Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

14. De er dannet via proc lifetest i SAS-programmet, jf. Allison (1995). idet akademiøkonom-uddannelsen i højere grad fungerer som en videreuddannelse for ansatte. Det kan forekomme overraskende, at HA-uddannede har lavere ledighed end cand.merc.er – og vel også, at ledigheden kun er lidt højere blandt markedsøkonomer end blandt cand.merc.er. Her kan det imidlertid spille ind, at der for ikke-kandidat uddannelser kan være en relativ undervurdering af ledigheden set i forhold til kandidatuddannelser (fx cand.merc.). Det beror på, at ’mellem-uddannede’ personer, der bliver ledige efter eksamen, kan vælge at fortsætte med en videre uddannelse. Da personer under fortsat uddannelse pr. oktober 2000 ikke indgår, vil sådanne personer og deres mulige høje forekomst af ledighed ikke blive medregnet. Derfor kan det være mest sigende at sammenligne kandidatuddannelserne. Her ses, at cand.negot.er har højere ledighed end cand.merc.er, mens universitetsøkonomer (cand.polit./oecon.) har lavere ledighed end cand.merc.er. Derimod ligger cand.merc.er på linje med eller under de øvrige uddannelser. Spørgsmålet er herefter, om man kan pege på nogle kendetegn ved personerne, fx køn eller geografisk område, som har betydning for forekomsten af dimittendledighed. Her er foretaget en logistisk regressionsanalyse af forekomst versus ikke-forekomst af ledighed blandt de enkelte uddannelsesgrupper. Resultatet er, at der i det store og hele ikke findes en signifikant betydning af følgende forhold: A-kasse (CA versus andre a-kasser), køn, bopæl (Jylland og Øerne i forhold til Hovedstadsregionen) og dimittend-måned (januar-juni). Sidstnævnte betyder, at det ikke indebærer højere ledighed at blive dimitteret i en måned med mange dimittender (januar og juni) end i måneder med mindre kuld af nyuddannede. Man kan bl.a. tænke sig, at arbejdsgivere tilrettelægger deres rekruttering af nye medarbejdere i forhold til de måneder, hvor der er et stort antal nyuddannede. For cand.merc.er er specielt undersøgt betydningen af dimittenders alder for forekomsten af dimittendledighed. Her er der heller ikke tale om signifikante forskelle mellem yngre kandidater (24-25 årige) og lidt ældre kandidater (27-29 årige). Der er således ikke tale om, at de ældre kandidater – som må formodes at have haft flere eller længere studenterjob, eller flere kontakter til virksomheder – er bedre stillede med hensyn til straks at få beskæftigelse. Ledighedsforløb blandt dimittendledige Her beskrives tidsmønstret i afgangen fra ledighed blandt dem, der er ledige i en bestemt uge ca. 1 måned efter dimittend-måneden, dvs. blandt de dimittendledige (jf. ovenfor). For hver ledig person blandt dimittenderne fra januar til juni 2000 registreres ledigheden i hver af de følgende 52 uger. I kalendertid svarer det til at følge personernes ledighed indtil februar-juli 2001 (ét år frem pr. dimittend-måned). Efterfølgende behandles personerne fra de seks måneder som én gruppe. Afgang fra ledighed foreligger, når ledigheden i en uge bliver lig med nul, dvs. at der opnås fuldtidsbeskæftigelse. Afgrænsningen ved 52 uger er valgt for at begrænse afgang fra ledighed i form af overgang til beskæftigelsesforanstaltninger. Eventuel overgang til orlov o.l. registreres ikke, og orlov kan således indgå i afgang fra ledighed (idet overgang til orlov indebærer, at ledighedsgraden bliver lig med nul). I figur 6.2 vises såkaldte ’overlevelseskurver’ for udvalgte uddannelsesgrupper 14 . Kurverne viser overlevelse som ledig uge for uge i procent, svarende til hvordan forbliven som ledig eller afgang til fuldtidsbeskæftigelse forløber blandt 100 ledige i den første uge. Det er kun de grupper af økonomuddannelser, som har mindst 30 dimittendledige, der indgår. Det ses, at der er et ganske ensartet forløb i afgangsmønstret over tid, men at der Dimittendledighed 37
samtidig er klare niveauforskelle med hensyn til andelen af personer, der fortsat er ledige efter fx et halvt år (26 uger) eller ét år (52 uger). Figur 6.2 Afgang fra ledighed (overlevelseskurver) blandt ledige dimittender i 1. halvår 2000 Procent ledig 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 I tabel 6.1 er uddannelserne rangeret efter andel tilbageværende ledige efter et år. I forbindelse hermed skal der erindres om, at det her drejer sig om andele blandt de, der berøres af ledighed. Det er chancen for at komme ud af dimittendledighed, som belyses i figur 6.2 og tabel 6.1. Hvis man beregnede ledigheden efter fx et år i forhold til alle dimittender, både ledige og ikke-ledige, ville forskellene blive mindsket, idet de to førstnævnte uddannelser, HA og akademiøkonom, havde en forholdsvis lav forekomst af dimittendledighed (blandt alle dimittender). Universitetsøkonomer havde 38 Dimittendledighed Afgang fra ledighed blandt ledige dimittender. Udvalgte økonomuddannelser 0 1 4 7 Uge 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 Markedsøkonom Akademiøkonom HA Cand.merc. Polit/Oecon Kilde: IDA-databasen og arbejdsløshedsregistret Tabel 6.1. Andel ledige efter et halvt og et helt år, samt den gennemsnitlige afgangsrate fra ledighed. Ledige dimittender i 1. halvår 2000 Gns. afgangsrate R 2 (eksponentiel (for eksponentiel Andel ledige efter vækstrate) pr. uge funktion) ½ år 1 år % % HA 40 19 - 3,4 97,1 Akademiøkonom 29 11 - 3,7 98,0 Markedsøkonom 27 6 - 5,9 98,8 Cand.merc. 25 6 - 6,1 98,6 Cand.polit./oecon. 17 2 - 7,8 98,4
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?