Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

Kvinder føler en lidt større risiko, idet kun 70 procent af de kvindelige respondenter (imod 79 procent af de mandlige) føler sig sikre i sadlen, mens hele 12 procent af de kvindelige respondenter (imod 5 procent af de mandlige) angiver, at de er meget nervøse for at miste jobbet. Også den branche, man er beskæftiget i, har betydning for oplevet risiko, idet især marketingbranchen synes at være et usikkert sted at være for respondenterne: Næsten hver femte ansatte (18 procent) føler i høj grad, at der er risiko for at miste jobbet, og mere end en tredjedel (36 procent) føler, at der er en vis risiko. Også inden for IT og tele er der lavere oplevet jobsikkerhed, men her er forskellene til de øvrige sektorer ikke så markant. Forskellene blandt uddannelseskategorierne viser, at det især er cand.merc.er, der ’mærker varmen’ fra et uroligt og usikkert arbejdsmarked, men forskellene her er ikke store. Til gengæld viser det sig, at medlemskab af faglig organisation ikke har signifikant sammenhæng med oplevet risiko for ledighed. Man kunne sådan set have antaget, at økonomer i mere udsatte job i højere grad ville organisere sig også i faglig organisation, men dette viste sig ikke at være tilfældet. At være i job garanterer naturligvis ikke imod arbejdsmarkedets svingninger, og blandt nogle (omkring hver fjerde) økonomer er ledighedsrisikoen noget, der er forholdsvis nærværende. Det gælder i alle kategorier af økonomer, men altså især inden for marketing og afsætning, lidt mere blandt kvinder end blandt mænd og lidt mere blandt cand.merc.er end blandt øvrige grupper af økonomer. 5.6. Sammenfatning om ledighed og karriere Et klassisk fortolkningsproblem er, om det er ledighed som sådan, der har negativ effekt senere hen – på slutstilling eller slutløn – eller om det er kendetegn ved personerne, der både resulterer i større ledighed og lavere position. På dette punkt er det imidlertid særligt interessant, at respondenterne rapporterer en overvægt af skift til lavere stillingsniveau efter ledighed end før ledighed. Dette peger på selve ledigheden som en faktor. Starter man med ledighed, har man dårligere odds, end man ellers ville have haft. Ikke meget dårligere, men lidt, og signifikant. Hvordan skal man tolke dette? Hvad betyder det, når man står over for at blive dimittendledig, eller hvis afskedigelsen er undervejs? Som man kan se, vil man trods evt. ledighed i de fleste tilfælde kunne få en lige så god stilling som den, man havde. Men dels består der en risiko for, at man faktisk kommer på et lidt lavere stillingsniveau, dels er der en effekt i retning af, at man mindsker sin sandsynlighed for senere hen at blive forfremmet, når man har været ledig. Dette må indebære, at man ikke skal være så nervøs for at acceptere et lidt lavere stillingsniveau, end man måske havde tænkt sig, når man bliver færdig, eller ved en fyringstrussel. Det vigtigste er at undgå ledigheden, og hvis den indtræffer, da at forkorte den mest muligt, og det betyder ikke så meget at tage en ’for lav’ stilling, eftersom man altid kan ’søge opad’ derfra, og mange stillingsskift er – som vi påviste i foregående afsnit – ikke nogen risikofaktor. At man så også sparer samfundet for nogle dagpengeudbetalinger i samme hug, er en heldig bieffekt af denne strategi, men det vigtigste er, at den antagelig i høj grad kan lønne sig for den enkelte økonom. Mulighederne for vækst i jobbet (i nuværende firma eller i et andet) er nu en gang størst, når udgangspunktet er et job. Ledighed og karriere 33
Personlige og generelle kompetencer i højsædet I 1985 skrev Mark H. Mc.Cormack bestselleren ’Det lærer du ikke på Harvard Business School’. En af hovedkonklusionerne i denne bog var, at de personlige kvalifikationer og kompetencer var afgørende for succes i erhvervslivet. Evnen til at kommunikere, til forhandling, til samarbejde mv. var kvalifikationer, der var betydningsfulde for Harvardkandidaternes karriereforløb. Senere har Daniel Goldmann i bogen ’Følelsernes Intelligens’ påpeget, at en høj følelsesmæssig intelligens var afgørende for lederes succes. Disse og andre undersøgelser har bekræftet, at personlige kvalifikationer er afgørende for job- og karrieremuligheder. Dette betyder imidlertid ikke, at de formelle faglige kvalifikationer ikke betyder noget. Jeg tror snarere, det er således, at de formelle faglige kvalifikationer er en forudsætning for, at en person i det hele taget kommer i betragtning til et job. Men herefter er det de personlige kvalifikationer, der afgør, hvem der får jobbet. Derfor opslås mange job for økonomer også med en relativ bred uddannelsesprofil. Man ser ofte stillingsannoncer, hvor der søges ’cand.merc., HA, HD, akademiøkonom eller lignende’. Som en konsekvens af denne erkendelse er udviklingen af de studerendes personlige kvalifikationer i dag en integreret del af studieordningen på flere videregående uddannelser. Dette gælder eksempelvis på uddannelsen til markedsføringsøkonom og flere akademiuddannelser. De fleste økonomer har et relativt bredt fagligt fundament. Oven på dette fundament er der typisk en faglig specialisering. Eksempelvis udgør HA-studiet det fælles faglige fundament for en kandidat fra handelshøjskolen. Cand.merc. studiet udgør specialiseringen. Økonomers generelle kompetence består i, at de stort set alle har en grundlæggende viden og forståelse for nationaløkonomi, driftsøkonomi og forretningsprocesser. Herudover har de typisk en mere specialiseret viden inden for et eller to af virksomhedens funktionsområder. Relativt mange økonomer får senere i deres karriereforløb job inden for ledelse, virksomhedsrådgivning, reklame og markedsføring. De vil derfor med tiden bevæge sig væk fra job, hvor der kræves stor grad af specialistviden over mod job, hvor det mere er økonomens mere generelle faglige og personlige kompetencer, der er afgørende. Dette er måske netop økonomernes styrke, at de både har generelistens bredde forståelse for forretningsprocesser og virksomhedsdrift og en mere specialiseret viden inden for et givent område. Det er økonomernes videre karriere, der er bestemmende for, om det er de mere generelle kompetencer eller specialistkompetencer, der videreudvikles. 34 Kommentar - Christian Mathiasen, forstander Christian Mathiasen Cand.merc. Forstander for Erhvervsakademiet - Århus Købmandsskole. Næstformand i Henley Denmark. Erhvervsakademiet - Århus Købmandsskole Godt 2.000 studerende på korte videregående uddannelser og deltidsuddannelser samt kursus inden for det merkantile fagområde.
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31: Herefter er der set på, om ledighe
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?