Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

Forord Denne rapport er blevet til som resultat af et samarbejde mellem CA, A-kasse & Jobcenter, repræsenteret ved direktør Ove Bjørn Petersen og vicedirektør Flemming Stenhøj Andersen, på den ene side, og rapportens forfattere på den anden. Førstnævnte part har finansieret dataindsamling m.m., og undersøgelsens centrale problemstillinger og design har løbende været drøftet mellem parterne. Rapportens forfattere har haft helt fri hænder, hvad angår den detaljerede tilrettelæggelse af analyserne, og hvad angår præsentation af analyser og resultater. Som studentermedarbejdere har medvirket stud.polit. Peter Uggerholt Eriksen (registerdelen) og stud.merc.mat. Martin Skovgaard (surveydelen). Vi ønsker at takke alle de nævnte for et godt samarbejde under arbejdet med denne rapports tilblivelse. Roskilde og København, marts 2003 Steen Scheuer og Per Vejrup-Hansen Forord 5
1. Indledning – Inde eller ude? 1.1. Økonomer – beskæftigelse og ledighed Historisk set har den største erhvervsøkonomuddannelse herhjemme været HDuddannelsen. Oprindeligt var det den eneste erhvervsøkonomuddannelse. Det var typisk en videreuddannelse for allerede ansatte med en forudgående erhvervsuddannelse i (større) virksomheder. På den baggrund kunne man opfatte økonomer som en privilegeret gruppe på arbejdsmarkedet, herunder med en forholdsvis lav risiko for arbejdsløshed. Det kunne specielt gælde med hensyn til dimittendledighed, idet HDdimittender typisk allerede havde et job. Det er imidlertid et billede, som ikke gælder mere. I dag er antallet af HD-uddannede klart overhalet af personer med HA- eller cand.merc. uddannelse. Blandt personer under 30 år udgør antallet med en HDuddannelse kun 25 procent af alle civiløkonomer (HD, HA og cand.merc.) mod en andel med HD på lidt over halvdelen blandt de 50-årige og derover1 . I nyere tid er så de korte handelsskole-uddannelser til markedsøkonom og akademiøkonom kommet til. Heraf er akademiøkonom-uddannelsen mest beslægtet med HD-uddannelsen i henseende til videreuddannelse for allerede ansatte. Flertallet af nye erhvervsøkonomer har således ikke et job på forhånd, men kommer ud som førstegangssøgende på arbejdsmarkedet i lighed med de fleste andre dimittender. Det kan og vil indebære et større eller mindre omfang af dimittendledighed, alt afhængig af den aktuelle konjunktursituation. Samtidig kan selve stigningen i antallet af økonomer2 have betydning for, at der nu er tale om en ’almindelig’ lønmodtagergruppe med ledighedsrisiko mv. Økonomer er stærkt repræsenterede i videnssamfundet, fx i forskellige dele af forretningsservice (marketing og reklame, revision, databehandling, virksomhedsrådgivning). Her forestår økonomer selve produktionen (af ’vidensprodukter’) og fungerer ikke i en overheadfunktion i relation til selve produktionen. Det kan betyde, at økonomer hurtigere bliver afskediget i forbindelse med en produktionsnedgang. I industri, engroshandel og finansiering kan selve udvidelsen af arbejdsopgaver for økonomer have betydning: Når der er flere ansatte økonomer, kan man lettere afskedige én person end hvis der kun er én person i alt til at varetage givne arbejdsfunktioner. Endelig kan (vil) ledighedsrisikoen blandt allerede ansatte være højere for økonomer end for universitetsøkonomer og andre universitetsuddannede af den simple grund, at relativt mange økonomer er ansatte i den private sektor. Beskæftigelsen i den private sektor er mere konjunkturfølsom, og følgelig øges risikoen for ledighed relativt set for økonomer under en konjunkturafmatning. Omvendt vil økonomer være begunstiget beskæftigelsesmæssigt set under en konjunkturopgang. I den aktuelle situation er der sket et skift fra en vækstperiode, bl.a. med kraftig vækst i forretningsservice, til en generel afmatning. Først brast IT-boblen, så kom angrebene den 11. september 2001, som indvarslede en ny æra af økonomisk stagnation, og endelig har de store erhvervsskandaler, især i USA, men sandelig også andre steder, gjort investorerne langt mere forsigtige, og samtidig kraftigt plettet virksomhedernes og økonomernes gode ry og rygte. Foranlediget af Enron og WorldCom kan man sige med gamle Keynes, at dem, revisorerne ikke fanger, dem tager krisen. Resultat? Faldende aktiekurser (i 2002 for tredje år i træk), afskedigelsesrunder og ansættelsesstop i mange store virksomheder, stigende ledighed, ikke mindst stigende dimittendledighed, også for økonomer. De særlige kendetegn ved økonomer gør på den ene side denne gruppe til en mere privilegeret gruppe end andre lønmodtagergrupper: 6 Indledning 1. I 1997, jf. Vejrup-Hansen & Agersnap (2000), tabel 1 og figur 1. 2. Hvor intet andet fremgår, skal betegnelsen 'økonomer' i det følgende forstås som erhvervsøkonomer, dvs. markeds-, markedsførings- og akademiøkonomer samt samtlige civiløkonomuddannelser fra handelshøjskoler og universiteter, såsom HA, HD, cand.merc. (inkl. kombinationsuddannelserne, fx cand.merc.jur., cand.merc.dat.), cand.negot. m.fl.
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56:
Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58:
er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60:
Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62:
Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64:
Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66:
har, ligesom man ikke kan eje noget
show all

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?