Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

Kim Staack Nielsen, HD, formand for PID- Personalechefer i Danmark. Tilknyttet bestyrelsen i paraplyorganisationen EAPM for europæiske Human Resources organisationer. PID-Personalechefer i Danmark PID er en privat erhvervsorganisation for danske personalechefer. Organisationen har 870 medlemsvirksomheder og udgiver blandt andet tidsskriftet ’Personalechefen’. Du skal selv bestemme indholdet i dit arbejdsliv Lang ledighed øger risikoen for at få et dårligere job. 42% af de ledige må tage til takke med et job på lavere niveau. Dette er to konklusioner i CA’s nyeste forskningsrapport ’Din karriere, ind og ud af arbejdsmarkedet’. Hvordan skal man forholde sig hertil, hvis man selv har den overbevisning, at man er både stærk og dygtig nok til at finde et nyt arbejde, hvis jeg skulle blive ledig? Og et job, der mindst kan matche det tidligere job og være på samme arbejds- og lønniveau? Ingen kan vide sig sikker I mange år har det været min personlige holdning. I dag må jeg erkende, at sådanne udsagn ikke altid står til troende. Som formand for foreningen PID-Personalechefer i Danmark ser jeg, at ledere, som jeg mente var kompetente både fagligt og menneskeligt, ikke blot måtte forlade deres lederjob på grund af nedskæringer. Men også at de i den efterfølgende between jobs-periode oplevede, at det var svært at kæmpe sig tilbage til samme position, selvom både alderen, uddannelsesniveauet og ikke mindst ledererfaringerne var meget tilfredsstillende. I flere af de konkrete tilfælde blev det næste job på et niveau, hvor der ikke var behov for ledererfaringerne. At tænke sig at ens markedsværdi pludselig bliver forringet nærmest ’over night’, kan jo kaste enhver ud i sit livs værste mareridt. En analyse for år tilbage viste da også, at den tredje sværeste krise, vi mennesker i dag kan komme i, er at blive afskediget fra sit job. Måske skal vi større omfang lære af udtrykket ’vær beredt’, når nu fremtidens arbejdsmarked i højere grad vil kræve løbende ’ind- og udskiftninger’, så man som person både kan reagere og håndtere kriser på en mere udviklende måde. Netværket forsvinder hurtigt Som ledig er det vigtigt at få et nyt job, men det viser sig ofte også at være afgørende, at man finder det nye job hurtigt. At arbejde på at gøre ens ledighedsperiode så kort som over hovedet muligt, har man personligt indflydelse på. Det siges dog, at man mister sit arbejdsrelaterede netværk med 25% i kvartalet, så 12 måneder er måske den periode, man har til at genoprette sine kontakter inden for samme branche - og herefter er netværket en saga blot. Jo længere tid der går, jo tydeligere melder spørgsmålet sig: Bør jeg acceptere at tage til takke med et job på et lavere niveau for blot at trænge ind på arbejdsmarkedet igen? Spørgsmålet er så til gengæld ’a tuff question’, men det må tage afsæt i, at det er en menneskeret at kæmpe for sin personlig værdi. At uddanne sig, at udvikle kompetente faglige og personlige egenskaber, at magte krisesituationer og have overblik - det giver også ret til at søge de job, man føler sig kompetent til. Derfor bestemmer den enkelte også selv, hvornår tiden er til et job på et andet niveau, for en ting er klart: Det bør være én selv, der træffer valget om indholdet i eget arbejdsliv. Kommentar- Kim Staack-Nielsen, formand 35
6. Dimittendledighed: Forekomst og ledighedsforløb I denne registerbaserede undersøgelse indgår samtlige dimitterede personer i 1. halvår 2000 (januar-juni) inden for forskellige uddannelser, både økonomuddannelser og andre mellemlange og lange videregående uddannelser. Personer, der er under fortsat eller videre uddannelse pr. oktober 2000 indgår ikke, dvs. at en HA-uddannet, der går videre på cand.merc.-studiet, ikke medtages. I dimittendledighed indgår to dimensioner: Dels forekomst af ledighed eller ej umiddelbart efter eksamen og dels ledighedsforløbet, dvs. varigheden af ledighed, blandt den del, der bliver ledige efter eksamen, altså blandt de dimittendledige. Forekomst af dimittendledighed Dimittendledighed foreligger, hvis en person er ledig i en bestemt uge ca. 1 måned efter dimittend-måneden – jf. at personer, der afslutter en uddannelse og melder sig i a-kasse inden 14 dage efter afslutning af uddannelsen er dagpengeberettigede. Konkret vælges den uge, hvor der numerisk set er flest ledige blandt dimittender fra den pågældende måned. Ledighed defineres som en ledighedsgrad på mere end nul, svarende til ikke-fuldtidsbeskæftigelse. Dimittendledighed forekommer således, hvis en person er ledig i et eller andet omfang i én uge eller mere. Figur 6.1 viser forekomsten af dimittendledighed i forskellige uddannelsesgrupper, nemlig markeds- og akademiøkonomer, civiløkonomer, universitetsøkonomer, jurister og andre universitetsuddannede samt ingeniører. Den lave ledighed for HD kan forklares af, at der her er tale om dimittender, der i stort omfang er i beskæftigelse under studiet. Dette forhold kan også medvirke til den lavere forekomst af ledighed blandt akademiøkonomer end blandt markedsøkonomer, Figur 6.1 Procentandel med dimittendledighed pr. uddannelsesgruppe. Dimitterede i 1. halvår 2000 Procent 60 50 40 30 20 10 0 Markedsøkonom 36 Dimittendledighed Akademiøkonom HD Forekomst af dimittendledighed HA Cand.negot. Cand.merc. Cand.merc.aud Cand.polit./oecon Cand.jur. Cand.scient.pol. m.v. Teknikum- og akademiingeniør Civilingeniør Kilde: IDA-databasen og arbejdsløshedsregistret
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33: Personlige og generelle kompetencer
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?