Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

5. Ledighed og karriere
– Er ledige økonomer ude?
Som sagt, økonomers karriere kan i beskrivelserne ofte have en hel del ’Jubii’ over
sig, men nu vender vi os til en lidt alvorligere sag – ikke mindst relevant i en CAsammenhæng
– nemlig spørgsmålet om ledighed, og ikke mindst ledighedens
betydning for karrieren. I de senere år har ledigheden og også dimittendledigheden
blandt økonomer været exceptionelt lav, men efter at IT-boblen er bristet og efter
terrorangrebene den 11. september 2001 er ledigheden herhjemme stigende, også
for økonomer, og specielt har dimittendledigheden for økonomer været kraftigt stigende.
Selv om ledigheden og dimittendledigheden for en række andre grupper af
akademikere er større (og for enkelte andre mindre), ville det være absolut forkert at
ignorere fænomenet. Overgangsprocessen fra studium til job kan være en brat opvågnen
for mange, selv for økonomer, og man stilles i den forbindelse undertiden
over for nogle lidt vanskelige valg. Løsningen af disse kan hjælpes på vej ved at
kaste lidt lys på pionérøkonomernes erfaringer og hidtidige karriere. I et senere
afsnit (i registeranalysen, afsnit 6) ser vi nærmere på chancen for at komme ud
af fx dimittendledigheden, men baseret på surveyanalyserne kan især de følgende
problemstillinger belyses:
Hvilken andel af økonomerne oplever ledighed som dimittender eller senere i
karrieren, set over en 25 års periode?
Hvor forskellig er dagens dimittendledighed fra dimittendledigheden for 25-30 år
siden?
Hvilke stillinger får man efter en ledighedsperiode? Hvor mange må acceptere
stillinger, der (subjektivt set) er på lavere niveau end dem, de havde, før de blev
ledige?
Hvor mange får evt. en bedre stilling?
Hvad betyder dimittendledighed for 25 år siden for pionerernes nuværende
stilling og hvad betyder evt. ledighed undervejs? Hvad betyder evt. længere
tids ledighed (fx ledighed på mere end 6 måneder)?
5.1. Ledighed – en erhvervsrisiko for økonomer?
Hvad er risikoen for ledighed generelt for økonomer, set over et næsten helt karriereforløb?
Generelt svarer 38 procent af pionererne (tabel 5.1), at de har været ledige mindst
én gang, enten som dimittendledige eller senere i karrieren. Ledighed er kort sagt
noget, økonomer må regne med som en realistisk erhvervsrisiko, groft sagt var risikoen
for pionererne sådan, at to ud af fem måtte regne med at blive ledig mindst én gang i
løbet af de 25 år efter eksamen. Hele 31 procent måtte endda regne med at blive
ledige efter, at de havde fået deres første job, men i helt overvejende grad er der dog
kun tale om én ledighedsperiode. Nu kan man ikke blot bevidstløst fremskrive
sådanne sandsynligheder fra fortiden, men alligevel er der nok grund til for de nyuddannede
at hæfte sig ved en alligevel rimelig betydelig risiko, hvor sikkert ens nuværende
job end ser ud. I øvrigt fremgår det af tabellen, at kvinder har været noget mere
ledighedsudsatte end mænd, og at HA’er og cand.merc.er har været mere ledighedsudsatte
end HD’er. Det sidste skyldes i høj grad, at HD’erne typisk har et job
under uddannelsen, og altså også ved dimissionen. Risikoen for ledighed efter første
job er dog til gengæld samme for cand.merc.er og HD’er.
Noget andet er så konsekvenserne af kortere eller længere ledighed, det vender vi
tilbage til i afsnit 5.3.
28 Ledighed og
karriere