Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonomer: Antal firmaer, antal stillinger, antal flytninger (mellem landsdele) og andel med arbejde i udlandet
efter eksamen. Pionermedlemmerne 2002.
Antal stillinger %
- 1 2
- 2-4 28
- 5-6 29
- 7-8 19
- 9+ 22
(n) (763)
Flyttet landsdel (antal gange) %
- 0 63
- 1 18
- 2 13
- 3+ 7
(n) (771)
Når det gælder hvor mange forskellige virksomheder, pionererne har været ansat i (tabel
4.1), er antallene naturligvis lavere, men alligevel relativt høje. Kun 5 procent har
været i samme firma i alle 25 år, 10 procent i to firmaer, 33 procent derimod i 3-4 firmaer,
31 procent i 5-6 firmaer og endelig har 21 procent været ansat i hele 7 forskellige firmaer
eller flere. Det gennemsnitlige antal firmaer, pionererne har lært at kende indefra
er således fem, øverste decil er otte firmaer. Her kan man således sige, at i gennemsnit
bliver økonomer i det samme firma (den samme virksomhed) i fem år. Sådan et gennemsnit
kan selvfølgelig dække over mange mønstre, fx nogle mere kortvarige ansættelser
i starten af karrieren, og derefter en eller to længerevarende. Alligevel er det bemærkelsesværdigt,
at langt de fleste økonomer kender mere end to-tre firmaer ’indefra’,hvilket
er vigtigt,når de selv skal bedømme alternative stillingsmuligheder. Har man
aldrig været ansat mere end et sted, bliver man nemt låst fast i et afhængighedsforhold.
Økonomernes mobilitet er hermed relativt høj. Man kan sige det sådan, at livstidsstillinger
har aldrig rigtigt været for økonomer, og livstidsansættelser i samme firma heller
ikke. Hvis der var nogen der mente, at de unge i dag zapper rundt mellem jobbene
og ikke stiller sig tilfredse med hvad som helst, så må man hertil føje, at gårsdagens
unge så sandelig også har valgt ikke at sidde stille alt for længe. Man sagde tidligere
inden for HRM, at man skal sidde i en stilling / i et firma i tre-fire år, før man har vist
resultater og derfor igen kan ’være på arbejdsmarkedet’, dvs. søge ny stilling. Noget
tyder på, at pionérøkonomerne rent adfærdsmæssigt ligger tæt på denne regel.
Når det gælder geografisk mobilitet, har vi dels spurgt til geografisk mobilitet inden
for Danmarks grænser, dels til arbejde i udlandet. Her viser det sig (tabel 4.1 igen), at
en meget stor andel af økonomerne faktisk har flyttet. Hele 37 procent af pionererne
har flyttet til en anden landsdel for at få arbejde, og 20 procent, dvs. hver femte af hele
gruppen, angiver at have gjort det to gange eller mere. Man må sige, at økonomer er
indstillet på at flytte sig, hvis arbejdet kræver det.
Et andet aspekt af geografisk mobilitet er arbejde i udlandet. Sådant kan både tage
form af ekspatriering, også kaldet udstationering, hvor man bosætter sig (midlertidigt
eller permanent) for det firma, man er ansat i, eller det kan bestå i, at man simpelthen
22 Mobilitet og
karriere
Antal firmaer %
- 1 5
- 2 10
- 3-4 33
- 5-6 31
- 7+ 21
(n) (770)
Udland %
- Ja, ekspatriering 11
- Ja, ikke ekspatriering 9
- Nej 80
(n) (765)
Kilde: CA-surveys august-oktober 2002