Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

14. De er dannet via proc lifetest
i SAS-programmet, jf. Allison
(1995).
idet akademiøkonom-uddannelsen i højere grad fungerer som en videreuddannelse
for ansatte.
Det kan forekomme overraskende, at HA-uddannede har lavere ledighed end
cand.merc.er – og vel også, at ledigheden kun er lidt højere blandt markedsøkonomer
end blandt cand.merc.er. Her kan det imidlertid spille ind, at der for ikke-kandidat
uddannelser kan være en relativ undervurdering af ledigheden set i forhold til kandidatuddannelser
(fx cand.merc.). Det beror på, at ’mellem-uddannede’ personer, der
bliver ledige efter eksamen, kan vælge at fortsætte med en videre uddannelse. Da personer
under fortsat uddannelse pr. oktober 2000 ikke indgår, vil sådanne personer og
deres mulige høje forekomst af ledighed ikke blive medregnet.
Derfor kan det være mest sigende at sammenligne kandidatuddannelserne. Her
ses, at cand.negot.er har højere ledighed end cand.merc.er, mens universitetsøkonomer
(cand.polit./oecon.) har lavere ledighed end cand.merc.er. Derimod ligger
cand.merc.er på linje med eller under de øvrige uddannelser.
Spørgsmålet er herefter, om man kan pege på nogle kendetegn ved personerne, fx
køn eller geografisk område, som har betydning for forekomsten af dimittendledighed.
Her er foretaget en logistisk regressionsanalyse af forekomst versus ikke-forekomst af
ledighed blandt de enkelte uddannelsesgrupper.
Resultatet er, at der i det store og hele ikke findes en signifikant betydning af følgende
forhold: A-kasse (CA versus andre a-kasser), køn, bopæl (Jylland og Øerne i forhold
til Hovedstadsregionen) og dimittend-måned (januar-juni). Sidstnævnte betyder,
at det ikke indebærer højere ledighed at blive dimitteret i en måned med mange dimittender
(januar og juni) end i måneder med mindre kuld af nyuddannede. Man kan
bl.a. tænke sig, at arbejdsgivere tilrettelægger deres rekruttering af nye medarbejdere
i forhold til de måneder, hvor der er et stort antal nyuddannede.
For cand.merc.er er specielt undersøgt betydningen af dimittenders alder for
forekomsten af dimittendledighed. Her er der heller ikke tale om signifikante forskelle
mellem yngre kandidater (24-25 årige) og lidt ældre kandidater (27-29 årige). Der er
således ikke tale om, at de ældre kandidater – som må formodes at have haft flere eller
længere studenterjob, eller flere kontakter til virksomheder – er bedre stillede med
hensyn til straks at få beskæftigelse.
Ledighedsforløb blandt dimittendledige
Her beskrives tidsmønstret i afgangen fra ledighed blandt dem, der er ledige i en
bestemt uge ca. 1 måned efter dimittend-måneden, dvs. blandt de dimittendledige
(jf. ovenfor). For hver ledig person blandt dimittenderne fra januar til juni 2000 registreres
ledigheden i hver af de følgende 52 uger. I kalendertid svarer det til at følge
personernes ledighed indtil februar-juli 2001 (ét år frem pr. dimittend-måned).
Efterfølgende behandles personerne fra de seks måneder som én gruppe. Afgang
fra ledighed foreligger, når ledigheden i en uge bliver lig med nul, dvs. at der opnås
fuldtidsbeskæftigelse.
Afgrænsningen ved 52 uger er valgt for at begrænse afgang fra ledighed i form af
overgang til beskæftigelsesforanstaltninger. Eventuel overgang til orlov o.l. registreres
ikke, og orlov kan således indgå i afgang fra ledighed (idet overgang til orlov indebærer,
at ledighedsgraden bliver lig med nul).
I figur 6.2 vises såkaldte ’overlevelseskurver’ for udvalgte uddannelsesgrupper 14 .
Kurverne viser overlevelse som ledig uge for uge i procent, svarende til hvordan forbliven
som ledig eller afgang til fuldtidsbeskæftigelse forløber blandt 100 ledige i den
første uge. Det er kun de grupper af økonomuddannelser, som har mindst 30 dimittendledige,
der indgår.
Det ses, at der er et ganske ensartet forløb i afgangsmønstret over tid, men at der
Dimittendledighed 37