Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersnap (2000), hvor det via en bredere analyse baseret
på alle årgange viser sig, at HA’ers løn gennemgående ligger 10 procent under
cand.merc.ers, også for startlønnens vedkommende. Usikkerheden i løngennemsnit,
der som her baseres på en enkelt årgang, viser sig også ved, at der findes en betydelig
spredning i dimittendlønnen for nogle af grupperne. Det gælder for HA’er og for markeds-
og akademiøkonomer, hvor spredningen i dimittendlønnen er betydelig større
end blandt cand.merc.er.
Endvidere ses af tabel 7.1, at gennemsnitslønnen for dimittender er lavere blandt
universitetsøkonomer end blandt cand.merc.er. Da der ikke kontrolleres for branche
i analysen, kan det afspejle lønforskelle mellem privat og offentlig sektor 17 . Det er et
bevidst valg, at branche ikke inddrages i forklaring af startlønnen, idet branche betragtes
som en del af ’startkarrieren’ på linje med lønnen.
Det centrale i denne undersøgelse er imidlertid betydningen af forskellige personkendetegn
mv. for startlønnen. Som allerede nævnt har forekomst af ledighed ikke en
sikker eller gennemgående betydning for startlønnen. Det gælder i høj grad også for
andre kendetegn. Oversigtsmæssigt gælder følgende for effekten på startlønnen:
Forekomst af dimittendledighed: Er ikke signifikant, og er ikke entydig på tværs
af grupper (forskellige fortegn).
Varighed af dimittendledighed: Er heller ikke signifikant, idet der dog er en ’tendens’
i retning af en negativ virkning af længerevarende ledighed (negativt fortegn
i næsten alle grupper). Det er igen et udtryk for, at der ikke findes et klart
tegn på en stigmatisering som følge af længere tids dimittendledighed.
Køn: Kvinder har en signifikant lavere startløn end mænd blandt markedsøkonomer,
HD, cand.merc.aud.er og universitetsøkonomer – mens der ikke er en signifikant
forskel blandt akademiøkonomer, HA’er, cand.negot.er og cand.merc.er.
Alder for dimittender: For civiløkonomuddannelserne – HD, HA og cand.merc. –
er startlønnen lavere blandt yngre end blandt ’ældre’ dimittender (idet sammenhængen
dog kun er svag for cand.merc.er). Her kan der være tale om honorering
af større praktisk erfaring via studiejob og lignende. Det er i overensstemmelse
med resultatet i Vejrup-Hansen & Agersnap (2002), hvor sammenhængen
mellem studielængde (på cand.merc. studiet) og lønnen analyseres. Her findes
dog samtidig, at lønnen på længere sigt (slutlønnen) er højest for personer med
en kort studietid, dvs. for yngre kandidater. For de øvrige uddannelser udover
civiløkonomuddannelserne findes ikke nogen sammenhæng mellem alder og
startløn i nærværende undersøgelse.
Andre forhold (bopæl, uddannelsessted og a-kasse, dvs. CA versus andre a-kasser)
har gennemgående ingen sammenhæng med startlønnen.
7.2. Dimittendløn og nyuddannede lediges reservationsløn
Hvor det foregående afsnit 7.1. var baseret på registeranalysen, bevæger vi os nu over
til surveydata, idet det spørgsmål, vi nu specielt ønsker at rejse er dette, om de lediges
lønforventninger og deres reservationsløn forekommer realistiske, set i forhold til, hvad
deres tidligere studiekammerater, der er kommet i arbejde, tjener. Man kunne eksempelvis
have den tese, at de ledige gjorde sig urealistisk høje lønforventninger, og derfor
ikke ville tage job, som i og for sig havde et rimeligt løntilbud, eller mere moderat den
tese, at de dimittendledige ikke var villige til at gå (ret meget) under medianlønnen for
de beskæftigede for at få job.Disse forhold ser vi på i det følgende.
For at lave denne analyse har vi splittet datasættet med de nyindmeldte i to, og set
særskilt på de respondenter, der angiver at være i beskæftigelse, og på dem, der angiver
at være ledige. Hvorvidt de beskæftigede evt. har været berørt af ledighed før de
fik job, kan vi ikke vide her, til gengæld har vi pga. surveyformen mulighed for at stille
42 Startløn for
dimittender
17. Generelt set kan en del af lønforskellen
mellem privat og offentlig
sektor forklares af, at en del af de
privatansatte selv skal indbetale til
pension ud af lønnen - mens alle
offentligt ansatte med en videregående
uddannelse har arbejdsgiverbetalt
pension. Det kan forklare en
del af lønforskellen mellem
cand.merc. og cand.polit./oecon.