Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

12. … og samme odds for at få en
højere stilling, modsat samme eller
lavere, da kvotienterne er identiske.
nedad i stillingsniveau i forhold til, hvad man havde, før man blev ledig. Disse sandsynligheder
er udtrykt i odds ratio således, at ved fx 3 måneders ledighed er odds (i forhold
til økonomer med helt kort ledighed) nede på 0,922 for at havne på højere/samme niveau
i forhold til lavere, 12 mens man ved 6 måneders ledighed er nede på odds på 0,85
og ved 12 måneder på odds på 0,723 herfor (se tabellen i appendiks 2). På samme
måde har øget alder en klart negativ effekt på, hvad man kan opnå, men her skyldes
effekten antagelig hovedsagelig, at man som ældre allerede kan sidde i en stilling, der
ikke kan blive (meget) højere, på det tidspunkt, hvor man bliver ledig. Konklusionen på
denne analyse bliver, at man ikke skal forlænge ledigheden for at få ’et bedre tilbud’. Jo
længere ledighed, des mindre sandsynlighed for at få et bedre job. (Der kan her henvises
til resultaterne fra registeranalyserne, som er i overensstemmelse med det her
påviste: Lang ledighed mindsker chancen for at komme i beskæftigelse, se afsnit 8).
5.4. Ledighedsforekomst, ledighedsform og karriereresultat
Afslutningsvis skal der ses på relationen mellem ledighed (i de forskellige former) og
karriere, på samme måde som vi i foregående afsnit analyserede sammenhængene
mellem virksomheds- og firmaskift og karriere. Det overordnede og ret klare resultat
er, at ledighed mindsker sandsynligheden for at ’nå til tops’, jf. tabel 5.4. Det er et
noget overraskende resultat, at selv økonomer, der kun har været dimittendledige,
har signifikant lavere sandsynlighed for at være ledere i dag. Af økonomerne helt
uden ledighedsperioder har over to tredjedele (66 procent) nået en lederpost, mens
dette kun gælder for over halvdelen (54 procent) af alle økonomer, der har haft mindst
en ledighedsperiode. Man kan udtrykke det sådan, at oddsene for at nå en lederpost
er halvanden gange større for en økonom, der aldrig har haft en ledighedsperiode, end
for en økonom, der har haft mindst én ledighedsperiode. I Vejrup-Hansen & Agersnap
(2002), hvor cand.merc.ers karriereforløb undersøges, viser det sig samstemmende,
at der er en negativ effekt af ledighed – her på lønniveauet.
Kompenserende skal det dog nok tilføjes, at blandt de økonomer, der har oplevet
ledighed, er det dog stadig over halvdelen, der når en lederpost, så det er ikke, fordi
ledigheden på nogen måde er totalt stigmatiserende for økonomerne. Der står ikke
stemplet ’ledighedserfaring’ i panden på dem! Man kan bestemt komme igen, men
sandsynlighederne for avancement er forringet noget.
Tabel 5.4 Betydning af ledighedsperioder for niveau for slutstilling. Pionerer 2002. Procent vandret.
Semiprofessionelle,
Stillings-niveau Ledere i % Professionelle i % kontorarbejde m.v. i % I alt
% n
Ingen ledighed 67 25 8 100 274
Ledighed i en eller flere perioder
(inkl. dimittendledighed) 54 31 15 100 147
Heraf:
- Dimittendledighed 57 23 20 100 44
- Flere ledighedsperioder end 1 54 24 22 100 46
- Længere ledighedsperioder
(længere end 6 måneder) 54 26 20 100 69
- Kun én kort ledighedsperiode
(kortere end 6 måneder) 56 32 12 100 87
Kilde: CA-surveys august-oktober 2002
Ledighed og
karriere 31