Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

7. Startløn for dimittender Spørgsmålet er nu, om personer, der er ledige efter eksamen – og specielt personer, der er ledige i længere tid – opnår en lavere startløn? Ledige dimittender kunne tænkes at have et dårligt udgangspunkt for lønkrav. Men ledighed kunne netop også skyldes lønkrav – en ’reservationsløn’ – som ikke imødekommes i første omgang, og personer, der ikke bliver ledige, kunne omvendt være personer, der ikke stiller så store lønkrav, dvs. som tager ’det første, det bedste’ jobtilbud. Det er således ikke givet, at der er en negativ effekt af dimittendledighed på lønnen. Der beror på årsagen til dimittendledigheden. I afsnit 7.1. belyses disse spørgsmål vha. analyser af faktisk løn på basis af registerdata, mens vi i afsnit 7.2. på basis af surveydata ser på de lønforventninger og den reservationsløn, de nyuddannede selv giver udtryk for. 7.1. Startløn og dimittendledighed I analysen undersøges lønnen (timelønnen) blandt beskæftigede pr. ultimo november 2000, dvs. for de dimittender fra 1. halvår 2000, der er kommet i fuldtidsbeskæftigelse. Der er således tale om dem, der har fået job indenfor 5-10 måneder efter eksamen, dvs. hovedparten af de dimittendledige og alle, der ikke bliver ledige. Timelønnen gælder for det pågældende (vigtigste) ansættelsesforhold pr. november måned, og gælder ved en normal arbejdstid. Tabel 7.1. Startløn: Gennemsnitlig timeløn i fuldtidsbeskæftigelse pr. november 2000 for dimittender 1. halvår 2000. Mand i Hovedstadsregionen. Timeløn for Timeløn for Indeks, Månedsløn, dimittendledige ikke-dimittendledige ikke-dimittendledige ikke-dimittendledige (cand.merc.=100) Kroner pr. time Indeks Kr. pr. måned 1 Markedsøkonom 136 128 66 17.902 Akademiøkonom 125 129 67 18.081 HA 190 196 102 27.437 Cand.merc. 177 193 100 26.974 Cand.polit./oekon. 153 169 87 23.592 1. Ekskl. evt. arbejdsgiverbetalt pensionsindbetaling. Baseret på et årligt arbejdstimetal på 1680 timer. Først skal vi se på nogle niveauer for startlønnen. I tabel 7.1. vises lønnen for fem grupper af økonomer, idet uddannelser med få dimittendledige ikke indgår. Med undtagelse af markedsøkonomer er timelønnen højere for dem, der ikke berøres af dimittendledighed, end for dem, der har været ledige i en kortere eller længere periode (i henholdsvis kolonne 2 og 1). I ingen af tilfældene er forskellen imidlertid signifikant, dvs. at forskellen ikke er stor nok til at opveje spredningen i lønningerne blandt personer med henholdsvis ledighed og ikke-ledighed. I de to sidste kolonner illustreres lønningerne via indekstal i forhold til cand.merc. og via månedslønninger. Markeds- og økonomiøkonomer får omkring 2/3 af HA’er eller cand.merc.er i startløn. Forklaringen på, at HA’er får samme løn som cand.merc.er kunne være, at HA’er, der ikke fortsætter på cand.merc. studiet, ofte har et ansættelsesforhold i forvejen. Resultatet er imidlertid ikke i overensstemmelse med under- Startløn for dimittender 41
søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersnap (2000), hvor det via en bredere analyse baseret på alle årgange viser sig, at HA’ers løn gennemgående ligger 10 procent under cand.merc.ers, også for startlønnens vedkommende. Usikkerheden i løngennemsnit, der som her baseres på en enkelt årgang, viser sig også ved, at der findes en betydelig spredning i dimittendlønnen for nogle af grupperne. Det gælder for HA’er og for markeds- og akademiøkonomer, hvor spredningen i dimittendlønnen er betydelig større end blandt cand.merc.er. Endvidere ses af tabel 7.1, at gennemsnitslønnen for dimittender er lavere blandt universitetsøkonomer end blandt cand.merc.er. Da der ikke kontrolleres for branche i analysen, kan det afspejle lønforskelle mellem privat og offentlig sektor 17 . Det er et bevidst valg, at branche ikke inddrages i forklaring af startlønnen, idet branche betragtes som en del af ’startkarrieren’ på linje med lønnen. Det centrale i denne undersøgelse er imidlertid betydningen af forskellige personkendetegn mv. for startlønnen. Som allerede nævnt har forekomst af ledighed ikke en sikker eller gennemgående betydning for startlønnen. Det gælder i høj grad også for andre kendetegn. Oversigtsmæssigt gælder følgende for effekten på startlønnen: Forekomst af dimittendledighed: Er ikke signifikant, og er ikke entydig på tværs af grupper (forskellige fortegn). Varighed af dimittendledighed: Er heller ikke signifikant, idet der dog er en ’tendens’ i retning af en negativ virkning af længerevarende ledighed (negativt fortegn i næsten alle grupper). Det er igen et udtryk for, at der ikke findes et klart tegn på en stigmatisering som følge af længere tids dimittendledighed. Køn: Kvinder har en signifikant lavere startløn end mænd blandt markedsøkonomer, HD, cand.merc.aud.er og universitetsøkonomer – mens der ikke er en signifikant forskel blandt akademiøkonomer, HA’er, cand.negot.er og cand.merc.er. Alder for dimittender: For civiløkonomuddannelserne – HD, HA og cand.merc. – er startlønnen lavere blandt yngre end blandt ’ældre’ dimittender (idet sammenhængen dog kun er svag for cand.merc.er). Her kan der være tale om honorering af større praktisk erfaring via studiejob og lignende. Det er i overensstemmelse med resultatet i Vejrup-Hansen & Agersnap (2002), hvor sammenhængen mellem studielængde (på cand.merc. studiet) og lønnen analyseres. Her findes dog samtidig, at lønnen på længere sigt (slutlønnen) er højest for personer med en kort studietid, dvs. for yngre kandidater. For de øvrige uddannelser udover civiløkonomuddannelserne findes ikke nogen sammenhæng mellem alder og startløn i nærværende undersøgelse. Andre forhold (bopæl, uddannelsessted og a-kasse, dvs. CA versus andre a-kasser) har gennemgående ingen sammenhæng med startlønnen. 7.2. Dimittendløn og nyuddannede lediges reservationsløn Hvor det foregående afsnit 7.1. var baseret på registeranalysen, bevæger vi os nu over til surveydata, idet det spørgsmål, vi nu specielt ønsker at rejse er dette, om de lediges lønforventninger og deres reservationsløn forekommer realistiske, set i forhold til, hvad deres tidligere studiekammerater, der er kommet i arbejde, tjener. Man kunne eksempelvis have den tese, at de ledige gjorde sig urealistisk høje lønforventninger, og derfor ikke ville tage job, som i og for sig havde et rimeligt løntilbud, eller mere moderat den tese, at de dimittendledige ikke var villige til at gå (ret meget) under medianlønnen for de beskæftigede for at få job.Disse forhold ser vi på i det følgende. For at lave denne analyse har vi splittet datasættet med de nyindmeldte i to, og set særskilt på de respondenter, der angiver at være i beskæftigelse, og på dem, der angiver at være ledige. Hvorvidt de beskæftigede evt. har været berørt af ledighed før de fik job, kan vi ikke vide her, til gengæld har vi pga. surveyformen mulighed for at stille 42 Startløn for dimittender 17. Generelt set kan en del af lønforskellen mellem privat og offentlig sektor forklares af, at en del af de privatansatte selv skal indbetale til pension ud af lønnen - mens alle offentligt ansatte med en videregående uddannelse har arbejdsgiverbetalt pension. Det kan forklare en del af lønforskellen mellem cand.merc. og cand.polit./oecon.
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39: Der er i overvejende grad tale om f
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?