattet af ordninger med variabel løn, og andelen af variabel i forhold til fast løn er også stigende. På den måde får virksomhederne en fleksibel omkostningspost, som i højere grad kommer til at afhænge af virksomhedens omsætning og resultat. I den udvikling står civiløkonomerne godt rustet til fremtiden! 46 Kommentar - Bo Gjetting, adm. dir. Bo Gjetting Adm. direktør Center for Ledelse Center for Ledelse. Over 1.200 private og offentlige virksomheder står bag centret, der er en sammenlægning af Dansk Management Forum og Center for Ledelse
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43: med svarene for de beskæftigede ny
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?