Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Der er i overvejende grad tale om fravær af sammenhæng mellem de forskellige
faktorer (i tabellens forspalte) og sandsynligheden for afgang fra ledighed i løbet af årsperioden,
herunder hvor hurtigt afgang forekommer. Der er en tydelig overvægt af nuller,
som angiver ikke-sammenhæng (jf. noten til tabellen). Ledighedsforløbet – som
grafisk udtrykkes ved overlevelseskurver, jf. figur 6.2 – er således ganske ensartet for
kvinder og mænd, geografiske områder, dimitterede i forskellige måneder osv.
Det forhold, at varigheden af ledighed ikke har indflydelse på chancen for afgang til
job for flere af grupperne, fx for cand.merc.er, er i overensstemmelse med det eksponentielle
forløb af overlevelseskurven. For cand.polit./oecon. er der endog en positiv
effekt, dvs. at sandsynligheden for afgang bliver større med længere ledighed. Det
stemmer med, at det først er efter uge 10, at andelen af afgåede i denne gruppe øges i
relation til øvrige grupper, jf. figur 6.2. Det tyder på, at der ikke sker en stigmatisering af
dimittender, der har en længere ledighed.
Blandt andre forhold, hvor der er en signifikant sammenhæng, findes at ledige HAuddannede
og cand.merc.er har vanskeligere ved at få job i Jylland end i København
(og på Øerne).
Det er endelig interessant, at yngre cand.merc.er (på 24-25 år) har lettere ved at få
job fra ledighed end de ældre (på 29 år og 26-27 år). Her så vi tidligere, at der ikke var
forskel mellem yngre og ældre kandidater med hensyn til forekomst af dimittendledighed.
Da man som tidligere nævnt må antage, at de ældre kandidater har større
praktisk erfaring via studiearbejde mv., sætter det et spørgsmålstegn ved opfattelsen
af, at det af hensyn til beskæftigelsesmuligheder er hensigtsmæssigt at forlænge studiet
på grund af studiearbejde.
40 Dimittendledighed