Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

der belønnes med avancement og anses dem med mange skift som flakkere? Eller betoner virksomhederne i mindre grad firmaloyalitet, er de interne arbejdsmarkeder af mindre betydning, og er den enkelte økonom undertiden nødt til at springe ud i det og skifte for at kunne avancere, for at kunne bevise over for firmaet, at han/hun kan mere, end den nuværende arbejdsgiver er villig til at satse på (og belønne)? Her viser det sig, at også flere firmaskift fører økonomerne højere op i virksomhedernes beslutningshierarki. Hvor kun knap halvdelen (47 procent) af de økonomer, der har været ansat i kun et eller to firmaer, er nået til ledelsesniveauet, gælder dette for næsten tre fjerdedele (72 procent) af de økonomer, der har været ansat i syv forskellige firmaer eller flere. Også dette er en signifikant tendens (der er kontrolleret for virkningen af køn, landsdel og uddannelse), som viser, at mange økonomer skifter firma for ikke at ’gro alt for fast’ på det niveau, som det gamle firma vil tilbyde. Meget tryghed kan være forbundet med at forblive i det firma, hvor man har været længe, men tryghed kommer – kan man se – også til en pris, i form af mindre sandsynlighed for avancement. Man kan tolke dette som en vis inerti eller træghed hos virksomhederne, idet de muligvis ikke altid er i stand til hurtigt nok at spotte talenterne i egne rækker, men man kan måske også tilskrive dette en mere generel social tendens til, at mennesker i arbejdslivet har det med at fastlåse hinanden i bestemte roller, som man undertiden kun kan bryde ved at bryde helt op fra konteksten. Også her kan man diskutere, om det er de talentfulde og ’gode’, der skifter firma, således at det ikke er firmaskift som sådan, der fører til lederstilling. Men her kan det fastslås, at det ikke er negativt at skifte firma, endda mange gange. Det tyder på, at der ikke findes ren ’flakkeri’, og at firma-specifikke kvalifikationer og kompetencer ikke har nogen (væsentlig) betydning for økonomer. Når det gælder skift til udlandet i form af ekspatriering kan der til gengæld ikke findes nogen statistisk sammenhæng. Økonomerne er tilbøjelige til at rejse ud, men der er intet der tyder på, at det historisk har været sådan, at udlandsophold giver bedre karrieremuligheder, når man kommer hjem (om man har bedre karrieremuligheder i udlandet ligger uden for denne analyses muligheder). Men karrieremulighederne er altså heller ikke dårligere. Man kunne nemlig modsat have antaget, at efter et udlandsophold er det svært at vende hjem til en plads, der svarer til ens niveau, men dette kan heller ikke bekræftes af denne undersøgelse. Det er altså tydeligvis antallet af stillings- og firmaskift herhjemme, som er de mobilitetsfaktorer, det tydeligst kan vises at have sammenhæng med, hvor langt økonomerne når i karrieren. Flere firma- og stillingsskift betyder, at man når højere, og der er ingen ’omvendt U-kurve’, dvs. der er ingen tendens til, at et hyperstort antal firmaskift skulle være nogen hæmsko. Når det gælder udlandsophold eller ekspatriering kan man vel sige, at belønningen ikke ligger i hurtigere karrieremuligheder, når man kommer hjem, men at udlandsopholdet er belønningen i sig selv. Det er nok heller ikke så ringe endda, vil de fleste vel nok mene. 4.4 De nyuddannedes mobilitet Spørger man til sidst de nyuddannede økonomer om geografisk mobilitet og om udlandsønsker, fremgår det, at knap halvdelen stiller sig afvisende over for tanken, mens fire ud af ti stiller sig betinget positivt. Kun 13 procent siger ’Ja, intet problem’. Set i forhold til, at 37 procent af pionererne faktisk havde flyttet landsdel, er overensstemmelsen faktisk ganske god. Udlandsophold er kun godt en tredjedel negative overfor, men det er tydeligt, at kvinder er mindre positive end mænd: Skyldes dette børnene, eller har mændene bare generelt lettere ved at ’trække konerne med’ end omvendt? Kønsrollerne er næppe helt afskaffet endnu – blandt økonomer. Eller er det mændenes højere løn, der spiller ind her? Mobilitet og karriere 25
Giver job i udlandet karrieren et kick? Internationalisering og en internationale profil har i en årrække været et af de overordnede mål i Handelshøjskolens strategiske proces. Handelshøjskolen opfatter sig som et europæisk universitet, hvilket indebærer, at forskningen og undervisningen er tilrettelagt og udvikles i et internationalt perspektiv. I forhold til vores uddannelser bygger realiseringen af denne målsætning på et udstrakt samarbejde med attraktive internationale universiteter, så vi i dag kan tilbyde et stort antal studerende, at de - som en integreret del af deres bachelor- og kandidatuddannelser - kan udvikle og udfordre deres faglige såvel som personlige kompetencer på en relevant og eftertragtet uddannelse i udlandet. Global økonomi kræver en international profil Nogle tal illustrerer omfanget af denne indsats: Handelshøjskolen har i dag udvekslingsaftaler med mere end 270 universiteter, fordelt på alle verdensdele. I 2002/03 tilbragte 621 Handelshøjskole-studerende et semester i udlandet, det projekterede tal for 2003/04 er 737, heraf 565 økonomistuderende - mere end en fordobling siden 1995/96. En sådan udveksling kan selvsagt kun finde sted, dersom Handelshøjskolen også opfattes som et attraktivt universitet, hvor udenlandske studerende ønsker at studere. Internationalisering handler derfor i lige så høj grad om at skabe et internationalt studiemiljø, at kunne levere et stærkt udvalg af relevante faglige tilbud på et meget konkurrencepræget globalt uddannelsesmarked. I 2002/03 modtog Handelshøjskolen 666 udvekslingsstuderende, mens det forventede tal for 2003/04 er 805. Den vedvarende strategiske satsning på internationalisering har fundet sted i tæt dialog med erhvervslivet og vore studerende udfra den overbevisning, at dette er helt afgørende for bestræbelserne på at klæde dansk erhvervsliv på i den globale økonomi. International erhvervserfaring til debat CAs undersøgelse bekræfter vores viden om, at de unge kandidater har stor interesse for at arbejde i udlandet samt, at rigtig mange færdiguddannede økonomer (hver tiende) rent faktisk kommer til at arbejde i udlandet. Dette er vi glade for. Rapportens foreløbige konklusioner på sammenhængen mellem arbejde i udlandet og efterfølgende karriereforløb i Danmark er interessante på en anden led: Mens der ikke synes at være nogen risiko for en dårlig karriere efter arbejdet i udlandet, så er der omvendt intet der tyder på, at job i udlandet giver en bedre karriere i Danmark. Det giver anledning til eftertanke, dersom international erhvervserfaring ikke i højere grad vurderes som værdifuld for en dansk karriere. Konklusionen er næppe at indstille bestræbelserne på at internationalisere de erhvervsøkonomiske uddannelser. Men noget kunne tyde på, at der er behov for en diskussion af, hvordan den investering, som international studie- og erhvervserfaring repræsenterer både personligt og samfundsmæssigt, kommer såvel den enkelte (hjemvendte) medarbejder som virksomhederne bedre til gode, ikke mindst i en periode med økonomisk afmatning. 26 Kommentar - Dorte Salskov-Iversen, lektor Dorte Salskov-Iversen Ph.D., lektor Prodekan for Uddannelse, Det Erhvervsøkonomiske Fakultet Handelshøjskolen i København
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?